Interview
Læsetid: 4 min.

’EU outsourcer sin asylpolitik’

EU og Tyrkiet skal arbejde langt tættere sammen for at forhindre flygtningene i at nå Europa. Men der er ikke bevilget nok ressourcer, og planen er politisk set svag, fordi Tyskland er det eneste land, der bakker planen helhjertet op, siger græsk migrationsforsker
I de seneste uger er der kommet markant færre flygtninge til Grækenland, blandt andet fordi tyrkerne har intensiveret grænsekontrollen, siger migrationsforskeren Angeliki Dimitriadis.

Santi Palacios

Udland
1. december 2015

Tyrkiet har kaldt dagen for flygtningeaftalen med EU-spidserne for »en historisk dag«, men det er ganske åbent, om aftalen nu også medfører, at EU om et halvt år kan begynde at sende tusinder af flygtninge retur fra de græske øer, hvilket er EU’s ambition. På den måde skal der sættes en prop i det hul, som menneskesmuglerne udnytter, og på sigt skal flere flygtninge blive i Tyrkiet.

En af dem, der er stærkt i tvivl om, hvorvidt planerne kan føres ud i livet, er Angeliki Dimitriadis, der er migrationsforsker og Visiting Fellow hos European Council on Foreign Relations i Berlin. Hun har arbejdet med mange af de praktiske aspekter af migrationsforskningen og kom for nylig fra Grækenland til Tyskland på et forskningsophold.

»Jeg er pessimist og tror, at kun knap 40 procent af alle disse delplaner vil blive iværksat, for der er så mange problemer forbundet med hele planen. Den kan ikke gennemføres, som den er tænkt.«

Planen indebærer, at EU skal betale Tyrkiet tre milliarder euro til især de syriske flygtninge, mod at tyrkiske borgere fremover slipper for at søge om visum, når de ønsker at rejse som turister eller forretningsfolk til EU-landene. Angeliki Dimitriadis siger, at EU i praksis i over 20 år har forsøgt at få en sådan aftale igennem, men at planerne er strandet på grund af manglende indrømmelser.

»Grundlæggende er det en outsourcing-handel, hvor man beder et andet land om at gennemføre en asylpolitik, man ikke selv magter, ved at give nogle klare modydelser. I dette tilfælde penge og visumlettelser. Og det har man ikke tidligere kunnet gennemføre, fordi EU ikke så sig i stand til at løfte et afgørende del-ansvar. Det ser vi nu kansler Merkel presse på med. Men hun er reelt den eneste, og det gør hele planen svag. Der er for få til at bakke op, samtidig med at Merkel heller ikke hjemme står så stærkt,« siger Angeliki Dimitriadis.

At Tyskland med en lille kreds af EU-lande ønsker at forhandle videre om at modtage op mod 400.000 flygtninge direkte fra Tyrkiet kalder hun »en eklatant fejl«.

»Vi har hidtil ikke kunnet omfordele 160.000 flygtninge som en bunden opgave, så hvordan kan man få yderligere 400.000 med ind over, der foreløbig kun skal tages frivilligt. Det torpederer processen yderligere og giver en række lande mulighed for at undslå sig. Det er ikke antallet, der er problemet, man kunne fordele en million om nødvendigt, men denne del af planen viser, at det er den politiske vilje, det halter med.«

Allerede for to år siden indgik EU og Tyrkiet en aftale, der skulle sikre, at flygtninge skulle kunne sendes retur fra f.eks. de græske øer til Tyrkiet, mod at tyrkerne fik visumfrihed. Nu skal denne aftale speedes op.

»Lettelserne i visumtvangen har ikke flyttet sig i de seneste to år. For EU har holdt det meget åbent, om man overhovedet mente det alvorligt. Nu er det pludselig gået op for Europa, at man har brug for Tyrkiet, hvilket har fået magtbalancen til at tippe, hvor Tyrkiet sidder med den afgørende beslutningskraft,« siger Angeliki Dimitriadis.

Tyrkisk pressionsmiddel

Ifølge den græske migrationsforsker har EU nu for alvor lagt sin flygtningepolitik i hænderne på Tyrkiet. Hvilket i sig selv er en massiv indrømmelse.

»Jeg tror, at Tyrkiet bevidst har brugt flygtningestrømmen som en måde at tvinge europæerne til forhandlingsbordet. På Tyrkiets betingelser, hvilket må siges at være lykkedes.«

Imens er menneskerettighedsspørgsmål nu mindre vigtige.

»Den hollandske regeringsleder, Mark Rutte, sagde for nylig, at han ikke ville forholde sig til, hvordan grænsen skal lukkes, men bare at det sker. Det viser, at man er parat til at bøje mange principper for at nå dette mål, fordi flygtningekrisen efter Paris-angrebene er blevet tæt forbundet med sikkerhedsspørgsmål.«

I de seneste uger er der kommet markant færre flygtninge, hvilket ifølge forskeren ikke udelukkende kan begrundes med dårligere vejr.

»Jeg tror, at Tyrkiet har haft brug for at signalere, at man faktisk kan gøre noget. Grænserne skal kontrolleres mere intensivt. Men det er kun de flygtninge, der har gennemgået en ordentlig registreringsproces, de i sidste ende vil kunne tage tilbage. Selv om dette er støttet af Frontex, er der kun flydt meget få ressourcer til Grækenland. Så ude på de græske øer mangler der både registreringsmaskiner, oversættere og personale. Og hvor skal folk være, mens deres sag undersøges? Der har været tale om at skabe 50.000 pladser til flygtninge i Grækenland, men i dag har vi ikke engang tag over hovedet til 5.000 flygtninge.«

Rækker pengene?

Selve økonomien bag aftalen rummer også en del ubekendte, siger Angeliki Dimitriadis.

»De penge, EU giver tyrkerne, vil nok primært blive brugt på at drive flygtningecentrene. Men vi ved det ikke. For hvem skal egentlig modtage hjælpen fra EU? Skal det være regeringen eller organisationerne? Hvordan skal de kontrolleres?«

Kansler Merkel har understreget, at de tre mia. euro skal knyttes til konkrete projekter. Først skal pengene dog findes. Både Tyskland og EU-Kommissionen vil lægge 500 mio. euro. De manglende to milliarder euro skal komme fra de enkelte EU-lande.

»En del af landene slår sig i tøjret og ser sig ikke i stand til at betale, men jeg tror, at pengene vil være det parameter, hvorpå Tyrkiet vil måle aftalens succes.«

EU-Tyrkiet-aftalen kan dog blive torpederet af de uklare menneskerettigheds-spørgsmål, som tilbagesendelserne vil medføre, hvor det heller ikke er klart, hvem der i så fald skal sendes tilbage til Tyrkiet.

»Den praksis, vi har set i de seneste uger, hvor alle andre end syrere, irakere, afghanere og eritreere nægtes adgang til Europa, er højst problematisk. Jeg tror, at vi om ikke så lang tid vil se de første sager blive rejst ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det samme kan ske, når tilbagesendelserne fra Grækenland til Tyrkiet begynder. For det ligger allerede nu i kortene, at det kan medføre massive overtrædelser af konventionerne. Vi skal derfor bevæge os ad en meget smal sti for at undgå det,« siger Angeliki Dimitriadis.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Danmark outsourcer på ny menneskerettigheder

Sidste outsourcing fandt formentlig sted i forbindelse med fangeroverdragelser i Irak via de britiske styrker, som man nu udvider sit evt. krigssamarbejde med i følge dagens Information.

Nærværende outsourcing finder sted under dække af EU.

Begge outsourcinger sker bl.a. for at løse egne udfordringer med menneskerettigheder. Nu overlader vi menneskerettigheder til et land, som EU i årevis har holdt på afstand bl.a. pga. menneskerettigheder.

Er vores retskaffenhed virkelig så anløben?

Helene Kristensen

EU handler ikke om mennesker, EU handler om penge - profit, mere profit, til erhvervslivet. Er der ikke penge nok i flygtninge for erhvervslivet, ja så må man sørge for de ihvertfald ikke koster penge eller er i vejen for profit.

Er der penge i menneskerettigheder? Jo, der er lidt i det for nogle prof der kan sidde i domstole og afgøre stridigheder og forpligtelser, men bortset fra det, ikke alverden.

Det vil hjælpe en del på forståelsen af EU at se i øjnene, at det først og sidst er et magtorgan for økonomiske interesser, ikke andet.