Læsetid: 2 min.

Ingen forbrødring efter terror i Ankara

Lørdagens blodige terrorangreb i Ankara synes ikke at lede mod nogen forbrødring i Tyrkiet. En ensidigt erklæret våbenhvile fra PKK har dårlige overlevelseschancer, og imens beskylder begge parter i den tyrkisk-kurdiske konflikt hinanden for at være ansvarlig for det værste terroranslag i landets historie
12. oktober 2015

Det var bestemt ikke udstrakte hænder, der i går kendetegnede Tyrkiet, efter det værste terrorangreb i landet historie havde kostet 95 fredsdemonstranter livet.

I Diyarkabir – hovedstaden i tyrkisk kurdistan – blev en række kvarterer spærret af, først og fremmest det gamle kvarter Surici, og bag oldtidsbyens mure genlød gaderne med mellemrum af skudsalver og eksplosioner, mens en hær af busser med politifolk og specialstyrker og pansrede vogne rykkede ind det historiske distrikt for at nedkæmpe lokale ungdomsmilitser, der i de seneste måneder har bygget blokader og forsynet sig med våben. I det omfattende medieblackout, der er blevet beordret af den tyrkiske regering, var det i går ikke muligt at få bekræftet forlydender i folkemængden om dræbte på begge sider af fronten – selv på et par hundrede meters afstand.

Konfrontationen mellem kurdere og den tyrkiske stat er ikke isoleret til gadeplanet. Mens mange tusinde i går gik på gaden for at protestere imod volden, anklagede lederen af det prokurdiske parti HDP, Selahattin Demirtas, i går regeringspartiet AKP for at være ansvarlig for bombeangrebet i hovedstaden.

»Vi har mistet 150 af vores folk siden det seneste valg,« sagde han med reference til lørdagens bomber i Ankara, et angreb i grænsebyen Suruc, der dræbte et sted mellem 30 og 50 kurdere, og et bombeangreb på et HDP-møde i Diyarbakir, hvor fire blev dræbt.

»Der er ikke nogen, der er blevet udnævnt som ansvarlige for det. Der er ikke nogen effektiv undersøgelse af det. Der vil heller ikke komme en reel undersøgelse af dette angreb. Dette er ikke et angreb mod vores stats enhed. Dette er et angreb af vores stat mod vores folk,« sagde partilederen, mens en lang række oppositionspolitikere i går krævede AKP-regeringens afgang.

Fred har lange udsigter

Omvendt fremskyndede PKK kort efter bombeangrebet en allerede planlagt ensidig våbenhvile frem mod parlamentsvalget. Et træk, der først og fremmest synes at været beregnet på at hjælpe det relaterede HDP i dets kamp for at få et endnu bedre valg ved valget 1. november end i det foregående i juni, hvor de vandt 13 procent af stemmerne – den primære årsag til, at præsident Erdogan i slutningen af juli valgte at optrappe kampen mod PKK og senere udskrive nyvalg.

Men det var samtidig en våbenhvile, der var ledsaget af en håndfast trussel fra PKK-lederen Murat Karayilan om paratheden til at sende krigere ned fra bjergene og ind i byerne, hvis den tyrkiske stat fortsætter sin fremfærd mod HDP’s og PKK’s hjerteland. Og som virkede illusorisk inde i de byer, hvor PKK’s ungdomsmilits aktivt kæmper mod tyrkiske sikkerhedsmyndigheder.

Heller ikke fra det regerende AK-parti syntes ordene om forbrødring at være meget mere end netop ord. Mens sikkerhedsmyndighederne rykkede massivt ind i byerne, udnævnte premierminister Davotuglu PKK til at være en af de hovedmistænkte for angrebet – sammen med Islamisk Stat – på trods af at størsteparten af de dræbte formodentlig har haft en vis sympati for den væbnede kurdiske bevægelse. En antydning, Ankaras borgmester to skridtet videre ved at udnævne PKK til ansvarlig for angrebet.

Fred i Tyrkiet synes ikke lige rundt om hjørnet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu