Læsetid: 4 min.

Borgerkrigens skygger blokerer forsoning i Sri Lanka

Et regeringsskifte i januar skabte håb om retfærdighed for tamilerne i Sri Lanka. Men den nye regering kan næppe følge op på de overgreb fra landets langvarige borgerkrig, som en ny FN-rapport blotlægger. Man må vælge mellem retfærdighed til alle eller normalisering, lyder en vurdering
En ny rapport fra FN’s højkommissariat for menneskerettigheder dokumenterer de alvorlige overgreb og ulovlige henrettelser, der blev begået under borgerkrigen. Rapporten lægger op til, at Sri Lanka indleder en forsoningsproces efter de mange års blodige krig. Her leder soldater efter miner i 2006, mens borgerkrigen stadig var i gang.

Gemunu Amarasinghe

13. oktober 2015

Angreb på civile. Ulovlige henrettelser. Seksuelle overgreb og diskriminerende tilbageholdelser er nogle af de forbrydelser, som den tidligere regering i Sri Lanka bliver beskyldt for at have begået under landets 26 år lange borgerkrig og kampen mod de Tamilske Tigre, som sluttede i 2009.

En ny rapport fra FN’s højkommissariat for menneskerettigheder (OHCHR) dokumenterer de alvorlige overgreb og lægger op til, at Sri Lanka indleder en forsoningsproces efter de mange års blodige krig.

Rapporten har ledt til en vedtagelsen af en resolution i OHCHR, der skal få den srilankanske regering til at forbedre menneskerettighederne og det juridiske system.

Resolutionen er et kæmpe skridt i den rigtige retning, mener Edward Santow, direktør for den australske organisation Public Interest Advocacy Centre (PIAC), der har bidraget til FN’s undersøgelser.

Men en forsoningsproces bliver ikke nem.

»Det svære arbejde bliver at foranstalte de praktiske aspekter, der kræves for forsoning. Det bliver en lang proces, og det er ikke noget, der kan ske over natten,« forklarer han.

Svær vej til forsoning

Da Rajapaksa-klanen blev vippet af pinden ved præsidentvalget i Sri Lanka i januar i år, gav det håb for forsoning i landet. Resolutionen, som er vedtaget af den nye regering, peger netop på nødvendigheden af et retsopgør, da der er tegn på, at de srilankanske sikkerhedsstyrker begik krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden under borgerkrigen.

»Retssager tjener til at få sandheden frem og skylden placeret, det er en del af en forsoningsproces,« forklarer folkeretsjurist og professor ved Syddansk Universitet, Frederik Harhoff.

OHCHR har anbefalet, at der nedsættes en specialdomstol med internationale og nationale dommere, anklagere og forsvarere.

Men ifølge den danske historiker og Sri Lanka-kender Mikkel W. Kaagaard kan det koste den nye og mere menneskerettighedsvenlige regering magten, hvis de retsforfølger de store fisk i den tidligere regering og i militæret.

»Modstanden i den singalesiske del af befolkningen er simpelthen for stor. Også i militæret. Det kan både føre til et militærkup eller en form for folkelig opstand. Det ville simpelthen være for upopulært, hvis man smider de øverste militære ledere og Rajapaksa-familien i fængsel,« forklarer han.

Singaleserne er den dominerende befolkningsgruppe i Sri Lanka og udgør 75 procent af landets 20 millioner indbyggere.

Internationalt partnerskab

Det er nødvendigt med et tæt samspil med det internationale samfund, forklarer Edward Santow.

»I forhold til processen omkring ansvarsplacering og forsoning, så er der nødt til at være tale om et reelt partnerskab mellem den srilankanske regering, det internationale samfund og det lokale og internationale civilsamfund. Uden dette kan det blive svært at skabe længerevarende fred og forsoning,« siger han.

Men landets historie kan blive en udfordring, hvis regeringen åbner for en høj grad af international indblanding. Sri Lanka selvstændigjorde sig fra det britiske imperium i 1948, hvilket ifølge Mikkel W. Kaagaard ikke er glemt.

»Det er virkelig noget, der sætter store følelser i spil her i Sri Lanka. Det med at bøje sig for udlandet og de gamle kolonimagter. Det er noget, der hurtigt kan piske en stemning op. Så regeringen skal være forsigtig med at bøje sig for udenlandsk pres,« forklarer han. Såfremt det internationale samfund bliver integreret i en specialdomstol, kan det blive sværere for den tidligere præsident Rajapaksa og hans folk at blande sig.

»Et retsopgør med international indblanding kan sikre, at der ikke foregår uberettiget indblanding. De, der har begået forbrydelserne, får sværere ved at forpurre et retsopgør,« forklarer Frederik Harhoff. Rajapaksa sagde efter resolutionens vedtagelse, at han synes, at det internationale samfund ikke bør blande sig i en specialdomstol.

Tamilerne bliver tabere

Især tamilerne i Sri Lanka, der udgør 18 procent af befolkningen, risikerer at blive skuffede, hvis retsopgøret og den internationale tilstedeværelse udebliver.

»De, der bliver taberne i det her, er dem, der ønsker et reelt retsopgør, der straffer alle forbrydere med straffe, der virker rimelige i forhold til de begåede forbrydelser. Det er selvfølgelig især den tamilske befolkning i Sri Lanka,« forklarer Mikkel W. Kaagaard.

PIAC’s undersøgelser klarlægger, at de srilankanske sikkerhedsstyrker var medvirkende til alvorlige civile tab i krigens afsluttende fase.

»Der er tydelige tegn på forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser under krigen. Den næste fase bliver at få afklaret, hvem der er de skyldige,« forklarer Edward Santow.

Både OHCHR og Human Rights Watch har rost Sri Lankas forbedringer af menneskerettigheder inden for det seneste år.

»Denne rapport præsenteres i en ny politisk kontekst, der giver grund til håb,« siger FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra’ad Al Hussein, i en pressemeddelelse.

Mikkel W. Kaagaard tror, at den nye regering kan skabe større fremskridt end den tidligere, men at den vil prioritere normalisering af landet:

»Jeg tror, at projektet bliver at få Sri Lanka normaliseret. At få demokrati og pressefrihed, at få lavet den rigtige lovgivning fremadrettet.« En prioritering, som også er flertallets, singalesernes holdning, forklarer han.

»For den singalesiske opposition har det været meget vigtigt at undgå, at Sri Lanka blev et diktatur med mangel på pressefrihed osv. De har boet i byer, hvor de Tamilske Tigre har bombet. De kan godt leve med, at de, der gik for langt i kampen mod de Tamilske Tigre, ikke bliver dømt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Blot endnu et eksempel på fejlslagent multi-kulturelt og multi-religiøst samkvem. Det skulle ellers være så godt - er der nogen der siger. (Denne kommentar bliver nok lynhurtigt slettet).