Nyhed
Læsetid: 5 min.

Militæret er stadig en del af magten i Myanmar

Trods Aung San Suu Kyis jordskredssejr er hun tvunget til at dele magten med militæret – og det kan blive hendes helt store udfordring
Både Aung San Suu Kyi og militæret ved, at civil kontrol med militæret i Myanmar ikke er praktisk muligt.
Udland
17. november 2015

»Min valgkreds var som en slagmark,« siger Maung Thin Thit, en af de mere overraskede vindere af Myanmars historiske valg. Den 49-årige poet stillede op for Aung San Suu Kyis parti National League for Democracy (NLD), der ifølge de officielle resultater har vundet omkring 80 pct. af mandaterne i Myanmars nationale parlament. I Maung Thin Thit’s valgkreds i hovedstaden Nay Pyi Taw bor mange militærfolk, politibetjente og embedsmænd. I 2010 blev den nuværende præsident Thein Sein valgt her, og modstanderen i valgkampen denne gang var den forhenværende general og forsvarsminister U Wai Lwin. Selv landets tidligere magtfulde diktator NE Win brevstemte i denne valgkreds til valget den 8. november. At vinde her syntes en næsten uoverkommelig opgave for den lokale poet og aktivist, der også kendes under navnet Ye Mon, der tidligere har været fængslet i syv år for sine politiske aktiviteter.

Men han vandt – med kun 176 stemmer og ved hjælp af de ca. 800 ud af 10.000 stemmer fra militæret, der tilfaldt ham.

»Min modstander forberedte sig som til et slag, men de civile stemte på mig. Hvis soldaterne havde følt de kunne stemme helt frit, så havde vi fået endnu flere stemmer,« forklarer han til Information, der under valgkampen var forbi hans kampagnekontor i en forfalden, men smuk gammel kolonibygning, der da var fyldt med frivillige. Nu bare en uge efter valget er de i gang med at etablere en tænketank, der skal støtte Thin Thit og de andre nyvalgte med deres arbejde i parlamentet.

Magtoverdragelse

For kampen er langtfra ovre. Tværtimod mener mange analytikere, at den først nu for alvor er begyndt. Myanmars militær er stadig en altafgørende magtfaktor i landet. Militæret er gennem forfatningen sikret 25 pct. af pladserne i parlamentet, kontrollen med tre vigtige ministerier inklusive forsvars- og indenrigsministeriet, og forsvarschefen er ikke underlagt hverken parlament, regering eller præsident. Derudover er valgets store vinder demokratileder Aung San Suu Kyi udelukket fra præsidentposten, der vælges af parlamentet, grundet at hendes sønner har udenlandsk statsborgerskab.

»Aung San Suu Kyi har gjort det tilsyneladende umulige og opnået et flertal, der tilintetgør nogle af de sikkerhedsventiler, der omhyggeligt er indskrevet i forfatningen,« forklarer analytiker Khin Zaw Win.

»Ikke desto mindre har begge sider brug for hinanden på nuværende tidspunkt. Både Aung San Suu Kyi og militæret ved, at civil kontrol med militæret – selv om det er en smuk tanke – ikke er praktisk muligt pt.«

Forsvarschefen Min Aung Hlaing lykønskede Suu Kyi med NLDs valgsejr allerede inden, den var officiel i lørdags (præcis fem år efter Aung San Suu Kyis løsladelse fra husarrest i 2010) – og understregede, at militæret denne gang vil acceptere resultatet. I 1990 vandt NLD en lignende jordskredssejr, men militæret valgte da ikke at overdrage regeringsmagten. Han og præsidenten har også takket ja til et møde hurtigst muligt om magtoverdragelsen med Aung San Suu Kyi og den nuværende parlamentsformand – efter de seneste år at have nægtet at mødes med hende på farmands hånd.

En præsident uden autoritet

Aung San Suu Kyi selv har opfordret sine tilhængere til at holde lav profil efter valgsejren.

»Sejr eller fiasko, det er ikke vigtigt. Det, der er vigtigt, er, hvordan vi vinder eller taber. De, der taber, bør modigt træde tilbage, mens de, der vinder, bør fejre sejren ydmygt. Det er et sandt demokrati.«

Hun har endnu ikke holdt den ellers forventede historiske valgsejrstale i det, som mange opfatter som et forsøg på at etablere en forsonlig tone med militæret og den afgående regerende elite. Militærets magt lurer også i baghovedet hos poeten Maung Thin Thit. Også han rækker hånden ud til sine tidligere modstandere.

»Realiteten er, at vores nation har brug for, at NLD og militæret samarbejder – det vil være til begges fordel,« understreger han.

Aung San Suu Kyi har dog gjort klart, at hun trods udelukkelsen fra præsidentposten vil være den, der leder landet fra en position »over præsidenten« og tage alle større beslutninger. Hun vil udvælge præsidenten (der officielt vælges af parlamentet til februar) og understreger, at »han må forstå, at han ingen autoritet har – og at han vil handle i overensstemmelse med partiet.«

Det kan ses som en udfordring i forhold til den forfatning, som militæret har indført, og som garanterer militærets indflydelse, men Khin Zaw Win mener, at militærets kerneinteresser endnu ikke er truet.

»Med alle dets forsvarspositioner på plads, er militæret ikke så bekymret om præsidentposten,« forklarer han.

»De udviste respekt for præsident Thein Sein, men ignorerede hans instruktioner meget af tiden. De kan sagtens gøre det samme i forhold til den næste præsident. […] Militæret som institution forstår burmesiske politikere indefra og udefra. Aung San Suu Kyi rangerer ikke højt i deres optik.«

Den etniske udfordring

Aung San Suu Kyis lederskab og manglende kontrol med militæret kan især blive en udfordring i forhold til de etniske grupper og den mere end 60 års lange borgerkrig mellem militæret og de etniske væbnede grupper, der ønsker en føderal stat og respekt for etniske rettigheder. Det er den konflikt, der var grunden til, at militæret tog magten i 1962 og har holdt ved den siden. Under den nuværende regering har præsident Thein Sein flere gange bedt hæren om at undlade offensiver mod etniske grupper, hvilket ikke altid er blevet efterfulgt. Så kun få ser valget som en automatisk løsning på landets etniske problemer. »Generalerne vil måske føle sig sikre nok til at acceptere en situation, hvor NLD som den demokratisk valgte regering har kontrol med de fleste aspekter af national politik, mens militæret bibeholder autoritet i sikkerhedssektoren,« forklarer Ashley South, ekspert i etniske forhold i Myanmar.

I oktober underskrev regeringen, militæret og otte af de omkring 20 væbnede etniske grupper i landet en historisk fælles våbenhvileaftale – en foreløbig kulmination på en længere fredsproces. Samtidig er der fortsat kampe i den nordlige del af landet. Aung San Suu Kyi har ikke deltaget i våbenhvileforhandlingerne, og de etniske væbnede grupper har ikke deltaget i valget. Hun har offentligt støttet de etniske gruppers ønsker om en føderal stat, »men det er endnu uvist, om partiet vil prioritere dette løfte blandt landets mange andre store og presserende spørgsmål,« understreger Ashley South.

To tredjedele af de 91 opstillede partier til valget repræsenterede etniske minoriteter, men også de tabte i høj grad til Aung San Suu Kyis parti. Trods befolkningens stemme til NLD er mange etniske ledere dog fortsat mistroiske, da hun selv er fra det burmanske flertal og datter af Aung San, grundlæggeren af landets militær. Andre tæt på militæret mener dog, at forsoning er mulig. Aung Naing Oo, talsmand for det regeringsstøttede Myanmar Peace Center, som har faciliteret mange af våbenhvileforhandlingerne, understreger, at militæret er seriøse i forhold til fred og demokrati.

»Militærets oprigtige ønske er at afslutte krigen. De er i en moderniseringsproces, og de ved, at de bliver nødt til at være en del af demokratiet,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her