Baggrund
Læsetid: 4 min.

Peronisternes fodsoldater har indtaget Argentinas embedsværk

En kommende ny regering i Argentina arver en struktur gennemsyret af funktionærer tæt på de siddende peronister. En af peronistpartiets fodsoldater, den 27-årige Juan Reinoso, ser imidlertid sig selv som del af et nationalt genopbygningsprojekt, der blandt andet er med til at redde Argentina fra mediernes løgne
Udland
27. oktober 2015

Juan Reinoso skriger sig hæs i det sydamerikanske forår. Op til præsidentvalget i Argentina er han som leder af en lokalafdeling i peronist-partiet, La Cámpora troppet op til en demonstration. Den går fra regeringspaladset op ad Buenos Aires’ elegante Avenida de Mayo til kongressen enten klapper eller spytter folk af Juan og kompagni, så politiet må danne kæder for at skille de to klare grupper.

La Cámpora er elsket og hadet i hele Argentina. De er spydspidsen i den peronistiske revolution, som Argentinas skiftende præsidenter fra Kirchner-familien har gennemført siden 2003 med enorme offentlige investeringer. To perioder med Cristina Fernández de Kirchner og en periode med hendes afdøde mand, Néstor Kirchner.

’Uretfærdig kritik af os’

En af grundene til utilfredsheden med Juan Reinosos fodarbejde er, at de argentinske medier og den politiske opposition beretter om en hel hær af unge partisoldater, der har overtaget nøgleposter i embedsværket fra lokalt til nationalt plan i institutionerne. »Et moderne pampervælde« kaldes de.

»Kritikken af os er uretfærdig. Vi tager flere gange ugentligt ud i de fattige forstæder for at skabe en større politisk bevidsthed. Det samme kan oppositionen gøre, men den har ikke midlerne til det. Det er fundamentalt at få de fattigste vælgere til at deltage i politik og til at stemme, da de efter militærdiktaturet 1976-83 har mistet den oprindelige peronistiske kampånd fra grundlægger Juan Domingo Peróns storhedsdage i 1940’erne og 1950’erne,« siger Juan Reinoso, der til daglig studerer psykologi på Buenos Aires’ Universitet.

Oppositionen og et mindretal af den argentinske befolkning kalder La Cámporas metoder for voldelige. De er regeringens fodsoldater i den aktuelle magtkamp med blandt andet den private presse, som ifølge regeringen modarbejder og kritiserer på en upatriotisk måde.

Blokerer kritisk presse

La Cámpora har flere gange sammen med de store fagforeninger blokeret for den lastbilcentral, der distribuerer aviserne til Buenos Aires’ 13 millioner indbyggere. Juan Reinoso mener ikke, at metoderne er udemokratiske eller respektløse.

»Jeg er en del af et større nationalt genopbygningsprojekt, og den politiske aktivitet på gadeplan er med til at redde Argentina fra blandt andet mediernes løgne,« siger Juan Reinoso.

Argentinsk presse er de seneste par år blevet endnu mere partisk end tidligere. Presse-neutralitet og objektivitet har en anden betydning i Latinamerika. I Argentina er den sat i system under Kirchner-regeringerne i en klar ’Enten er I med os eller imod os’-strategi, hvor millioner af pressestøtte-kroner fordeles til regeringsvenlige medier. Samtidig er den systematiske chikane af kritiske journalister øget så kraftigt, at Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) i 2014 udtalte bekymring for pressens vilkår i Argentina.

Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken har de seneste par år kritiseret den siddende peronist-regering for at manipulere med de økonomiske nøgletal som fattigdom, ledighed og inflation. Den argentinske regering afviser dette, selv om forskellene mellem de officielle og uofficielle nøgletal i dag er abnormt store.

»Denne regering har holdt Argentina på benene i en tid, hvor verden bryder sammen. I dag har Argentina ifølge den officielle presse Latinamerikas laveste ledighed og fattigdomsprocent og de højeste lønninger i regionen. Kirchner-modellen er en integrerende stat, der ikke som tidligere modeller ekskluderer arbejderklassen. Vi er dem, der tager kampen op mod finansmarkederne og tænker nationen som helhed fremfor kapitalismens egotrip. Jo, der er lang vej igen, men Argentina skal videreudvikle denne model for at give alle borgere en bedre livskvalitet,« siger Juan Reinoso.

Pampervælde

De argentinske medier flyder over med eksempler på et nyt pampervælde i Argentina med La Cámpora i spidsen.

I september blev den kun 26-årige Delfina Rossi, datter af den nuværende forsvarsminister, Agustín Rossi, indsat pr. dekret som direktør for landets største bank, Banco Nación.

Hun har opnået en mastergrad i Europa med studier på kun ét semester. Det kalder iagttagere en farce og kun et af mange eksempler på den siddende regerings korruption.

Desuden udpegede regeringen kun tre uger før præsidentvalget 14.500 nye statsansatte, der nu runder de 428.000 statsansatte – 55 procent mere end i 2003, da Kirchner-ægteparret tog over. Det største argentinske dagblad, La Nación, skriver:

»Problemet er ikke økonomisk men politisk, fordi den kommende regering arver en struktur gennemsyret af funktionærer tæt på regeringen. Familiemedlemmer og venner«.

Oppositionskandidat og tidligere hovedstadsborgmester, Mauricio Macri, lover at overføre hovedstadens model med at fastholde embedsmandsværket uanset valg til statsapparatet. Skøn vurderer, at minimum 25.000 statsansatte er indsat politisk for at modarbejde en eventuel kommende regering, der ikke er peronistisk som den nuværende.

– I Danmark og resten af verden kaldes det pampervælde. Er du enig i den betragtning?

»Det kender jeg ikke noget til. På gadeplan er La Cámpora en demokratisk institution, hvor alle beslutninger tages i enighed. Det er propaganda. Argentina er i bedre stand end nogensinde,« siger Juan Reinoso.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her