Læsetid 6 min.

Omstilling til en ny økonomi går via kooperativerne

Den gamle økonomi er en blindgyde, hvor selve det at vokse er blevet en besættelse, lød det på en omstillingskonference, hvor unge ledte efter nye svar og modeller. Kooperativer er vejen til at genvinde magten over økonomien, var svaret fra en hollandsk pioner
Vejen til en sundere økonomi handler om igen at bringe produktion og forbrug sammen. Det vi sige genetablere en relation hos forbrugere til fremstillingen af det, de har brug for. Det er vindmøllekooperativer et eksempel på. Herhjemme er Middelgrund en af de lokalejede vindmølleparker.

Vejen til en sundere økonomi handler om igen at bringe produktion og forbrug sammen. Det vi sige genetablere en relation hos forbrugere til fremstillingen af det, de har brug for. Det er vindmøllekooperativer et eksempel på. Herhjemme er Middelgrund en af de lokalejede vindmølleparker.

Jan Sommer
18. november 2015

»En ny økonomi folder sig ud. Og vi er del af den,« siger Helene Albinus Søgaard. Hun står på scenen i auditoriet på Copenhagen Business School (CBS) og byder velkommen til 130 deltagere – mest unge fra forskellige lande – til konferencen Economy People & Planet 2015, afholdt i den forgangne weekend.

Helene er del af netværket Omstilling Nu, der arrangerer konferencen om den nye, bæredygtige økonomi, der skal afløse den gamle, trætte og kriseplagede. Hun mener, der kloden rundt er »millioner af grupper«, der arbejder for omstillingen, mest under mainstreammediernes radar.

Nogle af grupperne er til stede og på programmet her – en enkelt er netop taget af sted, med rygklap og bifald fra konferencedeltagerne: Et hold cyklister kaldet Cooperide, som vil cykle fra CBS og hele vejen til klimatopmødet COP 21 i Paris.

»Ved at cykle til Paris viser vi, at afhængigheden af fossile brændstoffer er et valg, ikke en nødvendighed, at alternativer findes, og at viljen til forandring er stor,« lyder meldingen fra det startende hold på 23 cyklister, som håber at blive til mange flere undervejs.

I auditoriet fortæller Siward Zomer fra Holland om nye måder at organisere sig på i det konkrete arbejde for en grøn økonomi. Men først indkredser sociologen Ole Bjerg, lektor på CBS og forfatter til bogen Gode penge, problemet med den gamle økonomi, som han ser det.

Besættelsen

»Dette system er en blindgyde,« siger han og mener, at vækstøkonomien har mistet formål og er degenereret til en besættelse af selve det at vokse. Bjerg citerer en berømt, afdød pokerspiller, Nick Dandalos, for udsagnet:

»Det næstbedste efter at spille og vinde er at spille og tabe.«

Det vigtigste ved poker er altså ikke gevinsten, men selve spillet – penge er egentlig blot adgangsbilletten til at kunne deltage i spillet, forklarer Ole Bjerg, der selv har forsket i spilteori og ludomani.

Således også med økonomien, i hvert fald i Vesten.

»Efter 2. Verdenskrig herskede der tillid til, at vækst ville hjælpe os til at nå vore mål: Velfærd, uddannelse osv. Der var også en forventning om, at en voksende økonomi ville sikre større lighed. I dag er det svært at identificere samme tillid. Der er ikke længere nogen fornemmelse af et fælles mål – folk er desillusionerede omkring, hvilke goder fortsat vækst kan bringe. De hører et budskab om, at ’vi må have vækst, for at vi kan holde væksten i gang’. Eller ’vi må afvikle velfærdsstaten for at kunne skabe den vækst, der kan holde velfærdsstaten ved lige’. Det lyder for mig, som om vi er endt samme sted som den spillegale,« siger Ole Bjerg.

Og når man er besat af at spille, mister man respekt for spillets subjekt og omgivelser.

»De af jer, der kender misbrugere, folk med en afhængighed, ved, hvordan de er ligeglade med, hvad de gør ved kroppen.«

CBS-forskeren mener, at dagens voldsomme gældsætning – privat som offentlig – er blevet en afgørende drivkraft bag væksttrangen. Man må skabe vækst for at kunne betale af på den gæld, der hele tiden forøges via rentebyrden.

