Læsetid: 6 min.

De humanitære stormagter er tæt på sammenbrud

De lande, der tager allerflest flygtninge, er ved at segne under opgaven med at skaffe overnatning til de tusindvis, der dagligt ankommer. Der er samtidig massiv usikkerhed, om Sveriges og Tysklands åbne politiske kurs kan fortsætte
På billedet ses en flok uledsagede flygtningebørn, der er indkvarteret i den svenske by Trelleborg. Knap 130.000 flygtninge er allerede kommet til Sverige i år. Mange vælger at rejse uden om Danmark ved at tage færgen fra Rostock til Trelleborg.

Joachim Adrian

11. november 2015

Alene i søndags ankom der i havnebyen Piræus ved Athen op mod 10.000 flygtninge, og dagen efter kom der over 11.000. »Det er ny rekord,« sagde en tysk medhjælper ved grænsen mellem Grækenland og Makedonien. Langt de fleste satte straks kursen mod Tyskland eller Sverige, og dén tur nordpå tager typisk en uge. Fordi strømmen af flygtninge er nogenlunde konstant, modtager Tyskland dagligt omkring 10.000 nye flygtninge, hvoraf knap en femtedel på egen hånd rejser videre mod Sverige.

I mandags ankom 2.160 flygtninge til Sverige, også en ny rekord, og der er intet, der tyder på, at antallet vil falde i den kommende uge, oplyser Migrationsverket. Den svenske regering slår nu alarm og advarer om ikke længere at kunne skaffe boliger til flere, ud over de knap 130.000 personer, der allerede er kommet i år. Sverige har i år optaget mere end hver syvende flygtning i EU, på trods af at landets befolkning samlet set udgør én ud af 50 borgere inden for hele EU.

Læs også: Flygtninge presser overgangslandes økonomier

Derfor har Sverige spurgt de øvrige EU-lande, om landet fremover kan sende flygtninge videre gennem det fælles EU-omfordelingsprogram, der ellers er målrettet flygtninge fra Grækenland og Italien, men hvor kun et fåtal af de planlagte 160.000 foreløbig er blevet omfordelt. Ansøgningen er afsendt, men der kunne ikke opnås enighed om at inkludere Sverige på mandagens møde i kredsen af EU-indenrigsministre.

Sverige har også bedt om økonomisk hjælp fra EU til at tackle udfordringerne, hvilket den svenske justitsminister, Morgan Johansson, regner med er inden for rækkevidde. Sverige skal i år afholde udgifter til flygtninge for op mod 60 mia. kroner, og det anslås, at kommuneskatten vil stige med to procent.

Omvejen over Rostock

Imens er der fortsat tusinder af flygtninge, der gerne vil til Sverige, men som vælger ikke at tage turen gennem Danmark. Mange af dem er i disse dage strandet i den tyske havneby Rostock, for dagligt er der kun op mod 400 billetter til salg, så ventetiden er nu oppe på fire til fem dage for at komme til den svenske by Trelleborg syd for Malmø. Det har gjort, at der på kort tid er opstået 11 nødasylcentre i den tyske havneby, hvor man siden september har set over 31.000 flygtninge tage turen direkte til Sverige. Står det til den borgerlige opposition i Sverige, bør landet dog fremover sende flygtningene direkte tilbage til Danmark, Tyskland eller andre EU-lande, hvis de allerede er blevet registreret dér.

Læs også: Tyskland indfører særlige modtagecentre

»Hvis vi ikke gør noget, så får vi en form for kollaps af systemet,« siger partiformand Anna Kinberg Batra fra det største oppositionsparti, Moderatarna, til Svenska Dagbladet. Selv om den svenske regering er på hælene, vil en bølge af tilbagesendelser dog sætte gang i en dominoeffekt, advarer den svenske justitsminister, Morgan Johansson.

»Skulle vi lukke grænsen til Danmark, kan det få den effekt, at Danmark lukker mod Tyskland, Tyskland mod Østrig og Østrig mod Ungarn. Og så – en, to, tre – har vi en situation, hvor Schengen-systemet bryder sammen. Desuden vil det presse flygtningene til at blive i de Balkanlande, der allerede er ustabile. Man må tænke sig vældigt godt om,« siger den svenske justitsminister til Svenska Dagbladet. Situationen i Sverige har nu bevirket, at den svenske hær siden i mandags har bidraget med at organisere flygtningestrømmen, hvilket også det svenske civilforsvar i de seneste uger har været engageret i.

