Læsetid: 3 min.

Flertallet, der krydser havet, er fra krigshærgede lande

Flertallet af de mennesker, der for øjeblikket krydser Middelhavet for at komme til Europa, kommer ifølge nye tal fra UNHCR fra Syrien, Afghanistan og Irak. Forsker advarer om, at økonomiske migranter alligevel fylder uforholdsmæssigt meget i den offentlige debat
En syrisk familie på stranden på den græske ø Lesbos i oktober. I Grækenland er hele 93 procent af dem, der ankommer i både over Middelhavet,  fra Syrien, Afghanistan eller Irak. Lande hvortil EU har vanskeligt ved at sende folk tilbage til.

En syrisk familie på stranden på den græske ø Lesbos i oktober. I Grækenland er hele 93 procent af dem, der ankommer i både over Middelhavet,  fra Syrien, Afghanistan eller Irak. Lande hvortil EU har vanskeligt ved at sende folk tilbage til.

Santi Palacios

5. november 2015

Det er en blanding af flygtninge og migranter, der for tiden lægger et historisk voldsomt pres på de europæiske grænser. Det hører vi igen og igen i den offentlige debat. Men ifølge nye tal fra FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, er 85 procent af de 752.066 personer, der indtil videre har krydset Middelhavet for at komme til Europa i år, fra de ti lande i verden, hvorfra der kommer flest flygtninge og typisk ikke migranter. Og langt størstedelen er fra de krigshærgede lande Syrien, 52 procent, Afghanistan, 19 procent, og Irak, 6 procent.

Ifølge Martin Lemberg-Pedersen, postdoc ved Centret for Avancerede Migrationsstudier på Københavns Universitet, understreger tallene, at størstedelen af de mennesker, der krydser Middelhavet, er flygtet fra steder med krig og konflikt, mens en langt mindre andel er økonomiske migranter.

»FN’s tal er udtryk for, at der kommer en masse mennesker, som har et enormt stort behov for beskyttelse. Det er uden for enhver tvivl, at de tre lande, som udgør den største del af det her ’flow’, er lande med krige, konflikter og katastrofale sikkerhedsproblemer for civilbefolkningen,« siger han.

»Europa har et rigtigt stort humanitært problem, som kræver en løsning her og nu. I det perspektiv er det bekymrende, at den omfordeling, man har lagt op til, i praksis er minimal,« siger Martin Lemberg-Pedersen med henvisning til, at nye tal fra EU-Kommisionen viser, at kun 116 ud af de 160.000 flygtninge, som medlemslandene er forpligtede til at omfordele og genbosætte, er blevet det.

»Det er jo helt absurd,« siger han.

Ifølge generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, »er der ikke så meget at diskutere med syrerne«, mens billedet er mindre entydigt, når det kommer til Irak og Afghanistan.

»Vi ved, at syrerne med ganske få undtagelser er flygtninge, og at langt størstedelen af dem ender med at få ophold. Men jeg tror, at blandingsforholdet er lidt anderledes med mennesker fra Afghanistan og Irak,« siger han og understreger, at sikkerhedssituationen i Irak er truet af Islamisk Stat, konflikten i det kurdiske område samt konflikten mellem sunni- og shiamuslimer.

Men selv om der kan være flere gode grunde til at flygte fra Afghanistan, påpeger generalsekretæren, at »Afghanistan er inde i en mere positiv proces«, hvor der stadig er folk, der flygter, men også flygtninge fra eksempelvis Iran og Pakistan, som vender tilbage til landet.

Risiko for mistænkeliggørelse

Ifølge Martin Lemberg har den offentlige debat »været præget af forsøg på at tale økonomiske migranter op, samtidig med at man fra politisk side prøver at reducere antallet af folk med store humanitære behov«.

Og selv om han mener, at det er »uheldigt, at det skal gå op i ordlege«, er det er langtfra uden betydning, hvordan vi taler om emnet.

»Ord kan forgifte debatten og have enormt store konsekvenser for den enkelte asylansøger. Derfor er det vigtigt, at vi holder hinanden oppe på at debattere på baggrund af et empirisk fundament, og det ville være ønskværdigt, hvis politikernes retorik afspejlede virkeligheden,« siger Martin Lemberg-Pedersen.

Andreas Kamm oplever også, at »der kan være tendenser til, at man nærmest betvivler flygtninges status«, og at »rigtig mange er blevet dygtige til at huske at sige ’migranter’.«

»Medierne er blevet næsten systematiske i deres måde at sige ’flygtninge og migranter’ på. Man kunne også sige asylansøgere,« siger han og understreger samtidig, at det er »fair nok« at skelne mellem flygtninge og migranter.

»Principielt er det korrekt, at vi ser det, vi kalder mixed migration flow. Jeg har ikke noget imod distinktionen. Den er nødvendig, idet man skal håndtere de to grupperinger forskelligt. Men jeg er selvfølgelig ked af, hvis nogen misbruger migrantdelen, og at debatten glider i retning af mistænkeliggørelse over for mennesker, hvoraf vi ved, at en stor procentdel flygtninge,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christel Gruner-Olesen
  • Lars Dahl
  • Philip B. Johnsen
Christel Gruner-Olesen, Lars Dahl og Philip B. Johnsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

For god orden skyld, vil jeg påminde om, at krigsflygtninge der kommer til Danmark fra Afghansistan, Irak og Syrien er 'vores' krigsflygtninge.

Fra link:
Den 20. marts 2003 angreb amerikanske tropper Irak. Begrundelsen for invasionen og den efterfølgende besættelse var, at Iraks leder, Saddam Hussein, truede verdensfreden med et stadigt voksende våbenarsenal og atomvåben, og at regimet havde forbindelser til terrornetværket al-Qaeda.

I FN var der ikke flertal for en krig mod Irak, og den blev således gennemført uden FN-mandat, men med støtte fra Storbritannien, Australien og Danmark.

Siden har det vist sig, at grundlaget for at gå i krig ikke holdt: man fandt ikke atomvåbnene, og en forbindelse til al-Qaeda kunne ikke påvises.
Link: http://www.faktalink.dk/titelliste/irak-krigen/

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, skulle i efteråret 2015 og foråret 2016 have været afhørt om det juridiske grundlag for at gå i krig i Irak.

Fra /ritzau/ link
"Tony Blair er den først af de ledere, som stod i spidsen for beslutningen om at gå i krig, som nu erkender, at krigen delvist har været med til at forme Islamisk Stat.

- Det er klart, at du kan ikke friholde os, som fjernede Saddam Hussein i 2003, for ansvar for situationen i 2015, siger Blair i et interview med CNN."
/ritzau/ link:
http://www.information.dk/telegram/549767

Fra link:
"War for Decades to Come?
1 Year After ISIL Advance, U.S. Could Send Hundreds More Troops to Iraq.

MALCOLM NANCE:
Well, the biggest misperception now we’re here on the first anniversary of ISIS taking the city of Mosul, and the biggest misperception that the media has certainly fostered is that ISIS is this new group, which has appeared out of nowhere, they have blitzed across the Middle East, and they have managed to take large swaths of Iraq and Syria and when, in fact, ISIS is the same group and a conglomeration of groups that we’ve been fighting since the day we invaded Iraq in 2003.

The Terrorists of Iraq, is that the former regime loyalists, almost 100,000 of them, who were all taken away from their jobs by Ambassador Bremer’s General Order Number Two, went underground and have been fighting us for the last 13 years, nonstop.

Link: http://www.democracynow.org/2015/6/10/war_for_decades_to_come_1

Philip B. Johnsen

PS.
Fra link:
Den 18. marts (2003)fremsatte daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) på regeringens vegne "Forslag til folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak" (B 118) (se kilder i link). Forslaget lød:

"Folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak:

Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker stilles til rådighed for en multinational indsats i Irak."

"Forslaget blev vedtaget den 21. marts. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti stemte for."

Link: http://www.faktalink.dk/titelliste/irak-krigen/baggrund-for-krigen

Vi bliver vildledt
Philip Johnsen. Dine links er interessante, og dine argumenter gode. Ingen tvivl om det. Jeg synes blot, at du leder diskussionen væk fra dens omdrejningspunkt:
Der kommer ikke så mange økonomiske migranter, som nogen påstår. Langt langt de fleste er krigsflygtninge.
Der er altså grundlag for at kalde argumenterne om bekvemmelighedsflygtninge for vildledning.

