Læsetid: 9 min.

'Du kan ikke forhandle med disse mennesker'

Fredagens terrorangreb vil ikke have held til at splitte Frankrigs befolkning, mener tre franske unge med muslimsk baggrund. Men de efterlyser en langt hårdere kurs over for landet radikale islamister
28-årige Talal Hakam har rødder i både Libanon og Frankrig, der med kort mellemrum blev angrebet af IS' selvmordsbombere i den forløbne uge. Som 18-årig tog Tala Hakam sin uddannelse i Paris, hvor han i dag arbejder med digital marketing i den store ærkefranske virksomhed L’oréal. 

28-årige Talal Hakam har rødder i både Libanon og Frankrig, der med kort mellemrum blev angrebet af IS' selvmordsbombere i den forløbne uge. Som 18-årig tog Tala Hakam sin uddannelse i Paris, hvor han i dag arbejder med digital marketing i den store ærkefranske virksomhed L’oréal. 

Sven Johannesen, Paris

17. november 2015

Med både fransk og libanesisk statsborgerskab har det været nogle hårde døgn for 28-årige Talal Hakam. Torsdag myrdede to selvmordsbombere fra Islamisk Stat flere end 40 mennesker, da de angreb en travl handelsgade i det sydlige Beirut. Et døgn senere omkom cirka tre gange så mange i en serie terrorangreb i Paris.

»Det er forfærdeligt. Paris og Beirut er de to hovedstæder, jeg elsker mest, og på en måde var det mine to grundidentiteter, der blev angrebet på samme tid,« siger Talal Hakam.

Vi drikker kaffe på en cafe i det centrale Paris, der denne søndag eftermiddag ligner klicheen om sig selv. Gaderne vrimler med travle, velklædte mennesker, kærestepar slentrer tilsyneladende ubekymret langs Seinen, og fortovscafeerne er fyldt med folk, der drikker kaffe eller øl og nyder det usædvanligt milde vejr. Mens byen brugte lørdagen på at sørge derhjemme, er det som om, man her små to døgn efter terrorangrebene stædigt har truffet en beslutning om, at livet går videre. 

Mens myndighederne knokler for at udpege og indfange de gerningsmænd, der stadig er på fri fod, og mens franske kampfly bomber i Syrien, er man også ved at tage hul på diskussionen om, hvilke konsekvenser terrrorangrebene vil få for forholdet mellem de seks millioner franskmænd med muslimsk baggrund og landets majoritetsbefolkning. 

Læs også: Hvorfor er Libanons flag ikke dit profilbillede på Facebook?

Det er langt fra første gang, at ekstremistiske muslimer begår terrorangreb i Frankrig, som har en lang tradition for tolerance og fredelig samekstistens inden for republikkens rammer. En tradition, som Talal Hakam ikke tror, vil blive ødelagt af fredagens massakrer. Terroristerne angreb nemlig ikke kun kristne i Frankrig, men hele republikken.

»Der var jo også muslimer blandt ofrene. Selvfølgelig er det Islamisk Stats strategi at splitte os, og at skabe kaos i vores samfund. De vil gøre de franske muslimer mere radikale, og de vil have de kristne til at beskylde alle muslimer for at stå bag angrebet. De ønsker et clash of civilizations, for de hader, at Frankrig er multikulturelt og tolerant, og de vil ødelægge samfundet. Men langt den største del af Frankrigs muslimer føler sig franske, og ønsker at forsvare republikkens værdier,« siger Talal Hakam. Han er født og opvokset i Tripoli i det nordlige Libanon, i en by med omkring 90 procent sunnimuslimer. Mens hans bedstemor bærer tørklæde, har hans forældre aldrig dyrket religionens dogmer, og Talal Hakam vil helst kaldes kulturmuslim. 

Identitet er et patchwork

I det hele taget bryder han sig ikke om, når fremmede, han møder på en bar, spørger, om han er muslim.

»Jeg identificerer mig ikke bare som en muslim, ligesom jeg hverken bare er libaneser eller franskmand. Sådan er livet ikke. Identitet er noget meget komplekst. Man er et patchwork, og man bliver præget af alt, man læser og steder, man besøger, folk man møder. I en periode har jeg levet i New York, og det har også præget mig. Jeg hader, når folk bare putter en i en boks på baggrund af ens religion,« siger Talal Hakam.  

