Læsetid: 5 min.

Hvem gider blive i Grækenland?

Grækenland er gået i gang med at rede senge op til de 50.000 flygtninge, man ifølge EU’s handlingsplan skal kunne huse. Men hvis planen skal virke, kræver det, at de ankomne flygtninge også bliver i Grækenland, indtil de bliver omfordelt. Svaret kan blive lukkede flygtningelejre
2. november 2015

De forladte olympiske sportsanlæg i Athen har fået nye brugere. Adskillige er allerede taget i brug som asylmodtagelser, senest en taekwondohal med plads til 700 personer, og flere anlæg ventes at følge som led i en ny EU-handlingsplan, der søndag for en uge siden blev vedtaget blandt kredsen af 13 lande på den såkaldte Vestbalkan-rute.

Aftalen går på 50.000 nye sengepladser og ligger i forlængelse af EU’s omfordelingsprogram, der kun kan komme til at fungere efter hensigten, hvis flygtningene kan tage ophold i landene. Hidtil har færre end 10.000 af de knap 500.000 ankomne flygtninge i år dog valgt at blive i Grækenland og søge asyl. Landets ry blandt flygtningene er fortsat ringe.

Kenneth Brant Hansen fra hjælpeorganisationen Faros i Athen hjælper uledsagede børn og unge, der strander i Athen. Han er overrasket over, hvor godt det er lykkedes den græske regering at etablere nye faciliteter trods det i forvejen meget sparsomme asylsystem.

»Den græske regering har måske ikke tidligere været så effektive, men man må give dem, at de inden for et par uger i august fik oprettet et center til 700 mennesker. Og der er faktisk rigtig gode forhold, efter hvad jeg har kunnet iagttage,« fortæller Kenneth Brant Hansen.

Han har erfaret, at Athen skal huse yderligere to store flygtningecentre med plads til i alt 20.000 personer, oprettet med midler fra EU. Detaljerne skal først nu arbejdes på plads, men ifølge Der Spiegel vil man inddrage det olympiske cykelstadion i Athen.

Også en række af de græske øer samt den næststørste græske by, Thessaloniki, får sammenlagt i alt 14.000 nye permanente sengepladser. Lejligheder og hoteller skal indgå, således at boligudlejere potentielt vil kunne tjene penge på at huse flygtninge.

Spørgsmålet er dog, om der også er et reelt behov for at oprette de i alt 50.000 pladser, hvis flygtningene rejser videre i det hidtidige omfang, siger Kenneth Brant Hansen.

»Lige nu er det spørgsmålet, hvem det er, der skal omfordeles. For der er jo ikke nogen tilbage her, der kan omfordeles. De er jo forsvundet allerede, for det gør langt de fleste flygtninge allerede inden for et døgn eller to, efter at de er kommet til Athen. Så dem, der kommer inden for de næste to år, skal overbevises om at blive her i Grækenland. Det bliver dog temmelig svært.«

Detentionslejre

Judith Sunderland fra Human Rights Watch har sagt til Wall Street Journal, at »hvis det bliver åbne centre, så er det mest sandsynlige, at de vil fortsætte deres rejse«.

Der er dog også krav om, at Grækenland skal kunne tilbageholde økonomiske flygtninge i særlige lukkede lejre, efter at denne gruppe er blevet skilt fra de humanitære flygtninge. Som led i EU-aftalen skal især afghanske og pakistanske flygtninge sendes retur mod deres vilje. Denne del af EU-aftalen går lodret imod den nuværende græske regerings politik om netop at lukke alle former for detentionslejre, som den forrige regering indførte.

»Det kan give anledning til konflikter,« forudser Kenneth Brant Hansen.

Unge flygtninge i nødcenter

Selv om de fleste flygtninge hurtigt forlader Grækenland, bliver nogle af dem i Athen, fordi de er syge, eller er løbet tør for penge. Som afghanske Ali, der står sammen med nogle kammerater i nærheden af Victoria-pladsen i det centrale Athen.

»Vi bor her ved parken eller på gaden, vi har ikke noget sted at sove,« fortæller Ali, der har været en måneds tid i Athen. Han har ikke de omkring 300 euro, det koster at tage turen fra Grækenland til f.eks. Tyskland, og det er sådan én som Ali, som organisationen Faros vil forsøge at hjælpe endnu bedre fremover.

»Flygtningekrisen har udløst nye donationer,« fortæller Kenneth Brant Hansen, der viser Faros’ nye lokaler frem i et hus tæt på Victoria-parken, hvor mange af de unge fra Afghanistan, der typisk strander i Athen, opholder sig. Håndværkere har sat en herskabslejlighed med storslået stuk i fin stand. Om kort tid åbner et større aktivitetscenter end det, som Faros i forvejen har. I det nye center vil de unge også kunne overnatte.

»Vi får realiseret vores store drøm om selv at starte et lille center for det, man kalder emergency beds. For når vi finder de unge flygtninge på gaden, og de ikke har et sted at sove, kan det tage op til en uge at finde et permanent sted, fordi der bl.a. kræves lægetest. De har brug for et sted at sove med det samme, ellers bliver de på gaden.«

Hos Faros har man tidligere haft en fast gruppe af unge, der er blevet i Athen, hvor man spillede fodbold med dem, og lærte dem græsk, engelsk og tysk. Men ud af en gruppe på omkring 40 i foråret, er der kun to tilbage. Resten rejste hen over sommeren, fordi det blev meget nemmere.

Mindreårige fejlregistreres

Den store gruppe for tiden er afghanske drenge på typisk 15 til 17 år, der registreres på øerne Lesbos eller Kos. Selve registreringen skal ifølge EU også strammes op, især med EU-fælles teknik som scannere til at tage fingeraftryk, der nemmere kan udveksles med øvrige landes myndigheder.

»Mange er registreret med en forkert alder. Og det er dem selv, der har angivet den forkert, for fortæller de deres rigtige alder, skal de blive på øerne i op til 20 dage, for at gennemgå en række processer. Det vil de ikke. Fortæller de, at de i stedet er 20 år gamle, så registrerer myndighederne det: De er ligeglade. Du får et papir på, at du skal være ude af landet i løbet af 30 dage. Farvel med dig!« siger Kenneth Brant Hansen.

Han fortæller, at man på én af øerne angav at have seks uledsagede mindreårige, hvilket slet ikke svarede til virkeligheden. Han vil ikke udelukke, at de falske oplysninger om alder senere kan give de unge problemer, når de kommer til andre lande, fordi mindreårige dér nyder en større grad af beskyttelse.

Fordi det primært er syrere og eritreere, der skal omfordeles til de øvrige EU-lande, kan især afghanerne fremover oftere strande i Athen, mener Kenneth Brant Hansen. Han tror, at flygtningestrømmen vil fortsætte et stykke tid endnu. Men at forholdene hurtigt kan ændre sig. »Måske er der markant flere om en måned, hvis grænsen mod Slovenien lukkes, og det bliver dyrere og sværere, fordi det bliver vinter. I den her branche er det virkelig sådan, at det ændrer sig fra uge til uge, hvad der er af tilbud og faciliteter, hvem der kommer, hvordan de kommer, og hvor hurtigt de rejser videre. Det er blevet mere og mere uforudsigeligt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu