Nyhed
Læsetid: 7 min.

Israel går målrettet efter familierne til drabsmænd

Israel ødelægger huse, som tilhører familierne til palæstinensere bag angreb på israelere. Kollektiv afstraffelse i strid med international ret, lyder kritikken. Familien til drabsmanden, der startede ’knivenes intifada’, står for tur
’Vi bliver her. Det er vores jord,’ siger Shafiq Halabi, der står til at få ødelagt sit hus af Israel, fordi hans søn har dræbt to israelere.

Muhannad Mansour

Udland
22. oktober 2015

Det var i fjernsynet, at Shafiq Halabi første gang hørte nyheden om, at hans søn havde dræbt to israelere og derefter selv var blevet dræbt af israelske sikkerhedsstyrker. Indtil da vidste han ikke, at sønnen, Muhannad Halabi, havde meldt sig ind i den ekstremistiske bevægelse Islamisk Jihad, fortæller han.

Og han vidste ikke, at sønnens had til Israel havde vokset sig så stort, at han kunne finde på at slå ihjel. Ikke desto mindre kommer han og resten af familien til at betale en høj pris for sønnens handlinger.

Information møder den 50-årige blikkenslager i hans hjem i landsbyen al-Bireh uden for Ramallah på Vestbredden. Vi sidder i haven under et overdække af vinranker, der skygger for den skarpe sol. Mens vi taler, er unge palæstinensere ved at samle sig forud for dagens sammenstød med Israelsk militær i udkanten af Ramallah. Situationen er tilspidset.

Vestbredden oplever lige nu nogle af de værste uroligheder siden Den Anden Intifada i begyndelsen af årtusindet, og Muhannad Halabi spiller en af hovedrollerne i det forløb, der har ført til den drastiske eskalering af vold. Den 19-årige jurastuderende var den første af de knivstikkere, som siden er blevet til så mange, at konflikten er blevet kaldt ’knivenes intifada’, og han menes at have leveret inspirationen til sine efterfølgere.

For familien har forløbet medført, at de selv står til at miste deres hjem. Små to uger efter Muhannad Halabis drab på de to israelere i begyndelsen af denne måned modtog familien et brev fra de israelske myndigheder om, at de skal forlade huset, fordi det skal ødelægges som følge af den nu afdøde søns handlinger. »Jeg forstår ikke, hvorfor de vil gøre sådan noget. Vi har allerede mistet en søn. Hvorfor skal vi også miste vores hus?« spørger Shafiq Halabi.

Ordren om ødelæggelse af familien Halabis hjem er et udslag af, at Israel i sommeren 2014 genoptog en tidligere anvendt praksis, der går ud på at ødelægge huse, som tilhører familierne til palæstinensere, der har angrebet israelere. Den aktuelle eskalering af den israelsk-palæstinensiske konflikt har ført til en tilsvarende eskalering af husødelæggelserne. Således blev syv familiers hjem, herunder Halabi-familiens, beordret ødelagt af israelsk militær den 15. oktober. Det er højeste tal på én gang siden genindførslen af praksissen.

Det officielle formål er at afskrække andre potentielle gerningsmænd fra at gøre noget lignende. Men den slags kollektiv afstraffelse er et brud på Genevekonventionen, har FN, menneskerettighedsorganisationer og uafhængige eksperter vurderet.

»Med andre ord er det en krigsforbrydelse,« siger Sarit Michaeli, der er talsperson for Det israelske informationscenter for menneskerettigheder, B’Tselem.

»Og helt grundlæggende er det jo dybt umoralsk at straffe personer for noget, som andre har begået. Det er et basalt retsstatsprincip, at en person kan straffes for egne handlinger, men ikke for andres. Typisk er gerningsmændene selv blevet dræbt, og ellers sidder de i fængsel, så man rammer jo uskyldige.«

Det var i 1967, hvor Seksdageskrigen fandt sted, at Israel begyndte at ødelægge huse, der tilhører familierne til palæstinensere, som har angrebet israelere. Ved slutningen af Den Anden Intifada i 2005 blev den systematiske ødelæggelse af gerningsmændenes huse imidlertid stoppet.