Som 18-årig tog han sin uddannelse i Paris, hvor han i dag arbejder med digital marketing i den store ærkefranske virksomhed L’oréal. Hverken på jobbet eller i det centrale Paris, hvor han bor, støder Talal Hakam på radikale muslimer. 

»De fleste muslimer i Frankrig går ikke meget op i islam, og dem jeg kender er ligesom andre franskmænd, der elsker fodbold, fester og ferie. De faster måske under ramadanen og undlader at drikke vin til arrangementer, men det er det. De taler aldrig om deres religion, men holder det i privatsfæren. Lidt ligesom katolikker, der er tolerante, men holder deres religion for sig selv,« siger Talal Hakam.

Læs også: 40 dræbt og 240 såret af bomber i Beiruts Hizbollah-højborg

»Generelt kan franskmænd ikke lide religion, måske fordi de gennem tiderne har lidt så meget under de mange religionskrige, indtil de fik adskilt kirke og stat. I stedet tilbeder de republikkens værdier. Derfor ser franskmænd med hårde øjne på folk, der vil påvirke offentligheden med deres religion.«

Krigen har varet længe

34-årige Karem Belkira var netop kommet hjem fra en lang arbejdsdag til sin kone og søn i deres lejlighed, 300 meter fra spillestedet Bataclan, da terroristerne begyndte at massakrere koncertgængerne. Først da han tændte fjernsynet, forstod han, at nabolaget var under angreb. Nu er han rasende. 

»Regeringen og hæren bliver nødt til at forklare, hvordan det her kunne ske. Premierministeren siger, at nu er vi i krig. Men nej, krigen begyndte ikke i fredags, men da vi begyndte at bombe i Libyen, og senere Mali og Syrien.

Når du gør sådan, og når du har nogle fanatikere i dit hjemland, kan du ikke tillade dig at blive overrasket over at det sker,« siger Karem Belkira.

Han har kort hår og er klædt i det sorte jakkesæt, han altid skal have på i sit arbejde som chauffør. Karem Belkira er født i Touluse, men opvokset i Algeriet. De sidste 17 år har han boet i Paris.

»Jeg er meget trist, for jeg er muslim og franskmand og elsker mit land, men vi bliver nødt til at indse, at vi er i krig, og at vi ikke kan slappe af. Det er ikke tid til dialog, for der er ikke nogen at tale med. Det er tid til handling,« siger Karem Belkira.

Læs også: IS-ekspert: Krig vil kun gøre ondt værre

Han understreger, at der er i virkeligheden er tale om en ganske lille gruppe ekstremister. 

»Efterretningstjenesten har jo en lang liste med navne over radikaliserede personer, der f.eks. har kæmpet i Syrien, men som nu lever i Frankrig. Du kan ikke arbejde på demokratisk vis med fanatikere, med advokater og retssager og den slags. Nej, stop. De personer er ikke normale, men gale. Vi kan ikke leve i fred med dem. Hvis man ikke kan sætte dem i fængsel, må man overvåge dem 24 timer i døgnet,« siger Karem Belkira.

Han mener, at politikerne først og fremmest skal stoppe med at stikke befolkningen blår i øjnene ved at sige, at der er styr på sikkerheden. For det er der ikke. Samtidig bør der investeres i de fattige dele af Frankrig, mener Karem Belkira. 

»Vi har store sociale problemer i landets ghettoområder. Hvis du tager ud af det centrale Paris, kan du se problemet. Der er ingen jobs, og folk diskrimineres. «

»Når du er arbejdsløs og diskrimineret, ser du ikke, at du har en fremtid. Og hvis du ikke kan se din fremtid og hader alle, og tror at alle hader dig, så er du meget sårbar, når der kommer en venlig og veltalende person og begynder at prædike radikal islam. De lover dig et godt liv, og at du kommer i paradis, hvis du går i jihad og dræber vantro,« siger Karem Belkira. 

Negativt mindset

En af de fattige Paris-forstæder, som Karem Belkira gerne vil have  politikerne til at investere i, er Seine-Sant-Denis, også kendt som Departement 93. Forstaden er det område i Frankrig med den største andel indbyggere med indvandrerbaggrund. Over en tredjedel af bydelens 1,5 millioner indbyggere er muslimer. Bydelen er mest kendt som arnestedet for de voldsomme gadekampe og seriebilafbrændinger, der for ti år siden spredte sig til en række franske forstæder.

»Jeg bor i ghettoen. Det her er et af de fattigste område i Paris, og mange er bange for at komme her, for medierne fortæller hele tiden, at der bliver brændt biler, og at her er utrygt. Folk har svært ved at finde arbejde, og mange har givet op og er blevet kriminelle. Området har et dårligt rygte, men det er ikke så slemt, når man bor her,« siger 24-årige Assil El.

Han er født i Frankrig og opvokset i Marokko. Som 18-årig flyttede han alene tilbage til Paris, hvor han bor med nogle venner i en lejlighed på femte sal i en af de enorme boligblokke, der er så typiske for forstæderne. 

Læs også: IS og jihad-manualen

Assil El studerer geografi og arbejder som bartender på en parisisk restaurant. Folk i området er bestyrtede over angrebene, fortæller han: 

»Alle er er meget kede af det, for de føler ikke, at de folk, der står bag angrebene, repræsenterer vores religion. Folk er også triste, fordi de frygter, at angrebet nu vil gøre det sværere at være muslim i Frankrig.« 

»Vi har allerede flere problemer end andre, fordi vi har svært ved at få jobs. Mange arbejdsgivere stoler ikke på os, men det kommer til at blive endnu sværere efter angrebene. Vi prøver at vise resten af byen, at vi er mennesker, og at man kan stole på os,« siger Assil El. 

Han synes, at de franske myndigheder indtil videre har handlet fornuftigt.

»De forsøger at sige, at man ikke skal leve med had. Jeg håber, de også fremover vil reagere på en måde, der skaber sammenhold. Og at de fanger de skyldige,« siger Assil El. 

Som muslim møder han sommetider personer i sit nabolag, der støtter ekstremistiske handlinger:  

»Når jeg for eksempel går på gaden og ryger en cigaret, kommer de hen og taler om, hvordan jøderne styrer Frankrig, eller om hvad der sker i Jerusalem, hvis Israel har dræbt nogle børn. De har et negativt mindset, men det må de selv om. Jeg kan ikke gøre noget ved det, så jeg siger bare, at jeg ikke er enig, og at vi skal se på os selv i stedet. For det er ikke op til os at dømme andre,« siger Assil El. Han frygter ikke fremtiden: 

»Jeg tror, at mange gerne vil bruge angrebene til at  skabe et dårligt billede af islam, men jeg prøver at  fortælle folk, at næsten alle muslimer tager afstand fra angrebene.« 

Benzin på bålet

På den lille café i det centrale Paris understreger Talal Hakam, at myndighederne er nødt til at gå hårdere efter landets lille hårde kerne radikale islamister: 

»Folk, der har været i Syrien for at slås for Islamisk Stat, kommer jo ikke bare hjem for at åbne et bageri. Vi bliver nødt til at have en tilgang, der er langt mere pragmatisk, end den teoretiske diskussion om frihedsrettigheder. Myndighederne ved jo allerede, hvem de fleste af disse folk er,« siger Talal Hakam.

»Samtidig forstår mange franske muslimer overhovedet ikke, hvorfor myndighederne tillader udenlandske fanatiske imamer at rejse ind i landet og prædike had i visse franske moskeer.« 

Ud over at han ønsker flere midler til efterretningstjenesterne, mere grænsekontrol og en hårdere kurs over for islamisterne, bør Frankrig også gentænke sin udenrigspolitik. For den er en stor del af problemet.  

»IS slår igen, fordi Frankrig bomber i Syrien. Vi har importeret borgerkrigen til Frankrig. Det er sådan Islamisk Stat opererer – for dem er det her en krigshandling,« siger Talal Hakam. Samtidig har vesten de sidste år bombet i Afghanistan, Pakistan, Irak, Syrien, Mali og Libyen, og det har skabt det kaos, som Islamisk Stat er vokset ud af, påpeger Talal Hakam.  

»Det, vi ser nu, er også konsekvensen af mange års forkert udenrigspolitik fra både Frankrig og andre vestlige lande. Vi må spørge os selv, hvorfor 10 års krig mod terror kun har skabt mere terrorisme, Måske skal man stoppe med at hælde benzin på bålet, og prøve noget andet. For alt hvad vi indtil videre har gjort, har været en fiasko,« siger Talal Hakam.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Erik Nielsen
  • ingemaje lange
Niels Erik Nielsen og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu