Læsetid: 4 min.

Hvorfor er Belgien EU’s terrorrede nummer ét?

En kombination af fattigdom, diskrimination og laissez faire fra myndighedernes side har gjort Belgien til det land i verden, som har fostret flest hellige krigere pr. indbygger
Fodgængere får kontrolleret deres tasker af belgisk politi og militær. Der har de seneste dage været erklæret undtagelsestilstand i hovedstaden, Bruxelles.

Zhou Lei

24. november 2015

Øl, chokolade og Tintin. Det er nogle af de ting, som Belgien hidtil har været kendt for. Men sådan er det ikke længere. Siden de blodige terrorangreb i Paris har Belgien været centrum for en gigantisk menneskejagt. De seneste dage har Bruxelles været i allerhøjeste alarmberedskab af frygt for et nyt multiangreb a la det franske, der kostede 130 mennesker livet. Foreløbig er 21 mistænkte blevet anholdt, men intet tyder på, at der dermed er kommet styr på det voksende jihadist-problem, som i øjeblikket set ud til især at være Belgiens. Omkring 450 unge belgiere med indvandrerbaggrund er rejst til Syrien og Irak for at kæmpe, især for Islamisk Stat – det største antal pr. indbygger nogetsteds i verden.

Men hvordan er det gået til, at et lille og relativt fredeligt land i hjertet af Europa er blevet Vestens terrorrede nummer ét?

Eksperterne er enige om, at det er en cocktail af forskellige faktorer, der har skabt denne krise. Men en faktor skiller sig ud, understreger den belgiske terrorekspert, professor Rik Coolsaet fra Universitetet i Ghent. Og det er den massive følelse af ikke at høre til, som man møder i de fattige belgiske indvandrerghettoer i Bruxelles, Antwerpen og Vilvorde. Med en arbejdsløshed på den forkerte side af 50 procent og deraf følgende fattigdom, lever mange unge indvandrere et liv uden fremtidshåb.

»Der er en massiv stemning af no future blandt rigtig mange unge belgiere med indvandrerbaggrund,« siger Rik Coolsaet.

»De føler ikke, de hører til i Belgien, uanset hvad de gør. Derfor er de lette ofre for bevægelser, der tilbyder et tilhørsforhold, en fremtid, en familie, sådan som f.eks. Islamisk Stat,« siger han. At slutte sig til en militant islamistisk bevægelse er et alternativ til stoffer, simpel kriminalitet eller gadevold, forklarer han. Og dertil får de unge et sæt strikte leveregler, der giver dem en følelse af kontrol over deres eget liv samt løfter om materiel velstand, et hus, en løn, og hvis de er heldige også en kone.

Terrorforsker Magnus Ranstorp fra Forsvarshögskolan i Stockholm mener også, at fremmedgørelse og diskrimination er nogle af hovedforklaringerne på, at så mange belgiske indvandrere har meldt sig under IS’s faner, og at en en forholdsvis stor del af dem nu er involveret i terror.

Frit spil

Men han mener også, at de belgiske myndigheder har gjort alt for lidt gennem årene for at forhindre militante islamistiske organisationer i at radikalisere sårbare og demoraliserede unge. F.eks. har organisationen Sharia4Belgium haft frit spil i mange år.

»Alene den organisation har stået for en fjerdedel af rekrutteringen til hellig krig i Syrien og Irak,« siger han. Derudover har unge militante haft meget let adgang til våben i Belgien, som han beskriver som et centrum for illegal europæisk våbenhandel. Det er desuden kun ganske få år siden, Belgien indførte et forbud mod våbenbesiddelse, og det betyder, at der er utrolig mange, især håndvåben, i omløb blandt almindelige mennesker.

Simone Vidriksen/iBureauet

Flere eksperter peger desuden på, at Saudi-Arabien har spillet en væsentlig rolle i radikaliseringen af mange unge belgiere med indvandrerbaggrund. Et tæt samarbejde mellem Belgien og Saudi-Arabien har gjort det muligt for saudierne at finansiere byggeriet af en meget stor moské i centrum af Bruxelles med dertil hørende prædikanter, der har prædiket den konservative wahabbistiske version af islam.

Magnus Ranstorp understreger, at den saudiske moské ikke har rekrutteret til hellig krig, men forklarer, at de saudiske imamer har givet mange unge det ideologiske grundlag, der har gjort dem modtagelige for f.eks. Islamisk Stats propaganda. Rik Coolsaet mener, at internettet og små rabiate grupper har spillet en større rolle i radikaliseringen end saudierne, for det er primært online, de unge potentielle rekrutter mødes.

Et splittet land

Et tredje problem, som har gjort det svært for Belgien at bekæmpe radikalisering, er landets administrative fragmentering.

Med sin halvt flamske og halvt vallonske befolkning er Belgien et notorisk splittet land. Det betyder, at en stor del af landets myndigheder har svært ved at samarbejde på tværs af sprogbarrierer, og at landet er opdelt i et utal af administrative enheder, som er meget dårlige til at koordinere.

Rik Coolsaet bekræfter, at de mange administrative enheder svækker Belgiens evne til at bekæmpe radikalisering, men han mener, at problemet ofte overdrives.

»Jeg skal være den første til at indrømme, at Belgien er et komplekst og sammen sat land. Og det er også rigtigt, at den administrative fragmentering rammer det forebyggende arbejde,« siger han.

Det er simpelthen svært at få de lokale myndigheder til at samarbejde om at forhindre radikalisering af enkeltpersoner. Men når det kommer til terrorbekæmpelsen, er det ikke her, problemet ligger, understreger han.

»Både på det juridiske, politimæssige og efterretningsmæssige område er det centrale føderale myndigheder, der står for indsatsen. Det er nationale myndigheder, og de er i modsætning til, hvad de fleste tror, meget effektive og professionelle,« siger han.

Rik Coolsaet peger også på, at Belgien har sin egen Aarhus-model i Vilvorde, hvor de lokale myndigheder har haft held med at forebygge, at flere unge belgiere rejser til Syrien og Irak for at kæmpe.

I det hele taget går det den rigtige vej, mener han og peger på, at der sidste år kun var halvt så mange belgiere, som drog i hellig krig i forhold til 2012 og 2013.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ikke det bedste udstillingsvindue for 110% artig unions-konvergering. Som Europas eneste historisk multikulturelle land er denne Belgiens tilgang desangående langt mere forståelig end det gloriepudsende svenske wanna-be, men : Stem Nej - og glem den vej.

Torben Arendal, erik mørk thomsen og Lasse Reinhold anbefalede denne kommentar

»Der er en massiv stemning af no future blandt rigtig mange unge belgiere med indvandrerbaggrund,« siger Rik Coolsaet.

Så hjælper det nok ikke ligefrem at man bliver ved med at fylde op i ghettoerne med nye flygtninge og migranter.

Hvad med om EU indførte et fuldstændigt asylstop i bare ét år for at kommer til bunds i bureaukratiet og se på konkrete løsninger?

Man har ikke længere jobs til egne veludannede unge statsborger og i endnu mindre grad til ufaglærte 2. and 3. generations flygtninge. Hvad er så perspektivet i at modtage endnu flere nye flygtning og migranter, når fremtiden i langt højere grad vil være automatiseret og computerstyret.

Hvad med at stille Saudi Arabien det ultimatum at de enten kan vælge at påtage sig et ansvar for flygningestrømmen som de har forårsaget ved at finansiere IS [1] eller også kan de gøre sig klar til at NATO gør noget ved problemets kilde!

[1] http://www.independent.co.uk/voices/the-evil-empire-of-saudi-arabia-is-t...

Per Torbensen, Jakob Silberbrandt, robert jensen, erik mørk thomsen, Troels Ingvartsen, Lasse Reinhold, Henrik Andersen, Britt Kristensen, Mikkel Madsen, Klaus Bischoff, Dennis Iversen og Anders Barfod anbefalede denne kommentar

@ Peter Madsen

Enig - bortset fra flygtningestoppet. Vi kan ikke nægte at modtage (reelle) flygtninge. Det er nok heller ikke dem, der udgør de største integrationsproblemer, for de vil jo gerne tilbage til deres hjemlande. Det største problem er immigranterne, der gerne vil nyde godt af velfærdsgoderne, men ikke har tænkt sig at ændre kultur. Det kan ikke andet end føre til 'fremmedgørelse' og mangel på 'tilpasning'.

Vivi Rindom, Jakob Silberbrandt, odd bjertnes, Anders Graae, robert jensen, Troels Ingvartsen, Kim Øllgaard, Henrik Andersen, Britt Kristensen, Mikkel Madsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Uenigheden om hvem der skal have Bruxelles er det eneste der holder landet sammen. Belgien ville være blevet splittet op i to nationer for lang tid siden, hvis dette spørgsmål var blevet afgjort en gang for alle. Flanderne påstår at Bruxelles er blevet overtaget af fransktalende og derfor tør de ikke risikere en afstemning. Håbløst land.

I øvrigt ...

er Belgien en 'fejlslagen' stat. En stat med så store interne samarbejdsproblemer er en ideel yngleplads for utilpassede. Who cares?

Fattigdom, fremmedgørelse og arbejdsløshed ... midt i det stolte, europæiske hjerte. Symbolsk. Og som Mihail Larsen er inde på omkring Belgien, kan vi tilsvarende anskue EU som en fejlslagen union - givet bl.a. de store interne samarbejdsproblemer.

Torben Arendal, Carsten Wienholtz, Britt Kristensen, Mikkel Madsen, Carsten Mortensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Hans Kristian Hansen

Også enig. Det giver ikke mening at indføre indvandring uden udsigt til arbejde. Det strider imod al fornuft, også for de indvandrede, der således, og naturligvis udvikler efterfølgende utilfredshed.

Alle bliver utilfredse. Politikernes dilemma er derfor ikke pragmatisk. Det er overvejende følelsesmæssigt, sympatisk ja, men ikke desto mindre strategisk talentløst.

Et land som Danmark, med et indbyggerantal på størrelse med en by, der er ikke flere mennesker i Danmark end i en by, har naturligvis begrænsede ressourcer i henhold til størrelsen.

Men så kommer politikerne med udvidet EU, og dermed med efterfølgende storhedsvanvid, og inden man har set sig om, så har de forvandlet Danmark til en stormagt. Den får ikke for lidt, men ingen slår Sverige i denne storhedsvanvittige selvforståelse. Svenskerne er et lille land med en lille forstand, og nu hænger de på dem ...

Peter Madsen. Jeg kommer jævnligt omkring området ved Nørrebro Station. Jeg bor i nærheden. Hvis en eller anden salafist afkræver mig adgangspas, eller på anden vis generer mig, så pander jeg hovedet ned i maven på ham. Det er heldigvis aldrig sket. Endnu da. Der er ikke tale om samme problemer som i Malmö, bydele i Belgien, Frankrig, England, Italien og så småt også i Tyskland.

Men også en påmindelse til politikerne, især de misforståede kulturradikale EL og RV. I risikerer, hvis i ikke kommer til fornuft, at det her udvikler sig til noget ingen ønsker.

Hverken Radikale Venstre eller Enhedslisten forstår alvoren i det her, ganske som svenskerne har tisset i deres seng uden at opdage det.

Per Torbensen, robert jensen, Peter Madsen, Henrik Andersen, Britt Kristensen og Dennis Iversen anbefalede denne kommentar

Belgien er vel også det land i EU som har flest af EU-byråkrater, -politikere, lobbyister et.c.
Kan her være en sammenheng, mon tro?

Luxembourg har måske flere sådanne i forhold til folketallet, forresten, som er under
en halv million. Men nok færre terrorister, heldigvis.

