Læsetid: 7 min.

Er dette kun begyndelsen?

Der var styr på sikkerheden efter angrebet på Charlie Hebdo og inden det store klimatopmøde i december, fik jeg at vide, da jeg ankom til Paris. Kort efter myrdede terrorister løs i det nabolag, hvor jeg var taget ud for at spise
Et offer ligger udenfor spillestedet Bataclan i Paris, hvor et af angrebene fandt sted.

Et offer ligger udenfor spillestedet Bataclan i Paris, hvor et af angrebene fandt sted.

Jerome Delay

14. november 2015

Pludselig, midt i vores hovedret, dæmper barens kvindelige ejer musikken og tysser på folk. Hun stiller sig op på disken og annoncerer på fransk og derefter engelsk, at der er skyderi flere steder i nabolaget.  Derefter beordrer hun med myndig stemme folk til at blive i baren, til situationen er mere sikker. Hvorefter hun begynder at rulle de udvendige stålpersienner ned, så vinduerne langsomt dækkes af, og baren med de omkring 30 gæster er afskærmet fra gaden. 

Da jeg dagen inden landede i Charles de Gaulle-lufthavnen for at dække en konference afholdt af den fremstormende udlejningsportal Airbnb, fortalte chaufføren, der kørte mig til byen, at byens sikkerhed var i top. Både fordi, man havde skærpet den efter terrorangrebene i januar, men især fordi, der er så kort tid til det store COP21-klimamøde. »Se alt det politi. Der kan umuligt ske noget,« sagde han og pegede på de mange politibiler i gadebilledet. 

Under Airbnb-konferencen havde jeg hele dagen fundet sammen med andre i at grine af det massive sikkerhedsopbud af seriøst udseende mænd i sorte jakkesæt, som rodede i tasker og visiterede folk, der jo blot skulle høre oplæg om turisme og boligudlejning. 

Men nu sidder jeg så på en bar få hundrede meter fra Rue de la Fontaine au Roi, og Rue Bichat, hvor terrorister nedskyder et endnu ukendt antal restaurantgæster, og godt en kilometer fra spillestedet Bataclan, hvor det blodigste af aftenens angreb vil finde sted. Jeg spiser fisketartar og bøf og deler en flaske vin med en journalist fra Norge, en fra Sverige og en fra Schweiz, der som jeg er i byen for at skrive om Airbnb Open.

Læs også: Angreb i Paris indvarsler ny fase i terror

Vi taler om, hvorfor vi har valgt at være journalister, og er rørende enige om, at en vigtig årsag er muligheden for at komme ud og opleve verden. Stemningen er høj, og snakken handler om alt andet end risikoen for terrorangreb.

Indtil virkeligheden indhenter os midt i hovedretten, da indehaveren fortæller om skyderierne i nærheden.

Efterhånden, som folk tjekker deres telefoner, bliver de stille. Hvert minut bringer oplysninger om nye angreb og stadig flere døde. Selv gruppen af højlydte ingeniører, der er samlet for at fejre en vens færdiggjorte ph.d, bliver for et øjeblik tavse. Men snart bestiller de flere gin og tonics.

Vi må handle klogt

Vi forsøger febrilsk at skrive hjem over det ustabile telefon-  og internet. En journalist, der bor i samme bygning som baren ligger i, vover sig hjem. En anden vil ud i gaderne og se, hvad der sker, men det synes de resterende er for vovet. Skyderierne er stadig i gang, og situationen er kaotisk.

Fanget, som vi nu er, bestiller jeg en dobbelt espresso, finder diktafonen frem og begynder at interviewe nogle ingeniører ved bardisken. På det tidspunkt rapporterer medierne om 60 døde, og det fremgår, at sikkerhedsstyrker er ved at tage opstilling omkring spillestedet Bataclan, hvor terrorister har angrebet en koncert med det amerikanske band Eagles og Death Metal.  

»Det er meget tragisk, og jeg tror, det er er terrorangreb. Jeg tænker på alle de folk, det er gået ud over, men også på, hvad  konsekvenserne vil være,«  siger 26-årige Giam Blanchard, der bor og arbejder i byen. 

Om få uger skal der være lokalvalg i Frankrig. »Jeg er meget trist og bekymret for, at højrefløjen og konservative kræfter vil misbruge aftenens angreb,« tilføjer Giam Blanchard. 

»Det er let at bruge den slags ting til at manipulere folk og til at skabe had mod udlændinge,« indskyder hans ven, Eric Castagnioi:

»Men det er bare de politiske konsekvenser. Lige nu, her i nat, tænker jeg på alle dem, der er døde, og dem der er fanget i Bataclan. Der er specialstyrker som har omringet det,« siger Eric Castagnioi. Deres skjorteklædte ven, Benjamin Bollot, er nervøs for, om angrebene vil få befolkningen til at handle overilet. I 2001, En uge før 11. september, besøgte han World Trade center, fortæller han.

»Man kan jo ikke gardere sig mod den slags. Shit happens. Der findes gale mennesker, og den slags sker,« siger Benjamin Bollot, der til daglig bor i Bruxelles.

»Jeg frygter, at folk vil være angste og tage ekstreme beslutninger. Ja, der er mange døde, men tænk på, hvad der sker ude i verden. Vi må være kloge og ikke tage følelsesmæssige beslutninger, men være rationelle. Vi må selvfølgelig se på årsagen til, hvad der er sket. Men vi kan ikke gå og være bange.«

Verden er fucked

Da vi hører, at sikkerhedstyrker har stormet Bataclan, går vi forsigtigt ud i gaderne, der – på nær de mange politibiler og ambulancer og et par parisere på hastig vej hjem - er tømt for liv. Efter få minutter når vi Bataclan. Området er afspærret. Anspændte og maskerede politifolk med maskinpistoler holder øje med borgere, som stimler sammen foran afspærringen. Nogle, fordi de er nysgerrige; andre fordi de venter på at få lov til at komme igennem afspærringerne og hjem til deres lejligheder.

Mange er i chok. En af dem er Dennis, der godt ville fortælle, at han til dagligt arbejder som computerprogrammør, men ikke vil oplyse sit efternavn. Han har selv lige været til koncert og står nu med sin motorcykelhjelm under armen. Selvom hans gade ikke er afspærret, kan han ikke få sig selv til at gå hjem. 

»Jeg bliver nødt til at være her. Verden er fucked, og jeg ved ikke hvad der foregår, og jeg aner ikke hvor mange, der er døde. Men det kunne være mig. Jeg har jo også lige været til koncert,« siger Dennis. 

Ikke som Charlie Hebdo

Lørdag formiddag – fem timer senere – står en høj gråhåret mand med hænderne i lommerne på sin grønne vindjakke. Han stirrer med fugtige øjne forbi politifolkene ved afspærringerne på Rue de la Fontaine au Roi, som er bare er ét af de mange gerningssteder i Paris, hvor terrorister det seneste døgn har myrdet løs.

»Så mange er døde. Det er ufatteligt,« siger Arnaud Levasseur stille. 

Han fortæller mig, at han egentlig havde tænkt sig at tage ind og se fodboldkampen mellem Frankrig og Tyskland. Men på grund af overarbejde på sit konsulentjob, fik han først fri efter klokken 20. Derfor sad han alene derhjemme, da meldingerne om de mange angreb begyndte at tikke ind.

»Jeg fulgte, hvordan det udviklede sig med angreb først på landskampen, så på restauranterne og så på koncerten. Det er som om, det er mine venner og familie, der er blevet dræbt,« siger han. 

Efter en nat med gruopvækkende tv og kun få timers søvn er han gået ind for med egne øjne at se de fysiske konsekvenser af nattens angreb.

»Jeg havde brug for at gå og tænke over alle dem, der døde, og til at komme ind og bede en bøn for dem,« siger han.  Det er ikke længe siden, Paris sidst blev ramt af terror, men hvor han sidst blev lige så vred som trist, er sorgen denne gang størst.

