Læsetid: 4 min.

Flygtninge presser overgangslandes økonomier

Europæisk udviklingsbank nedjusterer forventningerne til flere af flygtningekrisens transitlande og nærområder. Men flygtningene kan blive en ressource, hvis de kommer i arbejde, siger både banken, EU og OECD i nye rapporter
Tre millioner flygtninge vil komme til EU inden udgangen af 2017, vurderer EU-Kommissionen. Det kan medføre en økonomisk gevinst for modtagelandene, men mange af de veluddannede flygtninge vil søge mod de i forvejen rige, vestlige EU-lande.

Marko Drobnjakovic

9. november 2015

Den usædvanligt store flygtningestrøm i 2015 – særligt som resultat af krigen i Syrien – har sat nabo- og transitlandenes økonomier og arbejdsmarkeder under pres. Det viser en ny rapport fra den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), der udkom torsdag.

Bankens økonomer nedjusterer nu vækstprognoserne for en række af disse lande – bl.a. Jordan, Kroatien, Ungarn, Slovenien og Grækenland – men påpeger, at det primært er presset på arbejdsmarked og offentlige ydelser, der skaber udfordringer. Særligt i Tyrkiet, der huser over to millioner syriske flygtninge, ser banken en negativ påvirkning af arbejdsmarkedet.

»Det centrale er ikke, hvad indvirkningen er på tyrkisk BNP, men at du har en lokal effekt, som over tid kan blive problematisk på grund af de spændinger, den har tendens til at skabe,« sagde EBRD’s cheføkonom, Hans Peter Lankes, ved fremlæggelsen af rapporten i London.

»De fleste flygtninge befinder sig i Sydøsttyrkiet. Ikke i lejre, men ude i lokalsamfundene, og der er arbejdsmarkedet stærkt påvirket. Vi har set, at særligt kvinder, der arbejdede inden for landbruget, er blevet erstattet (af flygtninge, red.),« tilføjede han.

I Jordan, hvor syriske flygtninge nu udgør næsten 20 procent af befolkningen, ser banken samme effekt.

»Vi kan ikke sige, hvordan flygtningene påvirker landets BNP, for der kommer en del hjælp ind udefra, der har en positiv effekt, mens driftsforstyrrelserne har en negativ effekt. Men igen er det på det lokale niveau, det mærkes som resultat af presset på kommunernes ydelser. Det er bl.a. i forhold til vand og affaldshåndtering og andre basale servicer, som har medført en del spændinger,« sagde Lankes.

På samme måde har flygtningevandringen gennem transitlande mod Europa »påført transitlandenes regeringer logistiske og finansielle udfordringer«.

Potentiale

Dette negative billede af indvirkningen på de såkaldte »overgangsøkonomier« – dvs. lande, der er under omstilling til fuld markedsøkonomi og demokrati – er dog ikke hele historien. EBRD påpeger i sin rapport, at »den langsigtede makroøkonomiske indvirkning af flygtningestrømmen på modtagernes økonomier afhænger af deres bidrag til arbejdsmarkedet«.

»Hvis flygtningene bidrager produktivt til arbejdsmarkedet, kan deres indvirkning blive vækstpositiv,« skriver rapportens forfattere.

Det stemmer overens med en ny rapport fra EU-Kommissionen, der netop forventer, at flygtningene vil få en positiv effekt på modtagerlandenes vækst – hvis de vel at mærke integreres i landenes arbejdsmarkeder.

Kommissionen forudser således, at omkring tre millioner flygtninge vil komme til EU inden udgangen af 2017 – svarende til en befolkningsvækst på 0,4 procent – og at det som resultat af de øgede offentlige udgifter forbundet med modtagelsen og integrationen af dem samt forøgelsen af arbejdsstyrken vil højne unionens bruttonationalprodukt med en kvart procent om året frem til 2017. Det forudsætter at de ankomne har samme færdigheder som den eksisterende arbejdsstyrke.

Hvis de nyankomne primært er lavtuddannede vil BNP-væksten være tættere på 0,2 procent af BNP. I et land som Tyskland, der har en aldrende arbejdsstyrke, forudses flygtningene imidlertid at højne væksten med 0,2 procent i år, 0,4 procent i 2016 og 0,7 procent i 2020.

»Påvirkningen af den økonomiske vækst vil være lille, men positiv for EU som helhed,« sagde økonomikommissær Pierre Moscovici ved præsentationen af Autumn Economic Forecast 2015 i sidste uge.

»Den forventede forøgelse af arbejdsstyrken i perioden (frem til 2017) vil også resultere i ekstra beskæftigelse, men effekten vil afgørende afhænge af integrationsindsatsen,« sagde han.

Theodora Xenogiani, der er seniorøkonom i OECD’s Internationale Migrationsafdeling, påpeger, at Europa skal blive langt bedre til at sikre, at højtuddannede flygtninge ikke ender i lavtlønnede job.

»I dag er der omkring otte millioner migranter med en videregående uddannelse i OECD-landene, der arbejder i lavt- eller mellemlønnede job. Det er hjernespild både for migranterne og landene. Landene må i deres integrationspolitik tænke over, hvordan de sikrer, at migranternes kvalifikationer udnyttes,« siger Xenogiani, der er medforfatter til en ny rapport, der bl.a. ser på flygtningenes uddannelsesniveau.

Ifølge OECD-rapporten havde 34,2 procent af de syrere, der boede i et OECD-land i 2010-11 – dvs. før den nuværende flygtningestrøm – en videregående uddannelse.

»Det, som er helt klart, er, at jo hurtigere flygtningene kommer i gang med uddannelse eller kommer ud på arbejdsmarkedet, jo bedre er det for både dem og for modtagerlandet,« tilføjer hun.

Arbejdstilladelse

Den analyse bør især Tyrkiet lytte til, mener økonomiprofessor Mathis Wagner fra Boston College, der for nylig udgav et arbejdspapir sammen med verdensbankøkonomen Ximena Del Carpio om flygtningestrømmens indvirkning på det tyrkiske arbejdsmarked. Tyrkiet har nemlig ikke givet syrerne officiel flygtningestatus og er så godt som stoppet med at udstede arbejdstilladelser, skriver han i en analyse på The Conversation. Resultatet er, at det primært er den uformelle sektor – der udgør ca. 30 procent af det tyrkiske arbejdsmarked – der er blevet påvirket.

»Vores arbejde viser, hvor vigtigt landenes indsats i forhold til at integrere flygtningene på arbejdsmarkedet er. Tyrkiets beslutning om ikke at udstede arbejdstilladelser betyder, at omkostningerne uforholdsvist rammer nogle af de fattigste og mest underrepræsenterede tyrkiske arbejdere,« skriver Wagner.

»Det betyder også, at Tyrkiet ikke får gavn af de fordele, de højtuddannede flygtninge og dem med iværksætterbaggrund kommer med, fordi disse føler sig tilskyndede til at drage vestpå. For vesteuropæiske lande med deres mindre uformelle sektor og omfattende velfærdsstater er en hurtig integration af flygtningene på arbejdsmarkedet afgørende,« tilføjer han.

Netop de bedre uddannede syriske flygtninge har allerede ved eksemplets magt vist Tyrkiet, at de kan bidrage positivt til landet, fortæller Hans Peter Lankes.

»Befolkningen i nogle tyrkiske byer er blevet fordoblet, og det har skabt en enorm efterspørgsel efter visse ting, og som svar har vi set en iværksættermæssig reaktion, inklusive blandt de syriske flygtninge selv, hvoraf mange er uddannede eller måske har haft en forretning hjemme i Aleppo. Det har givet en positiv effekt på det mellemste niveau på arbejdsmarkedet,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Fra artikel.
»Det centrale er ikke, hvad indvirkningen er på tyrkisk BNP, men at du har en lokal effekt, som over tid kan blive problematisk på grund af de spændinger, den har tendens til at skabe,« sagde EBRD’s cheføkonom, Hans Peter Lankes, ved fremlæggelsen af rapporten i London.

Økonomerne gider ikke forholde sig, til de 200 millioner klimaflygtninge i verden, de kommende 30 år, så, hvad kan det bruges til, at bringe den types intetsigende kommentarer.

Hvad sker der her:

"På samme måde har flygtningevandringen gennem transitlande mod Europa »påført transitlandenes regeringer logistiske og finansielle udfordringer«.

Potentiale
Dette negative billede af indvirkningen på de såkaldte »overgangsøkonomier« – dvs. lande, der er under omstilling til fuld markedsøkonomi og demokrati – er dog ikke hele historien"

Hvor i alverden kommer "overgangsøkonomierne", som også indgår i titlen, ind i historien om EU's flygtningekrise? Lyder interessant, men ser ikke forbindelsen. Det virker som om man forveksler TRANSIT- med TRANSITION-økonomier.

Philip B. Johnsen

Mogens Jensen
Der er tåbelige påstande om problematikker, der er voldsomt overdrevne, der tydeligt viser unødig farvet problematisering, blandet med vigtige oplysninger, der forklare, hvorfor folk flygte videre fra et 'transitland', det stritter i alle retninger, et sammensurium af en række problematikker, 'der ikke', tager udgangspunkt i de mennesker, fortrinsvis krigsflygtninge, der har brug for beskyttelse.

Men det skal, som jeg ser det, ses i lyset af, at EU er et udemokratisk økonomisk samarbejde, der tager udgangspunkt i hvad der er godt eller ikke godt for økonomien i EU, hvor mennesker betyder meget lidt, hvilket i den samlede konklusion, der tydeligt er udarbejdet af økonomer, der ønsker at tegne et negativt biled af mennesker i nød, men opfordre til, med den rigtige politiske håndtering at udnytte, at specielt de bedste flygtninge, kan kaste penge af sig til eliten.