Selv om regeringen har svært ved at dække de umiddelbare behov, bliver opgaven med selve integrationen dog også massiv, advarer Enar Bostedt, en af Sveriges mest erfarne advokater i asylret, over for The Guardian: »Hvordan skal de få adgang til læger og skoler, og hvordan skal flygtningene lære svensk? Det er et helt andet tema, som ingen har haft tid til at gøre noget ved.«

Tysk regeringssplid

I Tyskland er der kommet et voldsomt pres på kansler Merkels politik om åbne grænser, idet en af hendes egne topministre, indenrigsminister Thomas de Maizière, har udfordret sin chef ved at kræve nye klare begrænsninger. Han går ind for, at man kun skal kunne søge om midlertidigt asyl i ét år, frem for det ophold på tre år, man i dag er sikret som krigsflygtning. Samme minister går ind for langt mere restriktive regler for familiesammenføringer, hvilket skal forhindre mange syrere eller afghanere i at lade deres familie følge efter, når de selv har opnået asyl. Det står i temmelig stærk kontrast til, hvad koalitionspartneren SPD kan være med til. Selv om de Maizière først trak sine udtalelser tilbage, valgte finansminister Wolfgang Schäuble efterfølgende at bakke de Maizière op.

Læs også: De åbne grænsers endeligt

Kansler Angela Merkel har derimod valgt ikke at kommentere kravene fra hendes topministre direkte.

I en kommentar i Der Spiegel Online lyder det, »at en kansler uden kontrol er en kansler i krise. Men Merkels problem er ikke de fremmede, men hendes venner, indenrigsministeren og finansministeren, der forsøger at snigløbe kansleren ved at udfordre hendes hidtidige linje«.

Ifølge politiske kommentatorer kan Angela Merkels politik om åbne grænser snart være talte, fordi antallet af nye flygtninge er så højt, at de tyske kommuner og delstater får svært ved at følge med. Derfor kan de Maiziéres udtalelser være en del af en ny retning for Angela Merkels flygtningepolitik, selv om kansleren fortsat nægter at sætte en øvre grænse for, hvor mange flygtninge Tyskland kan optage.

Antallet af familiesammenføringer er umiddelbart en af de få politiske håndtag, der kan drejes på. Det har udløst en debat, hvor der tales om op mod syv millioner mennesker, hvis alle flygtninge får deres nærmeste familie med til Tyskland. Det er dog temmelig spekulative tal, lyder det fra de tyske asylmyndigheder. Umiddelbart kan ægtefæller, børn og forældre til uledsagede flygtningebørn søge om familiesammenføringer.

Angela Merkel holder fast i, at det kun er fælleseuropæiske løsninger, der for alvor kan stoppe flygtningestrømmene. »Det er ikke kun styringen af grænserne, der ikke virker, men det gør den interne solidaritet i Europa heller ikke. Det eneste, der kan løse krisen, er at sikre en fair fordeling af flygtninge inden for Europa.«

Tyrkiet sidder med nøglen

Det er også tysk politik, at EU bør indgå en aftale med Tyrkiet. Derfor rejste næstformand for EU-Kommissionen Frans Timmermans i går til Ankara for at mødes den tyrkiske regering. I princippet kan Grækenland allerede i dag sende flygtninge tilbage til Tyrkiet, men aftalen håndhæves ikke. Det har også rod i, at EU og Tyrkiet er uenige om, hvor massiv hjælpen skal være til de flygtninge, der allerede befinder sig i Tyrkiet. En aftale strandede for nogle uger siden.

»Det store spørgsmål er, om Tyrkiet er parat til at tage de flygtninge tilbage, der allerede er nået over til de græske øer, hvilket de for tiden ikke er parate til,« siger Gerald Knaus fra tænketanken Europäische Stabilitetsinitiative (ESI), der har underafdelinger i Berlin, Istanbul og Bruxelles. Ifølge lederen af ESI er det afgørende, hvordan man kan overtale Tyrkiet til at bidrage til at styre flygtningestrømmen.

»Vi er overbeviste om, at den eneste vej frem er, at de største modtagerlande som Tyskland, Sverige og Østrig skal forpligte sig til at lade flygtninge ankomme direkte fra Tyrkiet med fly. Vi forestiller os, at man skal tage f.eks. en halv million mennesker hen over et år. For alene i de seneste par måneder er der kommet en halv million. Uden en plan sker tilstrømningen fortsat ukontrolleret, hvilket kan ende med flere flygtninge end den halve million, vi kan forestille os for Tyskland alene,« lyder vurderingen fra Gerald Knaus.

»Modsat skal Tyrkiet tage alle flygtninge retur fra de græske øer. Det vil ødelægge menneskesmuglernes forretning, og vi vil heller ikke længere opleve denne folkevandring i det vestlige Balkan, ligesom opførslen af nye grænsehegn også vil stoppe.«

Samtidig bør Tyrkiet sørge for bedre vilkår for de flygtninge, der allerede er i landet med mulighed for at få arbejdstilladelser samt skolegang til børnene, således at flygtningene kan få sig en hverdag og et fremtidsperspektiv.

»Det vil sende et signal til det flertal, der vil blive i Tyrkiet, at de kan opbygge en fremtid og ikke sidde med hænderne i skødet og til sidst ende med at tage til Europa.«

Gerald Knaus mener, at en sådan plan burde komme fra Merkel selv, for hun er den eneste, der for alvor har indset, at man ikke løser flygtningekrisen ved at bygge grænsehegn.

»En sådan aftale med Tyrkiet kunne passende komme til at hedde Merkel-planen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • kjeld jensen
  • Marianne Mitchell
kjeld jensen og Marianne Mitchell anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

»Skulle vi lukke grænsen til Danmark, kan det få den effekt, at Danmark lukker mod Tyskland, Tyskland mod Østrig og Østrig mod Ungarn. Og så – en, to, tre – har vi en situation, hvor Schengen-systemet bryder sammen. Desuden vil det presse flygtningene til at blive i de Balkanlande, der allerede er ustabile. Man må tænke sig vældigt godt om,«
Morgan Johansson, svensk justitsminister

Man kan kun beundre Morgan Johansson for at holde hovedet koldt i en vanskelig situation.

Det er helt umuligt ikke at sammenligne med den danske indsats, der blot går ud på at få lodset flygtningene videre til Sverige.

Det sætter i dan grad den danske afstemning d. 3.12 i relief.

Vi må stemme NEJ d. 3.12 - og lade Retsforbeholdet stå i al sin afskyelighed som skamstøtte over Holger K. Nielsen og dansk selvfedme.

kjeld jensen, Tommy Jensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wassmann

Selvfølgelig skal vi ikke stemme nej - sådan noget pjat !
Medmindre man tror Danmark er en ø, hvor man helt selv bestemmer.
Og så naiv håber jeg ikke DK er - men bevares, jeg frygter det da !

Man kan muligvis ikke forhindre den slags afstemninger i at blive afholdt af håbefulde med magt dertil, men, emnet ufortalt, så skal man stemme nej til afstemninger om at afskaffe tilsvarende afstemninger.
Det siger ligesom demokrati-teknisk sig selv.

@Jørgen Wassmann

Man skal da stemme nej, hvis man vil have en smule selvbestemmelse i DK. EU projektet er neoliberalistisk og når først vi er indlemmet, så er det slut med at føre velfærdspolitik.

At stemme nej d 3.12 har intet med flygtninge at gøre. EU kan jo åbenbart ikke gennemføre en solidarisk løsning - og flygtningene komme jo alligevel uanset al planlægning - og nu måske også fra Sverige !!

Janus Agerbo, jeg er helt enig i at dette må holdes enkelt - og at historien taler sit helt tydelige sprog: Mere EU betyder mindre demokrati - og mere teknokrati. Det er udelukkende sløring at beflitte sig med pseudoargumenter om en europæisk forretningsunions angivelige nødvendighed mhp. at håndtere europæiske anliggender på socialt hensynsfulde, bæredygtige og fredsskabende måder - det kræver reelle folkedemokratier at nå til et sådant stade. Og dermed repræsenterer EU et historisk tilbageslag; kapitalens svar på de velfærdsdemokratier som var under fremvækst i flere europæiske lande op gennem 1950'erne, 60'erne og 70'erne.

Per Torbensen, Claus Petersen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Bevares Jørgen Wassmann, du kender formentligt ikke i al din 'naivitet' til det juridiske begreb jus cogens, hilsen - en nej siger!

Michael Borregaard

Så må Nato-landene og i særdeleshed våbenindustrien jo til lommerne, det er hovedsagligt dem som skaber flygtningestrømmene samt har en perfid målsætning om at dets medlemslande skal bruge to procent af BNP på forsvaret…!