»Jeg er så træt af det her. Efter Charlie Hebdo var alle vrede og ude og sige nej til terrorismen, men efter i nat føler jeg slet ikke, at jeg har kapacitet til at ændre noget som helst. Jeg føler, vi er i starten af en krig, og vi ved ikke præcis, hvordan det kunne ske. Det er så stort. Det er ikke bare to eller syv mennesker, der er blevet dræbt.«

Ikke overstået

Fem minutter gang derfra ved spillestedet Bataclan, står Marie Charvet i en sort læderjakke med sin cykel. Hun har sorte rander under øjnene. Omkring hende er et kaos af nysgerrige borgere og tv-hold, der har taget opstilling ved afspærringen foran spillestedet, hvor myndighederne nu har offentliggjort at flere end hundrede mennesker blev myrdet, inden politiet stormede stedet. 

Da hun hørte om angrebene, var Marie Charvet til middag hos sin tante. Hun turde ikke tage metroen hjem, men tog en taxa, der efter længere tids zigzagkørsel satte hende af derhjemme, fem minutter fra Bataclan. 

»Chaufføren var meget bange og forvirret, men jeg var endelig hjemme ved midnat. Jeg kunne ikke sove, så jeg sad med overtøjet på og røg cigaretter hele natten, mens jeg så tv. Jeg prøvede at få fat på mine venner. En af mine venner havde søgt tilflugt i et fitnesscenter tæt på her, og jeg var i kontakt med ham over telefonen, indtil det var sikkert for ham at gå ud.« Da hun vågnede efter nogle få timers søvn, følte hun ligesom Arnaud Levasseur, at hun måtte ud blandt andre mennesker.

»Jeg kom her, fordi jeg vil føle noget. Jeg har brug for at tale med levende mennesker i stedet for at sidde alene derhjemme,« siger Maria Charvet og ser på Bataclans kulørte facade, som hun cykler forbi hver dag, når hun skal til og fra arbejde. »Hvordan kan man gøre sådan noget? Og hvad skal der ske nu? Skal vi gå og være bange hver dag?«

Maria Charvet er særligt bekymret for sikkerheden ved det kommende COP21 møde, som finder sted i Paris i starten af næste måned:

»Jeg tror bestemt ikke, at det er overstået endnu,« siger hun.

Læs også: Overblik: Over 120 døde efter flere angreb i Paris

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Vi må være kloge og ikke tage følelsesmæssige beslutninger, men være rationelle."

Eller også skal vi måske prøve med at føle og tænke samtidig? Det ér faktisk muligt - hvis man ikke er fanget i forbrug, fjendebilleder og forsvarsberedskaber ... og vi har i dén grad brug for at udvikle empatiske og integrative måder at begå os på, hvis kursen mod kaos skal ændres. Fra mikro over meso til makro.

Steffen Gliese, Flemming Berger, Anne Eriksen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar

Kloge og rammende citater fra Chomsky og Zinn:

"Everybody's worried about stopping terrorism. Well, there's a really easy way: stop participating in it". - Noam Chomsky

"How can you have a war on terrorism when war itself is terrorism?" - Howard Zinn

Torben Arendal, Tommy Jensen, Flemming Berger, Anne Eriksen, peter fonnesbech, Rikke Nielsen, Niels Duus Nielsen og Peter Jensen anbefalede denne kommentar

Je suis Bleublancrouge

Now this is not the end. It is not even the beginning of the end. But it is, perhaps, the end of the beginning. - Churchill 1942 ...

Per Torbensen, Preben Haagensen, Flemming Berger og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

I integrationspolitikken er Dansk Folkeparti med sin konstante økonomiske opgørelse af hvad flygtningen koster og en plankulturel ensrettethed lige fra forbud mod halalkød til patent på Danskheden mere som et kulturelt og økonomisk magtinstrument der reproducerer det kulturelle og økonomiske magtinstrument de mener de oplever fra den økonomiske og kulturelle elite og så er der en sørgelig dysfunktionel forbindelse mellem den økonomiske elite, den kulturelle elite, regeringens og blå bloks integrationspolitik og den slags magtfuld muslimsk fanatisme der opstår af det, men dødsspiralen forsætter i i Frankrig og med angrebet på Le Bataclan der er opkaldt efter Jacques Offenbach Operette Ba-ta-clan hvis morale netop er at magt er en spøg og hofliv blot forstillelse, fremstår den smertelige kendsgerning ved den menneskelige natur at vi har så svært ved at lære fra terrorangreb til finanskriser og derfor må opfinde den dybe tallerken igen og igen, så derfor har vi brug et ægte multikulturelt samfund der ikke kun inddrager etniske grupper men også udkants Danmark fordi vi nu ikke længere kalder Afrikanere for negere, men stadigvæk opfører os som profeter i Afrika.

Mads Kjærgård

Tja det er jo os selv, der har startet! Har vi ikke bombet og udnyttet Mellemøsten, Afrika, Asien i siden Ruder Konge var knægt og har vi ikke lige dræbt 700.000 i Irak? Og fortsætter vi ikke? Var ved at kaste os over at høre Cameron tale om solidaritet i et England for man har sparet 112 milliarder på den sociale sikkerhed og hvor folk dør i gaden af skørbug! "Our way of living" no I think not! https://www.youtube.com/watch?v=4KIvAXPEcaE "Terror er ondt, statsterror er værre"

Steffen Gliese, Janus Agerbo og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Vesten har sine fejl og mangler, herunder en tro på, at vores styreform er den bedste og vi var forpligtet til at ændre verden. Det har ikke altid været klogt, hvad Vesten har haft gang i, og det tror jeg rigtig mange statsledere efterhånden har indset. Dette emne er vist behandlet mange gange og mange vestlige lande kunne vist godt have tænkt sig, at de aldrig havde involveret sig i bl.a. Irak eller Afghanistan.

Derfor var Vesten også indledningsvist meget tøvende over for Syrien konflikten i lang tid, inden de involverede sig. Man ønskede ikke endnu engang at begå fejl.

Men det undskylder ikke at en totalitær psykopatisk og fascistisk organisation ønsker at tiltvinge sig magten over Syrien og millioner af muslimske syrere er flygtet på grund af den vold, som denne organisation har udøvet over for dem. Efter flere års grusomheder, som denne totalitære organisation har behandlet deres muslimske brødre og søstre med, ja, så besluttede vesten at prøve at hjælpe - og nu er vi så involveret også på europæisk jord.

De syrere, der flygter til Europa, de flygter fra denne totalitære fascistiske organisation og håber at finde et demokratisk fristed, hvor de kan leve i fred. De ser Europa som dette fristed, hvor der er frihed og demokrati, og hvor de ikke bliver forfulgt. De ser ikke Europa som deres undertrykkere....

Der er altså flere vinklinger i denne sag, og selv om vi traditionen tro altid her i vesten først prøver at finde skylden hos os selv, så er ISIL altså en fascistisk organisation, som undertrykker deres medborgere, og ligesom nazismen og de gamle romerske kejsere så ønsker de verdensherredømme. De har i øvrigt en del til fælles med nazismen, f.eks. synet på "undermennesker", den manglende empati, propagandamaskinerne, og den enorme voldsudøvelse og de mange henrettelser.

Jeg kommer i den forbindelse til at tænke på Englands og USAs rolle under 2. verdenskrig, hvor lille Danmark blev besat af en totalitær fascistisk magt, som ønskede at styre danskernes liv. Jeg er den dag i dag taknemmelig over, at der var hjælp at få.

Måske bør vi genlæse Nordahl Griegs "Ung må verden endnu være".

Herdis Weins, Morten Pedersen, Nille Torsen og Robert Kroll anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Lilli Wendt.
Krigen mod Irak fra 2003 var dels i strid med folkeretten, dels ødelæggende og dræbende på linje med terror, og dels uden idé om, hvad der skulle være dens resultat. Resultatet blev et shia-domineret land, og opvækst af IS. Det har de ulovlige krigsmagere altså en betydelig medskyld i.

Nu må Vesten indse sine fejl, og trække sig hjem, jo før jo bedre, også fra Afghanistan, og derefter arbejde med diplomati og indsigt, som der er masser af udenfor de krigeriske rækker.

@Michael Kongstad Nielsen.
Så vi skal uden at gøre noget se på at nogen befolkningsgrupper slagter andre befolkningsgrupper. Dem det går ud over flygter så til EU. Og til alles overraskelse begynder nogle af dem så at slagte den oprindelige befolkning. Og god fornøjelse med diplomati. Det vil de ramte i Paris sikkert bifalde.

