Baggrund
Læsetid: 3 min.

Google-illusionen: Vi tror, vi er klogere, end vi er

Når vi bruger søgemaskiner som Google, kommer vi til at føle os klogere, end vi er, viser amerikanske eksperimenter. Og det kan være problematisk i visse situationer
Når vi bruger søgemaskiner som Google, kommer vi til at føle os klogere, end vi er, viser amerikanske eksperimenter. Og det kan være problematisk i visse situationer

iBureauet/Rasmus Fly Filbert

Udland
6. november 2015

Skriver du et telefonnummer i en notesbog, kan du glemme tallene. For skal du bruge nummeret igen, skal du blot huske, at du kan finde det i notesbogen. Men der er en stor forskel på at vide, hvor du kan finde viden, og så at have konkret viden lagret i din hukommelse.

Og når vi næsten konstant har internettet og søgemaskiner som Google ved hånden, bliver grænsen mellem den viden, vi selv har, og den viden, vi blot kan finde frem til, svær at finde. Det forklarer Matthew Fisher, der er ph.d.-studerende i psykologi på Yale University og forfatter til en forskningsartikel om emnet.

»Vi forveksler tilgængelig viden med vores egen viden. Når vi slår ting op på nettet, skabes en illusion om, at vi selv mestrer bestemt viden. Men sandheden er, at det, vi kan, er at finde den viden via eksempelvis Google,« siger han.

Google-selvtillid

Sammen med to kollegaer har Matthew Fisher publiceret en artikel i tidsskriftet Journal of Experimental Psychology baseret på ni eksperimenter med over tusind personer, som netop viser, at vi ved at bruge onlinesøgninger blander ekstern, tilgængelig viden sammen med den viden, der er inde i vores egne hoveder – og ikke på internettet.

»Internettet er helt åbenlyst et værktøj, der giver os tusindvis af fordele. På mange måder har det revolutioneret vores liv. Men det, vi har fundet, er en utilsigtet og overset effekt af denne vores nye måde at lagre information på,« siger Matthew Fisher.

I et af de eksperimenter, Matthew Fisher og hans kollegaer udførte, bad de to grupper personer om at svare på spørgsmål såsom, hvorfor der findes tidszoner, hvorfor vi har skudår, hvordan glas bliver produceret, og hvorfor der er jokere i et kortspil. En af grupperne fik lov til at bruge internettet til at søge efter en forklaring, mens en anden ikke måtte bruge eksterne kilder til at finde svarene.

Efterfølgende blev begge grupper bedt om at vurdere, hvor gode svar de kunne levere på nye spørgsmål, som ingen relation havde til de første spørgsmål. Og her viste det sig, at gruppen, der i første del af eksperimentet havde brugt internettet til at søge efter svar, også vurderede deres evne til at svare på de næste spørgsmål højere end gruppen uden adgang til at søge på internettet.

Er det et problem?

Men er der overhovedet nogen negative konsekvenser ved at overvurdere ens viden, når man alligevel kan søge efter den viden? »Måske ikke generelt set,« siger Matthew Fisher.

»Hvis jeg overvurderer min viden om hovedstæderne i de amerikanske stater, er det ikke et så stort problem, fordi der er relativt få øjeblikke i mit liv, hvor jeg ikke bare kan tage min smartphone op af lommen.«

Men de situationer findes, forklarer han. Og det er i de situationer, hvor man er nødt til at vide – og ikke kun vide, hvor man finder viden. F.eks. til jobsamtaler eller til eksaminer. Og måske ønsker vi f.eks. også at basere vores politiske overbevisning på et grundlag, som vi selv er i stand til at huske, udrede og forklare.

Selv om vi kan slå argumenter op for at minde os selv om baggrunden for vores politiske overbevisning, ønsker vi måske ikke, at det skal være sådan, og Matthew Fisher påpeger, at man sagtens kan forestille sig, at folk har gode grunde til at ville tage ejerskab over den viden, som danner baggrund for deres politiske observans. Det kan også være svært at identificere de huller i ens viden, som man ønsker at udfylde, hvis man har svært ved at vurdere, hvor meget man ved. Eller som Matthew Fisher og hans kollegaer skriver i en anden artikel:

»Internettet kan forårsage en systemisk fejl i vores evne til at vurdere, i hvilken grad vi er afhængige af outsourcet viden.«

Mobiler forstærker effekt

Det er endnu ikke muligt præcist at svare på, hvad der gør, at vi sammenblander vores egen viden med den viden, der er tilgængelig via internettet. Men Matthew Fisher har en fornemmelse af, hvad det er.

