Læsetid: 6 min.

Byens eneste sverigedemokrater

I den svenske landsby Östra Grevie bor de flygtningekritiske og de flygtningepositive side om side. De positive er nemme at få i tale, mens de kritiske næsten er umulige at få til at stå frem. ’I det her land skal kritiske røster kvæles for enhver pris,’ siger Jenny Persson, der tilhører den kritiske gruppe
Information er taget til et Sverige splittet i to. De positive og de kritiske. Det er nemt at få de positive i tale. Anja Villaume og hendes søn Linus (t.h.) fortæller, at der, de fleste dage, opstår spontan fodboldkamp mellem skolens børn og flygtningene. ’En af dem er faktisk vanvittigt god,’ siger en begejstret far om en af flygtningedrengenes fodboldevner.

Information er taget til et Sverige splittet i to. De positive og de kritiske. Det er nemt at få de positive i tale. Anja Villaume og hendes søn Linus (t.h.) fortæller, at der, de fleste dage, opstår spontan fodboldkamp mellem skolens børn og flygtningene. ’En af dem er faktisk vanvittigt god,’ siger en begejstret far om en af flygtningedrengenes fodboldevner.

Ulrik Hasemann

22. oktober 2015

Før i tiden blev der ikke diskuteret politik i de to svenske landsbyer, Östra Grevie og Västra Ingelstad. Men sådan er det ikke længere.

For nogle uger siden flyttede omkring 30 flygtningebørn nemlig ind i den lille gymnastiksal på Fremtidskompasset – den lokale skole, der ligger på landevejen lige mellem de to byer – og på informationsmødet om flygtningecenteret delte det lille landsbysamfund sig i to: De positive, der siden har lavet fredskæde om rådhuset i kommunen og afholdt kagedage for flygtningebørnene. Og de kritiske, der er utrygge ved et flygtningecenter på skolens grund, og som har bedt om sikkerhedsvagter døgnet rundt.

»Jeg føler, at hele den her situation har været splittende for vores samfund. Der er kommet to lejre,« siger Jenny Persson, der føler sig meget utryg ved, at der, som hun siger, bor 30 »vildt fremmede mænd« op ad hendes børns skole.

»Jeg tror, at det er to forskellige verdener, vi bevæger os i, selv om vi bor i en lille by,« siger Anja Villaume fra Östra Grevie, hvis 11-årige søn Linus spiller fodbold med flygtningene efter skole.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Öberg

Sverige er sgu da ikke udemokratisk og autoritært
Er der noget land i verden som lige ikke det stemmer ind på, er det just Sverige. For at generalisere, kan man sige at danskere kan tage et beslut på en formiddag og sige 'det er en god ide det gør vi' I Sverige skal samme ide først gå igennem i stort set alle i virksomheden og så tager det fjorten dage til en måned for at sige 'det gør vi' men næsten ALLE har fået sige sit.

Jeg syntes det er så dejligt befriende at Information redigere bort indlæg som ikke er i overensstemmelse med deres etik, så derfor har jeg igår forlængd mit abonnement. Vil jeg læse hva DF,ere og Sverigedemokrater skriver går jeg ind på nogle af de andre aviser hvor det fuldkomligt fløder med had og andet lort de skriver uden ende. Tak Information for at jeg her, for det medste kan læse nogle gode indlæg.