Carsten Mortensen, kjeld jensen, Colin Bradley og Peter Jensen anbefalede denne kommentar

Forklar mig lige, Michael Borregaard, hvordan Nato-landene har skabt flygtningestrømmene ud af Syrien? Var det Nato-landene, der indsatte Assad-dynastiet i 1970? Var det Nato-landene, der foranstaltede det folkelige oprør mod selvsamme dynasti i foråret 2011. Var det Nato-landene, der, med vanlige ondsindede intentioner, manipulerede Bashar Al-Assad til at slå hårdt ned på de folkelige protester mod årtiers kontrol og undertrykkelse? Var det Nato-landene, der satte Syriens forskellige befolkningsgrupper op imod hinanden i et ondsindet forsøg på at nå sine egne, obskure mål? Ja, jeg spørger bare, for du besidder åbenbart en indsigt, der er gået mig fuldstændig forbi.

Preben Haagensen, odd bjertnes, Jakob Bonde og Bent Hansen anbefalede denne kommentar

René Aarestrup, et perspektiv kunne være følgende:

NATO-landene har hovedsageligt skabt flygtningestrømmene, primært via disse landes våbenhandler, alliancer, træning af hvad de i egen baghave ville kalde terrorister samt faktiske militære tilstedeværelse i regionen - foruden de aktioner som er i gang i Syrien ... som dels kan virke optrappende, dels fastholdende, på krigshandlinger. Det er også i vid udstrækning NATO-lande, som har fastholdt en iht. FN-pagten ulovlig politisk begæring om Assads betingelsesløse afgang, uden skelen til hvad den syriske befolkning måtte mene om spørgsmålet - hvilket, også efter de militante oprøreres eget udsagn, har virket motiverende for fortsatte krigshandlinger (man er jo politisk imbecil, hvis man forestiller sig at Assad frivilligt overgiver sig - hvormed evt. nonimbecile beslutningstagere ved at man vælger langvarig krig ved at støtte et væbnet oprør). Der er desuden mange NATO-lande, som indgår i handels- og toldunioner, der de facto fastholder bl.a. Mellemøsten i fattigdom, foruden at afvise FN-resolutioner om åbne og frie genforhandlinger af de svært problematiske landegrænser, som blev optrukket af de gamle kolonimagter - begge forhold, som bidrager til konfliktudvikling og bekvem, nyttig idioti. Og dermed også provokerer flygtningestrømme.

Naturligvis er et autokrati ikke forsvarligt eller socialt ønskeligt - og man må gerne på det personlige plan kaste op over Assad, hvis det står til mig ... men det er helt sikkert at langt de fleste syrere havde foretrukket en langsom og ikke-voldelig proces mod forandringer af det syriske samfund, fremfor denne veritable voldtægt som sender alle almindelige mennesker fra hus, hjem og helbred. Og NATO kunne adskillige gange have vist respekt for FN-pagten og tilbudt syrerne hjælp mod IS, hvis man reelt ville skabe fred - mens Assad på ingen måde har ønsket sig et sådant ragnarok, som udsætter hans politiske herredømme for væsentlige trusler.

@Peter Jensen
Det kan nemt udvikle sig til en meget lang, relativistisk diskussion - en diskussion om årsager og virkninger. Du svarer ikke konkret på nogle af de spørgsmål, jeg stiller, ligesom jeg vil anfægte din udokumenterede påstand om at det folkelige syriske oprør var næret af Nato-lande og terrorister. Dit synspunkt om at Assad skulle have været behandlet med fløjlshandsker fordi han nyder bred, folkelig opbakning blandt syrerne forekommer ikke blot kynisk, men også komisk. Og så hiver du den gamle traver om våbenindustrien med ind i billedet. Våbenindustri er et internationalt fænomen, som ikke er begrænset til Nato-lande. I den forbindelse er det værd at notere sig, at Baath-partiet har haft lange og nære relationer til Sovjetunionen/Rusland, så hovedparten af de våben, der bliver brugt i blodsudgydelserne er faktisk produceret hos vores store nabo mod øst. Jeg postulerer ikke, at Nato-landene ikke har en finger med i spillet - det ville være naivt i en kompleks verden af interesser og interessemodsætninger - men jeg anfægter det stereotype synspunkt om at Nato-landene har et hovedansvar for den syriske tragedie.