Læsetid: 6 min.

Håbløs fremtidsudsigt sender afghanere på flugt til Europa

Over 200.000 afghanere har sat kursen mod Europa på flugt fra fremrykkende militser, fattigdom og falmende fremtidshåb. Men spørgsmålet er, om de er flygtninge eller migranter
En afghansk far og hans datter bliver registreret på et center i den sydtyske by Passau. Alene i september måned søgte mere end 38.000 afghanere asyl i Europa. En stor del af de afghanske flygtninge vælger dog at søge asyl i Tyrkiet, som er mere populært på grund landets islamiske identitet og sit store afghanske migrantsamfund
9. november 2015

Hver dag forlader mere end tusind afghanere deres land i håbet om en bedre fremtid. De fleste er unge mænd mellem 15 og 20 år, men også mange endnu yngre, sendt af sted af deres familier, der håber, at de får lov at blive i det forjættede Europa og får en uddannelse og et arbejde, der kan bidrage til at forsørge familien derhjemme.

For de europæiske lande bliver det en kæmpeopgave at vurdere, om de mere end 200.000 afghanere, som ventes at søge asyl i år, er flygtninge i gængs forstand eller migranter, der blot er flygtet fra fattigdom og manglende fremtidsudsigter.

Flere lande står på spring for at lave tilbagesendelsesaftaler med den afghanske regering, men hjemsendelser af migranter uden asylmotiv er en kontroversiel sag i de fleste lande, for hvor sikkert er Afghanistan egentligt, et år efter de internationale styrker har trukket sig ud af landet.

Taleban vinder frem

Taleban og allierede har til fulde forstået at udnytte den afghanske hærs svagheder, og sat alt ind på at erobre så meget territorium som muligt, inden vinteren sætter ind. Som det fremgår af et kort, som den amerikanske tænketank Long War Journal har sammensat, har Taleban været i stand til at angribe de afghanske sikkerhedsstyrker i rigtig mange af landets 34 provinser og også i stand til – i kortere eller længere tid – at erobre kontrollen med flere afsidesliggende distrikter.

Derudover har flere andre militser, bl.a. det frygtede Haqqani-netværk, der huserer i de østlige provinser Nangahar, Paktia, Paktika og Khost samt omkring 2000 tilhængere af Islamisk Stat blander sig i kampene.

Afghanerne har skam også hørt Angela Merkel sige, Tyskland er klar til at tage imod en million flygtninge i år.
Conrad Schetter, Freds- og Konfliktforskningsinstituttet Bonn International Center for Conversation

»Det er ingen tvivl om, at sikkerheden er blevet forværret det seneste år,« siger professor Arne Strand fra det anerkendte Christian Michelsen Institute i Oslo. »I 2014 var antallet af civile, som blev dræbt i konflikten mellem Taleban og den afghanske regering det højeste siden 2001 og det ser ud til, at antallet af civile tab bliver endnu højere i år,« siger han.Ifølge FN’s Afghanistan-kontor UNAMA blev mindst 3.699 civile dræbt som følge af konflikten i 2014 og mindst 6,849 såret. I første halvår af 2015 talte UNAMA 1.592 dræbte og 3.329 sårede, langt størstedelen som følge af Talebans selvmords- og vejsidebomber.

Afghanistan-ekspert Conrad Schetter fra freds- og konfliktforskningsinstituttet Bonn International Center for Conversion deler Arne Strands vurdering af sikkerheden.

»Taleban og deres allierede vinder frem dag for dag,« siger han. »At de for nylig erobrede provinshovedstaden i Kunduz chokerede også mange afghanere, der føler, at sikkerheden er blevet markant ringere det seneste år.«

Flygter fra fattigdom

Det er imidlertid ikke kun Talebans fremmarch, der sender afghanerne af sted mod Europa, understreger de to Afghanistan-eksperter, der følger situationen tæt. Efter de internationale styrker har forladt landet, er donorbistanden også faldet, og det har bremset den økonomiske vækst, som Afghanistan ellers har oplevet siden 2001. I 2012 lå den årlige økonomiske vækst på imponerende 14 procent, men allerede i 2013 faldt den til 3,7 procent og i 2014 til 1,5 procent.

Antallet af afghanske asylansøgere i 2015:

Simone Vidriksen/iBureauet

Mange iagttagere forventer, at økonomien i år vil stagnere yderligere på grund af manglende investeringslyst og manglende købekraft hos en befolkning, hvis gennemsnits-indkomst på 13.000 kr. hører til de laveste i verden.

»Den økonomiske krise i Afghanistan er den anden store faktor, som sender folk på flugt mod Europa,« siger Arne Strand. »Det er en overlevelsesstrategi, som afghanerne har historisk tradition for at bruge,« siger han og henviser til, at millioner af afghanere gennem årene har arbejdet i nabolandene Iran og Pakistan for at tjene penge.

Det er især de unge afghanere, der har meget svært ved at finde job i Afghanistan. Den officielle arbejdsløshed bland unge er langt over 50 procent og med en befolkning, der vokser eksplosivt, ser fremtiden for mange unge afghanere temmelig håbløs ud, understeger de to eksperter.

Europas dør står åben

Den tredje faktor, som siden juli har fået mellem 20.000 og 40.000 unge afghanere til at forlade landet hver eneste måned er opfattelsen af, at Europas mure er væltet, og det er lettere end nogensinde at få opholdstilladelse, især hvis man er under 18 år.

Derfor vælger mange afghanske familier ifølge Arne Strand at sende en søn af sted mod Europa.

»Som oftest sender man ikke den ældste søn, for han er traditionelt set den, der er udset til at overtage opgaven som familiens overhoved og forsørger, hvis faderen går bort eller bliver syg.

»Desuden ved afghanerne udmærket, at uledsagede asylbørn har væsentlig større chance for at få opholdstilladelse. Derfor sender de typisk en søn, som er under 18,« siger han. »Deres håb er typisk, at i hvert fald et af deres børn får en ordentlig uddannelse uden for Afghanistan, så han kan vende hjem og forsørge familien eller sende penge hjem,« siger Arne Strand.

Uddannelse til børnene er i det hele taget alfa og omega for mange afghanske forældre, og derfor er de parate til at sende selv unge drenge af sted, mener Arne Strand, der også fortæller, at asylruten gennem Iran er blevet væsentlig mere sikker de seneste år, så forældrene godt tør sende drengene af sted, selv om rejsen til Europa er mere end 4.000 kilometer lang.

Talebans fremmarch i Afghanistan:

Simone Vidriksen/iBureauet

Conrad Schetter bekræfter, at mange afghanere betragter døren til Europa som åben nu.

»Afghanerne har skam også hørt Angela Merkel sige, at Tyskland er klar til at tage imod en million flygtninge i år,« siger han og betegner den tyske kanslers tale som et vendepunkt for mange af dem, der har gået med tanker om at sende en søn til Europa.

Ud over de mange uledsagende flygtningebørn, som kommer fra især de afghanske storbyer, har en større mængde illegale afghanske indvandrere, som i en årrække har opholdt sig i Grækenland, Spanien og Frankrig også benyttet chancen til at søge asyl og på den måde forsøge at få opholds- og arbejdstilladelse i Europa, vurderer de to eksperter.

Flygtninge eller migranter

Hvor stor en del af de omkring 200.000 afghanere, som ventes at søge asyl i Europa inden nytår, der reelt er flygtninge, tør hverken Arne Strand eller Conrad Schetter gætte på. For det afhænger helt af, hvordan de enkelte europæiske lande vælger at vurderes deres asylsager. I Tyskland lægger regeringen op til at give de afghanere, der kommer fra områder under Taleban-kontrol eller områder, hvor der har været længerevarende kampe, asyl, mens resten skal sendes tilbage til Kabul eller andre større byer.

De to eksperter er enige om, at det for mange af de afghanere, som kommer til Europa i øjeblikket, vil være vanskeligt at bevise, at de er personligt eller kollektivt forfulgte, f.eks. på grund deres etniske eller religiøse baggrund.

»Det bliver en meget svær afvejning for de europæiske lande, der skal afgøre, hvilke dele af Afghanistan som eventuelt er sikker nok til at sende folk hjem igen,« siger Conrad Schetter. Ifølge ham har mange europæiske lande, ikke mindst Tyskland, der har haft store militære styrker i Afghanistan efter 2001, dårlig samvittighed over at have forladt landet uden at være sikre på, at den afghanske hær selv kan klare sikkerheden. Derfor vil bl.a. Tyskland ifølge Conrad Schetter være mere tilbøjelig til at give afghanere opholdstilladelse end asylansøgere fra andre lande.

Arne Strand peger også på, at sikkerhedsspørgsmålet kan vise sig meget vanskeligt at vurdere, fordi situationen i Afghanistan er så flydende.

»Det skifter fra uge til uge, hvilke områder der er sikre. Det kan derfor sagtens være, at et område, som var sikkert på udrejsetidspunktet, er usikkert i dag – eller omvendt,« siger han.

Alene af den grund vurderer de to eksperter, at mange af de afghanere, der kommer til Europa i dag, også ender med at blive.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Jørgen Wassmann
Pia Qu og Jørgen Wassmann anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis "Håbløs fremtidsudsigt" skal være med til at dække over definitionen af en flygtning ifølge diverse konventioner kan EU forvente, at blive løbet total over enden af flere 100 millioner "flygtninge" de kommende år.

Lasse Reinhold, Arne Hornborg og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar

Jamen hvis det er guds mening, at alle folkeslag skal blandes og vandre sammen i spiral-gang op af Sinai bjerget, løfte vores fortvivlede arme og hidkalde Noah's ark - Så er der måske en årsag til at USA kaldes for 'guds eget land', de har ihvertfald gjort sit til at kroppene og sjælene er sat i bevægelse.
Klimafornægterne undsiger sig havenes stigning, atombomberne flyder igen i en strid strøm ind i central europa - og et navngiven russisk atomskib, skal nu være genstand for en virtuel atom katastrofe øvelse i København - samtidig med at USA erklærer Rusland og Kina for værste trussel for 'verdens ordenen'. Nu kan vi jo ikke alle komme med - det vil de 31 ministerier omkring atom øvelsen nok også komme frem til. Skulle jeg pege på et par eklatante 'overlevere' til at repræsentere menneskeracen kunne det måske være HTS og Løkke - de skal jo heller ikke så langt, da Noah's Ark vist stadigvæk er på besøg i Randers havn.

Vi har hidtil i den almindelige bevidsthed formået at gøre vores humanisme og empati selektiv: de der forudser kommende forfærdelige forhold og flygter FØR bomberne falder rubriceres som bekvemmelighedsflygtninge mens de der ved et tilfælde HAR oplevet en bombe i naboens hus opfattes som personligt forfulgte. Det er en praktisk skelnen som alibi for at begrænse optagelsen for nogle og deres efterkommere, men er den moralsk forsvarlig- også når begrundelsen bliver klimaforandringer, overbefolkning, menneskerettigheder generelt osv
Man må måske gå over til alene at basere sin imødekommenhed på hvad dette land, Danmark kan absorbere uanset begrundelse som mere realistisk. Det kræver formentlig ændring af både internationale konventioner og national lovgivning som ikke er relevante i dagens helt nye situation som ikke bare er krusninger på overfladen men en helt ny ball game.

Omfattende juridiske og politiske forskerundersøgelser af definitionen af forskellen og i det hele taget ordene flygtning og migrant er molboernes svar til mennesker der søger en menneskelig tilværelse.

Bare alene i sidste uge er ca. 11.000 flygtninge rejst ind i Danmark - Ca. 56.000 siden d. 6. september 2015. Det skønnes at yderligere 3.000.000 flygtninge er umiddelbar på vej til EU - Som en god start så at sige.

For Danmark bliver det først rigtig interessant, når Sverige lukker deres grænser forståelig nok. Alene den økonomiske byrde og konsekvens af 190.000 flygtning vil fra 2016 og så langt øjet rækker koste det svenske samfund 60.000.000.000 Dkr. årligt - Et beløb, som ikke "bare" er penge.

...Oven i det kommer så en mere eller mindre uundgåelig familiesammenføring.

Tak er kun et fattigt ord, Tommy

Hvor er det godt, at der er sådan nogle som dig, der kan sætte molboerne på plads. Det er beundringsværdigt, at du står fast på, at vi ikke skal lade os distrahere af noget så skørt og latterligt som forskerundersøgelser.