Læsetid: 1 min.

Kroatien åbner grænse for tusinder af flygtninge

20. oktober 2015

Kroatien slusede i går eftermiddags flere tusinde flygtninge og migranter ind i landet fra Serbien, hvor de var havnet i en låst situation i kulde og regn.

De mange mennesker var ’fanget’ ved grænsen, efter at kroaterne havde sænket tempoet i grænsepassagen dramatisk.

»De er alle sluppet igennem,« siger en AFP-fotograf ved grænsen nær landsbyen Berkasovo.

2.000-3.000 mennesker ventede ved grænsen i den kroatiske landsby, hvor det har været koldt, regnvådt og mudret de seneste dage.

Omkring 10.000 flygtninge menes at være strandet i Serbien ifølge et skøn mandag fra FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR.

Der er ifølge AFP ikke umiddelbart en forklaring på, hvorfor Kroatien har ændret procedure ved grænsen.

Ritzau/AFP

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

georg christensen

Jeg kan kun udtrykke min "agt" overfor kroaterne og min foragt overfor ungarerne, et land i Europa, som lukker sine grænser, et land i Europa. Hvor er det nuværende Europa foragtelig, når det nu forlanger, at tyrkerne mod betaling, skal spille "gadaffi" rollen.

Det nuværende, bliver ALDRIG, mit EUROPA.

NB: Desværre er også, mit eget såkaldte hjemland Danmark, forlængst forsvundet i valgte politikeres uvidenhed, i deres egne illusioner og finanspolitiske modelbeskrivelser.