For et par uger siden forhøjede Verdensbanken den internationale fattigdomsgrænse fra 1,25 til 1,90 dollar pr. dag. Normalt foregår sådanne justeringer af fattigdomsgrænsen uden større opmærksomhed, men denne gang har det vakt en vis opstandelse. Ved første øjekast kunne man tro, at banken langt om længe har forstået, at den gamle tærskel var for lav og følgelig har hævet det til et niveau, der giver bedre mening.
Men faktisk har Verdensbanken slet ikke hævet fattigdomsgrænsen overhovedet, men blot ’korrigeret’ den gamle tærskel for at justere for forringelser af dollarens købekraft. Banken anfører da også, at den nye fattigdomsgrænse omtrent svarer til den gamle, i faste priser. I virkeligheden er den imidlertid sænket snarere end hævet. Med den misvisende konsekvens, at det nu ser ud, som om der er færre fattige end før.
Derfor har banken kunnet erklære, at antallet af fattige verden over er faldet med 100 millioner fra den ene dag til den anden, og at udviklingen imod nedbringelse af fattigdom gør større fremskridt, end vi havde forestillet os.
I den virkelige verden har intet dog ændret sig: Der er lige så mange fattige mennesker som før. Men udviklingsbranchen har været hurtig til at tage den nye fortælling til sig og har postuleret et fremskridt i fattigdomsbekæmpelse, der rent faktisk ikke er sket. Ngo-samfundet fejrer det forhold, at efter bankens nye målestok vil antallet af fattige i verden i år for første gang nogensinde komme under 10 procent af Klodens befolkning. Verdensbankens præsident, Jim Yong Kim, kaldte nyheden »den bedste historie i verden i dag«.
Dobbelt PR-sejr
Det er en dobbelt PR-sejr for Verdensbanken: Fattigdomsgrænsen synes hævet til et mere humant niveau, og antallet af fattige er lavere end før.
Men midt i al begejstringen har vi tabt det afgørende forhold af syne. 1,90 dollar om dagen er ikke nok til at sikre et menneskes grundlæggende overlevelse – ja, det er end ikke i nærheden deraf. Og det er ikke et afvigende synspunkt, men en vurdering, der tværtimod nyder stærk videnskabelig konsensus.
Hvor meget er 1,90 dollar pr. dag, korrigeret for købekraft? Vi ved, at dette beløb er utilstrækkeligt til at finansiere selv den mest grundlæggende ernæring. Det amerikanske landbrugsministerium beregnede, at det i 2011 krævede et beløb svarende til 5,04 dollar om dagen at finansiere den absolutte minimumskost. I dette beløb er der således ikke inkluderet omkostninger ved andre overlevelsesfornødenheder såsom husly og tøj.
Vi har flere eksempler på, hvordan underskuddet slår igennem. I Indien har børn, der må nøjes med 1,90 dollar om dagen, en 60 procents større risiko for at blive underernærede. I Niger har spædbørn med samme beløbsstørrelse til rådighed en dødelighed, der ligger tre gange højere end det globale gennemsnit. Samme historie kan fortælles i mange andre lande. Men hvis 1,90 dollar er for lidt til at sikre grundlæggende ernæring eller til at sikre en rimelig chance for at overleve det første leveår, hvorfor sætter vi så tærskelværdien her?
Verdensbanken er landet på 1,90 dollar-tærsklen, fordi dette er gennemsnittet af de nationale fattigdomsgrænser i de allerfattigste lande i verden, såsom Tchad og Burundi. Men denne grænseværdi fortæller os meget lidt om, hvad fattigdom er i de fleste andre lande. Banken indrømmer selv, at fattigdomsgrænsen i Latinamerika, f.eks., retteligt burde fastsættes ved omkring seks dollar om dagen. Og alligevel fortsætter man af en eller anden grund med de 1,90 dollar, også her.
70 procent flere
Hvordan ville en mere realistisk måling af fattigdom se ud? Én mulighed er at opgøre fattigdom land for land ved at benytte sig af hver enkelt nations egen fattigdomsgrænse, med 1,90 dollar som absolut bundniveau. Hvis vi gjorde dette, ville vi nå frem til, at omkring 1,7 milliarder mennesker er absolut fattige i dag, hvilket er over 70 procent flere, end hvad Verdensbanken vil have os til at tro.
Hvis vi ønsker at holde fast i en enkelt international tærskelværdi, kan vi bruge ’den etiske fattigdomsgrænse’, som er udtænkt af Peter Edward fra Newcastle University. Han har beregnet, at for at kunne opnå en forventet levealder på godt 70 år har mennesker brug for at kunne leve mellem 2,7 og 3,9 gange over den eksisterende fattigdomsgrænse. Tidligere svarede dette til fem dollar om dagen. Anvender vi bankens nye beregninger, når vi op på 7,40 dollar om dagen. Denne værdi viser sig interessant nok at være tæt på gennemsnittet af de nationale fattigdomsgrænser i det globale syd.
Så hvad ville blive resultatet, hvis vi målte den globale fattigdom efter denne mere nøjagtige målestok? Vi ville da konstatere, at omkring 4,2 milliarder mennesker lever i fattigdom i dag. Det er over fire gange flere, end hvad Verdensbanken ville have os til at tro, og over 60 procent af menneskeheden. Endda er tallet steget kraftigt siden 1980, med næsten 1 milliard mennesker føjet til rækken af fattige over de seneste 35 år.
FN’s mål for bæredygtig udvikling, der blev proklameret i september, opererer dog stadig med en fattigdomsgrænse på 1,90 dollar om dagen. Hvad kan grunden være til, at man fastholder denne misvisende standard? Kan det være, fordi man kun herved bliver i stand til at præsentere meningsfulde fremskridt mod fattigdomsreduktion og herved i samme moment kan få retfærdiggjort den eksisterende økonomiske orden? En mere ærlig tilgang ville tvinge os til at se i øjnene, at den globale økonomi simpelthen ikke fungerer for de fleste mennesker.
Absurd diskussion
Jeg diskuterede for nylig spørgsmålet med en FN-økonom. Vi løb hurtigt sur i de tekniske detaljer ved 1,90 dollartærsklen, som han var opsat på at forsvare. Da jeg lyttede til ham, slog det mig, at hele samtalen var absurd. Vi skriver 2015, og vores verden har aldrig været rigere. Vi har lige erfaret, at den rigeste 1 procent af verdens befolkning nu besidder større velstand end resten af menneskeheden tilsammen, og hvad der er endnu mere grotesk: 67 milliardærer besidder tilsammen mere end de fattigste 3,5 milliarder mennesker. Og alligevel fortæller økonomerne os, at så længe mennesker har mindst 1,90 dollar om dagen at leve for, er der ikke noget at bekymre sig for – alt er fint.
Det er svært at fatte, hvorfor vores forståelse af fattigdom er sunket til dette niveau. Hvordan har vi kunnet lade dette ske? Hvordan har vi kunnet lade vores moralske ambitioner svinde så meget ind? Nogle gange ved jeg ikke, om jeg skal synes, at 1,90-dollar-paradeforestillingen mest er tåbelig eller mest er uanstændig. Jeg formoder, at 4,2 milliarder af vores medmennesker vil have lettere ved at afgøre dét spørgsmål.
Jason Hickel er antropolog med speciale i globalisering og international ulighed ved London School of Economics.
© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
Vestens økonomer og deres politikkere blander politi og politik.
Det er et faktum, at med 'vores' klimaforandringer og manglende håndtering af udfordringen, sammen med fattigdom i de ulande der rammes af klimaforandringerne, der reducere muligheden for at brødføde befolkningen til nul, resultere i klimaflygtninge.
Fattigdom og klimaforandringer er i denne globaliserede verden vores og vedbliver med at være vores, løses fattigdom og klimaforandrings udfordringen ikke, kommer problemet ved folkevandring her til.
Faktum er fattigdom og klimaforandringer skal løses ikke straffes.
Tjah, englænderene der bor i Jaywick gør det da....
"I Indien har børn, der må nøjes med 1,90 dollar om dagen, en 60 procents større risiko for at blive underernærede."
Det forstår jeg ikke helt. Jeg har været i New Delhi i 30 dage og levede fint for omtrent 2 dollar/dag med div. street food. Se også prislister her http://migrationology.com/2013/02/kolkata-street-food-guide-calcutta/
Lasse Reinhold: Hvordan betalte du for dit hotel? Og din rejseforsikring? Og din transport? Men det har du nok en forklarring på... Min foragt går til folk, der synes de skal udvide deres feriebudgetter, når de besøger lande, ved at prutte priserne, de betaler til fattige gadehandlere, ned! Jeg har det princip, at det gør jeg aldrig, og det glæder mig virkeligt, hvis de efter handlen, ser ud til at glæde sig over at have "snydt" en turist! -For de fattige skal de 1,90 $ jo dække alt, inkl. bolig, evt. uddannelse og alt andet!
Hurtig rettelse: Mit princip gælder selvfølgeligt når jeg besøger FATTIGE lande.
Det er som de turister der giver 50 øre i drikkepenge til servicepersonale i de fattige lande, og synes at de er så forfærdeligt gavmilde, at de skal prale af det.
Der findes Europæere som lever for mindre. Blandt andet de 1 million hjemløse i Tyskland - eller borgere i Grækenland. Det er umenneskeligt og burde ikke eksistere i så rige lande.
Desuden er der altså en stor forskel på at leve for 13 kroner i Danmark eller i Tansania.
Vi har et stort fattigdomsproblem. Dog er det ikke kun Afrikanere der lider under det, men også Europæere. Kig dog bare på Grækenland: folk dør da de ikke for medicin eller lægebehandling, maden er ved at slippe op og mange bor på gaden. Aborterne og adoptionsraten er steget, ligeså er selvmordsraten.
Jeg synes det er underligt så meget fokus der er på Afrika, når der er så mange mennesker der har det så elendigt i Danmark, i Skandivnavien, i Tyskland og i hele Europa. Vores regering er i første instans forpligtede til at beskytte de egne! Altså både i Danmark og i EU. Jeg kan ikke forstå hvorfor vi sender så mange penge til Afrika, når der er folk som dør på europæiske gader.
Hvor meget mad (ris, grønsager, bønner e.l.) eller drikke (mælkeprodukter, juice, øl, sodavand,
flaskevand...) kan man få købt i New Delhi for to dollar.
Hvad koster en almindelig (rimelig) husleje?
Alt er relativt. Alt er dyrt, hvis man er fattig. Og det betaler sig at være rig.
Det skal betale sig at arbejde, siges det. Men det gør det næppe, hvis man er fra en af de lave kaster eller kasteløs.
Isabel K. Bishop
Der er ingen national grænse bevogtning, der kan stoppe klimaflygtninge og krigsflygtninge, når antallet kommer bare i nærheden, af de 100 millioner de kommende år.
Lasse Reinhold
Jeg rejste fra Bangalore til Bombay over 6 uger sidste år, og det var godt nok ikke mange dage, hvor 125 rupees rakte til mad og drikke. Når det så er sagt, levede jeg bestemt også godt, når jeg da ikke sad på tønden efter indtagelse af street food.
Men som det bliver påpeget er de 1.9 dollar jo til ALT inkl. tøj, bolig og medicin. Og det er jo ikke børnene selv, der disponerer over de penge. Hvordan mon forældrene prioriterer hvis der pludselig er sygdom eller anden ulykke i familien? Kan du bedre forstå den øgede risiko for underernæring nu?
@ Isabel, I Tyskland kan alle hjemløse modtage penge af det offentlige, et beløb til egen forplejning, og hvis de har hund, et beløb til hundens forplejning, op til fire hunde kan de få til. Hvis du nogensinde er på Reberbahn i Hamborg, så læg mærke til hvor mange af de hjemløse der har hund og hvor mange hunde nogle af dem har. Men det kræver nok at man er i stand til at kunne sætte sig ind i reglerne, har ressourcerne til at gå til det offentlige, osv.
Men mange vælger ikke at gøre det, og det kan have mange årsager, at de opholder sig illegalt i Tyskland, ganske unge der ikke bare vil sendes hjem til forældrene igen, osv.
PS. Da min ex. som har EU pas ankom til Hamborg, uden noget sted at bo og uden arbejde, fik han udbetalt 9 mark om dagen til personlig forplejning, og han blev, selvom han ikke var flygtning, indlogeret på et stort passagerskib, der lå i Hamborg havn, og blev brugt til flygtninge. I dag mener jeg det ligger omkring 7 euro de får om dagen, men som sagt det kræver at de møder systemet, og det er netop systemet mange af dem forsøger at flygte fra.
Hvor er det ærgerligt at se FN blive misbrugt igen og igen, befolkningerne ført bag lyset igen og igen. En verden oplyst af glimmer og glar.
Det er lidt vildt at tænke på, at et land som Tyskland har 10 gange så mange hjemløse pr. indbygger.
Og det er helt slemt at tænke på, hvor meget vi skal gå ned i levestandard, hvis alle skal have nok.
Vi er vist alle lidt forkælede og pladderhumanistiske...
"Ville en europæer kunne leve for 13 kroner om dagen?"
Hvad er fattigdom?
Jeg sidder her og tænker på det, og kommer til at tænke på at fattigdom vel er ligeså relativt som lykke.
Der findes sult, ja, men fattigdom?
Er mennesker som sulter og ikke kan finde mad fattige?
Er fattigdom ikke bare et ord og begreb der er opfundet af overklassen for at distancere dem selv fra dem som havde færre privilegier?
I dag bruges ordet "fattigdom" om alt og alle, fra negre i teltlejre som lever af nødrationer til kontanthjælpsmodtagere i varme lejligheder som mangler penge til ungernes biograftur.
Pudsigt nok er hjemløse ikke dem der tales om, men det er vel egentlig et pjalteproletariat i vores tid.
I 1860 levede de bl.a. i ghettoen i København, hvor selv et almægtigt og voldeligt politi ikke turde gå.
I dag lever de spredt.
Men er en hjemløs fattigere end en neger uden fremtid?
Fattigdom er det modsatte af rigdom.
Hvis man går og mangler til sine basale behov og til nødvendige indkøb (medicin, tøj m.m.)
til sig selv og måske sin familie, så er man definitivt fattig. Hvis man har, eller kan skaffe tilveje de ting, som man behøver, så er man per definition ikke fattig.
Rigdom er overflod, overforbrug og ophopning af penge, løsøre og ejendom.
Når mange mennesker i et land er mer eller mindre rige og tjener mange penge,
så bliver det desto sværere for en (relativt) fattig person (forbruger, medborger)
at klare sig. Madvarer, tøj, mediciner, bolig, transport og så videre, koster ret meget,
fordi købekraften er stor, og flertallet har råd til å betale for sig, eller de kan låne
penge i banken.
I Bangladesh kan fattige tage mindre lån, i noget som hedder
mikro-kredit og mikro-finans.
J.f.r. Muhammad Yunus og Grameen Bank, tidligere modtager af Nobels Fredspris for disse konsepter, mikrokredit og -finans, og prosjekter med.
"Jorden har nok til alles behov, men ikke til alles grådighed."
(Mahatma Mohandas Karamchand Gandhi.)
Korrektiv/korrektur.
(To whom it may concern.)
*Rettelse ; "...og prosjekter med sådan/sådanne (lån)", skulle det være,
i den tredje sidste linje. Beklager. Retter. Takker, nikker og bukker pænt
og afslutter så kommentaren.
"Hvis man går og mangler til sine basale behov og til nødvendige indkøb (medicin, tøj m.m.)
til sig selv og måske sin familie, så er man definitivt fattig"
Godt så.. men hvad nu hvis man ikke kan tilfredsstille basale behov alene fordi at man har disponeret en indtægt forkert.
For at sætte det lidt i relief, er en familiefar (forestil dig en mellemleder med 740.000 om året) med med høj indkomst, der spiller familiens rådighedsbeløb væk på online spil at anse for fattig?
I det øjeblik pengene er væk kan han jo netop ikke sørge for sig eller sin families basale behov.
Han "kan" skaffe de nødvendige midler een gang om måneden, men de går til spillegæld eller nye spil.
Vi kan være enige om at han er en idiot, men er han rent faktisk "fattig" selvom han teoretisk har til både dagen og vejen.
Pladder humanisme? Kan humanisme gradbøjes?
Bortset fra det, jeg bliver altid vildt stolt, når nogen kalder mig pladderhumanist.
At nogen er fattigere end andre fattige, betyder jo ikke at de i sidste ikke er fattige, de er blot fattige på et andet niveau. Men fattigdom er stadig fattigdom.
Jeg har boet sammen med nogle af verdens fattige gennem 2½ år, og nej, dansk fattigdom ser ikke ud som fattigdom i Brasiliens favella'er, men den er absolut på sin egen måde, lige så hård.
@Liliane Murray
"Pladder humanisme? Kan humanisme gradbøjes?"
Nej, det kan humanisme ikke.
"Bortset fra det, jeg bliver altid vildt stolt, når nogen kalder mig pladderhumanist"
Humanisme er en mental dysfunktion som dog altid kan afhjælpes med penge eller magt eller prestige.
Lige som kommunisme, som nu er klinget af siden 1989.
Nu er dem der engang var kommunister blevet til humanister i stedet.
Men det er den samme grød af selvfedme og trangen til at kontrollere andre menneskers opfattelse af rigtigt og forkert.
@Claus E. Petersen
Denne "mellemleder" - lad os kalde ham Herr Søren Peter Larsen (så har manden fået en slags fiktiv "identitet", og er ikke længere kun et tilfældigt tænkt eksempel),
57 år gammel, fra Køge, funktionær, aktionær, gambler, golfspiller, spekulant, Elefant-ridder og ditto -drikker og kronisk ludoman (spillegal) - er en rig idiot, som ikke burde betros ansvaret for nogen familie, eller noget ansvar idet overhovedet! - og som fordi han er så dum, og så totalt uden forstand på og/eller kontrol over sig og sin (families) økonomi - denne Herr Larsen er nu blevet til en fattig, fornyligt rig idiot, på Herrens mark, med vatskæget i postkassen og nøglerne oppe på
halmtaget et sted, hvor han havde gemt dem. Herr Larsen trænger nu til en metaldetektor, for at
finde sine nøgler igen.
- Dough!!
(The Homer Simpson.)
Hvad var egentlig din pointe, om jeg må spørge?
* spildegal? (gal (sindslidende) og vild med spil, det være sig poker, enarmet tyveknægt, tips, trav et.c., nittelodder, tombola, tivoli, casino, elektroniske "on-line" spil med mere.)
Afhængig af spil, med andre ord, en ludoman og desperado.
Herr Larsen tog plutselig på en rejse nedad i klassesamfundet, da han havde spildet sig fra
både gård og grund. Det sker i de bedste familier. Men, forskellen forbliver den samme.
Pengene skifter hænder. Og det er jo hvad der hender.
Velkommen til neo-casino-liberalisme-kapitalismen og den magre, nye verden.
Smal-Hans.
Du er da vist ikke ked af det Claus E. Petersen, nu er empati så blevet en sindslidelse, jamen så er jeg stolt af at være totalt sindsyg, og mener at langt flere burde være det. Normal er alligevel så kedeligt.