»Problemet er, at den finansielle sektors gevinst ved betalingen af renter ikke går ind i realøkonomien, men bruges af sektoren til nye finansielle investeringer.«

Det betyder, at realøkonomien berøves det bidrag, som kunne give grundlag for faktisk at betale gælden ned. Altså fastholdes presset fra gælden og dermed drivkraften til at søge vækst.

Ole Bjerg tror ikke, det er muligt at komme af med dagens enorme gæld. Og han citerer økonomen Michael Hudson, professor ved Missouri University:

»Gæld, der ikke kan betales, bliver ikke betalt. Spørgsmålet er alene, hvordan den ikke bliver betalt.«

For Ole Bjerg er spørgsmålet, om det kommer til at ske ved nye økonomiske sammenbrud eller ved en aktiv beslutning om at nedskrive noget af gælden og stille om til en økonomi, der er fri af tvangsmekanismen.

Produktion og forbrug

Siward Zomer tager over, hvor Ole Bjerg slutter. Zomer er hollænder, formand for vindmøllekooperativet Windvogel i Utrecht og for den hollandske sammenslutning af kooperativer for vedvarende energi samt bestyrelsesmedlem i den tilsvarende europæiske sammenslutning, REScoop.

Siward Zomer mener, at vanskelighederne ved at omstille økonomien, så den blive bæredygtig, langtidsholdbar og mindre krisehærget, skyldes, at magten over økonomien gradvist er blevet fjernet fra politikerne og befolkningen i kraft af liberaliseringer, privatiseringer og globalisering.

»Man har brugt 35 år på at overflytte en stor del af magten til virksomhederne og markedet. Nu er vi så nået til et punkt, hvor vi gerne vil ændre økonomien og markedet, men ikke længere har magten til at gøre det.«

»Samtidig er der skabt en enorm kløft mellem produktionen af varer og forbruget af dem. Når forbrugerne ikke ved, hvor og hvordan en vare produceres, er det lettere at puste prisen op og få en stor fortjeneste samt at producere på problematiske måder. Producenter har en direkte interesse i, at folk ved så lidt som muligt om produktionssystemet,« siger Zomer.

Samtidig betjener producenter sig af »markedsføringsdrømme« for at fremelske et behov for det, de producerer.

Vejen til en sundere økonomi handler derfor om igen at bringe produktion og forbrug sammen. Dvs. genetablere en relation hos forbrugere til fremstillingen af det, de har brug for. Det er det, Siward Zomer sammen med andre har gjort med det lokale vindmøllekooperativ Windvogel, hvor i dag 3.000 medlemmer af kooperativet i fællesskab ejer seks vindmøller, produktionsmidlet til deres elforbrug.

»Den bevidsthed det skaber, når først du ejer produktionsmidlerne og de skabte værdier, skaber også fællesskab og engagement. Det ser vi, hver gang vi rejser en vindmølle. Folk uden særlig interesse bliver måske medlemmer af rent økonomiske grunde, men så bliver de gradvist interesserede i vedvarende energi, og så begynder de at opsætte solpaneler på deres egne tage,« fortæller Siward Zomer.

Principperne

Kooperativet Windfogel er ikke noget enestående. Der er en stribe sådanne kooperativer i Holland, knyttet sammen i ODE Decentraal, og der er tilsvarende i Europa et stigende antal vedvarende energikooperativer, bundet sammen på landsplan, og alle organiseret i EU-netværket REScoop.

»Der er i dag 2.500 energi-kooperativer i Europa–I har faktisk mange i Danmark,« fortæller Siward Zomer med henvisning til bl.a. 350 lokale andelsselskaber, der laver fjernvarme, over 30 vindmøllelaug og mindst ét solcellelaug.