@Michael Kongstad Nielsen,

Jeg skriver netop indledningsvist om Vestens fejl og jeg er temmelig sikker på, at når det er muligt, så vil alle vestlige tropper blive trukket hjem fra Irak og Afghanistan. Om ISIL ville være blevet en organisation uden vestens indblanding - ja, det får vi jo aldrig fundet ud af.

Uanset dette, så vendte ISIL sig i første omgang mod et andet muslimsk land og andre muslimske brødre og søstre, og det kunne være interessant at vide, om f.eks. Iran har haft interesser i dette. Sagen kan være temmelig kompleks, og der er andre i mellemøsten, der kan have lange tråde ind i Syrien.

Derfor var vesten også særdeles tøvende over for at involvere sig i den umådelig komplekse borgerkrig i Syrien, som i øvrigt var en udløber af det arabiske forår og startede med arrestationen af nogle graffitimalere og den behandling, de fik af styret, kombineret med nogle meget dårlige vilkår for visse befolkningsgrupper i Syrien, som jo består af flere forskellige etniske og religiøse grupper.

ISIL så deres snit til at kapre det magttomrum, som opstod i forbindelse med borgerkrigen, og har så på grusomste vis gjort deres bedste for at udrydde deres muslimske medborgere.

Herdis Weins, Anders Jensen og Nille Torsen anbefalede denne kommentar

Frankrig har faktisk været udsat for en hel del mellemøstlig/islamisk terror. Gennem 80erne sprængte f.eks. Hizbollah flere bomber i Paris, så gik det lidt i sig selv igen og nu er det så åbenbart begyndt at blusse op igen. Det kan man se på en liste der er lavet på Wikipedia over de forskellige terrorhandlinger, der har været i Frankrig

https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_terrorist_incidents_in_France

Jeg ved ikke om Frakrig er en speciel torn i øjet på potentielle mellemøstlige/islamiske terrorister på grund af deres fortid i Algeriet, det er også et meget sekulært land med tørklædeforbud og så har man måske heller ikke har været helt så gode til,, at integrere mange af indvandrerne..

Kære Information. Jeg har nu oplevet at flere af mine kommentarer i denne tråd er blevet slettet. Fint, det gør at jeg ikke længere ønsker at abonnere. Til min store overraskelse er det IKKE muligt at afbestille via 'Mit abonnement'. Så ud over at I mister mit abonnement vil jeg anmelde jer til forbrugerombudsmanden for at forsøge at 'bondefange' folk. Men denne kommentar sletter I vel også.

Der finde ingen - INGEN - legitim grund til at myrde løs på civile borgere, der deltager i offentlig kulturel begivenhed.
Terroristerne er nogle feje svin, der fortjener al mulig froagt.

Anders Jensen, Nille Torsen og Robert Kroll anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Lilli Wendt, hvorfor er det ikke muligt nu? Efter 14 år i Afghanistan?
Og som du skriver: - "Om ISIL ville være blevet en organisation uden vestens indblanding - ja, det får vi jo aldrig fundet ud af.".
Jo, det kunne man måske godt have forudset. IS er ikke noget nyt begreb, men der skal trækkes på viden i Vesten, som findes i rigt mål, men som ikke blev brugt.

Vesten var tøvende i forhold til Syrien, godt nok. Men diplomatiet døde, fordi Vesten af helt andre grunde ikke ville samarbejde med Rusland.

Touhami Bennour

"IS" er Irakisk og er udsprunget af den amerikanske invasion af Irak, og hvis IS opererer I Syrien eller i Libyen eller som det siges også oporerer I Sinai Egypten, fordi det er kaos I området, Is har ingen inflydelse på udgangen af konflikten I Syrien eller I Libyen, eller I Sinai. Intet er forandret sig I dette område og det arabiske forår og dens mål "demokrati". Konflikten I Syrien er stadig væk kamp for demokrati, og der skal en løsning findes. IS har en hel anden "agenda", som sagt er Irakisk, og som skal løses adskilt. Det har ikke noget at gøre med "det arabiske forår". Vesten kan altid intervenere, I samarbejde med locale oprører, om at vælte Assad. Men vil Vesten hjælpe til "demokrati"? det er det spørgsmål.

Lilli Wendt:
Tror du ISIS er sprunget frem fra bag en sten, ligesom en lille magisk trold? Tror du virkelig det er muligt, ud af den blå luft at skabe en velbevæbnet organisation, som kan rivalisere ikke bare een, men 4-5 stater samtidigt? Hvordan kunne det ske?
Du mangler en dyberegående analyse i dit verdensbillede.

Claus E. Petersen

Lad os gøre som Svenskerne og byde terror og racisme trods med fakkeltog mod racisme og terror.
Det har gjort underværker for den Svenske integration, så hvorfor ikke starte i det små med at tænde et lille "fyrfadslys mod racisme" i vinduet.
/sarkasme

Claus E. Petersen

Den eneste terrorisme der er i Sverige, er den der udføres af racistiske højreorienteret svenskere, der har Hitler som forbillede.

Det villevave været været klædeligt om vestlige medier havde dækket vestens terrorhandlinger igennem de sidste 15 år på lignende måde, så ville det nok have skabt et minimum af forståelse for, hvorfor terror og flygtningestrømme nu når til Europa.

Anders Barfod, Steffen Gliese, Peter Hansen, Dennis Berg og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

Hvor utroligt det end kan lyde, så er min anbefaling at folk bare fortsætter som om intet var hændt.
ISIS og andre voldelige islamiske grupper forsøger at skabe modsætningsforhold og had.
I Afrika og mellemøsten har de skabt et kaos ved at sætte muslimer og kristne op mod hinanden. Et kaos som har givet dem frirum til at regere (i kortere tid), men det ville være synd og skam hvis de samme afsporede individer kan kickstarte en borgerkrig i Europa, alene med nogle få terror drab (jeps, for de dræbtes familier, er det ikke "nogle få", men i det store perspektiv er det ikke mange der er døde).
Så, min anbefaling er, "business as usual", måske med en smule grænsekontrol, og afvisning af alle som ikke ligefrem kvote-flygtninge.

At tro, at stridighederne begyndte med vestens invasion og angreb på Irak i 1990, og især efter 2003, er u-historisk. Det begyndt med korstogene for omkring 1.000 år siden. Da blev grunden lagt til fjendskabet mellem vesten og den muslimske verden. Sidan da har vi i vesten stræbt efter at underlægge os deres lande. Først for at få fat i Jerusalem, siden for at sikre handelsruter, fra omkring 1900 kom olien til, og efter 2. verdenskrig for at beskytte den fremskudte militærbase, Israel, samt splitte den arabiske verden.
Så nu er der pay back-time i den fascistiske version.

alle lande player hinanden......også arabiske. Mange lande samarbejder så også, også arabiske.
Tariq Ramadan: clever og en fortaler for euroislam, pseudoeuroislam vil nogle kalde det, påpeger, at araberne lod andre influere, og det var arabernes egen fejl, at de ikke var smartere.

http://politiken.dk/indland/ECE2503305/formand-for-aarhusiansk-mosk-jeg-...

Og så vil jeg i al stilfærdighed notere, at den smukke snak om et fungerende multikulturelt samfund, herhjemme såvel som ude i verden, er set med mine øjne naive ord uden hold i den virkelige verden ... men er der én, eventuelt her i det fora, som kan overbevise mig om det modsatte, jamen, så lytter jeg da gerne!

Men lige inden da, så nogle ganske få ord om egne erfaringer:

Cambodia 2005:
På daværende tidspunkt levede der et lille mindretal af muslimer i nogenlunde fordragelighed med det buddhistiske flertal, men på daværende tidspunkt var Saudi Arabien begyndt at opføre mosker, og derigennem lod de deres ortodokse og sorte tolkning af de muslimske tro følge med. Resultat er at er spændingerne mellem befolkningen er steget.

Efter Jugoslaviens opløsning, og som jo på sin vis også var en opløsning af det multikulturelle samfund, havde jeg et længervarende ærinde i Kososvo 2003:
Overalt i den forarmede provins sås nyopførte monumenter af albanske partisaner og hvis udtryk kun kunne fremelske had mod serberne, og de få tusinde serberne der stadig boede øst for Iber floden levede under konstant beskyttelse af FN-tropper ... og som i øvrigt også måtte beskytte de få tilbageværende serbiske ortodokse kirke for ikke at de skulle blive brændt ned. Af andet nyt der var at se i Kosovo, var nyopførte nydelige mosker, men da pengene til disse kom fra Saudi Arabien, ja så fulgte deres undertrykkende leveregler jo ligesom med. Synd for såvel albanerne som for serberne.

USA på kryds og tværsmed tog og bus i 1983, 1988 og 1991:
Et multikulterrelt land er der ikke tale om, men derimod mange forskellige kulturer der lever parallelt og med visse gnidninger side om side ... lidt ligesom det der i dag kan opleves i den svenske by Södertälje!

Cuba 2003:
To måneder rundt på egen hånd på denne socialistiske ø gav heller ingen større næring til den multikulturrelle tanke, skønt fordrageligheden (men ikke kriminaliteten) mellem mennesker virkede større ... men ok, de forstokkede religioner satte så at sige heller ikke dagsordenen, tværtimod.

Venlige hilsner
Jan

Annica pedersen, Dennis Iversen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Det er værd at gengælde sig Lassana Bathily.

Denne unge muslimske mand fra Mali arbejdede i det jødiske supermarked (Hyper Cacher), der blev mål for et terroristangreb i Paris i januar 2015 kort tid efter angrebet på Charlie Hebdo. Han hjalp flere af supermarkedets kunder med at gemme sig i supermarkedets kælder, og han samarbejdede med politiet for at lette angrebet på terroristerne. Herved bidrog han til at redde en række menneskeliv.

Som belønning herfor tildeltes han kort tid efter fransk statsborgerskab. I forbindelse med denne tildeling sagde han bl.a.:

Jeg takker jer af hele mit hjerte. I aften er jeg meget stolt og meget bevæget. Jeg vil gerne varmt takke alle de, der har vist mig tillid, og som altid har støttet mig.

Jeg takker de foreninger, der har støttet mig i Frankrig, og jeg takker Hyper Cache for den tillid, som medarbejderne dér har vist mig. Jeg takker jer alle for jeres tilstedevær på denne aften. Det er et meget vigtigt øjeblik for mig. Alle mennesker er lige, og for mig handler det ikke om farver. Frankrig er menneskerettighedernes land.

Folk ser mig som en helt. Men jeg er ikke en helt. Jeg er Lassana, og det forbliver jeg. Det er mit hjerte, der har talt, og som har fået mig til at handle. Det handler ikke om slægtsskab, etniske grupper eller religioner. Jeg er meget lykkelig, men det er også svært for mig, for jeg har mistet en ven [ved angrebet på supermarkedet], som jeg holdt meget af, vi havde det fint sammen fra starten, og vi lavede hele tiden sjov med hinanden.

Jeg er så glad for at have dobbelt statsborgerskab. Leve friheden, leve venskabet, leve solidariteten, leve Frankrig.

Talen kan høres i sin helhed på https://www.youtube.com/watch?v=Zmf8HgwBseI

Anders Barfod, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen og Andreas Heerup Villumsen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Lykkelig Arabien. Det findes ikke et sted hvor der bande på heletiden I verden, som den arabiske halv Ø. Dette sted "slap faktisk godt igennem" I hele historien, Romer blev forhændret at komme ind af en forvarsel, Korstogene har ikke tænkt at gøre det, store magter har ikke prøvet det, I olie tid, den sværste formange at sove godt om natten, slap de også godt igennem. Olie krisen eller ej, Den arabiske halv Ø ingen turder røre ved den. De slap for Iran skæbne, Isreal skæbne, ja de andre arabiske lande skæbne, og vorfor? Mohammed Asad(en jødisk konvertit til Islam) giver et svar: han citerer Kong Saud(grundlægger af den modene Saudi Arabien) for at sige: "jeg har lavet mit job som jeg ser det , mine børne skal fortsætte som de selv synes". Mohammed Asad var selvfølgelig ikke enig I for han så at udvikling gik den forkerte vej, "imod det forbruger samfund". Jeg synes kong Saud var fremsynet og det forklare alt, at araberne fra golfen var de meste kloge. Det forklare også hvorfor de fleste mennesker "bander på dem", også araberne. Montesquieu var også allerede forbløffet af dem.