»Vi føler os mere vidende, når vi bruger et værktøj, der giver os adgang til så megen information,« siger han.

Den stigende brug af smartphones accelererer også processen.

»Med smartphones har vi alle sammen en utrolig mængde viden i lommen. Det kan ændre vores tilgang til, hvad vi har brug for at huske. Betydningen af at have detaljeret viden er mindre, og det kan generelt være en god strategi: Vi kan på den måde vide langt mere, når vi kun skal huske, hvordan vi finder viden, frem for personligt at være i besiddelse af den.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Er det ikke et tudsegammelt og grundliggende menneskeligt problem, at vi tror, vi er klogere, end vi er? Det er vel derfor vi diskuterer. Men den vinkel har eksperterne tilsyneladende ikke fået med i deres undersøgelse. ...med to-tre klik kom jeg på books.google frem til følgende i en studiehåndbog for gymnasieelever:

Man kan diskutere forskellige måder at forstå fakta og sammenhænge på og derved nå frem til nye indsigter.. Smart.

Per Torbensen, Carsten Mortensen, Jens Kofoed, lars abildgaard, Liliane Murray, Lise Lotte Rahbek, KLAUS-HENRIK JACOBSEN og Anne Koed Westergaard anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Tjoh.. jeg ved sgutte rigtigt.
Kildekritikken er jo stadig dybt relevant viden for mere kompliceret videnssøgning end paratvidensspørgsmål,
som hvorfor der findes skudår.

Anders Jensen, Niels-Holger Nielsen, lars abildgaard, Liliane Murray og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Thomas Eggers-Weber

Jeg tror ikke, jeg er klogere end jeg er. Jeg VED, jeg er klogere end jeg er!

Niels-Holger Nielsen, Søren Kristensen, Erik Karlsen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Det, jeg fik ud af ovenstående artikel, var mest at begynde at spekulere over, hvorfor der er jokere i kortspil. Jeg er dog ikke nået så langt som til at google løsningen. Umiddelbart tænker jeg, at der jo findes utallige kortspil, og også kortspil, hvor jokere ikke indgår, og at der altså således ikke er nogen "grund" som sådan.

Niels Duus Nielsen, Kristian Rikard, Lise Lotte Rahbek, Jens Thaarup Nyberg og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

Jeg troede jeg var langt klogere end jeg i virkeligheden er, lang tid før noget hed google;)

Mads Kjærgård

Hmm, dem der er klogere er vel også hurtigere til at finde viden på nettet, det kræves jo, at du ved hvad du søger efter eller......? Og det kræver vel også viden, at forstå søge resultaterne, hvis de er mere komplicerede end blot spørgsmål og skudår.

Steffen Gliese, Niels-Holger Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Kristian Rikard og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Vidste jeg faktisk ikke
http://www.theory11.com/forums/threads/why-do-they-include-jokers-in-a-d...!

Men nu gør jeg, og jeg skal nok huske at docere omkring det, næste gang, jeg er til fest! :-))

Jens Jørn Pedersen

På Fyn bruger de Jette, hun ved det hele. Når man spørger en fynbo om noget, er svaret "de ve je ette", og lyder præcist som de siger: Det ved Jette. Det kan Google slet ikke leve op til.
Man glemmer at spørge, hvad er klogskab?

Undre mig, at ingen har skrevet denne, "Det eneste jeg ved er, at jeg intet ved" (Sokrates).

Jeg vil nu ikke sige at jeg intet ved, men en ting ved jeg, og det er, at det jeg ved, kan ligge på det alleryderste hjørne af min lillefingernegl og er næsten usynligt, i forhold til verdens samlede viden.

Men viden er ikke intelligens, og intelligente mennesker ved ikke nødvendigvis noget.
'Klogskab' som 'tilgængelig viden' er en ting, men hvad med visdom? Den kan ikke erhverves på internettet.

Men i store træk skal det nok passe, hvad artiklen siger. Men så må det vel være godt for selvværdet, det er da positivt. Problemet kunne være at vi som fejlbarlige mennesker, erhverver noget ekstrem-viden fra internettet, men aldrig får hørt den anden side. Og der tror jeg der er en forskel på, om man vælger blot at læse artikler der bekræfter den mening man allerede har, eller om man vælger at læse både for og imod.

For det er lidt farligt, kun at læse bekræftende, og aldrig læse om det afkræftende. Og her er det nok meget forskelligt hvordan man griber tingene an. Der findes stadig mennesker der tror hvert et ord de læser på internettet, i avisen, høre på fjernsynet, osv.

Niels Duus Nielsen, Helene Kristensen og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Ja den der ved meget, ved at han/hun i virkeligheden intet ved!

Thomas Eggers-Weber

På Fyn bor også en utroligt klog mand ved navn Jes Schmith. Selv om han jo nok oprindeligt er sønderjyde med det navn.

Thomas Eggers-Weber

Undskyld ... Schmidt, selvfølgelig.

At vide en masse er vel ikke ensbetydende med man er klog.

Lennart Kampmann

Det er totalt unyttigt at kunne recitere pi med 20 decimaler, når en 3-4 stykker er nok til de fleste beregninger i den virkelige verden. Det ved den kloge.....
Det er totalt nyttigt at kunne slå op på google når man skal finde en procedure til matlab, eller en vejledning for harddisk udskiftning på en computer.
I øvrigt har Dunning og Kruger lavet et tilsvarende studie om evnen til at vurdere eget niveau....

Med venlig hilsen
Lennart

Liliane Murray, Niels Duus Nielsen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Hvem kan sige at han ved eller ikke ved om kannibalismen var på et tidspunkt I historíe udbredt. det interesserer mig gevaldigt at vide med sikkerhed, når muligheder er der, for ex. I internettet. selvfølgeligt ved jeg, at jeg ikke ved hvordan universet er opstået, der findes hypoteser men ikke en sikker viden om det. Også hvis nogen har en genial teori om dette emne, så skal empiri til bekræftelse. Men om mennesket´s adfærd historie ved man bedre også I internettet. Derfor mit spørgsmål, kan internet lever med at "snuble" med at give fakta herom. Sokrates sagde også: " Uvidenhed er råden til ondskab". Og det vil jeg sevfølgelig ikke være. Her mener jeg ikke når jeg ved at ingen ved noget med sikkerhed hvordan Universet er opstået. Her er jeg rolig når jeg ikke ved, men problemer viser sig, når jeg ikke ved at nogen ved, så er man bagud, som så at sige.

Steffen Gliese, Liliane Murray og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Rettelse , citerer Sokrates: "uvidenhed er Roden til ondskab"

Ann-Mette Mikkelsen

Jeg har altid sagt, at en rigtig ekspert ved meget om lidt og lidt om meget.
Og en ekspert ved egentlig ikke ret meget. Men ved hvor man kan slå det op.
Og i vor tid, kan man så blive ekspert uden at vide noget.
Er det et fremskridt, eller det modsatte?

Ann-Mette Mikkelsen

I øvrigt, så kan det meste af min (parat)viden kun bruges til at blære mig i "Trivial" ;-)

Niels Duus Nielsen

Jeg har efterhånden så meget viden, at jeg kunne sætte det meste i banken uden at det ville gøre den store forskel. Men det, der virkelig er værd at vide noget om, har jeg ikke fået lært endnu. Jeg begynder at tvivle på, at jeg nogen sinde lærer det.

Det allermeste man hører og ser og oplever 'glemmer' men egentlig lynhurtigt igen, sådan da, for hjerneforskere er kommet frem til at vi faktisk ikke glemmer noget, men at vores hjerne arkiverer det til evt. senere brug, og at det er meget nødvendigt med evnen til at 'glemme', livsnødvendigt. Både at glemme traumer men også 'viden der ikke er brug for nu'.
Smerten en fødende kvinde oplever, 'glemmes' meget hurtigt, selvom den for mange kvinder er de værste smerter de nogensinde får. Men næste de føder så husker de det igen, ved allerførste ve.

Ser man sådan på det, så er det vel vores samlede oplevelser (inkl. læring) igennem hele livet der er basis for vores samlede viden, eller om man vil livserfaring, der så igen kan føre til visdom.

Hvis jeg personligt skulle definere begreber omkring dette emne, altså det jeg forstår ved begrebet, så ville jeg netop sige at, klogskab har med mængden af viden at gøre, mens intelligens er hjernens evne til at løse abstrakte opgaver der kræver, at man kan tænke ud af boksen, tredimentionelt (rumligt), empatisk, matematisk, sprogligt, socialt, hvor nogen er stærkere på det ene område, mens andre er det på andre områder, men intelligens kan trænes, ikke til at man får en højere IQ end den man er født med, men, at man med øvelse og erfaring, kan udvikle hele ens intelligenskvotients potentiale.

Visdom. For mig er et mennesker som jeg opfatter som vís, et menneske der har brugt sit livs erfaringer til at udvikle en højere forståelse, for mennesker, samfund, mekanismer, sammenhænge, og gennem dette, er blevet et rundet og empatisk menneske. (Dalai Lama, Maharaji, men også ganske almindelige mennesker)

Henrik L Nielsen

Jeg tror faktisk jeg blev lidt klogere af at læse den artikel. Og det er jo ikke så ringe.
Det, der betyder noget for vores klogskab er vel næppe paratviden, med mindre denne er inden for særlige rutiner i det felt vi arbejder med og lign.? Klogskab, i den nuværende Google situation med hurtig adgang til viden, kommer best til udtryk i den kildekritik vi anvender. Æder vi historien om at ænders rap ikke har et ekko råt, eller kigger vi lidt dybere på det materiale som nu er til rådighed via Google? Vi skal lære om så meget at vi ikke kan lagre det hele, ligesom faktuel viden faktisk har en halveringstid. Fakta ændrer sig.
Så hvis skolerne i dag skal skabe "kloge" unge, må fokus flyttes væsentligt over på kildekritk og hvordan man holder sig opdateret. Vi behøver jo ikke alle kende Durkheim's værker i detaljer, hvis blot vi ved hvor vi kan finde dem og hvordan vi analyserer dem kritisk. Deres sandhedsværdi har det jo også med at ændre sig.
En af mine 17 årlige bekendte sendte mig for nyeligt et billede af et kvindes bryst, hvor der groede en tørret plante i. Det var som en advarsel mod uvasket tøj produceret og importeret fra Kina, hvor hun ved vi snart skal til. Jeg havde meget svært er at overbevise hende om at det var "photoshop at its best". Til trods for at planten tydeligvis var tørret. Og hun et ellers langt fra dum, men kildekritik havde hun godt nok svært ved. Det måtte jo være sandt når det var på internettet. Så kilekritik og analyse må i Googleæraen være det der gør en "klog".

Vi har i det mindste en højere IQ i gennemsnit end afrikanere og folk fra Syrien ...
https://iq-research.org/en/page/average-iq-by-country

@Anders Sørensen
Uden at vide det, tror jeg forklaringen skal findes i årets gang.

Et år har 52 uger og året har 4 årstider = 52 kort og 4 "kulører"

52:4 giver 13 kort i hver kulør.

Den samlede værdi af alle 52 kort giver 364. Der er 365 dage i et år, så jokeren er nødvendig for at få det hele til at gå op.

Og det helt uden google ! Det er muligt det hele er fup, fidus og tilfældigheder, men jeg fik da en halvleg til at gå med udregningerne.

Folk har et naivt forhold til viden, men det er altså den, der danner karakteren og personligheden.

Men, Jan Weis, IQ er jo ikke noget, der findes.

Steffen Gliese – har du husket at sige det til Richard Lynn, a British Professor of Psychology, and Tatu Vanhanen, a Finnish Professor of Political Science …

Lise Lotte Rahbek

Jan Weis
De eneste der har noget ud af IQ-tests, er de, som scorer højt på dem.
Får det ikke en klokke til at ringe.. ?

Lise Lotte

Det er så din påstand, som nok kræver noget dokumentation – men er helt klar over idiotien i sådanne målinger - ligesom karaktergivning i skolen … ;-)

Ved bare, at IQ-tests også kan blive misbrugt – som f.eks. engang i ’50-erne i England, hvor en sådan test blev brugt mod arbejderklassens børn, de scorede nemlig lavere, så politikerne var hurtige til at foreslå, at arbejderbørn ikke skulle gå så lang tid i skole – tilløb til noget sådant har vi også set herhjemme, f.eks. blev en Marianne Jelved smidt i ’Frimellem’ og ikke i Mellemskolen, intelligensreserven blev først fundet senere med den radikale Jørgen Jørgensens blå betænkning ...

Begreber, Jan Weis, er en særlig måde at segmentere virkeligheden. Men den er ikke reel, den er et forsøg på at beskrive nogle forhold, man mener at kunne iagttage. IQ er ikke anderledes end det, men ret skadelig i mange i sammenhænge, fordi bevidstheden om metodens begrænsning mildt sagt ofte har været fraværende blandt de mange ikke-eksperter, der har fået det overdraget som værktøj.

Touhami Bennour

I følge Jean Piaget, den meget kendt psykolog,mener et barn begynder at kombinere ved 7-11 alder for temperatur og vekst. Bananer vokser ikke I kolde lande men de gør de I de varme lande. Men temperature er ikke den eneste, det er andre ting de kommer med eksperten. Og er det med alting. Det skal også være enighed(Fuld) I metoden (test) Piaget mener ikke at der er enighed bland eksperter, men der også skal være enighed om andre sociale systemer og forhold, som milieu og politisk forhold, eller jeg kan ikke se hvorfor kempe så meget for mere frihed, retfærdihed, og velstand og selvfølgelig mange andre ting. Ellers kan man sige at det er meningsløst at kempe for fri tale og skrive frit, for det hjælper ikke alligevel. Selvfølgligt hjælper det om nogen er fri eller ikke fri. Spørg Nelson Mandela, der har været 30 år I fængsel. Og ikke at glemme "god ernæring". IQ er en begrænset test, det siger ekperter selv. Alle mennesker kan være enig at 2gang2 er= 4, at vand koger ved 100gr, men IQ er meget begrænset og kan hjælpe med at giver nogle indicier I et givet samfundssystem med nogle resultater ikke mere. Fremtiden kender ingen.

Meget interessant Anders Jensen
Et år har 13 måner.
Sådanne teorier finder jeg spændende, og der er næsten for mange sammenfald til at det kan være helt tilfældigt. Selvom det nok ville være svært at bevise det.

52 uger (antal kort)
4 årstider (farver)
13 måner (kort i hver farve)
365 dage (på nær skudår) (samlet værdi af kortene +1)

Jeg har en teori om at Metusalem slet ikke blev så gammel, fordi man i den tid ofte brugte måner, Metusalem skulle være blevet 969 år gammel, men deler man det med årets måner (13), altså 969:13 = 74,53 år, eller selv hvis man bruger måneder (12), altså 969:12=80,75, som sikkert dengang har været rigtig gammel, men som lyder mere sandsynligt.

At det er endt på 969 år, kan være fejl i overlevering og/eller oversættelse.

Gratis anhelare, multa agendo nihil agere

Mr. Know-it-all, Steffen Gliese, vulgo Peter Hansen, er det i grunden ikke noget tilsvarende, der siges i aftes 23:42 – at æggehovederne ud fra observationer af et offers dømmekraft prøver på at udsige noget om vedkommendes forstand og mulige fornuft uden at skele til sociale og andre parametre – altså om probanden under observation helt af sig selv er i stand til at finde ud af, at en rund stok generelt næppe vil passe ned i et tilsvarende trekantet hul – lære at gå fra det specifikke til det almene …

Hvis ikke et sådant forsøg fremmer erkendelsen, er der tale om det sædvanlige diagnosekrævende pindehuggeri (!) eller ørkesløst sofisteri, tenderende til – flueerotik – bare forsynet med et misvisende og som regel intetsigende IQ-tal stoppet op i anus musca domestica linnaeus … ;-)

Hmm, man kan diskutere om IQ eksisterer, og om test af denne, er noget der er værd at udføre, og man kan diskutere om de tests der findes, er gode nok til at kunne give et entydigt svar. Findes intelligens overhovedet?

Men kan man påstå, at alle mennesker er lige intelligente, hvorfor en IQ test er overflødig, men i den situation hvor man ønskede at lave test, hvad kan så bruges, til at måle forskelle i intelligens, hvis ikke IQ test?

Med mindre som sagt, at man tror eller mener, at vi alle er lige sløve eller lige kvikke.