Politikere og andre magthavere har en tendens til at "tisse i egen rede."
Selv om de forsøger at gå efter personlige fordele og gerne gøre sig populære.
Bruxelles, London, Paris og Berlin har gader og stræde som flyder over af pis. Pis!
Og i Napoli og andre italienske mafiastyrede byer, flyder der over med skræl og lort.

Hans Kristian Hansen

Der er intet, absolut intet, der kan få hverken Radikale Venstre eller Enhedslisten, til at indse en virkelighed de nægter at forstå ...

Hvis det er fakta, så benægter æ fakta. Boicott Fakta!
Er der egentlig noget politisk parti, som virkelig forstår virkeligheden?
Mit indtryk var ellers, at Enhedslistens folk generelt er relativt godt orienterede
i Virkeligheden. Og tildels Radikale Venstre også. Regeringen og DF lever i en
uvirkelig virkelighed, kan det virke som. En illusorisk, utopisk, dystopisk og absurd,
konstrueret Virkelighed (krivelighed). Deres verdensbillede er et luftslot.
Forresten, hvordan går det egentlig med De Grønne i Danmark? Fik de mange
stemmer til det sidste Folketingsvalg?

Steffen Gliese, Peter Hansen og Klaus Bischoff anbefalede denne kommentar

Det er soleklart, at en tilværelse udenfor samfundet ikke ligefrem motivere nogen til at blive i landet og foretage sig noget konstruktivt. Og hvordan skal man egentlig også kunne det, hvis man netop er "udenfor samfundet"?

Altså har samfundet et meget klart ansvar for, at inkludere hele befolkningen, og her har Belgium måske svigtet. Men på denne baggrund kan man jo også spørge sig, hvor klogt den danske flygtningepolitik egentlig er, hvor man netop vil holde nogle flygtninge i passiv uvished i de første 3 år, medens andre ligefrem skal indespærres under fængselslignende forhold.

Det, der nu ses i Europa, hvor unge uden fremtid lader sig lokke af en syg utopi, kan selvfølgelig blive meget værre. For indtil nu er det mest ikke-etniske europæer, der rejser til kalifatet, men der er faktisk også en hel del etnisk europæiske unge uden muslimsk baggrund, der lader sig lokke. Og hvis politikerne ikke snart viser vilje til at rette op på de sociale skævvridninger i Europa, kan man formentlig få sine egne unge tilbage som ganske erfarne våbenføre samfundsbekæmpere, der vil bruge alle voldelige midler for at straffe de samfund, der har svigtet dem.

Og lad os så lige være konkrete omkring Belgium. Man har ved ganske rå og ubehagelige politiære tiltag anhold 16 meget farlige "terrorister". Og man har derefter opretholdt anholdelsen over den ene, som skal undersøges nærmere. Medens resten faktisk er sat på fri fod - og uden nogen form for undskyldning eller forklaring overhovedet. Det kan da godt være, at dette indenrigspolitiske tiltag styrker en svag regering overfor befolknings tvivlende mistillid, - præcis som i Frankrig, men er det virkelig konstruktivt overfor unge, der er i risiko for radikalisering? - Jeg tvivler i hvert fald.

Jens Kofoed, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Martin Madsen, Niels Erik Nielsen, Trond Meiring, Carsten Mortensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Man skal ikke have været i Bruxelles i ret mange timer, for at konstaterer, at byen er for de rige.
Sådan er det også at besøge New York, men selv her, synes jeg, at synet på de fattige er anderledes.
De er, på en eller anden måde "part of the American Dream".
Bruxelles virker bare, på mig, mere glat og mere ligeglad med sine omgivelser.

John Andersen, Carsten Wienholtz, Mikkel Madsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

I en tid hvor italesættelse efterhånden er forklaringen på at mange indvandrere og ikke mindst efterkommere heraf ikke kan finde arbejde og har en elendig skolebaggrund, så kunne man måske også kigge på hvordan indvandrerstaten bliver italesat. Den har set gennem fingre med radikalisering og den har ikke gjort nok for at indvandrerne bliver integrerede. Det er altså det onde samfunds skyld at nordafrikanske/mellemøstlige 2. og 3. generationsindvandrere uden uddannelse klarer sig ad helvede til. Det er staten der er dum, den stat der giver gratis uddannelse og som alligevel ikke kan samle denne indvandrergruppe op. Det er samfundet der har svigtet. Hurra så den ged barberet. Hvorfra ved man at hvis samfundet havde ageret anderledes så ville indvandrerghettoerne have været anderledes tilpassede ? Det er som om at også de indvandrervenlige på forhånd bedømmer de muslimske indvandrere som tikkende bomber, man med nænsomhed skal passe på for ellers detonerer de. Som om at denne befolkningsdel er hjælpeløs og hele tiden skal nurses. Her i monarkiet bliver der igangsat det ene projekt efter det andet som skal hjælpe, understøtte og frelse unge fra ar begå kriminalitet og anden dårligdom, gerne med en tidligere banderelateret småforbryder som mentor. De forstår nemlig de unges problemer meget bedre. Underforstået at det gør det omkringliggende kartoffelædende samfund ikke. Selv om en række af de problemer de unge har angiveligt er næret gennem en sygelig angst for at miste magten over ungerne i familien af frygt for at de skal blive for europæiske, så er det ikke desto mindre det omkringliggende samfund der får skylden hver gang. Holder det aldrig op ? Dog, lad os tro på at de dygtige piger, som griber uddannelsestilbuddene, kan give håb om noget bedre!

Trond Meiring, Kim Øllgaard og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar

Måske skulle man bare holde op med at fokusere så meget på rationalisering og billiggørelse og i stedet sørge for at udnytte de rigelige menneskelige ressourcer til at løse en lang række væsentlige samfundsopgaver optimalt?
Alternativet er at opdrage til at kunne udfylde sit liv meningsfuldt alene og med andre UDEN at behøve at arbejde - sådan vil det blive nødvendigt at indrette samfundet, når automatiseringen og hensigtsmæssiggørelsen af samfundsfunktionerne er blot lidt mere fremskreden.
Det eneste problem i dette er den religiøse følelse, hvormed ejerskab til produktionsvirksomheder omfattes.

Britt Kristensen

Jeg så en udsendelse om nogle muslimske piger. Den ene rejser hvert år til Iran for at fejre eid eller noget i den retning. Hun udtalte, at hun finder det meget svært at være både dansk og muslim. De to identiteter strider åbenbart mod hinanden. Men det vidste vi jo godt. Ikke!

Niels Erik Nielsen

Så længe et arabisk klingende navn (for eksempel) gør det sværere at få et arbejde, finde en bolig, indgå forretningsaftaler, få en bred omgangskreds, komme frem i politik, gøre en god forretning, eller få en ligeværdig stemme i den offentlige debat, så vil det give problemer. Den altovervejende del af denne byrde bæres af de mennesker, det direkte går ud over, men hele samfundet bliver ringere af det.

Mennesker, som udsættes for daglig mikro-diskrimination, og som samtidig oplever mistænkeliggørelse fra politikere, myndigheder, massemedier og dele af befolkningen – alene baseret på deres ydre kendetegn, og ikke hvem de er som mennesker -- har vel ikke andet valg end at bide tænderne sammen og forsøge, så godt man nu kan, at skabe en bedre tilværelse på uretfærdige vilkår. Det, som nu har det halve Europa oppe i det røde felt, kunne meget vel tænkes at være de få brøkdele af en brøkdel af en promille, som ikke stod dette ud, og træf de fatalt forkerte valg.

Dem, der fortsætter med at prædike had og forskellighed i denne situation, tager et alvorligt ansvar på sig -- hvadenten de tilhører majoriteten eller en minoritet.

