Baggrund
Læsetid: 8 min.

Myanmars demokrati giver plads til buddhistisk ekstremisme

Myanmars diktatur er blevet ændret til en øget frihed, og befolkningen står den 8. november foran landets måske første frie valg i mange år. Men hvor militærregimet er trådt i baggrunden, har buddhistisk ekstremisme og overgreb mod muslimer vundet frem. End ikke fredsforkæmperen Aung San Suu Kyi har direkte modsat sig buddhisternes diskrimination af muslimer
Buddhistiske munke trodser regnen i byen Yangon for at deltage i fejringen af fire nye love om ’race og religion’, der blev vedtaget i starten af oktober. Lovene er blevet kritiseret for at diskriminere mod kvinder og det muslimske mindretal i Myanmar.

Gemunu Amarasinghe

Udland
2. november 2015

»Jeg tør ikke længere servere mad for mine buddhistiske venner. Hvis de får et maveonde, kan det føre til voldelig konflikt,« siger Kyaw Thet Naing med alvorlig mine.

Den 58 årige muslimske mand har boet hele sit liv i byen Meikthila, hvor han leder en lokal moské. Hans venner har han kendt siden skoletiden. De plejer at fejre hinandens religiøse højtider sammen.

»Tidligere var vi meget tætte, og det var intet problem at drille hinanden, men nu er vi meget påpasselige med, hvad vi siger,« tilføjer han.

Frygten står han ikke alene med i en by, hvor en løs anklage om f.eks. madforgiftning kan få alvorlige konsekvenser.

»Jeg har muslimske venner, men inderst inde stoler jeg ikke på dem,« forklarer Maung Kyaw, en 55 årig lokal buddhistisk truckfører.

»Det er bedst, hvis muslimer og buddhister lever hver for sig. Hvis de bor nær hinanden, kan små problemer udvikle sig voldeligt.«

Meikthila er en almindelig provinsby, beliggende ved hovedvejen mellem Mandalay og hovedstaden Nai Pyi Taw, hvor buddhister og muslimer har levet fredeligt i årtier.

I 2013 udviklede en mindre disput sig til en massakre, hvor flere end 100 blev dræbt heraf mange muslimske skoledrenge. Ca. 1.500 huse blev brændt ned – langt de fleste beboet af muslimer.

»Jeg forstår ikke, hvorfor hadet eksploderede,« forklarer parlamentsmedlem U Win Thein, der er valgt fra Meikthila. Han er en af oppositionsleder Aung San Suu Kyis nære støtter og leder i oppositionspartiet National League for Democracy (NLD).

»Før var her så fredeligt.«

Da han hørte om urolighederne, skyndte han sig fra parlamentet til hjembyen. Forgæves bad han den forsamlede menneskemængde om at stoppe volden.

»Jeg så seks-syv muslimske skoleelever blive dræbt lige foran mig. Banket ihjel. Politiet og distriktsmyndighederne stod lige ved siden af og gjorde ingenting,« forklarer han.

Meikthila er en garnisonsby med flere tusinde soldater udstationeret. Først da militæret blev sat ind tre dage senere ophørte urolighederne.

Voldelig konflikt

Konflikten i Meikthila er ikke enkeltstående. Siden 2012 er lokale konflikter brudt ud i en lang række byer i Myanmar, adskillige af dem med voldelig udgang – og i langt de fleste tilfælde er det muslimer, der er blevet overfaldet.

I delstaten Rakhine ved grænsen til Bangladesh lever mere end 140.000 muslimer fra det ca. en million store rohingya-mindretal nu interneret i kummelige lejre efter voldelige overgreb. I Myanmar anses de som illegale immigranter, på trods af at de i århundrede har levet i denne grænseegn. Den lokale buddhistiske Rakhine befolkning føler sig under pres af centralregeringen og det burmanske flertal, og er bekymret for at blive et mindretal i det som de anser som deres egen stat. Men konflikten stikker dybere end som så – og har bredt sig til store dele af landet.

Munke er mod muslimer

Den antimuslimske bevægelse i Myanmar ledes af en række prominente munke under navnet Foreningen til Beskyttelse af Race og Religion, bedre kendt under forkortelsen Ma Ba Tha, der på to-tre år har opbygget 250 lokalafdelinger og har mere end 10 millioner medlemmer, ifølge U Kyaw Sein Win, talsmand for Ma Ba Tha.

»Vores mål er at beskytte mod race- og religionskonflikt og at undgå ekstremisme i et multireligiøst samfund,« forklarer han på Ma Ba Thas hovedkvarter i Yangon.

Monsunen siler ned udenfor på gårdspladsen af det store buddhistiske kloster, hvor hovedkvarteret er beliggende, og unge munke i vinrøde klæder skynder sig i ly for regnen.

Ma Ba Tha har i 2015 haft succes med at få vedtaget fire love, der bl.a. begrænser mulighederne for at skifte religion, for at buddhistiske kvinder kan gifte sig med ikkebuddhistiske mænd og som giver myndighederne mulighed for at begrænse børnetallet.

Lovene anses generelt som rettet mod muslimer og er af menneskerettighedsgrupper blevet kritiseret for at være racistiske og undertrykkende.

På landsbyniveau har Ma Bha Tha effektivt spredt dets budskab om, at muslimer truer buddhismen, og at buddhister skal være vagtsomme.

Således anser store dele af den gængse buddhistiske befolkning sig i dag for, at det er dem, der er i fare for overgreb – og ikke omvendt. Paradoksalt nok så er Myanmars muslimske befolkning generelt pacifistisk, og der har ikke været eksempler på selvmordsbomber eller støtte til radikale grupper.

Få dage efter mødet på hovedkvarteret mødes omkring 10.000 munke på landets nationalstadium i Yangon for »at fejre vedtagelsen af de fire love og takke de parlamentsmedlemmer der stemte for«.

Det er kulminationen på en måneds turné, hvor Ma Ba Tha har holdt stormøder i alle landets egne, netop som valgkampen til det afgørende parlamentsvalg den 8. november er skudt i gang.

Få tror, at timingen er tilfældig – især da de mest radikale af bevægelsens medlemmer offentligt advarer befolkningen mod at stemme på oppositionspartiet NLD, som ikke støtter de fire love, der blev vedtaget af det militært-dominerede regeringsparti og mindre nationalistiske partier.

Organisationen har modtaget større pengebeløb fra ledende lokalpolitikere fra regeringspartiet Union Development and Solidarity Party (USDP), der også deltaget i nogle af dets stormøder. Partiets ledelse har dog hidtil ikke udtrykt åbent støtte til Ma Ba Tha bortset fra præsident Thein Sein, der offentligt har kaldt Ma Ba Thas mest prominente og radikale medlem munken Wirathu for ’Buddhas søn’ i respons til en forside i Time Magazine, der udråbte Wirathu til at være Face of Buddhist Terror.

»Ma Ba Tha er en radikal buddhistisk bevægelse, der har fået indflydelse på et kritisk tidspunkt. I sig selv er den ikke stor, men den har overbevist millioner af buddhister ved at spille på etnisk-religiøs frygt og holdninger,« udtaler analytiker Khin Zaw Win, der leder en tænketank i Yangon.

Han understreger, at Myanmar har en tradition for stærk nationalisme og tidligere har overvejet at indføre buddhisme som statsreligion. Myanmars munke har dog også historisk stået bag landets demokratiske kræfter, som ved de store munkedemonstrationer i 2007, der blev slået ned af militæret.

David Mathieson fra Human Rights Watch understreger at er Ma Ba Tha »er en voksende nationalistisk bevægelse med en udtalt regeringsvenlig indstilling, xenofobisk og voldelig.«

Muslimer frasorteret af partier

Ma Ba Thas magt strækker sig langt ind i den politiske sfære. Under valgkampen har ingen af landets ledende partier opstillet kandidater af muslimsk oprindelse. I alt er ca. 10 kandidater opstillingsberettigede ud af de mere end 6.000 kandidater i et land, hvor muslimer udgør ca. 10 procent af befolkningen. På NLD’s kampagnekontor i Yangon er U Win Thein fra NLD’s ledelse flere timer forsinket. Et kampagnemøde med Aung San Suu Kyi, der dagen efter tager til hovedstaden, er trukket ud.

Han indrømmer, at det er et bevidst valg, at landets ledende oppositionsparti og modtager af Nobels fredspris Aung San Suu Kyi har frasorteret muslimer.