"Ville en europæer kunne leve for 13 kroner om dagen?"
Et mere interessant spørgsmål er, hvor kan en europæer, i Europa vel at mærke, leve for 13 kr. om dagen? Fortæl mig det og jeg rejser derhen omgående. 4.745 kr. for et helt års forbrug. Whauuu, det er knageme konkurencedygtig.
...Hmmm, man kunne næsten få den mistanke, at verdensbanken i virkeligheden er styret af vores alle samsens Claus Hjort - 100 millioner færre fattige i verden med et pennestrøg. Det lyder helt Clausk.
Limfjordsporter-limerick på ålefiske i Limfjorden
Det er nok, sagde Per Kok til e nissemand good, old Gammel-Nok.
Det er nok med et k i nok. Og så et lok. Jo, det er det nok, ja.
God suppe man koge kan,- man tager en spand med vand,
å et søm, et løg og så et par peberkorn.
To gamle og rådne kartofler, sagde Mark Knopfler.
Og så en lille klybe salt. Halvannen time skal suppen så koges,
Jo, sådan sagde gammel Mogens i Kvols.
Og det var det hele, og dette var alt.
Og det var da vel itt så galt endda!
Så, nu er der straks mad, til nisser, misser og til børn, sa'e Jørn.
Hov, hovsa! pu-ha! Urimelige rim, fulde børn,
kvindfolk og tomme ølflasker i kassevis,
og der fløj immervæk hen,
en sær, gammel ørn,
ved navn Torbjørn.
Roger.
@Liliane Murray
"Du er da vist ikke ked af det Claus E. Petersen, nu er empati så blevet en sindslidelse"
Nej jeg er ikke ked af det :)
Men jeg mener at for meget eller for lidt af en god ting spolerer helheden.
Medfølelse er en af de evner der hæver mennesket over andre pattedyr, men medfølelse kan antage absurde former og når du skriver at du er stolt hvis du bliver kaldt pladderhumanist, så ringer mine alarmklokker.
Med 50 år i bagsmækken er min erfaring at selv-erklærede humanister simpelthen ikke er rationelle mennesker.
Ikke at du ikke er rationel, for det har jeg ikke mulighed for at vurdere, men blot at jeg har tillært mig fordomme baseret på de mennesker jeg har mødt.
@Trond Meiring
"God suppe man koge kan,- man tager en spand med vand"
Mus i mit hus - rotter og mus....
Min far læste Halfdan Rasmussen rim højt for mig da jeg var barn, og lige netop dét rim holdt jeg meget af, men det var måske tegningen af hottentotter der sidder og prutter der var sjov.
Jeg tror du virkelig har misforstået hvad humanisme overhovedet er for noget eller hvem humanister er for nogen. Humanisme ligesom empati har intet med medfølelse at gøre. Men evnen til at sætte sig i en andens sted. Man kan sagtens være humanist og tænke med hovedet i stedet for med hjertet. Dyr ved du heller ikke ret meget om, kan jeg se.
ja, jeg er stilt for når nogen kalder mig pladderhumanist, så viser det mig at jeg ikke har fejlet som menneske. Nu har jeg aldrig kaldt mig selv for humanist, men jeg er mange gange blevet kaldt pladderhumanist, synes det er synd at du er så fordomsfuld, det kalder jeg irrationelt.
Jeg har et par år mere på bagen end du selv har, og tre livserfaringer oveni, og jeg vil til enhver tid foretrække det du kalder en pladderhumanist til dem der tager afstand fra samme.
Kan se at det ikke bare er humanister du har fordomme omkring.
@Liliane Murray
"Kan se at det ikke bare er humanister du har fordomme omkring."
Uden fordomme ville vi som mennesker ikke kunne leve sammen.
Der er fordomme og der er fordomme.
En skelsættende artikel som fremover bør refereres til ved diskussioner omkring global fattigdom, tak for den.