Britta Hansen, Lars Jorgensen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Hvad er en flygtning, og hvad er en migrant?

Hvis man, som nogle i denne diskussion, hævder, at alle, der kommer fra konfliktfyldte områder pr. definition er 'flygtninge', så har mange millioner mennesker krav på asyl i Danmark. Man kan så håbe på, at de spreder sig over andre vestlige lande - men hel principielt: så har de krav på asyl i Danmark.

Men sådan er det jo ikke.

For at opnå status af 'flygtning', skal man være personligt truet på liv og helbred. Det er ikke nok at være utilfreds med interne konflikter eller med økonomisk undertrykkelse. Den slags har vi også haft i Europa, og selv om vi i perioder har sendt migranter til f.eks. USA, har vi været nødt til at løse vores egne problemer for at få varigt bæredygtige retssamfund. Det må de mange samfund, der i dag har interne konflikter, også gøre. Man løser ikke sine problemer ved at 'flygte', med mindre det er absolut nødvendigt.

"Flertallet, der krydser havet, er fra krigshærgede lande". Javel. Men betyder det, at alle disse landes borgere har ret til asyl? Den logiske konsekvens af et 'Ja' er, at Europa bliver losseplads for fejlslagne stater, og at vi skal modtage mennesker i massevis, der ikke formår at leve i fred med hinanden i deres hjemlande, og som viderefører deres konflikter til vores samfund. På vores regning, i øvrigt.

Kristian Dupont, Peter Olesen, Vivi Rindom og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar

Loyalitet

Hvis man kunne få de mange flygtninge/migranter til at at underskrive og efterleve et krav om at lægge deres etniske og religiøse modsætninger bag sig og acceptere, at de lever i en demokratisk og sækulær stat, hvor etniske og religiøse holdninger er en privat sag, så ville der måske være en mulig løsning på mange problemer. Men så vidt jeg forstår på efterretninger fra asylansøgerne, så har de ikke i sinde at slække på deres etniske og religiøse intolerance.

Man skal være lidt dum for ikke at forstå det budskab, der ligger heri.

Det er opskriften på fremtidige – kulturelle, politiske, økonomiske, etniske og demokratiske – problemer, der kan true det danske velfærdssamfund.

Peter Olesen, Vivi Rindom og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Indvandrere til USA i perioden fra 1850 - 1910 skulle da heldigvis ikke skrive under på en så ydmygende og undertrykkende erklæring.

Nej, men de fik så overhovedet ikke nogen form for økonomisk støtte. De måtte klare sig selv.

Det er jo det store problem

Tusindevis eller millionvis vil gerne blive en del af det vesteuropæiske velfærdssystem, der er konstrueret gennem årtier som en gensidig 'social kontrakt', hvor der over generationer er en balance mellem ret og pligt.

Det store problem nu er, at der kommer masser af mennesker, der forventer at leve godt af de europæiske velfærdsgoder, men uden at de selv har bidraget til dem - og i mange tilfælde aldrig vil komme til at gøre det.

For at gøre skidt værre: Så har en stor del af de mellemøstlige indvandrere ingen som helst ønske om at blive fuldt integrerede i det danske samfund med de underforståede koder og ret og pligt. De har andre kulturelle værdier, som bl.a. indbærer, at arbejde ikke sømmer sig for et fri mand (og da slet ikke for en kvinde); endvidere at kvinder er mindre værd i det retslige, sociale og økonomiske hierarki end mænd.

Skal vi bare acceptere det?

Philip B. Johnsen

Lars Dahl
Det er helt rigtigt, det er pudsigt du bruger ordet bekvemmelighedsflygtninge, jeg skrev stil, til folkeskolens afgangsprøve med overskriften 'bekvemmelighedsflygtninge'.

Når et menneske 'står i Danmark':
Hvis man er på flugt, så er man flygtning, hvis man kommer af bekvemmelighed, så er man indvandre.
Der er mange der forsøger, på alle tænkelige måder at gradbøje begreberne, men det kan man ikke.

Michael Kongstad Nielsen

Jo, de fik støtte, men situationen er selvfølgelig ikke den samme. I 1862 fik præsident Lincoln indført en lov om, at enhver kunne få et jordstykke på 120 acres gratis, hvis han dyrkede det i 5 år.

