Læsetid: 5 min.

Angreb i Paris indvarsler ny fase i terror

Seks samtidige angreb i Paris har kostet indtil videre 127 døde, mens 200 er alvorligt sårede. Eksperter advarer om en ny fase i kampen mod terror, hvor radikaliserede og militante sovende celler sigter mod bløde, civile mål, som er svære for myndighederne at overvåge. Terrorangrebet kan også få alvorlige konsekvenser for Europas flygtningekrise
Foto: Kamil Zihnioglu/AP

Par holder om hinanden udenfor spillestedet Bataclan i Paris, hvor over 100 blev dræbt fredag aften. Foto: Kamil Zihnioglu/AP

14. november 2015

Islamisk Stat (IS) tager i en officiel erklæring skylden for de blodige angreb i Paris fredag aften, der har kostet mindst 127 livet, mens mindst 200 er alvorligt sårede, skriver nyhedsbureauet Reuters.

"Otte brødre, der bar bombebælter og medbragte angrebsvåben", har udført et "velsignet angreb på korsfarernationen Frankrig", hedder det i erklæringen, der er lagt på internettet.

Kort forinden konstaterede Frankrigs præsident, François Hollande, at IS stod bag, og at der var tale om en krigshandling.

I en erklæring fra IS siges det videre, at angrebene i Paris skal vise Frankrig, at det vil være jihadisternes vigtigste mål, så længe den franske regering fortsætter sin politiske kurs i Syrien.

Tidligere lørdag har politiet anholdt en mistænkt, der siger, han har tilsluttet sig Islamisk Stat, dels har flere vidner fortalt internationale medier, at gerningsmændene råbte slagord om Syrien og Irak og benyttede sig af tilråbet ’Allah Akbar’ – ’Gud er stor’ på arabisk – mens de skød deres ofre.

På Twitter anvendte flere grupper med selverklæret tilknytning til ISIS hashtagget #باريس_تشتعل, der oversat fra arabisk betyder #ParisBrænder eller #ParisErAntændt med billeder fra angrebene.

Højtstående efterretningskilder i Frankrig og USA, som Information har været i kontakt med fredag aften og lørdag morgen, siger, at de er overbeviste om, at det er islamistiske terrorceller i Frankrig, der står bag ugerningen, der kan ende som det mest dødelige terrorangreb i nyere europæisk historie (bombeangrebet mod et tog i Madrid i 2004 kostede 191 mennesker livet). 

Og mens Frankrig er erklæret i undtagelsestilstand for første gang siden 1944, leder politiet efter medsammensvorne og mulige yderligere gerningsmænd.

Dødelig terror på 30 minutter

Angrebene kom kort tid efter hinanden – indenfor 30 minutter – og gik først ud over to barer, La Belle équipe ved rue de Charonne og Carillon overfor restauranten Le Petit cambodge ved rue Alibert sidst på aftenen.

Samtidig blev tre bomber detoneret ved det store stadion Stade de France, hvor Frankrig spillede landskamp mod Tyskland. Kort tid efter blev det populære spillested Bataclan, hvor en koncert med det californiske rockband, Eagles of Death Metal var i gang, angrebet.

Her blev 120 mestendels unge mennesker henrettet en efter en af sortklædte unge uden masker, der skød på koncertgængerne fra både gulvet, korridoren og to balkoner, før specialstyrker stormede bygningen. Endelig var der to yderligere angreb, det alvorligste ved rue de la Fontaine-au-Roi, hvor fem meldes dræbt og otte alvorligt såret.

Et opskåret lig blev også fundet udenfor stadion.

Selvmordsveste blev detoneret

Alle otte aktive terrorister er meldt døde – syv detonerede selv de selvmordsveste, som de bar i det øjeblik, politiet rykkede ind og stormede koncertstedet, mens den ottende blev skudt, før hans vest også eksploderede.

Ifølge de franske myndigheder er det imidlertid sandsynligt, at der fortsat er såvel medsammensvorne som mulige gerningsmænd på fri fod.

Udover chokket, der natten til lørdag fik samtlige vestlige statsledere og højtstående politikere til at erklære deres solidaritet med Frankrig og tilbyde hjælp til kampen mod terror, som præsident Francois Hollande erklærede vil blive ’hård og uden medlidenhed’, så hæfter eksperter og efterretningsfolk sig ved at angrebet fastcementerer læren fra massakren i januar mod det satiriske magasin Charlie Hebdo: At kampen mod den islamistiske terror for længst har bredt sig fra Mellemøsten, Afrika og Afghanistan til de vestlige hovedstæder.

Militante og disciplinerede terrorceller

Derudover har selve formen for den ekstremistiske terror også ændret sig.

Der er ikke tale om enkelte grupper eller utilregnelige individer, men om velorganiserede, militært inspirerede celler, der består af unge mænd, i dette tilfælde sandsynligvis franskmænd, der sympatiserer med islamistiske terrorgrupper og enten har været i kamp i Syrien eller Irak og er vendt tilbage til Frankrig, eller som har træning fra aktive kamphandlinger andre steder i verden.

Over 1.000 franskmænd er hjemvendt fra kampe i Syrien på ISIS’ side. I USA angives tallet til at være 250.

Efterretningsmyndighederne har længe været nervøse for sådanne såkaldte sleeper cells, der er svære at overvåge, fordi de ikke nødvendigvis foretager sig noget aktivt i længere tid netop for at kunne bevæge sig under politiets radar.

Og det er dybt foruroligende, siger såvel politikere som eksperter.

Steve Moore, der er tidligere agent for FBI, peger på, at »sådanne trænede celler er i stand til at gennemføre større angreb, der mere minder om borgerkrig« eller organiseret byguerilla-aktiviteter end traditionelle enkeltstående terrorangreb.

’De har lært af Snowden’

Peter King, der er formand for udvalget for sikkerhed og terrorbekæmpelse i Repræsentanternes Hus, siger tilsvarende, at »angrebet er uhyggelig velorganiseret og tilrettelagt med maksimal skadevirkning for øje. Når man lykkes med en samtidig serie af angreb og benytter sig af en kombination af selvmordsveste, Ak47 (Kalashnikov-geværer, red.), håndgranater, gidseltagning og summariske henrettelser, så er det nøje koordineret. Det er en ny fase for den islamistiske terror.«

Robert Baer, der er tidligere CIA agent er enig:

»Dette er en ny form for terror, og det ligner det, vi lige har set i Libanon. Angrebet er velkoordineret og retter sig udelukkende mod bløde mål, som ikke er omgivet af megen sikkerhed. Og der bliver ikke talt om planerne på mail og mobiltelefoner længere. De tider er forbi. Vi taler om gerningsmænd, der har studeret Edward Snowden. De ved godt, hvordan man undgår overvågning,« sagde han natten til lørdag til CNN.

Vestlige efterretningstjenester er strakt til det yderste

Andre vestlige efterretningskilder, der har forlangt at være anonyme for at udtale sig til Information, spår at angrebet i Paris »blot er starten. Jeg er overbevist om, at det bliver værre. Efterretningstjenesterne er strakt til det yderste, de har ikke mandskab til at overvåge flere. Selv i Frankrig, som nok har det bedste og mest velforberedte anti-terrorberedskab i verden kan man ikke overskue situationen. Der er ikke kapacitet til at håndtere 5-6 angreb på en gang, lige som man ikke kan holde snor i over 1.500 mennesker, der er hjemvendte fra kampe i Syrien. Dertil kan man lægge den europæiske indvandringsbølge, der er i gang, og som man ikke ved noget om, hvad betyder endnu.«

Kilden tilføjer, at der endvidere er »stor risiko for en skadelig og negativ reaktion imod muslimer, der udgør en betydelig del af befolkningen i Paris«.

Tidligere vicedirektør for CIA’s antiterrorcenter Phil Mudd, der i dag arbejder som chefanalytiker for CNN, uddyber denne problematik over for Information.

Han kalder også den franske efterretningsindsats for ’fremragende’ og understreger, at det nu er vigtigt at »holde hovedet koldt og holde fakta og fiktion adskilt. Det ser ud som om IS har en kapacitet, der rækker videre end Irak og Syrien«.

Han henviser til det mulige bombeattentat af et russisk fly samt nylige angreb i Libanon og Egypten, og peger på nødvendigheden af »en langsigtet og koordineret efterretningsindsats fra de vestlige lande«.

 

Opdateret i forhold til tidligere version med oplysningen om, at IS har sagt, at organisationen står bag angrebene i Paris

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • morten Hansen
  • Henrik Brøndum
  • kjeld jensen
morten Hansen, Henrik Brøndum og kjeld jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Peter Jensen

Edward Snowdens skyld? Det var dog en pinlig udtalelse. Snowden agitere ganske rigtigt for Tor, men det er US-NRL der udviklet Tor til at starte med.
https://en.wikipedia.org/wiki/Tor#History

PGP-kryptering er heller ikke udviklet af Snowden, han bruger det bare.
https://en.wikipedia.org/wiki/Pretty_Good_Privacy

uffe hellum, Peter Hansen, Bent Gregersen, Karin Hansen, Carsten Mortensen, Finn Thøgersen, Anne Sofie Nielsen, David Zennaro, morten Hansen, Anne-Marie Krogsbøll, Torben Arendal, erik winberg, Jonathan Smith, Peter Jensen, Niels Duus Nielsen, Dennis Berg, peter fonnesbech, Mathias Løkke Madsen, Dennis Iversen, Mihail Larsen, Hans Larsen og Sabine Behrmann anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Terrorbølger lukker grænserne for flygtninge. Desperate flygtninge der ikke kan komme i sikkerhed, hvad gør de? Føjer terrorbagmændene, eller går til modværge? En mus der er trængt op i et hjørne reagerer altid.

Lukker Europa grænserne for flygtningene, mister Europa sympati og får flere modstandere. "De er sure, sagde ræven." Og derved vinder terrorbagmændene terræn.

Og det hele startede med, at George Bush skulle behage sine venner i våbenindustrien og storfinansen. En invasion af Irak, der nu har destabiliseret hele regionen, og efterladt et spillerum for... ja, hvad det så i virkeligheden er, ikke sandt?
Bølger af flygtninge fra områder der terroriseres as ISIL og beslægtede vælter mod Europa. Så kan Europa betale prisen for Bush's korruption (og Anders Fogh med, som savlende medløber).

Hvad med om man vendte den engang, og startede med det helt basale? Hvad med om man fulgte hændelserne tilbage til deres udgangspunkt? Man finder som regel svar.

Obama står for åben skærm, og sender en bølge af 'Frihed, lighed og broderskab' til franskmændene. Det må smerte ham dybt at skulle undskylde hans forgængers fejltagelser på denne måde.

Peter Hansen, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Anne Sofie Nielsen, Troels Brøgger, Flemming Berger, morten Hansen, Anne-Marie Krogsbøll, Erik Boye, Shafi M., Torben Arendal, Torben K L Jensen, Mads Kjærgård, bente-ingrid bruun, Jørn Petersen, Anne Eriksen, ingemaje lange, Anders Graae, Ivan Breinholt Leth, Søren Johannesen, Morten Andersen, Jørn Andersen, Holger Madsen, Niels Duus Nielsen, peter fonnesbech, Torben Selch, Ole Frank, Christel Gruner-Olesen, kjeld jensen, Ole Henriksen, Vibeke Hansen, Ole Schultz, Marianne Rasmussen og Herman Hansen anbefalede denne kommentar

"Over 1.000 franskmænd er hjemvendt fra kampe i Syrien på ISIS’ side" - Det er det kendte antal i Frankrig vel at mærke. Der er tale om velorganiserede og støttede regulære millitære kommando tropper.

Per Torbensen, Finn Thøgersen, Preben Haagensen og Anne Sofie Nielsen anbefalede denne kommentar

Irak krigen i 2001 måtte aldrig have fundet sted. En skærpne svangrende fejltagelse af historiske dimensioner. Det indser alle idag. Med undtagelse af Venstre, naturligvis. Den er moderen til den ballade vi har set de sidste mange år i. Fogh vil gå over i historien som tåben der satte Danmark overstyr.

Peter Hansen, Carsten Mortensen, Anne Sofie Nielsen, Flemming Berger, morten Hansen, Shafi M., Anne Eriksen, ingemaje lange, Martin Schou, Ivan Breinholt Leth, Morten Andersen, Karsten Aaen, peter fonnesbech, Thomas Petersen, kjeld jensen og Ole Schultz anbefalede denne kommentar

...I Danmark har politikerne gjort det til politisk ukorrekthed at tale, være og handle logisk.

Janus Agerbo, Anne Sofie Nielsen og Shafi M. anbefalede denne kommentar

Og jeg tror, analysen meget vel kan være forkert - at det er hævn over den personlige smerte ved at miste i bombardemente af civile, der har drevet dem. En påførelse af den samme smerte. Hvad skulle meningen ellers være? Det er jo ikke strategiske og helt tilfældige mål, der er tale om.

Janus Agerbo, Ole Frank, Carsten Mortensen, Troels Brøgger, Shafi M. og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Følelserne er med jer i Paris. Hvor mange angreb skal der til før demokratiet kan få vores parlamenter til at stoppe vores aggressive adfærd mod lande, der har ledere og tro der ikke lige harmonerer med vores værdier.

Peter Hansen, Karin Hansen, Anne Sofie Nielsen, Troels Brøgger, kjeld jensen, Shafi M., bente-ingrid bruun, Leo Nygaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Rasmussen

Til Allan & Herman
I må gerne mene at George Bush gjorde forkerte ting og at Irak krigen aldrig skulle have fundet sted. Vær blot opmærksom på at Islamistiske terror angreb har fundet sted læænge før George Bush blev præsident og læænge før Irak krigen. Islamic Jihad Organization har eksempelvis været aktiv helt tilbage i starten af 1980'erne og Al Qaeda siden slutningen af 1980'erne, så at mene at "det hele startede med George" eller at "Irak krigen er moderen til det vi ser idag" kan vel diskuteres

Lasse Reinhold, Dennis Iversen, Kim Houmøller, Helene Kristensen, Hans Aagaard, Frank Hansen, Karsten Aaen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det er forfærdeligt - men det er også forfærdeligt ,at folk bruger angrebet i Paris til at oppiske en stemning. Høre lige Søren Espersen på P1, hvor han taler om hadprædikanter og stramninger af alt muligt for at vi kan dæmme op mod alle de ukendte mennesker som er kommet ind i Danmark osv....

Peter Hansen, Janus Agerbo, Carsten Mortensen, Arne Lund, Anne Sofie Nielsen, Shafi M., bente-ingrid bruun, ingemaje lange, Henriette Bøhne og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Spørgsmålet, Henrik Rasmussen, er vel, HVOR islamistiske terrorister har udøvet deres kriminalitet. At det foregår i Vesten er vist reelt ikke forekommet før 2001.

@Ole Schultz
Selvfølgelig er det vores skyld. Så vesten lader bare være med at blande sig i mellemøsten, så ser vi ikke flere angreb af denne slags.

Shafi M., Helene Kristensen, Leo Nygaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Til Henrik Rasmussen:

Ja, jo, men der er vel ikke nogen grund til at øge risikoen - for ussel mammon endda?

Eller er det hvad det hele går ud på? De knitrende grønne?
Er det det værd?

Ole Frank, Anne Sofie Nielsen, Flemming Berger, Shafi M., ingemaje lange og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg tror, at man vil opdage, at disse syriske drenge kender hinanden fra opvæksten eller gennem udvidede familiebånd.

"Obama står for åben skærm, og sender en bølge af 'Frihed, lighed og broderskab' til franskmændene. Det må smerte ham dybt at skulle undskylde hans forgængers fejltagelser på denne måde."

Ud over at ingen endnu rigtigt ved hvad der drev disse handlinger, så må det vel for historieskrivningens skyld påpeges at hvis det ulovlige angreb på Irak spiller en hovedrolle for terrorudviklingen som vi ser den i vor samtid, gjorde etableringen af samarbejdet mellem islamiske oprørere og især det amerikanske efterretnignsvæsen tilbage i 1970'erne vel det samme. Og Obama's optrapning af dronekrigene samt hans manglende opgør med især Guantanamo, Bagram og den kontinuerlige tilsidesættelse af menneskerettigheder ifm. amerikansk 'rettergang' mod terrormistænkte har vel også en væsentlig betydning for udviklingen - ligesom angrebet på Libyen, destabiliseringen af Syrien og den fortsatte beskyttelse af Israles krigsforbrydelser må føjes på listen. Vi taler om altså om flere præsidenter, flere administrationer - i den pågældende periode (jf. Henrik Rasmussens indlæg kl. 10.29).

Janus Agerbo, Steffen Gliese, Anne Sofie Nielsen, Flemming Berger, kjeld jensen, Erik Boye, Mads Kjærgård, bente-ingrid bruun, Peter Hansen, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Iran har i fire år sagt, at de terrorister som vesten og Israel har skabt for at operere mod Assad og i Irak, vil på et tidspunkt vende våbnet vredt mod deres herrer! Og nu er det sket. Men det kan kun være en lille del af sandheden!
Det der sker, er en nyere udgave af Gladio (en hemmelig terror netværk som opererede under NATO og den kolde krig). Den nye Gladios operationer startede efter 9/11 med bl.a. terrorangriberne i Bombay, London, Madrid - og nu Paris.

Janus Agerbo, Anne Sofie Nielsen, kjeld jensen, Torben Selch, bente-ingrid bruun, Jens Thaarup Nyberg, ingemaje lange, Søren Johannesen, Peter Hansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Kunne man ikke snart begynde at stille spørgsmål ved: Hvordan er det lykkes USA, at være med i stort set alle krige rundt om i verdenen i hele nationens levetid, men ikke har nogen af dem på egen jord, siden borgerkrigen og en enkelt "kikser" på Pearl Habor?

Steffen Gliese, Anne Sofie Nielsen, Troels Brøgger, Flemming Berger, Shafi M., Søren Johannesen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Henrik Rasmussen

Steffen Gliese:
Wien August 1981
Rom October 1982
Madrid April 1985
Rom og Wien Lufthavne December 1985
Athen i både Juni 1985 og April 1986
Behøver jeg fortsætte?
Allan, jeg anholder intet om grunde til at indgå i krig, men dit udgangspunkt omkring begyndelsen grundet Bush er (efter min mening) skrup forkert - hvilket ovenstående liste vel også kan indikere?

Kim Houmøller, Hans Aagaard, Bent Hansen, Frank Hansen, Kaj Jensen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar

@Niels Peter Jensen
"Edward Snowdens skyld?......."
Det må være Snowdens exponering af efteretnings tjenesternes aflytnings og overvågnings meteoder der menes.

Med AGR røst fra over there, må det være på sin plads at spørge, om USA og konsorter ikke erkender et medansvar gennem mange års indblanding i området - og i så fald ikke lærer af erfaringerne.
Tiden kan ikke skrues tilbage. Ulykkerne er sket. Men hvorfor fortsætte i samme spor ???

Træk al indblanding væk. Lad de mange parter i området udkæmpe deres egne kampe indtil de bliver trætte. De er hinandens værste fjender. (lad russerne gøre, som de vil).

Her i Europa skal de potentielle terrorister lokaliseres og sendes tilbage, hvor de kom fra. De af flygtningene, der ønsker at deltage i stamme/religions/magt - krigen, skal hjælpes af sted derned - væk fra Paris` gader.
De arme mennesker på flugt skal hjælpes på mest effektive måde i den tid, der går indtil, de kan vende hjem.

Preben Haagensen, Flemming Berger, Shafi M. og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

@Amir Sabzian
Første del af dit indlæg kan du godt have ret i, men Glaudio ??? Har du noget konkret om det?
Mon ikke sporet kan trækkes helt tilbage til Profeten som selv påpegede:
"...Jeg sejrede ved terror.." (Sahih Bukhari Kapitel 4, Bog 52, Nummer 220.)

Shafi M., Bent Hansen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Det mange flygtede fra, forfulgte dem. Derfor er det naturligvis deres skyld og de skal straffes derfor, smides ud derfor, holdes borte derfor.
Victim-blaming ...

Børge Rahbech Jensen

Alligevel har Frankrigs præsident tilsyneladende ikke foreslået lovgivning, der bare minder om de forslag, den danske regering fremlagde i går.

Carsten Mortensen, Arne Lund, Steffen Gliese og Anne Sofie Nielsen anbefalede denne kommentar

http://www.information.dk/551562
Når nu man er havnet helt oppe i det røde felt burde man måske lige bruge lidt tid på tænke.
Tror jeg skal se den dokumentar der kommer med William Binney

Man kan også se et over to timer langt interview med Binney på Vimeo
https://vimeo.com/117440574

Man ved jo snart ikke hvad man skal tænke, en ting er sikkert det er at det frygteligt for alle de uskyldige mennesker det går ud over, både her der og alle vegne.

Ivan Breinholt Leth

Henrik Rasmussen
14. november, 2015 - 10:29
Ja, og kristen (vestlig) terror har fundet sted i Mellemøsten siden 1500-tallet. Men læg lige mærke til, at en mistænkt som tilhører Islamisk Stat er anholdt i Paris. ISIS hashtagget peger også mod Islamisk Stat, og Islamisk Stat er en direkte følge af det kaos, som invasionen i Iraq skabte. Vi kommer ikke uden om, at visse af vores egne politiske ledere har et medansvar for disse frygtelige terrorhandlinger. Obama synes, at have lært af Bush' fejltagelser, men vil den næste amerikanske præsident starte helt forfra, og gentage USA's fatale fejltagelser fra Vietnam krigen til invasionen af Iraq? Amerikanerne har tilsyneladende meget svært ved at tage ved lære af deres egne fejl.

Anne Sofie Nielsen, Troels Brøgger, Flemming Berger, kjeld jensen, Shafi M., Torben Arendal, Holger Madsen, Peter Hansen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Henrik Rasmussen
14. november, 2015 - 11:31
Jeg undlader at supplere din liste med en liste over vestlige terrorhandlinger i Mellemøsten - fra korstogene til britisk kolonialisme og vestlig støtte til israelsk terror. Det er en ligegyldig diskussion, som du forsøger at starte, for så vidt som dette højst sandsynligt drejer som om Islamisk Stat, og Islamisk Stat udspringer direkte af en af Vestens værste terrorhandlinger i Mellemøsten i nyere tid. Sidst jeg så efter var tallet 700.000 menneskeliv som følge af invasionen i Iraq. Ikke for at bagatellisere angrebet i Paris, men vi er nødt til at lade være med at fortrænge, at vores fatale indblandinger i Mellemøstlige stater skaber modstand. Nøjagtig ligesom islamisk besættelse af Europa (i Spanien fra 711) skabte europæisk modstand.

Anne Sofie Nielsen, Troels Brøgger, Flemming Berger, kjeld jensen, Mads Kjærgård, bente-ingrid bruun, Holger Madsen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar

Jeg er grundig træt af, at alle medier nu flyder over med Paris. Alt andet fortrænges.
Terroristerne har nået deres mål. En succes ligefrem proportional med antal døde.

Steffen Gliese, Shafi M., Peter Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Rasmussen

Ivan, må jeg opfordre at at læse hvad jeg skriver. Jeg forsøger at gøre opmærksom på at Islamistisk terror IKKE startede med George Bush eller krigen i Irak som andre (tidligere indlæg i tråden) mener. Islamitisk terror startede tidligere. Og jeg forstår godt at tryk avler modtryk, der igen avler modtryk og sådan kan vi jo blive ved. For min skyld kan godt gå helt tilbage til 711. Det er vist også FØR George Bush og Irak krigen....

Morten P. Nielsen

Udover afstumpethed og menneskelig tragedie repræsenterer disse angreb - vi har ikke set det sidste - et kontroltab uden sidestykke for den pluralistiske, demokratiske stat. Det er alvorligt, for der er ingen pæne, endsige operationaliserbare (i mangel af et bedre ord) løsninger indenfor rækkevidde. Den politiske gospel handler om flere penge og beføjelser til efterretningstjenester, men jeg tror faktisk, at det er hos netop efterretningstjenesterne og politiet at dette står allerklarest.

Henrik L Nielsen

Henrik Rasmussen
Islamisk stat ville hverken have de ressourcer, muligheder eller den tilslutning de har i dag uden Irak2. Det er nok muligt at de organisationer de er sprunget ud af fandtes inden, men deres styrke, operationelle muligheder og rækkevidde er voldsomt forøget.

Peter Hansen, Janus Agerbo og Shafi M. anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

At de i Frankrig er begyndt at gå efter denne slags bløde mål i de seneste serier af angreb er egentligt interessant fra et analytisk standpunkt (omend skræmmende og forfærdeligt på et menneskeligt plan).
Det tyder på at de har sat sig ned og analyseret, hvor de kan ramme et mål med masser af civile ofre, som myndighederne ikke kan beskytte simpelthen fordi, der er alt alt alt for mange muligheder.
Infrastruktur som busser, tog og fly kan man tildels beskytte, men ikke 10.000 Parisiske cafeer, og supermarkeder og lign.
Samtidig har de flyttet focus fra oplagte mål til disse bløde mål, hvilket skaber mere usikkerhed og frygt i befolkningen. Før følte man sig jo sikke når man man ikke var nær JP's adresse, men nu?
Den udvikling vil blive det både interessant og seriøst skræmmende at følge.

Janus Agerbo, Preben Haagensen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar

Kim Øllgaard, når du sætter lighedstegn imellem muslimer og IS, så er du med til polarisere hele debatten og sætte millioner af muslimer i en voldlig og fanatisk bås, hvor de hører lige så lidt hjemme, som mig og dig hører hjemme i båsen som nazister!! Det er et uhyggeligt og farligt perspektiv, som intet konstruktivt eller fredeligt formål tjener!!!!

Peter Hansen, Steffen Gliese, Shafi M., Søren Johannesen, bente-ingrid bruun og Sascha Olinsson anbefalede denne kommentar
Henrik Rasmussen

Henrik L. Nielsen
Jeg kender ikke detaljer til udviklingen i resourcer, styrke og rækkevidde for "Islamisk Stat", men "Islamisk Stat" er også fra før George Bush og Irak Invasionen - stiftet af Al-Zarqawi i 1999, som blev leder af Al-Qaeda i 2004 indtil 2006 hvor han mødte en drone. Al-Zarqawi var i krig i Afghanistan helt tilbage i 1989 - mod russerne, så han har været aktiv læænge før Bush og Irak. Al Qaedas leder fra 1988 Osama Bin Laden manglede vist ikke resourcer - søn af Saudi bygge milliardær (ikke bare millionær) - og han var også aktiv i Afghanistan mod russerne - og dengang støttet af USA. Så jeg vil fastholde at islamisk terrorisme ikke begynder med Bush / Irak krig, men langt tidligere. Om de herrer's organisationer har flere eller færre resourcer / styrker nu end tidligere tror jeg er svært at sige, men de udnytter i hvert tilfælde "smart" de varierende storpolitiske interesser i hele regionen.

Keld Albrektsen

Henrik Rasmussen: Du har ret i, at islamistisk terror ikke startede med IS.
Men din liste består primært af angreb begået af forskellige palestinensiske grupperinger; dem kan du vel ikke kalde islamistiske? Nok er de muslimer, men de havde vel politisk baggrund, ikke religiøs.

Peter Hansen, Steffen Gliese og Shafi M. anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Henrik Rasmussen
Du har ret i meget af det du skriver, og Osama havde mange penge, ihvertfald indtil 2001, men det ændrer ikke ved at efter Irak2, så har ISIS brudt med Al-Queda og har både flere penge, våben og "soldater" end Al-Queda eller det oprindelige ISIS havde. Selv Blair har fornyeligt stort set indrømmet dette, samt at den nuværende situation skyldes Irak2.

Helene Kristensen

Når jeg læser indlæggene i denne debat kan jeg jo klart forstå, at IS jo bare er nogle forvirrede unge mænd, som ikke har fattet at deres kamp ikke er en kamp for kalifat - mod vantro som de vover at erklære, men i stedet helt sikkert skyldes USA's oliegriskhed og tåbelige præsidenter. Mon ikke der er et par af debattørerne, der kan forklare terroristerne fra IS, hvad deres kamp helt præcis går ud på, så de ikke fremadrettet kæmper for noget helt andet end det de skal.

René Arestrup, Hans Aagaard, Preben Haagensen, Niels P Sønderskov, Dennis Iversen, Flemming Berger, Jørgen Malmgren, Torben Selch, Bent Hansen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Rasmussen

Keld, hvornår man skal kalde det politisk islamistisk terror eller religiøst islamistisk terror vil jeg ikke gøre mig til herre over - det er alligevel for langhåret for mig :-). Men islam spiller tilsyneladende en rolle uanset klassificeringen under det ene eller andet - herunder når man benævner sig Islamic Jihad Organisation i stedet for Socialistisk xxx, kommunistisk xxx, nazistisk xxx eller noget helt andet

Henrik Rasmussen

Navnebror L Nielsen
Ja ISIS har for nyligt formelt brudt med al-Qaeda - for 1,5 års tid siden - efter 10 års fællesskab.
Som sagt, jeg kender ikke til deres resourcer, men de samarbejder jo eksempelvis stadig med Al-Nusra Front, som er al-Qaeda's org. i Syrien, så helt sluppet al-Qaeda har de vist ikke.

Karsten Kølliker

Er det ikke rimeligt som udgangspunkt at konstatere at vi lever i en opbrudstid, som i dybde og omfang er ulig noget andet opbrud i historien. Vi har i Vesten enorme problemer med den politiske sammenhængskraft og den politiske legitimitet. En enorm ulighed er kommet til at præge vore samfund, og dem der sidder øverst på pyramiden er ikke de folkevalgte politikere, men derimod skjulte excellencer hvis adkomst til deres nuværende magt er baseret på deres evner for at operere i det casino af en spekulationsøkonomi, vi har haft kørende over de seneste 3-4 årtier. Men denne ”verdensorden” brød i realiteten sammen i 2008. Med finanskrisen, og de samfundsmæssige sammenbrud der fulgte i dens kølvand, begyndte store dele af befolkningerne i Vesten at interessere sig for, hvad det reelt var for samfundssystemer vi havde fået opbygget, og netop hvor grundlæggende ugennemskuelige og illegitime disse samfundssystemer egentlig fremstod.

Hvad jeg spørger mig selv om er, om vi her i Danmark har fingeren på pulsen mht. de politiske skred der er i gang ud over Europa. Mange borgere i Europa har en så solid skoling i at være medlemmer af et demokratisk samfund, at de har bidt sig fast i disse konstaterede problemer med gennemsigtigheden og legitimiteten af de politiske beslutninger. Og som de har dykket ned i spørgsmålene, har de igen og igen konstateret, at korruptionen forekommer at udgå fra hhv. Wall Street, Langley og Washington. Kort sagt er det begyndt at gå op for de europæiske befolkninger, at vores historiske og tætte alliancer med USA er ved at fortrænge demokratiet i Europa på samme måde som demokratiet er blevet fortrængt i USA.

Og det ved man udmærket godt i USA. Der er jo trods kun én nation i verden, som har kapaciteten til at overvåge samtlige udvekslinger mellem borgerne i et vilkårligt andet land på kloden. I efterretningskredse i USA har man givetvis nogle rimeligt udførlige kortlægninger af udbredelsen af anti-amerikanske følelser på det europæiske kontinent samt prognoser for disse følelsers fremadrettede udvikling. Og i de højere politiske cirkler i USA er man også udmærket klar over, at skulle Europa vælge at vende ryggen til USA og orientere sig imod det øvrige verdenssamfund, så kan USA indenfor kort tid se sig selv helt isoleret.

Det amerikanske hegemoni er således under voldsomt pres. Og dette pres er en direkte konsekvens af, at USA allerede for mange år siden valgte at nedprioritere deres demokratiske værdier for i højere grad at satse på magt og kontrol. USA har således sat deres moralske og politiske førerposition over styr, og sindelagsskiftet i de europæiske befolkninger er bare en konsekvens af dette forræderi imod de demokratiske værdier og principper.

Hvad jeg derfor vil henstille til fælles overvejelse er muligheden af, at denne optrapning af terrortruslen er orkestreret af de samme fordækte og illegitime magthavere, som er sluppet afsted med at tilrane sig den politiske magt i USA. Det forekommer selvfølgelig at være en vanvittig strategi at forfølge, men graden af desperation i valget af midler kan stå i et 1:1-forhold til graden af det igangværende sindelagsskift i Europa. Altså at de herskende systemers magtbase nu er i så fremskredent forfald, at de næstmest desperate virkemidler nu tages i anvendelse. Det sidste og allermest desperate virkemiddel er selvfølgelig iværksættelsen af en fuldskala-krig mellem Nato og Rusland. Alt sammen for at forhindre at den fordækte og illegitime karakter af vores nuværende samfundssystemer bliver afsløret, og i denne afsløring et nærmest øjeblikkeligt politisk skift til nye systemer og nye krav om gennemsigtighed og legitimitet.

Peter Hansen, Carsten Mortensen, Jakob Silberbrandt, Steffen Gliese, Herman Hansen, Anne Sofie Nielsen, erling jensen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Shafi M., Søren Veje, Torben Arendal, erik winberg, Mikael Velschow-Rasmussen, Peter Jensen, Søren Johannesen, Torben Selch, Anders Graae og Jørn Petersen anbefalede denne kommentar

Karsten Kølliker
14. november, 2015 - 14:23
Enig. men

spurgte man Einstein hvad relativitets teorien og universets evige udvidelse gik ud på svarerede han:
Udvidelsen er ikke kontinuerligt udadrettet, men som en halvt sammen rullet sokke - tingene udvider sig indefra og op langs sokken.. svulmer opad .. runder og bevæger sig ind/nedad.. altså vender tilbage mod sig selv i en sammentrækning... udvidelse og sammentrækning..

Du har ret i af USA er verdens galpe-hund, men trådende trækker sig tilbage - mod Europa. England, Tyske kræfter og enorme magtkoncentrationer i det indre magtcentrum i central-vest Europa dannede for århundrede år siden og stadig grundfundamentet for de underliggende styrings mekanismer, bagved og under det officielle Washingtons beslutninger, herunder zionistiske kræfter(skabelsen af staten Israel som det blev eks.), Vatikanet, TheCity, monarkier, magter over nationalbanker etc.

Om det er en konspiratorisk lækkerbidsken, reel styret process, kapitalens sande natur, protektionismens og menneskehedens egoisme - kan jo egentlig være lige meget.
Ligesom teorierne omkring 9/11 egentlig er lige meget - da de efterfølgende konsekvenser af begivenheden langt overskygger berettigelsen af at bruge krudt på at finde ud af hvem og hvad.

Med hensyn til terrorhandling igår - er det egentlig også ligegyldig om det er en intelligent ny måde at styre en terrorhandling på, der sætter vores efterretningsvæsener på hælene - eller 5-7 depressive, tilfældig arabisk udseende mennesker, med et ønske om at retfærdiggøre deres udadvendte selvmord.

for vi kommer ikke udenom, at det måske kan ses/bør ses som en 'måske' panikhandling fra ISIS - da Rusland nu er med til at tvinge ISIS i knæ - og det BØR være en aktion der samstyret 100% af de reelle magtcentrum'er vi har - nemlig USA, Rusland, Kina og Europa. Saudierne kan reelt ikke finde ud af andet end at ryge vandpiber og ride på guld kameler i den her sag.

ISIS og andre er ganske enkelt et historisk spejlbillede af vores egne handlinger - ellers ville vi ikke blive ramt så dybt og så centralt.

Peter Hansen, Carsten Mortensen, Herman Hansen, Anne Sofie Nielsen, Karsten Aaen, Jørn Petersen og Karsten Kølliker anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Niels Peter Jensen
RE: Snowden: Det forekom mig oplagt at det at de "har lært af Snowden", hentydede til at de havde lært at deres informationsnetværk var sårbart både overfor deres egne, potentielle "whistleblowers" såvel som fra fremmede efterretningstjenester. Og det er vel ganske rigtigt, at havde det ikke været for Snowden, ville de fleste ikke vide særlig meget om de metoder efterretningstjenester i USA arbejdede. Manden havde de bedste intentioner selvfølgelig, men det er jo ikke alt information der bør være frit tilgængelig.

Niels Duus Nielsen

Er der nogen, der kan oplyse mig om, hvad det nye er i den "ny fase af terror"?

Terroristerne gik i går efter tilfældige civile i Paris, ligesom de i 2005 gik efter tilfældige civile i London og i 2004 efter tilfældige civile i Madrid. Hvad er det nye?

Peter Hansen, Janus Agerbo, Preben Haagensen, odd bjertnes, Per Torbensen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Skyld, ikke skyld?

Thjaaa, vi ligger vel som vi har redt og mærker lige nu den smerte store dele af resten af verden har måttet leve med i år tier. Delvis gennem vores (læs vestens) handlinger.

Det fortvivlende er så, at den politik, som gennem årene har ført verden ud i ufred nu sandsynligvis vil få fornyet styrke gennem højredrejning og Bush paroler som "Enten er I med os, eller også er I med terroristerne"

Det som jeg frygter er en glidebane mod det være frem for forsoning, da det lidt for ofte er gået den vej - Voldens vej. En verden, hvor vi fremmedgør og fjentliggør hinanden frem for samarbejde og fredelig sameksistens i gensidig respekt for vores forskellighed.

Verden står virkelig over for store udfordringer på alle linier.

Håber det kommer til at gå godt og at hardlinerne ikke vinder kampen om klodens fremtid.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Citat fra George W. Bush tale efter 11.09.2001:

"Amerikanere spørger: Hvorfor hader de os? De hader det, de ser lige her i dette kammer, nemlig en demokratisk valgt regering."

Det er vist ikke det fulde svar på sandheden. Kun vanvittig fortvivlelse triver mennesker til vanvittige handlinger - Men det kan man jo passende tænke lidt over på en dag som denne.

Hele talen kan læses her: http://politiken.dk/udland/ECE16354/bush-tale-dette-er-verdens-kamp/

Janus Agerbo, Anne Sofie Nielsen, Flemming Berger og Shafi M. anbefalede denne kommentar

Hvor er jeg dog træt af konspirationsteorier.

Det er ikke længe siden, at det blev hævdet fra israelsk side (og senere trukket tilbage), at palæstinenserne var skyld i Holocaust, og der er lige fundet noget, der ligner en alien. Det er naturligvis menneskeligt og kreativt at finde alternative årsager - vi vil jo alle gerne bidrage med noget - men måske bør vi lige "keep calm" og undersøge fakta først.

Fakta i denne forbindelse er, at vi har med en totalitær psykopatisk organisation at gøre, som 1) fuldstændig mangler enhver form for empati og søger at undskylde dette med at andre er "undermennesker", 2) rask væk udraderer deres muslimske brødre og søstre, hvis de følger en anden imam end ISIS, 3) tager "undermenneske" piger og kvinder som sex-slaver og som skaber et afskyeligt terrrordømme i Syrien.

Der er intet specielt anderledes i deres tilgang til magtopnåelse i forhold til f.eks. de gamle romerske kejsere, Nero - Calligula, etc., eller Hitler og Mussolini, som i stor stil prøvede at vinde verden på samme måde.

Det drejer sig om magt, penge og goder. Ren imperialisme!

Anders Jensen, Hans Aagaard, Anne Sofie Nielsen, Herdis Weins og odd bjertnes anbefalede denne kommentar

Om noget vestligt skulle ligge bagest i nogen årsagskæden er det insistensen på - dels at udbrede demokrati (Bush og Blair i ved ...) men nok så meget endnu bag derved er insistensen på multikulturalismens lyksaligheder i Mellemøsten, minsandten set kolporteret i Europa med selvsamme elendige misfostre af 'nationer' som mønsterstater, årsagen til at Irak eksisterer som hehe 'nation'. Gammel sand og solsortesletter.
Men derudover er det islam der driver.

Så må vi da håbe, at de 1000 syrienkrigere, som artiklen nævner, ikke har nået at få fransk statsborgerskab? For så er de da i deep shit. Så kan de kun komme i fængsel, hvor de jo bliver endnu mere radikaliseret.

Det burde lære Danmark at være forsigtig med at give statsborgerskab.

Per Torbensen, Kaj Jensen, Preben Haagensen, Kim Houmøller og Bent Hansen anbefalede denne kommentar

Sider