Det skete efter, at en komité under ledelse af en israelsk major konkluderede, at husødelæggelserne var på kanten af loven, og at det var tvivlsomt, hvorvidt de havde den ønskede afskrækkende effekt. Men efter at tre israelske studerende blev kidnappet og dræbt på Vestbredden sidste år, genoptog de israelske myndigheder praksissen, og i forbindelse med den seneste tids attentater er flere huse tilhørende familierne til afdøde palæstinensiske gerningsmænd blevet udpeget til ødelæggelse.

Fra ofrenes perspektiv

Emmanuel Nahshon, der er talsperson for det israelske udenrigsministerium, siger, at der ikke er tale om afstraffelse af familierne til de palæstinensiske gerningsmænd:

»Vi gør det mere som et afskrækkende tiltag. Formålet er at sende en besked, for terrorister kommer ikke ud af ingenting. De er som regel konsekvensen af en atmosfære i familien, i nærmiljøet, i skolen osv. Så formålet er at sende en besked om, at miljøet, hvor personen blev terrorist, også vil betale en pris.«

– Men er det ikke også en slags straf, når du taler om at betale en pris?

»Nej, for når du ser kvarterer eller miljøer, hvor folk har tendens til at gøre sådan noget og så bliver iscenesat som en slags helte, så sender du en besked til hele kvarteret, hvor du siger: ’Det handler ikke om at være en helt. Se på den lidelse, du har bragt over din familie’,« siger Emmanuel Nahshon, der understreger, at praksissen i en række sager er blevet godkendt af den israelske Højesteret, som også palæstinensere har adgang til.

»Det bliver gjort efter stor omtanke og overvejelse. Det er ikke en automatisk ting. Selvfølgelig er det en meget stærk besked, og du kan bestemt sige, at familierne lider. Men familierne gør også gerningsmændene til helte. Og vi har fundet ud af, at det selvfølgelig sender en meget stærk besked. Jeg forstår fuldt ud, at man ser det fra terroristens families perspektiv, men se også på det fra ofrenes side og fra statens.«

– I bruger det mod palæstinensere, der har angrebet israelere, men hvorfor bruger I det ikke mod israelere, der har angrebet palæstinensere?

»Det er et legitimt og meget godt spørgsmål. Det er, fordi der er en fundamental forskel mellem de to tilfælde, og det er ikke, fordi det er jøder og arabere. Det er, fordi det på den israelske side ikke er et vidt udbredt fænomen. Vi har haft nogle få tilfælde, og det er forfærdelige tilfælde, og vi har defineret dem som terrorhandlinger. Men det er ikke et vidt udbredt fænomen i modsætning til, hvad der sker på den palæstinensiske side.«

Et åbent spørgsmål

Sarit Michaeli fra B’Tselem lægger vægt på, at Israels egen kommission for ti år siden ikke kunne finde belæg for, at husødelæggelserne skulle have nogen afskrækkende effekt.

»Men når det er sagt, er det vigtigt at fastholde, at selv hvis de skulle virke på den måde, så er de umoralske og ulovlige,« siger Sarit Michaeli, der ikke giver meget for forklaringen om, at den israelske højesteret har godkendt praksissen på trods af modstridende vurderinger i forhold til international ret fra FN og uafhængige eksperter. »Som vi ser det, er det ikke et eksempel på, at praksissen er lovlig, men et eksempel på, hvor uvillig Højesteret er til at udfordre regeringen.«

Sarit Michaeli tilføjer, at der de senere år har været meget snak om, hvorvidt husødelæggelserne ligefrem er kontraproduktive, fordi de skaber yderligere had til Israel blandt palæstinenserne. Den kritik er ifølge den israelske avis Haaretz blevet fremsat over for Israel af blandt andre det amerikanske udenrigsministerium og de fem EU-lande: Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien og Spanien.

Emmanuel Nahshon fra det israelske udenrigsministerium anerkender, at der er tvivl om virkningen af praksissen.

»Det er et åbent spørgsmål, og det er netop på grund af den kommission, at vi accepterede og forstod, at det ikke er et tiltag, der skal bruges jævnligt. Men vi mener, at vi nu står over for omstændigheder, som er virkelig ekstraordinære, og i sådanne omstændigheder tager vi dette tiltag i brug.«

– Men om det virker, ved I faktisk ikke?

»Det virker i hvert fald på den måde, at det sender en meget stærk besked.«

Et tomt hus

Shafiq Halabi fik bygget familiens treetagers høje hus i lyse sten i 2005. Det er stort og ser dyrt ud. Efter hans søns drab på to israelere har folk fra organisationen Islamisk Jihad, som sønnen havde meldt sig ind i, sat flag med islamistiske tekster op foran huset og hængt plakater med sønnens foto på gavlen. Organisationen står på EU’s terrorliste. Den har ifølge BBC som erklæret mål at eliminere staten Israel og menes at være støttet af Iran.

Faren kender ikke folkene fra Islamisk Jihad, siger han. Men han har ikke fjernet flagene og plakaterne og siger, at han er stolt af, hvad hans søn har gjort, selv om han ville have forsøgt at forhindre det, hvis han havde kunnet. For om end koranen forbyder drab, og han selv altid har troet på, at forhandlinger var vejen frem for at stoppe den israelsk-palæstinensiske konflikt, er han nu nået til et punkt, hvor han mener, at fortsættelsen af Israels årtier lange besættelse af palæstinensiske områder har efterladt palæstinenserne uden andre muligheder end væbnet oprør.

Efter at de israelske myndigheder har bekendtgjort, at huset skal rives ned, har naboerne hjulpet familien med at tømme det for møbler og andre genstande, hvis nu de israelske soldater pludselig skulle komme for at rive det ned, fylde cement i det eller på anden måde ødelægge det, hvilket de typisk gør om natten.

Samtidig har Shafiq Halabi hyret en advokat, der forsøger at få de israelske myndigheders beslutning omgjort ad rettens vej. På spørgsmålet om, hvad han og konen og de fire af deres fem børn, der stadig er i live og bor i huset, vil gøre, hvis det ikke lykkes advokaten, svarer han:

»Vi bliver her. Det er vores jord. De kan ikke drive os væk.«

Informations rejse til Vestbredden er finansieret af Det danske hus i Palæstina og International Media Support.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Asiya Andersen

Det er old news, men fedt at der endelig er nogen der gider råbe op om det.

Stine Kiel, David Zennaro, Inger Riis, peter juhl petersen, John Andersen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

At staten Israel ikke er kommet på EU terrorliste viser bare, at det er ikke terror, der afgør, om man komme på listen, men det bliver afgjort, hvem vi kan lide eller ej.

jonas larsen, David Zennaro, Erik Karlsen, Max Hansen, Inger Riis, Kaj Spangenberg, peter juhl petersen, Kurt Birkedal, Hans Larsen, peter fonnesbech, John Andersen, Jørgen-Ole Nyboe Nielsen, Martin Madsen, Gert Romme, Per Jongberg og curt jensen anbefalede denne kommentar

En regering, som bestemmer over højesteret er ikke værdig til at være i regering - den burde afsættes med øjeblikkelig virkning!

jonas larsen, Max Hansen, peter juhl petersen, Kurt Birkedal, Jørgen-Ole Nyboe Nielsen, Jens Jørn Pedersen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

kan godt forstå at palæstinenserne ikke kan se andre muligheder end våbnet oprør. Det er århundredets skandale hvordan Israels forbrydelser mod menneskeheden kan ske i ly af USAs og Europas beskyttelse. Denne himmelskrigende dobbeltmoral en af hovedårsagerne for at vi, den såkaldte frie Vesten, bliver lagt for had af en milliard muslimer og at snart hele Mellemøsten står i flammer.
At vi også bakker op omkring de anakronistiske rædselsregimer i den Arabisk Ørken sætter ligesom prikken på. Unge mænd kan ikke lide at blive trynet og føle sig magtesløse. Radikalisering er så det eneste der giver håb og mening for en hel generation magtesløse, frustrerede unge mænd.

jonas larsen, erling jensen, David Zennaro, Flemming Berger, Max Hansen, HC Frank, Inger Riis, Kurt Birkedal, John Andersen, Jørgen-Ole Nyboe Nielsen, Torben Selch, Torben Arendal, Poul Anker Sørensen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar

Israel er forløberen for fremtidens oligarkiske voldsherredømme ... og de er stolte af det.

peter juhl petersen, Kurt Birkedal, Anne Eriksen, Jørgen-Ole Nyboe Nielsen, erik mørk thomsen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

tak til Information for at tage emnet op - til Asiya Andersen kan jeg anbefale at høre Orientering på P1, da de mange gange har haft emnet oppe.

Jeg forstår ikke at en sådan kollektiv afstraffelse kan blive ved og ved at blive accepteret af den Vestligeverden. Derudover virker det helt urimeligt, at Israels yderliggående jøder ikke også får ødelagt deres familiers ejendom, når de skyder eller udføre mordbrande mv. Hvorfor ikke en kollektivafstraffelse i disse tilfælde, når de israelske regeringer mener, at denne metode har en præventiv virkning?

jonas larsen, Elisabeth Andersen, Marie E. Rasmussen, peter juhl petersen, John Andersen, Anne Eriksen, Jørgen-Ole Nyboe Nielsen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar

Dorte Sørensen, den vestlige verden har accepteret uhyrligheder før - og vil (kunne) gøre det igen. Det burde ikke kunne overgå vores forstand, hvis ikke det var fordi vi er blevet så historieløse. Den vestlige verden dirigeres ikke af humanistiske idealer, men af forretningsprincipper med populistisk pynt på.

jonas larsen, erling jensen, Flemming Berger, Peter Hansen, peter juhl petersen, John Andersen, Jørgen-Ole Nyboe Nielsen, Torben Arendal og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Han er stolt af sin søn men træt af at miste sit hus, imens hænger flag og plakater til skue. Han vidste intet om sin søn, som alle andre forældre ikke ved noget om deres sønners martyrium.
Israels nedrivning af huse virker ikke en dyt, men manden der interviewes lyder til at være fuld af løgn.

Jens Jørn Pedersen

Men vi bruger masser af energi på at passe på israelere her i Danmark og Danmark samarbejder med stor fornøjelse med Israel.

Kafka havde forstået en hel masse, han skal vist genlæses.

jonas larsen, Inger Riis, peter juhl petersen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar

Israels tidligere forsvarsminister, Ehud Barak, sagsøges nu af USA-advokater for mordet på en ung USA-borger under Chip to Gaza i 2010. Han blev, iflg. uvildig rapport, dræbt af skud i ansigtet på meget tæt hold.

Desuden er der lige denne, om samme Ehud Barak:
"Defense minister instructs security establishment's legal advisor to look into possibility of filing libel suit against reporter of Aftonbladet newspaper, who accused IDF of murdering Palestinians in order to harvest their organs. Barak adds he expects Swedish government to dismiss 'false and outrageous report'".

Det er denne form mytisk logik, som styrer staten Israel fra dens højeste demokratiske forsamling - Knesset.

UTRIKES PUBLICERAD 21 OKTOBER:

"Förintelsen var inte Hitlers idé".

Israels premiärminister Benjamin Netanyahu får hård kritik för sitt uttalande, att det var en palestinsk ledare, som övertalade Adolf Hitler att förinta (udrydde) judarna. Sex miljoner judar
mördades av tyska och allierade nazister under Förintelsen.

Enligt Netanyahu hade Hitler bara tänkt att fördriva judarna från Europa. Men han ändrade sig när han träffade stormuftin av Jerusalem, Haj Amin al-Husseini i Berlin den 28 nov 1941.

