Læsetid: 7 min.

Burundis store sats på solenergi i fare på grund af politisk uro

Daglig adgang til strøm produceret af nye solcelleanlæg vil kunne forandre tilværelsen for titusinder af forarmede borgere i den lille centralafrikanske indlandsstat Burundi
Burundi er fattigt, og mange indbyggere har kun strøm to gange om ugen. Nu satses der stort på solenergi. Men politiske uroligheder præger landet, fordi præsident Pierre Nkurunziza vil stille op til en tredje og ulovlig valgperiode. Politiet nedkæmpede brutalt protesterne i slutningen af april (billedet) , og mindst 100 mennesker mistede  livet i i urolighederne.

Jerome Delay

3. november 2015

Da iværksættere og ministre tidligere i år underskrev en aftale om opførelse af det første store solcelleanlæg i Burundi, tegnede fremtiden for den energiunderforsynede nation for en gang skyld lovende. Men allerede næste dag genlød gaden af geværild, og bygninger blev sat i brand, da en renegat-general forsøgte at gennemføre et kup.

Sådanne udfordringer kan opstå i bestræbelserne på at udnytte vedvarende energi i et af ​​Afrikas mere ustabile hjørner.

»Vi var først så begejstrede,« husker Lazare Sebitereko, programchef i Burundi for udviklingsselskabet Gigawatt Global.

»Det var noget af en streg i regningen, for vi ville så gerne videre med vores programmer. Vi satte dem ikke totalt i stå, men det kom til at gå langsommere end ventet.«

Sebitereko håber, at der kan tages hul på selve anlægsfasen inden årets udgang. Planlagt til opførelse er en 7,5 megawatt ’solfarm’, der vil kunne ændre dagligdagen radikalt i den lille indlandsstat, hvor blot er én ud af 25 personer i dag har adgang til elektricitet.

Solkraftværket vil brede sig over 17 hektar jord i landsbyen Mubuga i Gitega-provinsen, 100 km fra den tæt befolkede, politisk ustabile hovedstad, Bujumbura.

Gigawatt Global trækker på erfaringer fra nabolandet Rwanda, hvor man sidste år kunne indvie Afrikas største solkraftværk på 8,5 MW. Men trods ligheder i klima, topografi og kultur, er Burundi for øjeblikket i en mere uforudsigelig, risikofyldt position.

I september besøgte Sebitereko og Jean Jacques Nyenimigabo, en rådgiver for Burundis præsident, den afsidesliggende lokalitet på rundtur i de betagende skønne grønne højdedrag og dale, hvor mænd på cykler klamrer sig til ​​lastbilernes sider for at komme hurtigere frem på de snoede veje.

Delegationen blev modtaget af kunstnere iført hvide, røde og grønne klæder, der slog på trommer pyntet med nationalflaget, idet de danser inde i en rundkreds, som sluttes af landsbyboerne og fire drenge, der var klatret op i et træ. En politibetjent filmede scenen for eftertiden med sin iPad.

Det vil gavne alle, især kvinder

Byen Mubuga har aldrig haft elektricitet og ligger 11 kilometer væk fra nærmeste tilslutning til elnettet. Dens beboere har brugt stearinlys, lanterner, brænde og trækul, så langt nogen kan huske tilbage. Byggematerialerne til anlægget vil være længe undervejs på den 1.500 km lange rejse fra havnen i Dar-es-Salaam i Tanzania.

Mens landsbyboerne lytter opmærksomt, forsikrer Nyenimigabo, der selv stammer fra denne egn, de lokale om, at de snart vil mærke de positive effekter af det 22 millioner dollar dyre solanlæg.

»Det ville ikke være godt at se kablerne komme fra Mubuga og lede andre steder hen uden at gavne os,« bemærker han.

»Men hav tillid! Vi vil også får noget af den strøm, der går til Mubuga. Hvor end den går hen, bliver vi de første modtagere af den strøm«.

Anlægget vil skabe 300 arbejdspladser til vedligeholde, byggeri og drift, lover Nyenimigabo, og mindst 40 procent af dem vil blive besat af kvinder.

