Læsetid: 3 min.

Kirkelige ledere presser klimaforhandlere

154 repræsentanter for religiøse samfund i hele verden vil have en klimaaftale, hvor fossile brændsler og CO2-udledninger er udfaset i 2050. Selv lover de at gøre deres organisationer og livsstile mere bæredygtige
Chefen for FN’s Klimasekretariat i Bonn, Christiana Figueres, modtog i går en fælles deklaration fra 154 religiøse og spirituelle ledere fra hele verden, hvori de opfordrer politikerne til at blive enige om en klimaaftale, der udfaser drivhusgasudledningerne og stiller om til 100 pct. vedvarende energi midt i dette århundrede.

Michel Euler

21. oktober 2015

Verden bør udfase drivhusgasudledningerne og stille om til 100 pct. vedvarende energi midt i dette århundrede.

Sådan lyder en af appellerne i en fælles deklaration fra 154 religiøse og spirituelle ledere fra hele verden, overrakt i går til chefen for FN’s Klimasekretariat i Bonn, hvor klimaforhandlere i denne uge søger at bane vej for en global klimaaftale på COP 21 i Paris til december.

»Som religiøse ledere står vi sammen om at udtrykke dyb bekymring over klimaændringernes konsekvenser for Jorden og dens folk, der alle er betroede til vor fælles omsorg, sådan som vor tro tilsiger. Klimaændringerne er en reel trussel mod liv, og livet er en dyrebar gave, som vi har modtaget og må tage vare på,« hedder det i deklarationen, der har tilslutning fra trossamfund i 42 lande – kristne, muslimer, hinduer, buddhister – foruden bl.a. Kirkernes Verdensråd.

Deklarationen afspejler det hastigt voksende engagement i klimasagen fra kirkelige og spirituelle kredse, bl.a. inspireret af pave Frans’ hyrdebrev i sommer og efterfølgende tale på FN’s Generalforsamling i New York.

»Vore religiøse overbevisninger og traditioner fortæller os om den etiske regel om gensidighed: at behandle andre som vi ønsker, de skal behandle os. Det omfatter også kommende generationer,« betoner deklarationen.

»Derfor er COP 21 det rette tidspunkt at demonstrere ansvarlighed på tværs af generationerne.«

»At undgå farlige klimaændringer er stadig muligt, hvis vi accepterer det nødvendige, grundlæggende skift væk fra en kulstofcentreret økonomi, ikkebæredygtigt forbrug og endeløs økonomisk vækst, og hvis vi fremmer udfasningen af fossile brændsler midt i århundredet.«

Foruden appellerne til klimaforhandlerne om at påtage sig forpligtende og ambitiøse klimamål, vedtage en løbende opstramningsprocedure samt sikre u-landenes klimafinansiering, taler de religiøse ledere om det individuelle ansvar. Selv forpligter de sig derfor til »at granske vore forbrugsmønstre og bevæge os mod bæredygtig praksis og livsstil, vurdere vore organisationer og institutioners CO2-fodaftryk såvel som måder at formindske dem, afsøge og realisere strategier for nul-udledning samt – hvor det er relevant – afhænde investeringer i fossile brændsler.«

Deklarationen fra de 154 kirkelige ledere er bl.a. underskrevet af biskoppen i Viborg, Henrik Stubkjær, biskoppen Roskilde, Peter Fischer- Møller, samt Anders Gadegaard, formand for Danske Kirkers Råd.

Forhandlingstekst vokser

Teksten blev modtaget i Bonn af Christiana Figueres, leder af FN-sekretariatet, på en dag hvor klimaforhandlerne var dybt begravede i at forhandle det tekstudkast, der skal bane vej for en aftale i Paris.

Forhandlerne har fem arbejdsdage i denne uge som den sidste formelle mulighed før COP 21 til at komme resultatet nærmere. Da de mødtes mandag morgen, havde de foran sig et tekstudkast på 20 sider, forfattet af forhandlingernes formandskab – i går svulmede teksten til ca. 35 sider, i en proces hvor landene har fået indføjet ting, de finder afgørende vigtige. Hvor stemningen mandag aften blev beskrevet som frustreret og aggressiv, fordi nogle lande så formandsskabets 20 sider som en bestillingsvare fra i-landene, lettde trykket tirsdag i takt med, at især u-landene fik deres ønsker indarbejdet i forhandlingsteksten. Denne er nu til gengæld på 34 sider og på ny fyldt med alternative og modstridende formuleringer i kantede parenteser, som man skal søge at nå enighed om i tide.

Den franske chefforhandler Laurence Tubiana kaldte det i går »bemærkelsesværdigt« og »opmuntrende«, at teksten ikke er mere omfattende – før tingene brød sammen på COP15 i København i 2009, sad man med en tekst i omegnen af 200 sider.

Christiana Figueres oplyste i går på et pressemøde i Bonn, at 154 lande nu har indleveret deres frivillige, nationale klimamål til klimasekretariatet.

»Dette er allerede den første succes for Paris,« sagde hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Philip B. Johnsen
Ejvind Larsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er da positivt med denne henvendelse fra de religiøse ledere - siger man sikkert rundt omkring.

Man må dog ikke midt i "begejstringen" glemme at alt for stor en del af de religiøse ledere
- ikke anerkender ligestilling mellem mænd og kvinder
- afviser familieplanlægning og børnebegrænsning
- finder homoseksualitet syndigt
og i øvrigt på mange måder er generelt bagstræberiske ( nogle religiøse ledere meget mere end andre - f eks stening af utro kvinder, pisk for gudsbespottelse, henrettelse af homoseksuelle o s v)

Alle er bedst tjente med, at de religiøse ledere "blander sig udenom" politik af enhver art.

Ordsproget med " når man række fanden en lillefinger, tager han hele hånden" gælder ligefuldt for ganske mange religiøse ledere.

erik mørk thomsen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Nu er det faktisk de religiøse klimaforandrings fornægtere, der er problemet i klimakampen, som de danske kampflypolitikkere, de politisk radikaliserede liberale og neo-liberale ekstremister, med accept af brug af udemokratiske midler for at opnå politiskmål, som f.eks. TTIP os ISDS, til ikke bæredygtig vækst.

Konkurrencestat politikker hvis nogen, banker på satans dør, hvor det må forventes ved vedholdende banken, at der bliver svaret, for at blive i Robert Kroll terminologi.

Sören Tolsgaard

Vel findes der bagstræberiske tendenser i den religiøse verden. Det er dog ikke nødvendigvis bagstræberisk at anbefale afholdenhed fremfor p-piller, og millioner af katolikker administrerer en pragmatisk tilgang til dette emne.

Religiøse bevægelser har til tider været banebrydende i kulturens udvikling. Når nye tendenser bredte sig, har det ofte været under indflydelse af religiøse forkyndere. Vi bør ikke måle enhver kultur med det moderne samfunds sekulære målestok. Andre samfund fungerer indenfor andre rammer, og vores eventuelle påvirkning beror på, at også vi tilstræber indsigt i, at der kan være andre værdier end dem, vi har valgt at dyrke.

De fleste religioner anbefaler et mådehold, som i høj grad er tiltrængt. Den moderne livsstil har derimod gjort os stadig mere umådeholdne ud fra den opreklamerede dagsorden, at vi med tiden kan øge forbruget ubegrænset. Forbrugerismens brud med årtusinders etik og religion har i hvert fald på dette område vist sig at være en gigantisk fejltagelse.