"Om ni utvisar dem kommer de bara hit" och "bränn dem" ska muftin ha sagt enligt Netanyahu.
Ett stort antal historiker kallar Netanyahus teori absurd. al-Husseini var nazistanhängare men Hitler behövde inte hans rådgivning. Redan 1939 diskuterade Hitler en möjligt utrotning av judarna, och ordern att utföra "den slutgiltiga lösningen" gavs i juli 1941.
Däremot skedde den beryktade Wannsee-konferensen där genomförandet av planen diskuterades efter mötet med muftin, i januari 1942.

-Varje försök att avlägsna skuldbördan från Hitler och andra är en form av Förintelseförnekelse, säger forskaren Moshe Zimmermann till AP.

Jens Jørn Pedersen

Efterhånden ved jeg ikke, hvad er værst religion eller kommercialisme?

Jens Jørn Pedersen

Vi kan også tage idealisme med!

Jens Jørn Pedersen, kender du noget verdenssystem, i praksis eller i teorien, der ikke bygger på idealisme...
...måske lige bortset fra "den private ejendomsret"?

Jens Jørn Pedersen

Kære Bill Atkins
Det er jo en længere diskussion eller debat.
Kort er det vel således, at idealisme kan have forskellige niveauer. Og idealister kan blive ekstreme, så intet må stå i vejen. Jeg var for år tilbage i Serbien, hvor jeg mødte bl.a. en præst, der var religiøs idealist. Det var noget jeg aldrig havde mødt før, jeg blev bange ikke i situationen, men at sådant eksisterer på det niveau. For ham var Verden sort/hvid og intet imellem.
Hvis vi skal går mere i dybden, så kræver det en hel artikel eller måske en bog.

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen

Denne sag understreger blot igen, at berettigelsen af Israel og Israels besættelser og blokeringer af andre mennesker bør tages op til seriøs genovervejelse.

Jens Jørn Pedersen. Tak for svaret. Det jeg fiskede efter var "ekstrem" eller begreber som ortodoks fundamentalistisk og dogmatisk :-)

Jørgen-Ole Nyboe Nielsen, jeg tvivler på nogen magt er i stand til at flytte på krigerstaten og atommagten Israel. Mit forslag til en strategi er, at lade Israel få hvad de vil ha'. Lade dem under aftale i FN-regi - i samarbejde med araberne - skabe det Storpalæstina de drømmer om. Et Storpalæstina hvor araberne har lige ret og adgang til at virke og bo. Jeg tror ikke den israelske kultur vil kunne overleve i længden uden den permanente krigstilstand.

peter fonnesbech

Blandt en af de ting som kan stoppe dette apartheid styre i de besatte områder er hvis jøder i udlandet i stor antal protestere imod denne praksis.
Hvis den jødiske forening i Danmark indgiver en samlet protest overfor den israelske regering, så vil jødiske institutioner ikke i samme grad udgøre et mål.

Det er interessant at man klar forlange at moderate muslimer offentligt og i stort antal skal tage afstand til muslimsk ekstremisme og terror, men ingen forlanger at moderate jøder skal gøre det samme overfor zionistisk forskelsbehandling og terror.

Men det har nok lange udsigter.

jonas larsen, David Zennaro, Flemming Berger, Elisabeth Andersen, Max Hansen, Sascha Olinsson, irene christoffersen, Marie E. Rasmussen, Anne Eriksen, Peter Hansen, erik mørk thomsen, peter juhl petersen, Jens Jørn Pedersen og John Andersen anbefalede denne kommentar

Gert Roume, når Israels premierminister, Netanyahu, påstår at det ikke var Hitler, men en leder fra Palæstina som var ophavsmand til jødeudryddelsen, så er det vel rimeligt at de mange milliarder dollars som Tyskland har betalt til Israel i erstatning, at de bliver tilbagebetalt og regningen sendes til det forarmede Palæstina.

