Nyhed
Læsetid: 4 min.

Argentinas fremtid afgøres om godt tre uger

Historisk er Argentina en rutsjebaneøkonomi, hvis periodevise høje vækst forvandles til nulvækst eller recession. Præsidentvalget er valget mellem en fortsættelse af 12 års Kirchner-dynasti eller farvel til denne nationale model med lukket økonomi, importstop og parallelkurs. Anden runde er 22. november
Vinder den siddende argentinske regerings præsidentkandidat, Daniel Scioli (i midten), i anden runde den 22. november, forventes han at følge den nuværende økonomiske inflationsramte kurs uden markante ændringer. Vinder den tidligere borgmester i hovedstaden Buenos Aires, Mauricio Macri, forventes Argentina at åbne økonomien op på vid gab igen, og hans første skridt bliver en devaluering af pesoen.
Udland
27. oktober 2015

Dagens Argentina kæmper kraftigt for at få vejret. Inflationen er på nippet til at løbe løbsk og har, siden præsident Cristina Fernández de Kirchner tiltrådte i 2007, været mellem 30-40 procent årligt.

De 43 millioner argentinernes købekraft bliver konstant udhulet på trods af gentagne lønforhøjelser både i den offentlige og private sektor. Efter 12 år med politikerdynastiet og ægteparret Kirchner har Argentina de seneste fem år stået stille i takt med flere sociale protester og en politisk magtkamp, der paralyserer retsvæsnet, og som skifter gevaldigt ud på nøgleposter i ministerier og institutioner i én stor nepotistisk suppe.

I søndags gik Argentina til valg for at vælge en ny præsident, der kunne løfte landet ud af det aktuelle økonomiske morads.

I 2015 forventes den argentinske vækst at være 0,3 procent. Regeringskandidaten og den tidligere guvernør for den magtfulde hovedstadsprovins Buenos Aires, Daniel Scioli, havde håbet at nappe sejren sikkert i første runde. I stedet blev han tvunget ud i en anden valgrunde den 22. november af den tidligere hovedstadsborgmester Mauricio Macri.

Fra kinesisk vækst til nulvækst

Begge kandidater har lovet en åbning af Argentinas i dag hermetisk lukkede økonomi og varsler en kontrolleret devaluering for at genvinde landets eksport og konkurrenceevne.

Argentina har hårdt brug for en saltvandindsprøjtning i form af udenlandsk kapital. De seneste fire år under Cristina Kirchners anden regeringsperiode har import- og eksportrestriktioner gjort det svært at handle med Argentina. Det begyndte ellers så godt for Cristina Kirchner, der i 2007 overtog roret i det lyserøde regeringspalads efter sin mand, Néstor Kirchner.

Ægteparret stod for en historisk genopbygning af den argentinske økonomi i ruinerne efter verdens største statsbankerot i 2001-2002. Båret frem af høje priser på fødevarer og særligt Argentinas enorme gensplejsede sojaeventyr voksede landet via et eksportboom med vækstrater mellem otte-ni procent årligt fra 2003 til og med 2006. Men subprime-krisen og den globale økonomiske opbremsning ramte Argentina hårdt, der siden havde næsten nulvækst i 2007-2009 og kun i 2010 og 2011 voksede økonomien igen.

De seneste tre år er tæppet for alvor trukket væk under den argentinske økonomi, hvis udenlandske indtægter og investeringer falder i takt med verdensmarkedspriserne på råvarer, der dermed atter giver faretruende lave valutareserver i landets centralbank.

I dag er Argentina ligesom Nordkorea, Venezuela og Cuba de eneste lande i verden, hvor der er så stor forskel på den officielle og den uofficielle valutakurs, at man på det sorte marked sælger og køber den nationale peso til under halv pris af dens officielle værdi. Regeringerne vil ikke devaluere, da det øger gældsbyrden, der som oftest er stiftet i udenlandsk valuta.

Bedre end Tyskland

Ifølge de argentinske iagttagere bruger den argentinske regering millioner af skattekroner på at skjule, at kejseren ikke har noget tøj på. At den argentinske økonomi er i recession, og at fattigdomsprocenten atter runder de 27 procent, efter i 2006 at have været nede på ni procent.

»Benægtelsen er total. I juli sagde kabinetschef Aníbal Fernández i ramme alvor, at Argentina rent fattigdomsmæssigt var bedre stillet end Tyskland og i demokratiske termer på højde med Danmark. Det er regeringens rygmarvsreplik. Præsidentvalget er vind eller forsvind for regeringen – men endnu mere for Argentina. Den økonomiske model har spillet fallit. Statsstøtten er så omfattende og umulig at fjerne, at de millioner, der i dag er på overførselsindkomst med børnepenge eller anden statsstøtte, udgør regeringens eneste mulighed for at beholde magten,« siger Diego Martínez Burzaco, cheføkonom for den uafhængige tænketank Inversor Global til Information.

Økonomi-professor på Buenos Aires Katolske Universitet, Ignacio Labaqui, siger, at den nuværende regering ikke har løftet en finger i halvandet år for at tvinge den kommende regering til at gennemføre de upopulære reformer.

»Derfor træder Argentina vande med en overvurderet valuta og høj inflation samt massiv statsstøtte til serviceydelser og ikke mindst overførselsindkomster. En underskudsforretning, der tærer på valutareserverne. Argentinas situation er på mange måder som lige før statsbankerotten i 2001-2002, hvor en overvurderet valuta fastlåst 1:1 i forhold til den amerikanske dollar ødelagde konkurrenceevnen,« siger Ignacio Labaqui til Information.

Tung offentlig arv

Vinder regeringskandidaten Daniel Scioli, forventes han at følge den nuværende økonomiske kurs uden mulighed for markante ændringer. Men vinder den tidligere borgmester i hovedstaden, Mauricio Macri, forventes Argentina at åbne økonomien op på vid gab igen og vil indlede det med en devaluering af pesoen.

»Begge kandidater overtager en tung arv for de seneste 12 år med Kirchnerne og er tvunget til at kickstarte økonomien og mindske inflationen. Men uanset valgets sejrherre får den kommende regering sit hyr med en myriade af Kirchner-fodfolk, der er blevet indsat på nøgleposter fra lokalt op til nationalt niveau i landets demokratiske og økonomiske institutioner. Det er moderne pampere, der med partitrøjen på har skubbet dele af landets embedsmandsværk ud. Den udfordring er enorm,« siger Ignacio Labaqui.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her