Læsetid: 8 min.

Kasteløse på Italiens marker

I Latina-provinsen syd for Rom arbejder indiske migranter under slavelignende forhold i landbruget. Forbrugerne overser, at fødevareindustrien tvinger producenterne til at sætte udnyttelsen i system, hævder sociologen Marco Omizzolo
Inderne bor afsondret fra lokalbefolkningen i tidligere ferieboliger eller på campingpladser og arbejder under konstant overvågning.

Marco Omizzolo

4. november 2015

Banneret på rådhuset i Sabaudia er både uundgåeligt og upassende: »Riportiamo a casa i marò« – lad os hente marinesoldaterne hjem – står der over indgangen.

De to marinesoldater, som er centrum for en strid mellem Italien og Indien, er blevet en af højrefløjens mærkesager. De bliver dyrket som et symbol på en såret national stolthed og som et politisk supplement til kravet om indvandringsstop. Siden 2012 har de to italienere været tilbageholdt i Indien. De var som et led i EU’s pirateribekæmpelsesindsats, Operation Atalanta, udstationeret på en olietanker, der tilhører et italiensk rederi. Men da skibet sejlede gennem farvandet omkring koralrevet Lakshadweep ved Indiens sydvestlige kyst, forvekslede marinesoldaterne nogle lokale fiskere med pirater og åbnede ild. Det kostede to mennesker livet, og derfor er de nu sigtet for drab.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Ole Meyer
Pia Qu og Ole Meyer anbefalede denne artikel

Kommentarer

georg christensen

Kasteløse i arbejde i Italien, overalt i Europa, medens EU bare lukker øjnene og reklamerer for indernes demokrati forståelse. Meget ofte får jeg en "mavefornemmelse" af, at den nuværende "EU fornemmelse" overhovedet ikke tilfreds stiller EU folket.

Lad os EU folket få lov til at begynde forfra, sammen med russerne og tyrkerne. Der er så meget, "uforståeligt" , måske, som binder os sammen som "naboer", hvad vi kan lære af dem og de kan lære af os vil fremtiden vise.

NB: Et " demokrati" på "diktaturets" betingelser er værdiløst.

Jeg har i efterhånden nogle år boykottet italienske citrusfrugter (der kommer fra bl.a. Calabrien, jvf. henvisningen til Rosarno i artiklen) og tomater - der især kommer fra Lazio og Campanien, i det omfang de ses i Danmark. Og opfordrer andre til at gøre det samme når de ser dem i danske supermarkeder. Desværre er det endnu ikke blevet til en international bevægelse - det ville ellers være en oplagt sag for fagforeninger.

Intet særligt nyt i denne artikel, for det har stået på i nogle år nu. Egentlig startede det, da det blev temmelig strafbart at smugle ulovlige arbejdere ind fra Nordafrika til Italien. Dette var i øvrigt blevet en lukrativ industri for alle parter - undtagen de ulovlige arbejdere selvfølgelig.

Og hvis man syntes, dette er forkasteligt, så se til Spanien, der i meget stor stil benytter sig at ulovligt indførte nordafrikanere til alle deres enorme væksthus-virksomheder. Og her kan man virkelig tale om ækel udnyttelse. Tænk på det næste gang du sætter tænderne i en dejlig rød spansk tomat eller andet drivhusvare.

Endelig er der jo alle disse ulovlige bygningsarbejdere, som anvendes rundt om i Europa. De løber risiciene for alvorlige arbejdsskader 12-14 timer om dagen i 7 dage om ugen, - og de gør det for en meget lav løn. Disse stakler, der ofte lejes ud af prominente skruppelløse europæiske gentlemen, genererer masser at skattefrie penge til de fine bagmænd.

Og det gør de sikkert også i Danmark, hvor de har forskellige lavlønnede opgaver i landbrug, gartneri og skovbrug, for at du kan købe dine billige og underlødige fødevarer.

- Velbekomme i øvrigt. - Man sige jo i landbruget, "at det er møjét, der gørét"

Ole Meyer, Preben Haagensen og Arne Lund anbefalede denne kommentar

Oplagt at spørge sig selv, hvordan det kan gå til, at Brugsen og de andre butikker, kan sælge flåede tomater til 1,95 kr. pr. dåse. Så det her er ikke anderledes end 3 T-shirts til 100 kr. hos H+M, eller alt det der kan købes i TIGER eller Søstrene Greene og lign. butikker.
Skulle vi virkelig til at betale hvad det reelt koster at producere tingene - alm. minimums-lønninger, skatter, miljøforanstaltninger, CO2-skat for transporten osv. osv. , så måtte vi regne med at varernes pris blev 5- eller 10 doblet. Hvordan ville vi have det med det?

Det er lang tid siden jeg sidst har læst om slavearbejdernes forhold i Italien.
Nu når en læser kommenterer boykot af tomater og citrusfrugter, vil jeg da lige opfordre til at også at tænke over hvorfor mon vi kan købe så afsindigt billig vin, trods vore høje afgifter her i landet.
De der slaver med druerne er lige så ilde stedt.
Denne artikel er fra august, men lige aktuel:
http://www.independent.co.uk/news/world/europe/italys-secret-slave-labou...

Uanset hvor end meget vi boykotter eller anstrenger os for IKKE, at købe billig slaveløns producerede varer, så er sandsynligheden større, at vi uvidende køber det end, at vi ikke gør det.

Forbrugerne har kun teksten på etiketterne at forholde sig til. Og levnedsmiddel producenterne gør alt for, at skjule processerne i fødekæden.