David Zennaro, Anne Eriksen og peter juhl petersen anbefalede denne kommentar

Der findes et jødisk initiativ, der opfordrer til at stoppe volden og besættelsen:

http://www.ipetitions.com/petition/stop-the-killing-end-the-occupation

- We call on our Jewish communities, and our broader communities, to publicly insist on an end to the violence, occupation, siege and military response and instead demand equality and freedom for the Palestinian people and justice for all.

jonas larsen, David Zennaro, Anne Eriksen, Jens Jørn Pedersen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Bill Atkins, USA og dermed også NATO boykotter flere lande som vi ikke kan lide. Israel, som har den ”ære” at have modtaget de fleste fordømmelser fra FN, bliver derimod belønnet med gunstige handels fordele i de vestlige lande. Så længe vi på den måde støtter Israels forbrydelser som konstant krænker demokratiet basale menneskerettigheder, så bliver der ingen ændringer. Al den snak om menneskerettigheder fra vesten til andre lande giver mig kvalme.

jonas larsen, erling jensen, Flemming Berger, Bill Atkins, Marie E. Rasmussen, Anne Eriksen og Jens Jørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Det man undlader lidt at bemærke og kommentere, er jo årsagen til at de unge Palæstinensere reagerer voldsomt pt. er jo at Israel har provokeret yderligere med at ville forhindre musliner adgang til nogle af deres mest hellige bede områder. Det ved Israelerne godt det ville skabe en reaktion som sker, så helt planlagt.

Noget som nu også fordømmes af Unesco. Så langsom vinder Israel terræn på den korte bane, men det bliver altså svære og svære for verdens samfundet, at blive ved med at lukke sine øjne.

https://www.rt.com/news/319340-holy-sites-israel-unesco/

jonas larsen, Bill Atkins, HC Frank, Marie E. Rasmussen, John Andersen, Jens Jørn Pedersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Hvilken reaktion er passende ovenpå nedbrændingen af Josefs grav? En helligdom. Er det en intifada eller lader vi det passere?
Hvem drager fordel af urolighederne andre en Hamas og islamisk Jihad...?

Og ja, jeg støtter langt hen ad vejen Israels ret til at beskytte sine borgere og det land de har fået. Jeg støtter ikke nedrivningen af huse som beskrevet i den her artikel, ej heller blokaden af havne, men jeg anerkender og respekterer Israels ret til at beskytte sine borgere. Hamas er nødt til at forhandle på et seriøst plan, hvilket vil kræve at de er villige til at sluge visse kameler såvel som Israel er.

- og boligselskaberne går her efter hele familien til 'unge mennesker' der gør livet besværligt med deres kriminalitet

Lars-Bo Abdullah Jensen

Nu går man ikke helt så drastisk til værks i Danmark, men familier til kriminelle, risikere jo at blive smidt ud af lejligheder i boligselskaber. Det er vel en light version af den kollektive afstraffelse som vi her får beskrevet at Israel benytter sig af. Far, mor, søskende risikere at blive sat på gaden, såfremt deres søn/bror/datter gentagende gange tages i kriminalitet.

http://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/bolig-korsoer-klar-til-smid...
http://www.dr.dk/nyheder/indland/hoejesteret-boligforening-maatte-smide-...

også selv om den dømte ikke længer bor på adressen
http://www.b.dk/nationalt/byretten-saetter-mor-til-fraflyttet-kriminel-t...

Jeg har med stor undren læst de forskellige indlæg til artiklen, og det der igen og igen slår mig er at ingen af de foranstående har i erindring, eller i hvertfald ikke gør brug af den viden, at den arabiske befolkning i Isreal eller for den sags skyld uden for Isreal på noget tidspunkt har siden staten Isreal blev dannet har lagt skjul på at de på ingen måde vil akseptere staten Isreal. Dette har medført krige og ustandselig teorisering af Isreals befolkning. At så staten Isreal forsøger disse tiltag mod de arabiske kriminelle er vel forståelige nok. Jeg ser en i sit indlæg bringer i erindring at der i Danmark kan ske det samme, hvis en kriminel har bragt så megen ufred i boligområdet, kan pågældendes familie blive sat ud af lejligheden.