Læsetid: 5 min.

Olieselskaber: Drop kul – vi er del af løsningen

10 store selskaber i fælles offensiv forud for COP21 i Paris. Det holder ikke, al fossil energi skal være væk i 2050, siger klimaforsker
Ifølge 10 olie- og gasselskaber, som ønsker at være en del af klimaløsningen, er det kulindustrien, der skal skrues ned på for at nå togradersmålet. 

Ifølge 10 olie- og gasselskaber, som ønsker at være en del af klimaløsningen, er det kulindustrien, der skal skrues ned på for at nå togradersmålet. 

Vadim Ghirda

17. oktober 2015

10 af verdens store olie- og gasselskaber vil være del af løsningen, ikke problemet, når det gælder den globale opvarmning og klimaændringerne.

Det annoncerede selskabernes CEO’er i går på et fælles pressemøde i Paris, hvor de dels gav deres opbakning til FN’s to graders mål, dels pegede på afvikling af kul som del af svaret. Hvad fælleserklæringen ikke taler om, er nedsat produktion af olie og gas, ligesom de 10 ikke har kunnet finde fodslag om at anbefale et globalt prissystem for CO2-udledning.

Alliancen af selskaber, der kalder sig Oil and Gas Climate Initiative, OGCI, omfatter bl.a. Shell, BP, Statoil, Total og det statslige saudiarabiske selskab Saudi Aramco. Med er derimod ikke verdens næststørste private olieselskab, Exxon.

Udspillet er de 10 selskabers bestræbelse på at skabe sig legitimitet og relevans i opløbet til klimatopmødet COP21 i Paris til december, hvor verdenssamfundet forsøger at nå en global klimaaftale, der kan gøre fremtiden vanskelig for den fossile energisektor.

»I alle disse diskussioner får man nogle gange det indtryk, at alle fossile brændsler er ’the bad guys’. Men ’the bad guys’ er del af løsningen,« sagde det franske selskab Totals CEO, Patrick Pouyanne, med henvisning til, at naturgas ifølge selskaberne kan bidrage til at bremse klimakrisen.

I den rapport, som ledsagede pressemødet, vælger OGCI-selskaberne at undsige kollegerne i den fossile energisektor, som producerer og bruger kul.

»Hvis alle eksisterende kulfyrede kraftværker skiftede til moderne gasfyrede værker i morgen, ville vi kunne undgå 10 procent af de samlede energirelaterede udledninger af drivhusgasser,« hedder det i OGCI-rapporten med titlen More energy, lower emissions.

Selskaberne er bekymrede for, at billig kul spærrer for en øget anvendelse af gas i mange vækstøkonomier og ulande såvel som i Europa.

»Kulforbruget vokser nu hurtigere globalt end gasforbruget,« skriver de og peger på faren for en fastlåsning af energisystemet til kul og dermed drivhusgasudledninger og luftforurening i årtier fremover.

Råderummet

Kulindustrien er i dag et primært mål for den internationale divestment-kampagne, som får flere og flere institutionelle investorer til at frasælge deres aktier i den fossile energisektor. Man ser risikoen for ’strandede værdier’, hvis en betydelig andel af de fossile energireserver af hensyn til klimaet ikke vil blive udvundet, afbrændt og omsat til penge.

Hvis kulproduktion og -forbrug i den kontekst kan presses ned eller ud, bliver der så meget desto større klimamæssigt råderum for olie- og gasselskaberne til at fortsætte deres forretning.

Det er imidlertid ikke sandsynligt, at en hurtig afvikling af kulforbruget og efterladen af kulreserverne i undergrunden er nok til at skabe rum for afbrænding af de samlede olie- og gasreserver, som de 10 selskaber ejer en væsentlig del af. Uafhængigt af OGCI-udspillet talte BP’s cheføkonom Spencer Dale i tirsdags ved en London-konference i Society of Business Economists om dette dilemma.

»Det er i stigende grad usandsynligt, at verdens reserver af olie nogensinde vil blive brugt fuldt ud,« sagde han med henvisning til det globale CO2-budget, der er tilbage inden for togradersrammen.

»Hvis de eksisterende reserver af fossile brændsler – dvs. olie, gas og kul – blev udnyttet i fuldt omfang, ville de skabe mere end 2,8 billioner ton CO2, hvilket overskrider den ene billion ton, som det videnskabelige samfund anser for i overensstemmelse med en begrænsning af den globale temperaturstigning til ikke over to grader. Og dette medregner ikke de nye fund, som hele tiden gøres af store fossile brændselsressourcer, der endnu ikke er bogført som reserver,« påpegede Spencer Dale.

»Med den hast, hvormed skønnene for udvindingsværdige olieressourcer stiger, og med den stigende bekymring for miljøet forekommer det usandsynligt, at al verdens olie vil blive forbrugt,« sagde BP-økonomen.

Slut med det fossile i 2050

I sine opgørelser skønner FN’s klimapanel, IPCC, at i en størrelsesorden af 80 procent af de fossile energireserver skal forblive i undergrunden, hvis CO2-budgettet på én billion ton skal overholdes, og at der dermed kan bevares en rimelig chance for at overholde togradersmålet.

»De skønnede totale reserver af fossilt kulstof overstiger det tilbageværende budget med en faktor fire-syv,« skrev IPCC i sin seneste store statusrapport fra november sidste år.

I denne uges udgave af det ansete tidsskrift Nature Geoscience præsenterer den britiske klimaforsker og regeringsrådgiver, professor Kevin Anderson, Tyndall Centre for Climate Change Research, opdaterede beregninger for CO2-budgettet. Ifølge Anderson er der på grund af de seneste års fossile energiforbrug ikke én billion ton, men kun 860 milliarder ton CO2-udledning tilbage i budgettet. Udledningerne kommer fra energisektoren, men også fra den globale cementproduktion og fra rydning af skov og lignende.

Hvis man antager, at der på de to sidstnævnte områder over de kommende år gøres en meget ambitiøs indsats for at nedbringe disse sektorers udledning, så kan der for den fossile energisektor forblive et råderum på blot 650 mia. ton CO2 for tiden helt frem til år 2100, finder Kevin Anderson.

»Det forudsætter en dramatisk vending af de nuværende tendenser for vækst i energiforbrug og udledninger: Mere end en femtedel af det tilbageværende budget er blevet udledt på bare de seneste fire år. For ikke at overskride 650 milliarder ton skal den globale hastighed for udledningsreduktion presses op til 10 procent pr. år fra 2025 og fortsætte med den hastighed, indtil CO2 fra energisystemet praktisk taget er ophørt i år 2050,« skriver klimaforskeren i Nature Geoscience.

Altså nul udledninger fra det globale forbrug af kul, olie og gas om 35 år fra nu.

Kølig modtagelse

De 10 olieselskaber i OGCI-alliancen, der tilsammen producerer olie og gas svarende til 27 mio. tønder olie om dagen, præsenterer ikke noget kvantitativt svar på denne udfordring i deres fælles rapport. Man taler om »en enorm opgave«.

»Trods den store opmærksomhed om klimaændringer gennem de seneste årtier er drivhusgasudledninger fra energisektoren fortsat med at stige og var i 2014 39 procent højere end i 2000,« erkender man.

Alliancens tilbud om handling fokuserer på skiftet fra kul til gas i elproduktionen, reduktion af udslippet af metan – i sig selv en kraftig drivhusgas – ved selve udvindingen af olie og gas, herunder skifergas, større energieffektivitet i både produktion og forbrug samt øget fokus på udvikling af den såkaldte css-teknologi, carbon capture and storage, hvor CO2 fra kraftværker indfanges og ledes til deponering i al fremtid i underjordiske lagre.

De otte private olieselskaber blandt de 10 i alliancen har før pressemødet udtalt sig til fordel for at sætte en global pris på CO2-udledning – dog ikke præciseret hvilken pris – men det er ikke med i fredagens fælles udspil, antagelig fordi de to statslige selskaber i alliancen – det saudiarabiske og det mexicanske Petroleos Mexicanos – ikke ville være med.

Selskabernes udspil blev i går modtaget med kølighed blandt fagfolk og ngo’er. Forskernetværket Carbon Tracker påpeger, at selskaberne bl.a. mangler en forpligtelse på konkrete mål for CO2-reduktion foruden støtten til en CO2-prismekanisme.

Hos Greenpeace siger klimarådgiver Charlie Kronick:

»Olieselskaberne bag denne deklaration har brugt år på lobbyvirksomhed for at undergrave effektiv klimahandling, og hver og en af dem har forretningsplaner, der vil føre til farlige temperaturstigninger – nu forventer de pludselig, at vi alle skal se dem som del af løsningen, ikke problemet. Verden bør sige tak for deres tilbud om rådgivning, men høfligst afvise det. Brandstiftere er ikke gode brandmænd.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Jens Thaarup Nyberg
Ejvind Larsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Europas absolut største energiselskab, E-On, er i fuld gang med at afvikle a-kraft og kul som energi.

Her har man meldt meget stærkt ud, at f.eks. både a-kraftværker og kulkraftværker lukkes ned før de er udtjent, fordi selskabets nye politik er at satse på varig energi, det vil sige vind, bølge, sol, termik og hvad der i øvrigt kommer til. Dette er ganske nyt for et privatejet energiselskab, og man kan forestille sig, at de store og forstokkede olieselskaber over sigt vil følge efter.

Det ligger klart, at ved sammenslutning af hele Europas energi-net i nye og højeffektive "energi-motorveje", kan man let forsyne hele Europa med billig og vedvarende energi i næsten al fremtid- også med brændstof til køretøjer. Største investering vil dog være distributionen frem til brugsstederne.

Men samtidig er der en anden udvikling i gang, og det er selvforsynende boliger, som E-On tilsyneladende også vil være part i. Her er udviklingen faktisk kommet ret langt, og prisen kan nu reduceres væsentligt via masseproduktion.

De fossile dinosaurer som dominerer verden er pressede og begynder at æde og bekæmpe hinanden. Gud ved om det ikke var et kæmpe vulkanudbrud der skabe isvinter eller udefrakommende meteor - der udryddede dinasauerne i sin tid, men dem selv der åd hinanden :)

Det er jo helt fint at der bliver skiftet fra fossil energi produktion til vedvarende energiformer. Men sjovt at man helt glemmer i debatten at det er verdens behov for kød og mejeri produkter, der står for næsten 50 % af verdens co2 udledning. Især i 2014 kom dette faktum frem , men er ligsom gået i glemmebogen igen. 10 millioner svin produceres der hvert år i danmark. De spiser primært soya som kommer fra sydamerika , hvor regnskov som binder rigtigt meget co2 fældes for at vi kan få et halv kilo svin for 15 kroner. Samtidig anvendes der massivt meget vand til at producere kød. 2500 liter pr. Kilo. Grotesk. Det bliver nødt til at blive dyrere at spise kød, hvis vi skal reducerer kødforbrug og derved bevare regnskov og skære i co2. Vand og mad bliver nok et større problem end energi, da vi allerede nu har alternativer til kul.

Bent Gregersen

Enorme formuer og enorm magt er de fossile industriers kendetegn. De er selvfølgelig bedrøvede når investeringerne tydeligvis bliver mindre og mindre og det nye solbaserede energitilbud viser sin klare tendens. Det er ikke den komparative størrelse af dagens elektricitetsproduktion, men trenden der er afgørende. Nu finder de i deres rækker kul-industrien som synder. Kampen om resterne og det forudsigelige udfald: investeringernes stille død.

COE-erne og bestyrelserne i de fosile industrier har sikkert gået på handelsskole og lært driftsøkonomi og finansiering, men sandsynligvis ikke meget om skæbnen for en virksomhed der forbruger stoffer i jordskorpen og med den logiske enkle konsekvens at de udtømmes. Det vil naturligvis også ramme institutionelle investorer, fx livsforsikringsindustrien, hvis de tynges af samme mangler.

I bilernes barndom var billedet det samme. Der var ikke passende veje. Det kom der, nogenlunde i samme tempo som VE udbredes nu. Pru-hestene slap for sliddet og fremmet til sportsrekvisitter og kunsthåndværk. De ruhrske kulminer er museer med kustoder og salg af billetter og cafeterier og legepladser for børnene.

Taberne er de nationer der ikke kan se og agerer efter denne tendens. De er samtidig ansvarlig for den antropogen del af CO2 udledningen og dermed for den pågående klimaforværring.

@Gert Romme

Tja, bare det var sandt, det du noterede om det tyske energiselskab EON, men sagen er desværre den, at for at få en renere profil i offentligheden, har EON valgt at splitte selskabet op i to, og hvor den ene del (med cirka 20.000 ansatte og under et andet navn) fortsætter med deres kerneområde kul, olie og gas:

http://energydesk.greenpeace.org/2014/12/01/qa-eon-really-just-ditched-f...

I øvrigt er EON med som partner vedr. opførelsen af et at nyt 450 MW brunkulkraftværk i Tyrkiet:

http://www.sourcewatch.org/index.php/Tufanbeyli_power_station

Jacob Mathiasen, Peter Jensen og Carsten Budde anbefalede denne kommentar

Hvis kul erstattes med gas, så ville man spare omtrent halvdelen af den CO2 der udledes.
Hvis det blev erstattet af atomkraft ville man spare næsten det hele.

Hvis vi ville og var oprigtigt bange for CO2-udledningen, kunne vi sagtens begrænse udledningen. Men bange er vi ikke, når vi blot kan snakke videre om vind-,sol- og vandkraft. Disse energiformer vil aldrig nogensinde kunne erstatte de fossile brændstoffer og da slet ikke kul. Men vi har en stor mulighed med atom- og thoriumkraft. Og det er slet ikke umuligt. Efter den første oliekrise i1973 satsede Frankrig og Sverige målrettet på atomkraft, og i løbet af ca. 25 år producerede Frankrig ca. 75% af sin elektricitet på atomkraft og gør det stadig uden en eneste ulykke i de forløbne år. Sverige opnåede en elektricitetsproduktion på ca. 50% og ville have nået endnu mere , hvis ikke et naboland havde forhindret det, og som Margrethe Auken sagde ville løbe sin røv i laser ud af København, når udbruddet kom! Men udbruddet kom ikke og kommer aldrig. Hvis der var bare en my risiko, ville ingen nogensinde finde på at bygge atomkraftværker. Hvis der derimod ikke var massive statsstilskud til vindmøller og solceller ville ikke en eneste blive etableret.

@Jens Colding:
Har du en idé om, hvor meget de olieproducerende lande giver i støtte til aktiviteter m.v., der fremmer deres interesser?

"Hvis der var bare en my risiko, ville ingen nogensinde finde på at bygge atomkraftværker."

Jamen, der er da risici forbundet med at bygge og drive atomkraftværker - men nogle lande er bare parate til at løbe dem.

Jacob Mathiasen

Der er jo ikke nogen atomkraftværker i Verden, som er drevet 100% privat. De er der alle pga. landets regerings beslutninger.

Ingen - jeg gentager INGEN - atomkraftværker har en forsikring, som er privat. Derfor er det staten og i sidste og vigtigste instans - borgerne som har forsikret atomkraftværkerne og derved muliggjort dem.

Det er fordi ingen private forsikringsselskaber vil løbe den risiko - det er de ikke dumme nok til.

Hvis atomkraft var så sikkert og så fantastisk så ville der ske to ting:
1. Man kunne forsikre dem privat - og ikke bare kyle belastningen overpå befolkningen og så flette fingre og næb og håbe på alt går godt.

2. Elektricitet ville blive så billigt, som atomtilhængerne har udgydet i mere end 50 år - at man ikke gad måle forbruget.

At kalde dem for CO2 neutrale er også en grov manipulation.
Der udledes enorme mængder CO2, som følge af udvindelsen og raffineringen af radioaktive isotoper.
Der udledes enorme mængder CO2, som følge af de kæmpe byggerier.
Og ingen har endnu dekomissioneret et atomkraftværk på en anstændig og overbevisende måde.

Se på englændernes nedlægning - den tager LANGT længere tid end planlagt - prisen bliver over 100% højere.

Hvad er chancerne lige for at private selskaber ikke bare lægger sig ned og går bankerot når de har hevet enhver mulig fortjeneste ud af atomkraftværket? Så stor borgerne igen med udgiften, men profitten er forsvundet ned i diverse direktør og mafia lommer.

Jacob Mathiasen

Men bortset fra det: Ang. fossile brændstoffer... Det var indlysende fra starten (hvis man havde bare en smule tal-forståelse) at det var et komplet urealistisk scenarie at erklære verden fossilfri i 2050... eller 2100 for den sags skyld...

Omkring 40% af jordens energi produktion går direkte til madproduktion.

Hidtil har ingen i verden erstattet bare i nærheden af 40% af deres samlet fossil forbrug.

Alle fokuserer på, hvor stor en andel af deres el-kraft, som er konverteret til vedvarende energi. - Men el-kraft udgør en brøkdel af det samlet energi budget.

Vi har i dag ikke en installationskonvertering, som vil gøre meget andet end at holde status quo. Vindmøller m.v. går nemlig også istykker over tid.

Hvis Danmark skulle være fossil frit så skulle vi installere omkring en faktor 100 så meget vedvarende energi. Det er ret indlysende at det ikke vil ske - og da slet ikke med en alkoholiseret fadbamse, der lever så tæt på grænsen til korrupt, som han nu kan.

@Jacob M. Jeg havde for ikke så længe siden en samtale med en fanatisk tilhænger af vindmøllekraften uden at han dog havde sat sig ind i sagen. Fx kunne han meddele mig, at vindmøllerne for størstedelen var bygget af papmaché. Jeg synes, du er inde på samme spor. Jeg kan oplyse, at vindmøllerne er bygget af verdens fineste og dyreste stål, ufatteligt dyre sjældne jordarter og en udstrakt brug af magneter, som heller ikke just er billige. Og alle kræver en voldsom udledning af CO2. Man kan søge og finde svaret på utallige spørgsmål på Google, men det gælder ikke, når det angår bygning af en middelstor vindmølle. Det er der gode grunde til, for vindmøllestrømmen er uden sammenligning den dyreste, mest ineffektive og mest hemmeligholdte energikilde, vi har. Jeg bebrejder ikke dig, Jacob, som ikke har volumen og viden til at udtale dig om emnet, men jeg bebrejder vindmøllefabrikanterne og ejerne, for de ved så udmærket,at vindmøllestrøm forslår som en skrædder i helvede i en verden som skriger på elektrisk energi. Her kan man tale om kapitalismens råhed og grådighed med skatteydernes rolle som mere eller mindre frivillige slaver.