Læsetid: 2 min.

’Navnet er Szydlo, Beata Szydlo’

Polens højreorienterede Lov- og Retfærdighedsparti vandt absolut flertal ved valget i søndags – landets nye premierminister har imponeret med sin kontante stil, men ses også som marionet for den gamle partileder, Jaroslaw Kaczynski
27. oktober 2015

»Navnet er Szydlo, Beata Szydlo«. Med dette James Bond-klingende slagord er en 52-årig datter af en minearbejder trådt ud af relativ ubemærkethed og kan nu indtage magtens centrum i Polen. Resultatet af søndagens valg i Polen var klart: Szydlo, lederen af det højreorienterede Lov- og Retfærdighedsparti (PiS) bliver ny premierminister. PiS opnåede alene det absolutte flertal og kan regere uden koalitionspartnere.

Szydlo, der har en lang politisk karriere bag sig i regionalpolitik og siden også som parlamentsmedlem, blev udnævnt til partileder efter sin imponerende indsats som kampagnechef for Andrzej Duda, der vandt præsidentposten i maj.

I sidste uges tv-debat forud for parlaments- og senatsvalget, fik Szydlos kontante stil og urokkelige personlighed den nu afgående premierminister, Ewa Kopacz, til at fremstå svag og famlende.

Men Szydlos kritikere ser partiformand og partistifter Jaroslaw Kaczynskis hånd i kulissen bag hver af hendes bevægelser. I det kønskonservative Polen er det en udbredt antagelse, at hun ikke er stort andet end en marionet for den 66-årige tidligere premierminister.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu