Læsetid: 3 min.

Alle lover penge i Paris

COP-tid er pengetid, og allerede på førstedagen ved topmødet i Paris kom der flere løfter om klimafinansiering. Men det lovede står langtfra mål med regningen
1. december 2015

I løbet af den første dag ved COP21-klimatopmødet i Paris kom der adskillige nyheder, der lover godt for verdens fattige lande.

»248 mio. dollar til klimafond for de mest skrøbelige lande,« lyder en pressemeddelelse fra blandt andre Danmark, USA og England, der sammen med otte andre lande har fundet godt en kvart mia. dollar til fonden for klimaprojekter i de mindst udviklede lande, LDCF.

Fra Verdensbanken lyder den gode nyhed, at Tyskland, Schweiz, Norge, Sverige og England vil yde »nye 500 mio. dollar til udviklingslandene« for at sætte gang i storskala omstillingsprojekter.
Rigmænd og private firmaer kaster sig også ind i kampen for fremtiden. Bill Gates er til stede i Paris, og i går annoncerede han et nyt globalt samarbejde, der skal sikre penge til forskning i vedvarende energi. Bill Gates yder selv to mia. dollar.

Som ved tidligere klimatopmøder vil der i løbet af de kommende to ugers klimaforhandlinger i Paris blive talt rigtig meget om finansiering, og der vil også komme mange flere løfter om penge.

Behov for tusinde af milliarder

Der vil således blive lovet penge til grøn omstilling i udviklingslandene, der vil blive talt meget om behovet for midler til klimatilpasning i samme udviklingslande – ikke mindst de fattigste og mest skrøbelige – og der vil blive talt om, hvordan private penge kan blive til en del af den enorme finansiering, der er nødvendig, hvis kloden om 30-40 år skal være på vej væk fra den fossile æra, hvor kul, olie og gas må forblive i undergrunden.

Alligevel vil der med stor sandsynlighed ikke komme tilstrækkeligt med penge på bordet.

Alene de 48 mindst udviklede lande, de såkaldte LDC-lande (Least Developed Countries), vil i årene mellem 2020 og 2030 skulle bruge knap 100 mia. dollar årligt på grøn omstilling og især klimatilpasning.

Det viser beregninger fra den britiske tænketank International Institute for Environment og Development, IIED, der har lagt de forventede udgifter til landenes nationale klimahandlingsplaner sammen. Det betyder, at de 100 mia. dollar, som de rige lande ved klimatopmødet i København i 2009 lovede verdens fattige i klimafinansiering om året fra 2020, i så fald kun rækker til at løse de 48 fattigste landes udfordringer.

Få midler til klimatilpasning

Samtidig er der en meget skæv fordeling mellem hvor stor en del af den samlede klimafinansiering, der går til henholdsvis grøn omstilling og klimatilpasning i udviklingslandene. Klimatilpasning er sværere at finansiere, da mange klimatilpasningsprojekter i modsætning til grøn omstilling, der typisk handler om energiproduktion, ikke er kommercielt egnede. Det er derfor sværere at tiltrække privat kapital som eksempelvis pensionskroner til klimatilpasning.

Og det er en bekymring, der fylder meget hos de fattigste lande. Det siger Mattias Söderberg, klimapolitisk rådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, der er til stede i Paris. Han mener, det er fint, når eksempelvis Danmark er med til at love flere penge til klimafinansiering i udviklingslandene, men det klinger også noget hult, når det er de samme penge, der gives og tages igen og igen.

»Initiativet må derfor ikke overskygge, at regeringen samtidigt har besluttet at skære i den danske klimafinansiering. Det er et meget uheldig signal, og selv om de fattigste lande nu får penge, så tages samme penge fra eksisterende bistandsbudgetter, det vil sige penge, som alligevel var allokeret til udvikling i udviklingslandene.«

Derfor lyder der heller ikke mange klapsalver fra Mattias Söderberg til den danske regering, der kort inden klimatopmødet skar i den danske klimabistand. Nu giver de så lidt tilbage igen, når de sammen med 10 andre rige lande yder en ’ekstra’ kvart milliard dollar til de skrøbeligste lande. Det danske bidrag heri er på 156 mio. kroner (ca. 22,1 mio. dollar). Det beløb skal dog ses i lyset af, at regeringen over de seneste år har skåret i klimabistanden fra tidligere 500 mio. om året til 400 mio. i 2015 og med et yderligere dyk til 2016 til 270 mio.

»Det er sådan et regnestykke, hvor man tager lidt den ene dag og giver den næste. Der er brug for flere penge, ikke færre,« siger Mattias Söderberg, klimapolitisk rådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Borregaard

Man kan sætte alle disse mange beløb til klimabekæmpelse/forskning i relief i forhold til det, at Tyrkiet, af EU får tre milliarder Euro (22,4 milliarder kroner) til at standse flygtningestrømmen. Om dette så har nogen effekt, svarede Lars Løkke, det ved vi ikke. Hvad vi tilgængæld ved, er, at der er gået mange år siden det første klimatopmøde, dog kortere tid end da Reagan i 1986 demonstrativt pillede de af Jimmy Carter opsatte solceller i det hvide hus ned - og dermed tog afstand til den tredje grønne bølges fraktalisme. Det er så nogenlunde her vi er i dag - og regningen, regningen, den er blevet væsentligt dyrere end de af Nicolas Stern beregnede omkostninger i 2006, som han senere, i år 2013, har revurderet som dyrerer, da klimaforholdene og den manglende omstilling er meget, meget værre end først beregnet. Og hvad er så Hollandes, største bedrift indtil videre i år, det er, at han har brugt terrorhandlingen i Paris, til at sige, at alle "klima"demonstrationer er aflyst - og terrorhandlingen gør, at Frankrig ikke kan overholde EU’s budgetkrav hvorfor de må suspenderes.

Det med pengene er den gamle historie, og som får mig til at komme i tanke om en vits jeg engang hørte:

"En Amerikaner, en tysker og en skotte er til deres vens begravelse, og amerikaneren hylder sin afdøde ven med at smide 1.000 $ i graven, tyskeren smider 1.000 EURO, men skotten derimod skriver en check på 1.000 £ og smider i graven"

Som med skotten går det også med pengene til klimaet, den gode vilje er der, men den reelle vilje er der bare ikke.

peter fonnesbech

Fine pæne taler og masser af signaler med gode intentioner for at berolige befolkningerne i verdens lande , men der er langt fra nok , og ender bare med at blive det sædvanlige spil for galleriet
Og de førende medier logrer indsmigerende som de plejer.
Vi har måske allerede passeret the tiping point, men det er der ingen der bryder om at beskæftige sig med.
Jeg kan kun støtte Noah's synspunkt i denne sag:
http://noah.dk/systemforandring-ikke-klimaforandring/