Læsetid: 5 min.

Frivillige i Grækenland råber om hjælp

Øjenvidner på de græske øer beretter om en stærkt forværret flygtningesituation. Flere danske nødhjælps-organisationer har samlet ind til Grækenland, men ifølge frivillige er de ingen steder at se
Camp Moria er den flygtningelejr på Lesbos, der registrerer alle andre nationaliteter end syrere

Camp Moria er den flygtningelejr på Lesbos, der registrerer alle andre nationaliteter end syrere

Danilio Balducci

29. oktober 2015

De seneste uger i Grækenland har været ét lang regnvejr. Mudderet omkring Camp Moria på Lesbos står nu op til anklerne og er fyldt med ekskrementer fra tusindvis af flygtninge, der ikke tør forlade deres plads i køen, som snegler sig frem – én registrering ad gangen. De, der står forrest i den to kilometer lange kø, har ventet i næsten en uge.

Læs også: Desperate syriske flygtninge vil til Grækenland, før vinteren sætter ind

Camp Moria er den flygtningelejr på Lesbos, der registrerer alle andre nationaliteter end syrere. Her er irakere, somaliere, afghanere. En af de få frivillige, der har været i lejren, er danske Charline Skovgaard. Hun er formand for den lille organisation Fair Welcome og er netop vendt hjem efter endnu en tur til øen. Ifølge hende er situationen markant forværret, siden hun besøgte Lesbos første gang i september.

»De folk, vi har fingrene i, er så forkomne, at de besvimer i armene på os. Vi ser babyer, der har haft den samme ble på i fire dage, og børnene er så opløste af regn, at deres hud falder af, når vi tager tøjet af dem,« fortæller Charline Skovgaard.

Læs også: Desperate syriske flygtninge vil til Grækenland, før vinteren sætter ind

Indtil for få måneder siden havde hun ingen erfaring med nødhjælpsarbejde, og ifølge hende er der akut behov for organiseret beredskab på øen.

»Røde Kors har sat et klistermærke op på en lille bod dernede. Men jeg så aldrig nogen stå derinde. Vi ville gerne have givet tingene til nogen, der har mere styr på det, og som kunne udlevere det til de familier, der har mest brug for det. Men de er der ikke, så vi endte med at udlevere tingene selv,« forklarer hun.

På de sociale medier deler flere frivillige for tiden deres frustration over den manglende hjælp fra myndigheder og organisationer i Grækenland og på Balkan. Selv om en række nødhjælpsorganisationer, også danske, har samlet ind til flygtninge i Europa i år, er hjælpen stadig begrænset til de store lejre og langt fra tilstrækkelig.

Ifølge Charline Skovgaard er de få frivillige og nødhjælpsarbejdere, der er til stede, bange for at bevæge sig ind i lejrene, hvor politiet af og til affyrer tåregas og banker de ventende flygtninge med tykke kabler for at kontrollere menneskemængden.

Mere hjælp på vej

Røde Kors i Danmark har i år samlet 4,6 mio. kroner ind til flygtninge i Europa. Der er tre danske delegater på Lesbos lige nu, og den internationale moderorganisation er til stede på flere græske øer og deler nødhjælp ud i to flygtningelejre på Lesbos flere gange om ugen. Men de er ikke til stede i samme omfang som de frivillige, forklarer Røde Kors i Danmarks chef for Europa, Nelima Lassen, der godt kan forstå de frivilliges frustration.

»I Camp Moria deler vi ud inden for i selve registreringscentret, og det er jo desværre ikke synligt for andre,« siger hun.

Røde Kors’ nødhjælpsarbejdere er primært til stede, mens de deler nødhjælp, mad og hygiejneartikler ud. De har prioriteret uddeling i lejrene frem for den daglige tilstedeværelse, der lige nu i høj grad er overladt til de frivillige. Røde Kors er heller ikke permanent til stede i den uofficielle flygtningelejr, der har dannet sig ude foran Camp Moria.

»Måske er det derfor, nogen mener, vi ikke er synlige nok,« foreslår Nelima Lassen.

– Har I tiltro til, at de frivillige holder skansen, mens I ikke er der?

»Det er jo myndighedernes ansvar. Vi støtter op om myndighedernes arbejde, men vi er bekymrede for, om myndighederne kan løfte opgaven. De frivillige gør et kæmpe stykke arbejde, men det burde være myndighedernes ansvar,« siger Nelima Lassen.

Læs også: De forsvinder ikke, selv om EU barrikaderer sig

Hun fortæller, at Røde Kors kommer til at øge sin tilstedeværelse i Grækenland. Blandt andet vil de forsøge at imødekomme de frivilliges ønske om mere synlighed og har netop afsluttet uddannelsen af 30 græske frivillige, der skal hjælpe med det daglige arbejde i lejrene.

Red Barnet besluttede også tidligere på året at øge hjælpen til Grækenland. Organisationen har sendt to medarbejdere til landet, men det meste arbejde foregår gennem hovedorganisationen Save the Children, der er til stede på tre af øerne. Indtil videre har Red Barnet sendt 100.000 kroner til Grækenland fra sin katastrofefond, og de har netop også fået tilladelse fra Udenrigsministeriet til at bruge flere penge på Balkan.

»Men det forslår jo overhovedet ikke,« medgiver nødhjælpschef Alice Moltke Ladekarl.

Ifølge hende forsøger Red Barnet også at blive bedre til at samarbejde med de frivillige, men det kniber nogle gange med kommunikationen. Desuden, forklarer hun, satser Save the Children mest på at samarbejde med lokale græske græsrodsorganisationer, så de kan sikre en mere langsigtet indsats, der ikke er afhængig af tilrejsende.

»Vi skal selvfølgelig værdsætte, at folk er villige til at gøre en forskel, og vi har bestemt også tænkt os støtte endnu mere i Grækenland. Men behovet er også rigtig stort i Syrien og nærområderne, hvor størstedelen af flygtningene befinder sig,« siger Alice Moltke Ladekarl.

Ikke vores opgave

Folkekirkens Nødhjælp har i år fordelt 750.000 kroner ligeligt mellem Grækenland, Serbien og Ungarn. Det er første gang, organisationen hjælper i Europa siden Balkankrigen.

I Grækenland bliver støtten fordelt gennem den internationale ortodokse kirkes nødhjælpsorganisation IOCC. De 250.000 kroner fra Danmark er gået til at dele mad og tøj ud på øerne Kos, Chios og Samos. Det er et beskedent bidrag, indrømmer humanitær rådgiver i Red Barnet Christer Lænkholm, men organisationen har valgt at fokusere hjælpen til Syrien og dets nærområder.

Læs også: Røde Kors: Nu må politikerne tage ansvar

»Vi skal huske på, at der stadig er 7,5 mio. internt fordrevne i Syrien, som har et endnu større behov, og dem prioriterer vi i stedet for. Grækenland er et EU-land, som burde være rustet til at tage sig af de her folk,« siger han.

»Vi mener helt ærligt ikke, det er vores opgave. Det er først og fremmest myndighedernes opgave at tage sig af dem. Hvis de så ikke magter den opgave, kan vi træde til.«

– Virker det, som om de græske myndigheder kan magte opgaven lige nu?

»Det er svært for mig at sige. Jeg har ikke direkte kendskab til, hvordan det foregår på lige de tre øer,« siger Christer Lænkholm.

Kunstneren Jeanett Albeck har arbejdet som frivillig på Lesbos, hvorfra hun har lavet en række videodagbøger. Se dem her 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ib Jørgensen
  • Jakob Silberbrandt
  • jonas larsen
Ib Jørgensen, Jakob Silberbrandt og jonas larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvor ville det dog være forfriskende, hvis danske medier kunne komme ud over diskursen "hvad koster flygtningene os". Jeg er træt til døde og ødelagt i mit menneskesyn af at høre om potentielle udfordringer og omkostninger for os her i fort Europa. Er det sådan, vi vil huskes? Er det den historie jeg skal fortælle mine børnebørn? "Vi ville ikke dele med dem, der var forfulgt og havde mindre end os, dem vi systematiske enten havde drevet konoeliserig på eller krig imod,fordi det var meget vigtigt for os at passe på vores såkaldte "velfærdstat", vores forherligede "demokrati" og vores krigsværdige "ydringsfrihed" (som i øvrigt kun gælder hvis du opfylder de helt rette betingelser, hvilke vi endu selv er uafklarede om). I dag var jeg bogstaveligt talt ude og brække mig over mit land, det meste af mit kontinent og min yhyre hultklingende "UNION"....

Erik Pedersen, Kirsten Lindemark, Ib Jørgensen, Lillian Redam, peter juhl petersen, Thomas Christensen, Anne-Marie Krogsbøll, Janus Agerbo, Peter Jensen, Gert Romme, Keld Sandkvist, jonas larsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Thomas Christensen

Lad nu de rige, de multinationale virksomheder, den financielle sektor mm slippe slanterne! Der er rigeligt af ressourcer til både at hjælpe flygtninge og vore egne svage og sårbare medborgere. Det er udelukkende et spørgsmål om omfordeling af ressourcer (penge).
Men når dem der har rigeligt i forvejen skal forgyldes, er det klart at de kan være svært at finde midlerne.

jonas larsen, Erik Pedersen, Peter Jensen, Kirsten Lindemark, Thomas Toft, Ib Jørgensen, Lillian Redam og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Merethe Hansen

Jeg foreslog for nogle måneder siden, at EU købte et brugt mellemstort containerskib, og lod befolkningerne, foreninger, stater m.m. fylde op inden vinteren. Forestillende mig en rute fra Helsinki ned til Marseille og videre. Alene de europæiske toldmyndigheder konfiskerer og destruerer ville sikkert være en del. Det kan sælges igen.

Som Thomas Christensen er inde på, er EU en del af problemerne - ikke løsningerne. Det giver sig selv at dén måde vi driver samfund på, ikke har nogen sund fremtid - og EU er en systemstabilisator; en styringsmekanisme som monopolkapitalismen anvender til at lave forretning med, mens befolkningerne med relativ held søges adfærdskorrigeret i retning af homo Economicus; blåøjede forbrugere, selvcentrerede samt forførte af konkurrence- og tilskuerdemokratiske shows.