»Disse kooperativer indser ikke altid den indflydelse, de faktisk har. Det er en af REScoops opgaver: At gøre dem opmærksom på det.«

Som alternativ ejer- og organisationsform hviler kooperativerne knyttet til REScoop på syv principper, som har udspring i det første britiske forbrugerkooperativ, Rochdale Society of Equitable Pioneers, fra 1844. Principperne er:

1. Åben og frivillig deltagelse. Alle i lokalområdet kan være med

2. Demokratisk styreform, dvs. hvert medlem har én stemme uanset økonomisk indskud, altså ulig aktieselskaber

3. Begrænset udbyttebetaling. Kapitalen i kooperativet er medlemmernes egne penge og forbliver primært i projektet for at sikre dets udvikling

4. Autonomi og uafhængighed. Når man putter sine egne penge i projektet, forbliver man uafhængig af långivere og gældsætning og bevarer dermed kontrollen

5. Uddannelse og information af medlemmer og medarbejdere for at øge ansvarsfølelse og evne til at udvikle kooperativet

6. Samarbejde mellem kooperativer. Da kooperativet eksisterer for de lokale medlemmers skyld og for at dække deres behov, er man fri af det konkurrencepres, som dikterer private virksomheder i indbyrdes kamp om et marked. Kooperativer kan arbejde sammen uden at konkurrere

7. Omsorg for lokalsamfundet. Kooperativet og dets lokale produktion gør lokalsamfundet mere bæredygtigt og robust i forhold til kriser og turbulens i omverdenen.

»Når man ejer produktionen og selv forbruger dens produkter, så tænker man to gange, før man gør noget, der er dårligt for f.eks. sundheden eller lokalmiljøet. Er man derimod ejet af aktionærer og producerer for profit, i konkurrence og til eksterne kunder, så handler det om at reducere produktionsprisen, og så tænker man mindre på den slags,« mener Siward Zomer.

At starte i det små

Kooperativer er ikke en ny idé, det er en gammel idé. Arla og Danish Crown i Danmark har lokale rødder i andelsbevægelsen, men er i dag vokset til multinationale koncerner i global konkurrence, om end stadig ejet af producenterne, dvs. danske landmænd. Fordi både landmændene selv og deres to selskaber har kastet sig ud i den globale konkurrence, er indtjening og omkostningsreduktion blevet et hovedmotiv med den pris, det har for miljø, dyrevelfærd m.m.

»Det er en løbende diskussion i den ny kooperative bevægelse, hvor store kooperativer bør blive. Min egen strategi hjemme i Holland er at bevare det lokalt for at fastholde folks interesse og dermed holde demokratiet levende,« siger Zomer.

For det er det, det handler om i sidste ende: At genskabe den demokratiske indflydelse på produktionen og dermed kontrol over økonomien og således magten til at ændre og udvikle den i holdbar retning.

»For at ændre verden, er man nødt til at starte i det små. Start lokalt, tænk globalt,« siger den hollandske kooperativ-koordinator.

Og sådan forløber Omstilling Nus weekendkonference. Med flere veloplagte oplæg, workshops, diskussioner, projektpræsentationer og idéudvekslinger for at »fremkalde oplevelsen af, at forandring er mulig,« som det hedder i oplægget.

Dør om dør med de unge omstillingsagenter, i auditoriet ved siden af, holder andre unge entusiaster et andet seminar. Det er European Students for Liberty, der med en dress code kaldet business casual er samlet for at diskutere Entreprenørskab & Frihed og lytte til oplæg fra lederen af det liberale amerikanske Ayn Rand Institute, en økonom fra det britiske Adam Smith Institute, en svensk forfatter til bestselleren In Defense of Global Capitalism, et par medlemmer af Liberal Alliance m.fl. Her er temaet, hvordan de unge liberale studenter kan ændre på de formynderiske, skrantende samfundsinstitutioner, der truer friheden og gør verden usikker.

Sådan er der krisebevidsthed og vilje til forandring i flere lejre og flere retninger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
  • Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
    Niels-Simon Larsen
  • Brugerbillede for Steffen Gliese
    Steffen Gliese
Ejvind Larsen, Kurt Nielsen, Niels-Simon Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese

Ja, det har vi så været rundt om allerede for et par år siden. Men dertil kommer en anden styring af pensionsmidlerne, der på sigt skal føre til sikring af danske arbejdspladser igennem gradvis overtagelse af danske virksomheder.

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

Kooperation er en gammel og sund arbejdsmåde, der fra tid til anden slås ud af ønsket om personlig vinding og magtbrynde. Pendulet svinger frem og tilbage. Nu går det mod fællesskabet igen alene af den grund, at profit og magtsyge er ved at køre verden i sænk. Vi er tvunget til at se verden og fremtiden i et fælles perspektiv, ellers går det galt.