Nyhed
Læsetid: 2 min.

’Historiens største handelsaftale’ i hus efter maraton-strid

12 stillehavsnationer har efter mere end fem års forhandlinger afsluttet den såkaldte TPP-aftale om at sænke toldbarrierer, åbne markeder og strømline lovgivning for at fremme handel, investeringer og vækst. Nu skal resultatet af de hemmelige forhandlinger testes af de mange kritikere
Canada har til det sidste strittet imod at åbne sit marked for mejeriprodukter fra New Zealand, fordi de vil kunne producere produkterne billigere. Der har derfor været demonstrationer i Ottawa op til aftalens vedtagelse.

Sean Kilpatrick

Udland
6. oktober 2015

Lettelsens klapsalver bragede gennem konferencelokalet på Westin Hotel i Atlanta, USA, da udmattede journalister, lobby-ister og embedsmænd i går modtog beskeden fra podiet om, at maratonforhandlingen om ’den største handelsaftale i historien’ er afsluttet. Efter konfliktfylde slutdrøftelser, der skulle være tilendebragt allerede i torsdags, kunne handelsministre fra 12 stillehavsnationer mandag middag erklære frihandelsaftalen TPP i hus.

Godt nok er teksten ikke klar, og dens indhold vil forblive hemmeligt endnu en måneds tid, men de centrale uenigheder, der har martret forhandlerne i årevis, er angiveligt ryddet af vejen.

»Handelsministrene fra Australien, Brunei, Canada, Chile, Japan, Malaysia, Mexico, New Zealand, Peru, Singapore, USA og Vietnam kan med glæde meddele, at vi med succes har færddiggjort The Trans-Pacific Partnership,« sagde USA’s handelsminister Michael Froman, placeret midt i panelet af 11 mandlige ministre og en enkelt kvindelig.

»Efter mere end fem års intense forhandlinger har vi nået en aftale, der vil understøtte beskæftigelsen, drive bæredygtig vækst, skabe inkluderende udvikling og fremme innovation i Stillehavsregionen,« sagde Froman. TPP-aftalen, hvis deltagerlande tegner 40 procent af den globale økonomi, sigter på at nedbringe toldbarrierer samt strømline regler og love mellem de 12 lande for dermed at fremme handel, investeringer og konkurrenceevne i regionen.

Forhandlerne – akkompagneret af vrede borgeres demonstrationer uden for Westin Hotel – kæmpede med de enkelte landes forsøg på at beskytte egne industrier mod for meget liberalisering. Canada har f.eks. til det sidste strittet imod åbning af sit marked for mejeriprodukter fra New Zealand, som kan producere billigere end andre, ligesom USA har frygtet at blive påtvunget mere import fra New Zealand, end man selv kan vinde ved øget mejeri- eksport til Canada og Japan.

Når det gælder beskyttelse af store medicinalkoncerners rettigheder til bl.a. ny kræftmedicin, har USA insisteret på beskyttelse i 12 år, mens næsten alle andre har forlangt fem år for hurtigt at åbne for billigere kopipræparater, som deres befolkninger kan betale. Kompromiset blev otte år i nogle situationer, fem år i andre.Et tredje slagsmål i slutfasen handlede om, hvor stor en andel af f.eks. japanske biler eksporteret til USA, der må rumme bestanddele fra lande uden for TPP, især Kina. Japan ville have en så høj andel som muligt, USA så lav som muligt – kompromiset blev 45 procent samt en amerikansk ret til toldbeskyttelse mod visse billige køretøjerfra Asien.

Ikke frihandel

»Tag ikke fejl,« skrev den amerikanske nobelprisøkonom Joseph Stiglitz forleden:

»TPP handler ikke om ’fri’ handel (...) Dette er en aftale om at styre landenes handels- og investeringsrelationer og at gøre det på vegne af hvert lands mest magtfulde erhvervslobbyer.«

Derfor vil kontroversen om aftalen fortsætte i en række af de 12 TPP-lande. Aftalen i 30 kapitler omfatter f.eks. kontroversielle bestemmelser om fremtidig koordinering af de enkelte landes nye lovgivning med relevans for handel samt en tvistbilæggelsesvoldgift mellem stater og investorer, der rangerer over de nationale domstole.

I Canada, som har parlamentsvalg om to uger, har det socialdemokratiske oppositionsparti NDP lovet at undsige aftalen, hvis man kommer til magten, i Australien kalder partiet De Grønne TPP-aftalen »farlig og antidemokratisk«, og i en række af landene, hvor aftalen nu skal godkendes af parlamenterne, har mange civilsamfundsorganisationer længe ført kampagne mod TPP.

Set fra Europa kan stillehavsaftalen blive retningsgivende for den transatlantiske TTIP-aftale, som EU og USA p.t. forhandler.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er synd at tage køer med til byen. O når jeg ser den's klove, bliver jeg ikke glad.

Dorte Sørensen

Hvis disse aftaler - Frihandelsaftaler -virkelig ville gøre noget godt for alle og hele samfundenes befolkninger så lod de forbruger interesser og lønmodtager interesser være en stor del af aftalerne.

Tænk hvis farlige stoffer i tøj , fødevare osv.... blev forbudt samt lønmodtagerne fik bedre løn og arbejdsforhold over hele området. Så kunne store virksomheder ikke flytte deres produktion hen hvor produktionsomkostningerne og miljøkravene var mindst.

Thomas Barfod, Torben Skov, Ervin Lazar, Janus Agerbo, Steffen Gliese og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

En trist dag for menneskeligheden.

Flemming Berger, kjeld jensen, Torben Skov og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

Alene dét forhold at man vil fremme salg af mejeriprodukter fra den ene ende af handelsunionen til den anden (bolt ét eksempel blandt utallige), fortæller os at der er tale om et bindegalt projekt til fordel for kapitalens vækstambitioner og til skade for både miljø og menneske.

Flemming Berger, Ole Henriksen, Ervin Lazar, Janus Agerbo og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Ahmed Mannouti

At Malaysia og Vietnam er blandt drivkræfterne for at holde Kina ude er - med deres forhold til Kina for tiden - ikke overraskende, men hvorfor er Peru gået med? Peru har normalt været meget mere skeptisk overfor USA's politikker.

Ervin Lazar, lars abildgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Så længe der insisteres på en snæver sammenhæng imellem at yde og nyde, vil man kæmpe imod uoverstigelige vanskeligheder for både progressive og rene vækst- forbedringer. At en stor del af verdens befolkning må arbejde for sulteløn, er der ingen objektiv grund til - men i det enkelte tilfælde kan forholdet imellem indtjeningen på en arbejdsindsats og honoreringen af denne stå i et misforhold; dette skal en anden indretning af økonomien råde bod på, og vi kom et langt stykke med udligningen over skatten i de skandinaviske velfærdsstater. Det er imidlertid for isoleret og ikke radikalt nok til at løse problemerne i større populationer.

I en tid, hvor kun globalt samarbejde kan bringe menneskeheden ud af de tilstundende voldsomme vanskeligheder (klimatruslen og ressourceudtømning), der tilrager særinteresserne sig stadig større magt. Det er fortvivlende udueligt. Vores skæbne som art er allerede beseglet. Senest ved udgangen af indeværende århundrede vil vores såkaldte civilisation ligge i ruiner.

Lars Melsted Thomsen

Ikke fordi jeg nødvendigvis er ubetinget pro de her handelsaftaler , men det er da lidt sjovt, at ikke en eneste kommentar nævner sænkningen af tidsgrænsen for hvornår der kan produceres kopier af et medicinpræparat, hvilket ellers ville være afgjort af amerikansk lovgivning. Det betragter jeg da som en udelukkende positiv nyhed. Og at Kina står uden for viser for mig bare, at de ikke ønsker at afgive deres komfortable magtposition, som de før de rigtigt er kommet igang til hudløshed har demonstreret at de heller ikke kan administrere. USA skal såmænd nok miste sin, for med det gab de har skabt i befolkningens muligheder, så er det bare et spørgsmål om tid før de for alvor går bagud af dansen. Det starter alt sammen med det generelle videns- og uddannelsesniveau i befolkningen og den interne fordeling af ressourcer, så begge lande er i alvorlig risiko for at knække midt over.

Det er meget let let at være IMOD og RIVE NED ( -det kræver ingen "brikker" på "øverste etage")

Det er derimod svært at BYGGE OP og at SKABE NYE VÆRDIER for sig selv og andre.

Det er da fint, at man har nået til enighed om et udkast til aftale, der nu kan præsenteres offentligt - så viser det sig sikkert, at der stadig er knaster, der skal høvles af - så der bliver sikkert en ny runde i forhandlingerne før "aftale pakken" er smagelig for alle , og at alle erkender, at ingen kan få sin vilje 100%.

Peter Jensen:
Hvorfor er det absurd? Enhver der har handlet i et canadisk supermarked kender en af følgerne af den massive beskyttelse af den indenlandske mejeriindustri: priserne på mejeriprodukter er tårnhøje, hvilket skader forbrugerne (og særligt personer med lav indkomst da de bruger en større andel af deres indkomst på fødevarer end personer med højere indkomst). Derudover skal landmænd købe (dyre) kvoter for at kunne producere mejeriprodukter, hvilket gør, at det er svært for nye landmænd at opstarte landbrug - kvoteprisen for en enkelt ko ligger omkring 25.000 canadiske dollars.

Hvis man vil beskytte miljøet, skal det ikke ske ved, at forbrugerne understøtter canadiske landmænd. Så er det bedre at pålægge skatter direkte på den forurenende aktivitet.