Jens Peter Hansen, de piger ud omtaler ender som så mange andre med at gå derhjemme i det øjeblik de bliver gift med en af deres "egne". Måske ikke alle sammen, men en meget stor del. Hvad skal man så med en uddannelse.
Problemet er at de få forsmåede, indebrændte og fanatiske muslimer larmer så meget at de overdøver de der reelt ønsker at integrere sig, og lade sig integrere.
Uanset hvordan vi anskuer problemet, så er det et faktum at de "fremmede" er i overrepræsenteret i de kriminelle statistikker over hele linjen.
Deres ynk om at " ingen gider dem", skyldes sørme også det faktum.
tag nu ham klaphatten der vandt en sag over taxafirmaet fordi han ikke ville give en kvindelig chef hånden... det er et knæflad for en forkert ligestilling, men vi tør ikke sige det højt.

Det ligger jo et sted ude imellem os, når vi snakker om resten af verden. Vort højt besungne principper gælder i første omgang for os selv (andre vil i øvrigt ofte ikke have dem), men med andre lande må det ligge ude et sted ude mellem os. Jeg har ikke noget behov for at være bedre end andre lande.... eller værre. Vi skal ikke lade os fange af egne principper når vi kommer ud i den store verden, da de bliver brugt mod os.....bevidst. Vi må insistere på, at de kun gælder os selv, medmindre.....
Vi vil dog i reglen prøve at få relationen i den rigtige retning, men må til enhver tid tage bestik af situationen. Jeg vil ikke have brugt egne principper imod mig selv af lande som ikke har eller vil have styr på befolkningstilvækst, religiøse forhold, styreform, korruption etc. Men vil gerne hjælpe dem med råd. Det første kunne være, at læse alt som Christopher Hitchens har skrevet.....

religionsfrihed går begge veje
Den saudiske konservative wahabbistiske version af islam bygger jo gladelig løs i lande med vore principper, altså bruger dem mod os selv, men tillader ikke det samme selv....tværtimod. Vi må ikke bygge kirker dernede, og hinduer, buddhister etc. ej heller templer.
De har ingen respekt for os. Jeg snakker ikke om moskeer som danske muslimer selv har finansieret, hvis de findes, men finansieret at et totalitært dobbeltstandardstyre er langt over stregen. Lav en lov med tilbagevirkende kraft og luk dem eller lav dem til herberg.

flygtningekonventioner skal kun gælde indenfor kontinenter eller lignende. Er nu ikke sikker, men muligvis gjaldt noget lignende indtil til 1967? Men er ikke sikker. Det ville også tvinge kontinenterne til selv at adressere deres problemer, fordi pt. slipper de af med dem. Gør det til andres problem.
Bare et gæt, men hvis problemerne ophober sig hos dem selv, så er reformivrigheden nok lidt større over tid.

Søren Johannesen

Det lyder mest som om nogen i Beligien ønsker et regimeskifte hen imod det Enevældige styr!
Sjovt nok er Belgien hjemsted for ikke så få "enestående" organisationer:
EU parlamentet, NATO (incl. Gladio B), Bilderberggruppen, Verdens diamant centrum, Massemorderen Kong Leopold (10mio. Congolesere), Massemorder og Pædofil Marc Dutroux .... og nu også en masse IS terrorister ..... men det er jo bare tilfældigheder!

Sascha Olinsson

Jeg har nævnt det før. Lad os nu indføre en dansk universitets uddannelse af præsteskabet indenfor alle de større religioner i DK. Det er på tide at vi får reformationen til at være gældende for alle danskere i dette "Herrens" år 2015!

Understreger vist kun endnu engang, at denne form for terror ikke har meget med Islam or religiøs fanatisme at gøre - men er i bund og grund et socialt og personligt oprør.

De Islamistiske terrorbevægelser stiller sig blot til rådighed og tjener som bekvem kanal for staklernes frustration.
Til ulykke for mange andre.

Men det gør kun terrorbevægelserne selv så meget desto mere dæmoniske

/O