Læsetid: 8 min.

’Vi er klar til at tage Raqqa’

I Ayn al-Issa, kun 40 kilometer fra Islamisk Stats syriske hovedstad, Raqqa, gør kurdiske styrker og arabiske allierede sig klar til at angribe IS’ hovedkvarter. Men våben fra USA er en forudsætning, og kurderne er ikke lige populære hos alle USA’s allierede. Information rapporterer fra byen
I Ayn al-Issa – kun 40 kilometer fra Islamisk Stats syriske hovedstad, Raqqa, gør kurdiske styrker og arabiske allierede sig klar til at angribe IS’ hovedkvarter. Men våben fra USA er en forudsætning, og kurderne er ikke lige populære hos alle USA’s allierede. Information rapporterer fra byen

Tobias Havmand

26. oktober 2015

Ayn al-Issa er en øde by. Som en forladt prærieby, hvor beboerne har rejst sig op midt i aftensmaden og er stukket af fra indianere eller en grasserende epidemi, hvilket heller ikke er så langt fra virkeligheden. På byens hovedgade viser et sort skilt med hvid kalligrafi hen mod byens islamiske domstol. Rundt om hjørnet ligger organisationens fængsel sønderskudt, men ligesom de fleste andre bygninger fyldt med miner og bomber, der sikrer, at Ayn al-Issa bliver stående som en spøgelsesby. Et par af bomberne står på gulvet midt i en stor tom garage, hvis porte stadig bærer en falmet hyldest til Syriens for længst hedengangne diktator Hafez al-Assad. En stor blå tønde og en lidt mindre med en lang tegneserielunte vidner om nye herrer, der både har erobret byen og tabt den igen.

’Islamisk Stat findes kun på nettet’

I udkanten af byen hører spøgelsesbilledet op. Her er husene bare jævnet med jorden fra oven, store betonpandekager med dele af deres indhold spredt udover jorden. Et camouflagemønstret tørklæde, en støvet bh, et par kanyler. En enkelt sandfarvet militærstøvle med en skinnebensknogle og lægbensknogle stikkende op som knækkede hvide mikado-pinde.

Hewal Welat sparker til sandet ved siden af en sandhøj, der dækker resterne af byens Islamisk Stat-krigere. De levende befinder sig en kilometer eller to væk og har denne dag foreløbig sendt fire morterer af sted mod den kurdiske befæstning, der markerer fronten. Men at modstanderen ikke er så langt væk, synes ikke at bekymre den bandanaklædte syrisk-kurdiske YPG-soldat i synderlig grad.

Læs også: Lektor: Vesten bærer et ansvar for at IS blev skabt

»De prøver halvhjertet at angribe en gang i mellem og sender selvmordsbombere af sted mod vores checkpoints, men de er ikke stærke længere. Der findes ikke længere nogen Islamisk Stat, kun på internettet,« siger han selvsikkert. »Vi smed dem ud på ingen tid. Og overgav byen til vores arabiske allierede, som så tabte den på et par dage, så vi måtte erobre den igen. Men sådan er det. Vi er klar til næste skridt. Vi er klar til at tage Raqqa.«

Tre sandsynlige offensiver i de kommende måneder

Raqqa: IS’ syriske base og den eneste store by i deres besiddelse.

Jarablus: Adskiller de kurdiske områder. Erobringen af denne by vil åbne for at forbinde alle kurdiske områder og bringe kurdiske og allierede styrker ind i Nordsyrien. Tyrkiet er stærkt imod denne offensiv.

IS’ irakiske forsyningslinje: En koordineret indsats med irakiskkurdiske styrker ville lukke for IS’ forsyningslinje og kunne befri det besatte Shingal/Sinjar-område

Raqqa, Islamisk Stats hovedby i Syrien, befinder sig 40 kilometer væk fra dette punkt på en måske 300 kilometer bred frontlinje. Mens IS i ly af russiske bomber mod Nordsyriens oprørere er rykket frem omkring Aleppo, har de i lang tid været i retræte i dette afsvedne land mellem de kurdisk kontrollerede områder langs den tyrkiske grænse og Raqqa, Islamisk Stats operative centrum i Syrien, og det er et slag, der dårligt kan overvurderes i dets betydning for Islamisk Stats overlevelseschancer i Syrien på både kort og lang sigt.

Efter det store nederlag i Kobane, som kostede et ukendt, men uhørt stort antal IS-krigere livet, har de kurdiske styrker erobret landsby for landsby for at nå frem mod Raqqa.

»Raqqa er en symbolsk by for Daesh IS, red.), derfor er det vigtigt, at vi tager den. Derefter kan vi bevæge os videre mod vest, mod Jarablus og over det nordlige Syrien mod Idlib-provinsen,« siger en af de lokale kommandører med kaldenavnet Amuda.

»Vi har en udførlig militærplan baseret på efterretninger om deres styrke, som vi ikke undervurderer. Foreløbig har deres modstand været langt mindre, end vi har forventet, nok især også fordi så mange blev dræbt ved Kobane, men vi er omhyggelige med ikke at basere vores operationer på en fastlåst forventning om, hvordan de kæmper,« siger han.

Læs også: Drone anvendt i angreb mod Islamisk Stat ved Raqqa

Det er en offensiv, som YPG-enheder forbereder sig på, men som ingen ved præcis, hvornår kommer. Nogle siger uger, andre siger måneder, men de operationelle kort holdes tæt ind til kroppen. Men der er også en usikkerhed, der til en vis grad knytter sig an til to – i hvert fald for offentligheden – ubesvarede spørgsmål.

Det første handler om de afgørende våben, der skal bruges i kampen, og som med overvejende sandsynlighed skal leveres af USA. USA har siden kampen om Kobane leveret en essentiel, men også ambivalent luftstøtte til de kurdiske styrker. Ambivalent fordi alliancepartneren Tyrkiet ifølge dets leder, Recep Tayyip Erdogan, anser de kurdiske styrker som en lige så stor trussel mod verdensfreden som Islamisk Stat, og Tyrkiet arbejder målrettet imod de PKK-allierede syriske kurdere.

Alligevel landede der i forrige uge en 50 ton tung våbennedkastning i de kurdiske områder, som officielt var tiltænkt kurdernes arabiske allierede, men som de kurdiske styrker ikke desto mindre stolt viste frem for rullende tv-kameraer. Spørgsmålet er, hvornår resten af våbnene, der er afgørende for offensiven, kommer, om de gør, hvilke våben det er, og hvilke begrænsninger, der følger med.

Det andet spørgsmål handler om netop de allierede arabiske militser. Mens mange af de arabiske militser, der er aktive i området, startede med at kæmpe mod de kurdiske styrker, er det en situation, der har forandret sig i takt med Islamisk Stats fremmarch og kurdernes ditto. Da Islamisk Stat indledte belejringen af Kobane, blev det samtidig en kamp mod mange af de arabiske militser, der kæmpede side om side med kurderne mod IS.

Læs også: Derfor kæmper de for Islamisk Stat

Det er et samarbejde, der siden er blevet udvidet, og som for nylig blev formaliseret under paraplyen Syriens Demokratiske Styrker’, en sammenslutning af de kurdiske styrker i Rojava og arabiske militser, som opererer sammen under en overskrift, der handler om demokrati og pluralisme i Syrien, men i lige så høj grad er et fornuftsægteskab mellem to parter, der i øjeblikket har brug for hinanden.

For kurderne er styrken vigtig for at øge deres egen slagstyrke, men også for at vise sig frem for omverdnen som mere end blot et kurdisk projekt, ikke mindst for at retfærdiggøre våbenstøtten udefra. Men de arabiske allierede er også vigtige, fordi kurderne på deres store erobringstogt skal prøve noget, som de ikke har prøvet før – at erobre og kontrollere en stor by, som ikke på nogen måde er kurdisk.

»Det er et brud på vores filosofi. Hidtil har vi kun erobret byer og områder, som på den ene eller anden måde er kurdiske. Det er Raqqa ikke. Men vores områder kan heller ikke være sikre, så længe Daesh er i Raqqa, derfor er vi nødt til at tage byen. Men planen er at rykke ind, sikre den, og så overlade den til en arabisk styrke,« forklarer en af de ansvarlige kommandanter for Raqqa-fronten.

Umage samarbejdspartnere

En af dem, der skal gøre det, manden som umiddelbart er udpeget til at overtage ledelsen over Raqqa, er Abu Isa al-Raqqa, en senet og alvorlig mand, der som navnet antyder selv kommer fra den i dag IS-kontrollerede by, og som var med til at befri den fra Assad-styret i 2012, blot for kort efter at måtte afgive byen til Islamisk Stat.

Han tager imod i en af de affolkede landsbyer i det afsvedne ingenmandsland mellem fronten og de kurdiske områder og serverer te i en sval stue, mens hans folk holder vagt udenfor. Hans folk kontrollerer checkpoint i ingenmandslandet, og samarbejder med de kurdiske styrker, men det har ikke altid været tilfældet

»Vi blev snydt af Jabhat al-Nusra og andre islamistiske grupper til at se kurderne som et problem, men i sidste ende forrådte Jabhat al-Nusra os i Raqqa, så vi var nødt til at overlade byen til Islamisk Stat. Efter det var det egentlig ikke så svært et valg, det var et valg mellem Islamisk Stat eller kurderne, og vi fandt ud af, at vi havde mange ting til fælles,« forklarer militslederen om samarbejdet, der i sidste ende førte til, at hans og andre FSA-grupper blev en vigtig del af forsvaret af Kobane, hvor han selv blev såret.

Abu Isa al-Raqqawi er parat til at rykke mod hjembyen Raqqa, der i dag kontrolleres af Islamisk Stat. Han er i gang med at samle lokale stammekrigere til en indsats sammen med de kurdiske allierede. Hans løjtnant har efter eget udsagn slået helt præcis 237 IS-krigere ihjel.

Tobias Havmand

Samarbejdet er blevet fordømt af såvel den tyrkiske regering som af Islamisk Stat, der har udlovet store dusører på Abu Isa og andre der samarbejder med YPG. Og i Islamisk Stats medlemsblad, Dabiq, kan man læse at Abu Isa er en forræder mod andre sunniarabere. Militslederen fortæller om en oplevelse et år og en dag tidligere, da han var i Tyrkiet for at føre samtaler med amerikanske repræsentanter om forsvaret af Kobane. En IS-relateret tyrkisk gruppe havde fundet ud af, hvor han befandt sig og skød ham og hans søn, da de kom ud af et hus. Derefter bandt de dem og kørte dem til grænsen for at overlevere dem til Islamisk Stat, der stod parat på den anden side. Et plot, der dog blev forpurret af tyrkiske grænsevagter, der opdagede transaktionen og jog bortførerne væk, hvorefter den sårede miltsleder og hans søn krabbede sig væk og i sikkerhed. Han viser kornede billeder frem af ham selv og hans søn, afklædt i underbukser og med ansigterne pakket ind i plastfolie, billeder som på trods af flugten blev offentliggjort af Islamisk Stat.

Han siger, at han har 800 krigere under sin kontrol, og han er i færd med at skabe en styrke baseret på lokale sunniarabiske krigere, som han vurderer til at være et sted mellem 7-10.000 mand. Han erkender dog åbent, at de ikke er særlig veludstyrede.

Læs også: Islamisk Stat er langt fremme med statsopbygning

»Vi har ingen tunge våben og alt for lidt ammunition. Vi er klar til at gå i krig i Raqqa. Vi er sønner af byen, og det er meningen, at vi skal overtage kontrollen med den, men det er svært at kæmpe effektivt og gøre det hurtigt, når vi ikke har flere og bedre våben. Alt hvad vi har er kalashnikovs og RPG’er. Vi har hørt meget om de amerikanske våben, men vi har intet fået og er heller ikke blevet stillet noget konkret i udsigt,« siger han.

»Vi får mange oplysninger fra byen, fordi vi stadig har venner og bekendte derinde, og fordi mange i øjeblikket flygter for ikke at blive fanget i kampene, når de kommer. De siger, at mange IS-krigere er hoppet af, men også at de er ved at opføre en forsvarsring omkring byen, og at de er begyndt at tvangsudskrive børn til kampen, så vi risikerer at skulle kæmpe mod vores egne børn,« siger han.

Efter Raqqa

Spørgsmålet er, hvor langt den nye enighed kan føre. Den arabiske militsleder understreger, at der er andre desillusionerede og afhoppede FSA-soldater i Tyrkiet, der står klar til at deltage i kampen mod Islamisk Stat, hvis forholdene for at gøre det forbedrer sig.

Samtidig må de arabiske militser dog også overvinde en vis skepsis – både fra en omverden, der indtil nu ikke har oplevet FSA-grupperne som voldsomt effektive og en kurdisk allieret, hvor den symbolske omfavnelse af de arabiske grupper er ledsaget af en noget større skepsis fra de menige soldater omkring deres reelle kampevne, når det kommer til stykket. Og ikke mindst et stadig uafklaret spørgsmål om, hvad målet med kampene i sidste ende er med en kurdisk allieret, der ikke ser styret i Damaskus som en allieret, men heller ikke decideret som en fjende.

Abu Isa trækker på skuldrene.

»I sidste ende kan dette regime ikke blive. Men lige nu er Islamisk Stat en vigtigere fjende. Efter Raqqa, hvem ved.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dennis Laursen
  • Grethe Blomberg
  • Niels-Simon Larsen
Dennis Laursen, Grethe Blomberg og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dennis Laursen

En interessant og opløftende artikel. Nu må Vestens kulturradikale ledere stop sit skinhellige hykleri, og bruge pengene på at hjælpe kurderne, i stedet for at pleje velhaverflygtninge.
Det er ikke kun i Syriens, kurdernes og arabernes, men i hele verdens interesse, at kurderne hjælpes i det sidste udbrud, IS knuses, og Raqqa befries!

.... Men lige nu er Islamisk Stat en vigtigere fjende. Efter Raqqa, hvem ved....

Ja, hvem ved....
Hvem skal så ha magten i Raqqa?
Sunni- eller shia- militser, Assad?
Byen ligger ikke i det kurdiske område!

God artikel, og gerne flere analyser som ærligt belyser.

Er dog ikke vild med indledningen " stukket af fra indianere eller en grasserende epidemi.....". Indianere er et udtryk som kolonialmagterne gav de oprindelige folk i amerika. Historiens største holocoust skete her med anslået 30 millioner dræbte i nord og sydamerika. Lugter lidt for meget af drengecowboyhistorier.