Britta Hansen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

Hvorfor er det nødvendigt at stille den slags spørgsmål?

Det virker surrealistisk at skulle minde Informations læsere om den kultur, vi selv lever i, og som er udviklet over flere århundreder i en en social og kritisk frigørelsesproces - for nu at imødekomme formørkede, fundamentalistiske kræfter, der vil tvinge os tilbage til en religiøs dogmatik.

Nyttige idioter. Håbløse fjolser. Naive fantaster. Uansvarlige drømmere. Elendige tænkere.

Peter Olesen, Vivi Rindom, Preben Haagensen og Bent Hansen anbefalede denne kommentar

"Hvis man er på flugt, så er man flygtning, hvis man kommer af bekvemmelighed, så er man indvandre [sic].Der er mange der forsøger, på alle tænkelige måder at gradbøje begreberne, men det kan man ikke."

Sikke noget vås. Størstedelen af de afghanere, syrere og irakere der kommer til nordeuropa kommer fra Tyrkiet hvor de ofte har opholdt sig i årevis, og springer i øvrigt en masse sikre lande over på vejen op til nordeuropa. De flygter ikke fordi de er forfulgt i Tyrkiet, men fordi at forholdende i de tyrkiske lejre er absolut pauvre og udsigtsløse.

Forstår jeg dem? Ja ! Men ifølge din definition, der åbenbart er meget sort/hvid, er de altså så "bekvemmelighedsflygtninge".

Ellers må du lige til at gradbøje lidt alligevel, til at inkludere folk der ikke er forfulgt, til at være flygtninge. Og så flyder det hele alligevel lidt sammen, og mængden bliver enorm. For selv om der ikke er fokus på det i øjeblikket, er der millioner i Sahel-bæltet, der tilsvarende lever, ikke længere forfulgt, efter de er flygtet, men absolut pauvert og udsigtsløst.

Philip B. Johnsen

Jonathan Smith
"If you can't explain it simply, you don't understand it well enough."
Albert Einstein.

Personlig mener jeg ikke, du forstå det godt nok, uanset, jeg forstå i alt fald ikke hvad du skriver.

PS. Når eller hvis, du citere hvad jeg skriver, så er det vigtigt at skrive det du henviser til, brug eventuelt navn og/eller dato tid.
Mvh.
Philip B. Johnsen

@ Mihail Larsen. Altidg velinformeret: "Men så vidt jeg forstår på efterretninger fra asylansøgerne, så har de ikke i sinde at slække på deres etniske og religiøse intolerance." Kilder?

Til den eller dem, der mener, at flygtningene truer vores velfærdssamfund vil jeg gerne svare:

Det danske velfærdssamfund er enormt truet i denne tid, i disse år og årtier. Men truslen kommer ikke udefra. Den kommer indefra. Nedbrydningen af det danske velfærdssamfund har allerede antaget betydeligt omfang. Nedbrydningsforetagender sidder på borgen under diverse betegnelser, ikke mindst V og S. Bortset fra et desuden xenofobisk DF.

Verden er under forandring, og de bedste år, som vi, de rige 'velfærdsstater' eller også 'konkurrencestater' har haft - på bekostning af mennesker og miljøet specielt i de sydlige lande - er ved at vende.

Hvis vi er utilfredse med udviklingen, burde vi se på, hvad vi har bidraget med for at fremme denne udvikling i første omgang.

Så tales der om årtusindgammel arv, der er i forglemmelsens risikozone. Hvorfor ikke kigge på den chance, at der kunne være tale om en berigelse i stedet for?

Finn Thøgersen

Nu savner man så lidt info om metodikken bag tallene.

UNHRC har kun en beskedel rolle i modtagelsen i Grækenland og Italien, så det kan ikke være fra deres egne folk.
Mao er det enten udfra stikprøver eller tal fra andre organisationer.
Og så er det brændende spørgsmål hvilke organisationer/hvor mange stikprøver, hvor etc

UNHRCs tal ligner ikke dem vi tidligere har set fra Frontex og andre, bla har disse langtbflere mænd (omkring 3/4 mod UNHRCs godt halvdelen) og det burde være en af de lettere ting at skelne.

Men igen hvad er metoden til at vurdere oprindelseslandet og alder ?
Oplysninger fra den enkelte ? Evt papirer ? Skøn ?