»Hvis vi har en muslimsk kandidat, så giver det Ma Ba Tha en grund til at angribe os – og det kan blive et landsdækkende problem,« siger han og tilføjer:

»Vores muslimske medlemmer forstår og accepterer dette.«

Aung San Suu Kyi selv har været mere fåmælt.

Dagen derpå ved et stort vælgermøde i byen Yamethin mellem hovedstaden og Meikthila spørger en fra folkemængden om NLD’s position i forhold til religiøse minoriteter.

»NLD vil aldrig benytte sig af religion og raceforhold til at opnå stemmer,« er hendes korte svar til de ca. 5.000 mennesker, der er samlet på en vindblæst mark ved hovedvejen og højlydt tiljubler hende.

NLD’s røde faner og dets symbol den kæmpende påfugl dominerer overalt for en stund – på T-shirt, klistermærker, bannere, kasketter og malet i folks ansigter.

Overmunken for Ma Ba Tha i Yamethin er også dukket op til Suu Kyis vælgermøde. Han hører til de mere moderate Ma Ba Tha-medlemmer og understreger:

»Buddhismen er en minoritetsreligion i verden i dag og trues af alle religioner […] men alle har ret til at stemme, som de har lyst. Folk skal vælge et parti, der fokuserer på udvikling, demokrati, sundhed og den slags,« slår han fast.

Langtfra alle er enige i NLD’s beslutning om ikke at opstille muslimer. U Khin Maung Myint fra National Democratic Party for Development er af rohingya-oprindelse og tidligere NLD-medlem.

»Mange muslimer har ofret deres liv for NLD i mere end to årtier, og så bliver vi behandlet på den her måde. NLD er racistisk, bange og har solgt ud til Ma Ba Tha, da de er nervøse for at tabe stemmer. Det NLD har gjort er utilgiveligt.«

Hans eget parti har fået syv ud af otte kandidater, der var opstillet til parlamentet, erklæret ugyldige af valgkommissionen i lighed med de fleste andre muslimske kandidater. Derudover har næsten alle rohingyaere fået frataget deres stemmeret.

Analytiker Khin Zaw Win er uforbeholden kritisk.

»Den nuværende regering har brug for al den hjælp, den kan få, for at blive genvalgt, så en ’uhellig’ alliance med Ma Bha Tha er acceptabelt for dem. Det store tomrum og unddragelse af ansvar er hos det største oppositionsparti, NLD. Forbi er tiden, hvor partiet stod for rettigheder og demokrati (…). Nu har det droppet alle sine muslimske kandidater, og bliver stadig angrebet af Ma Ba Tha.«

Frygten vejrer stadig

I Meikthila er sporene fra overgrebene stadig synlige. Den prominente Thiri Mingalar-moské i hovedgaden er blevet genåbnet, men 10 af byens 14 moskeer er forblevet lukket under påbud fra lokalmyndighederne.

En lokal NLD parlamentskandidat vil helst ikke tale om problemerne. Byens progressive unge derimod er fulde af ord. Hip hop-bandet Bliss rapper mod regeringen, om fred, menneskerettigheder og revolution.

Bandmedlem Ye Wint Maung på 20 år forklarer, hvordan han hjalp sine muslimske naboer under urolighederne: »En buddhistisk fyr med våben kom til vores gade og spurgte, om jeg havde set nogle muslimer. Jeg sagde nej, da jeg ikke ville se flere døde,« siger han. Trods bandets mod tør de ikke spille i Meikthila.

»En fra vores crew er vores muslimske bror, så vi er bange for at andre fyre vil angribe os,« afslutter han.

U Thiszana, overmunken ved det buddhistiske kloster Myitta Ye Kyi, kigger ud over den store smukke Meikthila-sø.

Han reddede 160 muslimer, der søgte tilflugt i klostret. Klosterskolen og sundhedsklinikken, som han driver, besøges af folk fra alle religioner fra nabolaget. Det er samtidig det eneste sikre sted for muslimske ledere at mødes med udefrakommende.

Det var lige her ved søbredden at mange blev slået ihjel.

»Mange muslimer er ikke vendt tilbage,« forklarer han stille, mens de buddhistiske sasana-flag vejrer over det tidligere multireligiøse kvarter lige bag søens dæmning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her