Analyse
Læsetid: 4 min.

Rollerne er byttet om

Et desperat EU er parat til at give Tyrkiet indrømmelser for at bremse flygtningestrømmen, der presser de europæiske politikere på hjemmefronten
Tyrkiet har for alvor fået noget at handle med i forhold til EU: hjælp til at stoppe strømmen af flygtende syrere til Europa.

Emrah Gurel

Udland
6. oktober 2015

Da de røde løbere i går blev rullet ud i Bruxelles for at byde den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, velkommen, var det i bevidstheden om, at forholdet mellem EU og kandidatlandet Tyrkiet er markant anderledes end forud for dette års flygtningekrise.

For hvor det tidligere var EU, der havde noget, Tyrkiet gerne ville have – nemlig medlemskab af klubben – er rollerne nu byttet om, så det er Tyrkiet, der har noget at tilbyde EU; nemlig hjælp til at stoppe strømmen af flygtende syrere til Europa.

Alene det at topmødet finder sted – på trods af den tyrkiske regerings voksende undertrykkelse af journalister og politiske opponenter samt det faktum, at Erdogan står midt i en valgkamp og dermed kan og vil udnytte besøget politisk – viser i sig selv, hvor desperat EU er. Efter en sommer med hundredtusinder af flygtningeankomster i Europa fra særligt Tyrkiet – og ikke mindst det politiske pres, strømmen har skabt på de nationale politikere og EU – er unionen tilsyneladende parat til at betale en høj pris for Erdogans hjælp.

Som beskrevet i Information i går håber EU tilsyneladende at få tyrkisk hjælp til at bevogte farvandet mellem Tyrkiet og Grækenland. Dertil ønsker unionen oprettelsen af flere, nye EU-finansierede flygtningecentre i Tyrkiet. Men den milliard euro, som EU-politikerne ved det forrige krisemøde i september afsatte til at forbedre forholdene i nærområderne, har ikke gjort synderligt indtryk på tyrkerne, der pointerer, at det allerede har brugt syv mia. euro på at huse de ca. to mio. flygtninge, der befinder sig i landet.

Spørgsmålet er derfor, hvilken pris Erdogan vil forlange for at hjælpe et EU?

Medlemskab ikke vigtigt

Hvad der synes klart er, at det ikke er tyrkisk EU-medlemskab, der står øverst på Erdogans ønskeseddel længere. Præsident sagde tidligere på året, at Tyrkiet ikke har behov for at blive en del af en »islamofobisk kristen klub« som EU.

Ifølge Tyrkiet-kenderen Mark Pierini fra Carnegie Europe er det dog i højere grad, fordi det er gået op for Erdogan, at de krav om modernisering af staten, som EU stiller, »var lidt af en hindring i forhold til hans magtposition«.

I stedet er en opdatering af landets toldunion med EU et mere presserende ønske – særligt i lyset af den måske kommende frihandelsaftale mellem EU og USA, som Tyrkiet ellers ikke vil kunne drage større fordel af.

Et andet punkt på Erdogans ønskeseddel er – ifølge iagttagere – fastsættelsen af en dato for, hvornår tyrkiske borgere kan rejse visumfrit til Europa. En proces, der skal munde ud i visumfri indrejse, blev iværksat for et år siden, men konkret har flere lande modsat sig ideen om at udbrede privilegiet til 75 millioner tyrkere.

Et andet kontroversielt ønske fra Ankara er etableringen af en sikkerhedszone inde i Syrien på grænsen til Tyrkiet, hvor syriske flygtninge ville kunne søge hen. Imidlertid vil den være uhyre svær at sikre militært, hvorfor EU og USA har modsat sig ideen.

Men ønskesedlen stopper ikke ved disse punkter. Erdogan vil sandsynligvis også forsøge at drage personlig nytte af EU’s desperation over flygtningekrisen.

Ifølge The Guardian vil den tyrkiske præsident »ønske at sætte en stopper for den åbne EU-kritik af de indenrigspolitiske udviklinger i Tyrkiet, inklusive hans stadigt hårdere linje i forhold til ytringsfriheden og uafhængig journalistik« samt »søge de facto europæisk godkendelse af hans åbenlyse forsøg på at genstarte en åben konflikt, politisk og militært, med Tyrkiets kurdiske mindretal forud for valget den 1. november«.

Og tonen er allerede blevet mildere, pointerer flere iagttagere. På trods af, at Erdogan har optrappet sine militære aktioner mod de tyrkiske separatister i landet, har Tyskland opblødt sin modstand mod at placere landet på en EU-liste over sikre lande, flygtninge kan sendes retur til. Annonceringen af en tyrkisk vinder af en EU-pris for undersøgende journalistik, der kritiserede regimet, blev desuden bevidst nedspillet, har en højtstående embedsmand i Kommissionen, som Information har talt med under forudsætning af anonymitet, fortalt. Han påpegede desuden, hvor ømtåleligt det var i forhold til forhandlingerne, at EU’s 2015-fremskridtsrapport for Tyrkiet skulle udkomme under EU-topmødet den 14. oktober, der forventes at have fokus på netop en aftale med Tyrkiet omkring flygtningeproblemet. Offentliggørelsen af rapporten – der ifølge embedsmanden vil udtrykke hård kritik af Erdogan-regeringen – vil nu blive udskudt med en uge, skriver Financial Times. Det betyder imidlertid, at rapporten fortsat vil udkomme før valget 1. november, så flere iagttagere forventer, at Erdogan derfor vil bruge sit besøg til at lægge pres på EU i et forsøg på at få dæmpet tonen i rapporten.

De kommende dage og uger vil vise, hvor høj en pris EU vil acceptere at betale for Tyrkiets hjælp. Hvad allerede synes klart nu er, at EU’s såkaldte bløde magt – dvs. evne til skabe positive forandringer i nabolandene gennem sin tiltrækningskraft – er på tilbagetog.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her