Nyhed
Læsetid: 3 min.

Nordamerika: Clinton holdt stand

Den tidligere udenrigsminister holdt stand mod en byge af beskyldninger fra republikanske lovgivere i sagen om angrebet i Benghazi i 2012
Udland
24. oktober 2015

Under en ti timer lang høring i Repræsentanternes Hus torsdag lykkedes det for tidligere udenrigsminister Hillary Clinton at stå fast og tilbagevise en storm af beskyldninger fra republikanerne mod hendes håndtering af et terrorangreb på USA’s diplomatiske delegation i Benghazi i Libyen i 2012, hvorunder fire amerikanere mistede livet.

Meget stod på spil i høringen for den førende demokratiske præsidentkandidat.

Siden hun stillede op sidste forår er en sideløbende affære om hendes benyttelse af en privat e-mail-adresse som udenrigsminister langsomt blevet rullet ud i pressen, delvist med hjælp fra det republikanskstyrede undersøgelsesudvalg.

Afsløringen er en afstikker fra hovedundersøgelsen og er den væsentligste grund til, at Clintons stilling som præsidentkandidat blev undergravet over sommeren.

Sagen minder til en vis grad om de undersøgelser, den republikansk udpegede dommer Kenneth Starr førte mod præsident Bill Clinton i 1997-99. De startede med Clinton-familiens finanser og interne anliggender i Det Hvide Hus og bredte sig til Clintons affære med Paula Jones i sin tid som guvernør i Arkansas og endte med hans seksuelle relationer til Monica Lewinsky i Det Hvide Hus.

Det er således anden gang inden for de seneste 20 år, at Clinton-familien er i Det Republikanske Partis søgelys.

Hver gang har kongresundersøgelsen i første omgang fokuseret på en angivelig misligholdelse af deres embedspligt, men er så hurtigt kørt ind i et personligt spor – i dette tilfælde republikanernes krav om, at Hillary Clinton skulle offentliggøre alle private e-mails, der er relevante for hendes stilling som udenrigsminister.

’Politisk heksejagt’

Clinton-familien og demokratiske politikere hævder derfor, at der er tale om en republikansk heksejagt mod en præsidentkandidat, der søger at blive præsident Barack Obamas efterfølger.

Men indtil for nogle uger siden syntes dette argument ikke at klæbe sig fast. I en række meningsmålinger over sommeren faldt vælgernes tillid til Hillary Clintons dømmekraft støt og roligt, indtil kun hver tredje vælger i starten af oktober anså hende for at være en troværdig politiker.

Kurven blev knækket, da hun leverede en overbevisende præstation under den første af de demokratiske præsidentkandidaters tv-debat. Hovedrivalen Bernie Sanders forærede ovenikøbet Clinton en uopfordret gave ved at kalde e-mail-affæren en »distraktion«, for hvilket hun takkede ham med et håndtryk.

Herefter fulgte i denne uge vicepræsident Joe Bidens beslutning om ikke at stille op. Det styrkede Clinton i forhold til Bernie Sanders, idet vicepræsidenten ville have vundet langt flere af Clintons end Sanders’ vælgere over på sin side, dersom han havde stillet op. Resultatet er, at hun nu har øget sin føring – og endda overhalet Sanders i delstaten New Hampshire, som afholder det første primærvalg i februar.

Men den afgørende vending fandt sted under den maratonlange høring. Her gik den ene republikanske lovgiver efter den anden hende på klingen. Nogle få af de mange spørgsmål var legitime, men de fleste forekom at være forsøg på at bringe Clinton i fedtefadet.

Republikanernes tese har siden 2012 været, at Obama og Clinton med vilje gav en satirisk videofilm om Muhammeds liv, lavet af en islamofobisk amerikaner, skylden for angrebet på diplomater og CIA-folk i Benghazi.

Årsagen skal ifølge republikanerne have været, at Obama under valgkampen mod Mitt Romney i efteråret 2012 for alt i verden ville undgå at have et terrorangreb inspireret af al-Qaeda siddende på sig.

Men Clinton var velforberedt, frisk og selvsikker. På intet tidspunkt mistede hun kontrollen med sin version; det lykkedes aldrig for hendes modstandere at fange hende i deres spindelvæv af beskyldninger og insinuationer. Hver gang de blev lidt for nærgående, smilede hun afvæbnende og viftede dem demonstrativt væk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her