»Når mænd har arbejde, drikker de lønnen op. Med kvinder kan vi vide, at pengene kommer familien til gavn.«

Når strøm bliver tilgængeligt, skabes mulighed for, at lokale borgere kan starte mindre virksomheder, hvilket igen vil give forskellige spin-offs, som kan bidrage til at tackle ungdomsarbejdsløsheden, forudsiger han. »Med elektricitet kan de skabe arbejdspladser for sig selv.«

Kun få mennesker i landsbyen har hørt om solenergiprojektet, men de ser ud til at være meget begejstrede for dens potentiale.

Janine Nsengiyumva, 18, en studerende, siger:

»Det vil hjælpe os til at få lys, så vi kan studere om natten. Det er svært at studere efter mørkets frembrud, når vi kun har fakler og stearinlys ...«

Josephine Ntawundorera, 36, der har sin 18-måneder gamle søn, Kevin, bundet fast til ryggen, siger:

»Jeg er meget glad, fordi der kommer job, og fordi de lægger vægt på at beskæftige kvinder. Normalt bliver kvinder udelukket fra de projekter, der kommer her.«

Solen skinner hele året

Et af de nye job går til Prosper Ndayishimiye, 45, der allerede for en måned siden tiltrådte som byggechef.

»Folk her ved ikke, hvad solenergi er. De kan godt forberede sig på en overraskelse,« siger han.

»Vi mangler elektricitet, men har masser af sol. Vi kender ikke rigtig til vinter her. Solen skinner hele året rundt og kan bruges til at generere strøm efter behov. Der er ingen problemer overhovedet, der kan afspore projektet – altså bortset fra sikkerhedssituationen. Men hvad der sker i Bujumbura, spiller ikke altid ind på, hvad der sker her.«

Gigawatt Global vil også uddele 100 solpaneler til lokale høvdinge. Én høvding, Placide Manirambona, siger:

»Det er et meget velkomment projekt, fordi vi lever i mørke og bare går i seng, når det bliver nat. Vi har en god fornemmelse af det her, fordi det bliver fulgt op af udviklingsprogrammer.«

Den 34-årige høvding tilføjer:

»Vi håber solenergi vil reducere den mængde træ, vi bruger til brænde og trækul, når vi i stedet kan bruge elektricitet til at lave mad. Projektet vil også hjælpe os i skoleundervisningen. De, som ikke studerer efter mørkets frembrud, kan nu studere. Færre vil skulle anstrenge deres øjne på grund af dårlige lyskilder.«

»Hvis projektet går godt, kan andre lokalsamfund følge eksemplet og bruge det, for mange lande mangler elektricitet. Hvis vi kan få vores strøm fra solen, vil det være fantastisk.«

Har kun el to dage om ugen

Burundi har i den grad brug for mere strøm. Landet har i alt kun installeret elkapacitet på 52 MW, hvoraf de 15,5 MW genereres af diesel. Strømafbrydelser er tilbagevendende foreteelser, og adgang til strøm er nogle steder begrænset til blot to dage om ugen, hvilket påfører landets erhvervsliv, såsom minedrift, alvorlige begrænsninger.

Said Sebitereko fra Bujumbura fortæller: »På kontorerne går arbejdet så i stå. De har to skannere på hospitalet, men når strømmen er væk, kan de ikke bruge dem. Så bliver man nødt til at rejse 200 kilometer væk for at få foretaget en skanning.«

En del af løsningen, mener han, findes på denne upåfaldende bjergskråning med græs og buskvegetation. Snart vil der her blive etableret kinesisk fremstillede solcellepaneler, der vurderes til at kunne forøge elproduktionskapaciteten med 15 procent og producere elektricitet til 60.000 husstande. Idet hans blik spejder rundt i landskabet, siger han:

»Se bare al den solenergi, der ikke bliver udnyttet!«

Dette vil inddrage de lokale

Sebitereko tror på, at projektet, der støttes igennem tilskud fra USA, Storbritannien, Finland og Østrig, vil give lokalsamfundet en følelse af medejerskab og langsigtede fordele inden for uddannelse og beskæftigelse.

»Vekselvirkningen mellem projekt og uddannelse er afgørende. I morgen får vi brug for teknikere. Vi vil ikke være afhængige af folk udefra, men lære at gøre det selv. Vi vil selv være del af systemet.«

Dette mål vil involvere et samarbejde med det polytekniske universitet i Gitega, der vil bistå både med anlægsarbejde og med indsamling af meteorologiske data, fortsætter Sebitereko:

»I Afrika-projekter står eksperter fra Vesten i reglen for arbejdet, og 80 procent går til deres løn. Efter implementeringsfasen tager eksperterne hjem igen, og hvis vedligeholdelsen ikke kan overtages af lokale, vil projektet mislykkes. De lokale tilbydes ikke samme karrieremuligheder og privilegier. Det betyder, at de får sværere ved at finde motivationen«.

»Men det her projekt vil inddrage folk i fra lokalsamfundet. De vil kunne opleve, at det bliver en del af dem selv. Børn vil vokse op med det, og nogle af vil komme til at arbejde på disse anlæg – ikke som arbejdere, men som teknikere.«

100 personer dræbt i foråret

Den løftigerige vision bringes imidlertid i fare af uroen i Bujumbura, der er Burundis største by og landets administrative og økonomiske centrum.

Det kom til gadedemonstrationer og blev i vide kredse fordømt som forfatningsstridigt, da præsident Pierre Nkurunziza i april meddelte, at han vil stille op til en tredje valgperiode. Politiet blev anklaget for brutal nedkæmpelse af demonstrationerne og for at have skudt med skarpt mod ubevæbnede demonstranter på flugt.

Mindst 100 mennesker menes at have mistet livet i i urolighederne, mens 200.000 er flygtet til nabolande. Hovedstaden er stadig en krudttønde.

I maj erklærede general Godefroid Niyombare, en tidligere efterretningschef, at Nkurunziza var sat fra magten, mens han var i udlandet. Men jubeloptog viste sig overilede, da uafhængige tv-selskaber blev beskudt med raketter og granater, og præsidenten genvandt kontrollen.

Det mislykkede kup kom, dagen efter at kontrakten om anlæggelse af solenergianlæggene var blevet underskrevet i overværelse af den hollandske ambassadør.

Sebitereko indrømmer: »Processen er blevet midlertidigt bremset, men vi har meget optimistiske forventninger til, at det vil kunne lykkes at gennemføre projektet. Det kan ske i Burundi, at erhvervsaktiviteter går i stå på grund af problemer, men alt har en ende. Vi har denne her krise lige nu, men håber på et politisk gennembrud, især hvis forhandlingerne genoptages.«

Fattigdomsbekæmpelse

Et voldeligt kupforsøg var det sidste, Gigawatt Global havde brug for. Michael Fichtenberg, selskabets administrerende direktør i Burundi, kalder timingen »foruroligende«, men tilføjer:

»Vi satser på, at det internationale samfund kan fremskaffe den finansiering, som kan bringe os over målstregen.«

Det amerikanskejede hollandske selskab siger, at man går efter en »hybridmodel«, der bruger vedvarende energiprojekter som katalysator for social udvikling.

Yosef Abramowitz, formand for Gigawatt Global, siger: »Vi er dybt bekymrede over fattigdommen i den burundiske befolkning. Vi håber bare på, at vi kan virkeliggøre dette projekt for at hjælpe dette samfund på vej.«

Gigawatt Global har planer om at bygge anlæg, der vil kunne producere 1.000 MW solenergi i Afrika i 2020 og levere elektricitet til millioner af husholdninger og institutioner.

Abramowitz tilføjer:

»Jeg tror, ​​solenergi er drivkraften for en større transformation og udvikling i Afrika. Den kan implementeres så hurtigt, at man kan kombinere fattigdomsbekæmpelse og økonomisk vækst mere effektivt end ved anden teknologi. Det vil komme til at løfte sig rigtig hurtigt nu«.

»Når vi har fået demonstreret, at den økonomiske model duer, kan vi hurtigt skalere den op. Vi kommer til at se gigawatt af solenergi over de næste fem år. Og en stor del af den økonomiske vækst, som det trækker med sig, vil komme i Afrika.«

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer