Læsetid 3 min.

Red verden med din biksemad

Uanset hvad man når frem til på klimatopmødet COP 21 i Paris, er den grønne omstilling i fuld gang. Forbrugsmønstre bliver stedse klogere og mere bevidste
4. november 2015

Vi køber ting, som vi ikke har brug for med penge, som vi ikke har for at imponere mennesker, som vi ikke kan lide. Citat om overforbrug fra filmen Fight Club.

’Brug og smid væk’-kulturen er i den vestlige verden ganske udbredt. Men der er lys forude, for vi forbrugere er i stigende grad på vej fra at være forbrugere til at blive opbrugere. Vores indkøbsmønstre bliver stedse klogere og mere bevidste. Kloge i forhold til vores egen privatøkonomi og hensynet til klodens knappe ressourcer.

Den grønne omstilling er i fuld gang. Og det er den, uanset hvilken regering vi lige har, og uanset hvad man nu når frem til på det kommende klimatopmøde COP 21, som jeg i øvrigt glæder mig til at opleve tæt på i Paris til december. Al Gore forudså det allerede for snart 10 år siden: »De eneste meningsfulde og effektive løsninger på klimakrisen indebærer massive ændringer i menneskelig adfærd og tænkning.«

Ifølge FN’s Klimapanel IPCC rammer alvorlige klimaforandringer en række lande allerede om 60-80 år. I takt med en varmere klode vil det i fremtiden blive sværere at producere ressourcer og al den mad, en voksende verdensbefolkning får brug for. Intelligent udnyttelse af Jordens ressourcer bliver derfor et af de allermest centrale fokusområder i fremtiden.

Vi forbrugere kan

Vi kan nemlig ikke bare give op og flytte til en anden planet. Ej heller selv om NASA antyder, at der muligvis er vand på Mars – og Mars-missionen, som lægger an til koloniseringen af planeten, ellers har høstet global interesse og 202.586 ansøgere, heriblandt over 489 danske.

Før vi begynder at terraforme andre planeter og bygge rumkolonier i en fjern fremtid, skal vi først få styr på vores egen koloni her på Jorden – så vi i fremtiden ikke gentager fortiden og nutidens fejl.

Vi kan gøre rigtig meget som individer allerede i dag, uden at vi behøver at vente på at politikere eller industrien handler for os.

Begrebet ’grøn omstilling’ er efterhånden blevet lidt slidt, så lad os i stedet kalde det for ressourceeffektivitet. Altså at vi omgås og anvender klodens knappe ressourcer på ansvarlig vis. Og det er der efterhånden talrige eksempler på:

Vi er blevet bedre til at låne og dele. Hvorfor bruge penge på en dyr boremaskine, som man kun bruger to gange om året? Bor man i en opgang med gode naboer, kan man lige så godt låne en – og så kommer man også hinanden ved.

Vi presser os til mindre spild

Vi er blevet bedre til genbrug. Flere og flere genbrugsmarkeder skyder op, og vi benytter dem flittigt og giver brugte ting nyt liv. Kunsten er ikke at købe mærketøj til mange tusinde kroner – men at købe tøj, som måske endda er genbrug, der ligner en million.

Vi er blevet bedre til at minimere vores plastic- og emballageforbrug. I supermarkederne ser man flere og flere kunder med egne stofindkøbsposer. Fra at være en ting som ældre damer gjorde for 20 år siden, er bring-selv-indkøbsposen i dag blevet nærmest trendy og fås i et hav af spændende designs og farver. Vi er blevet bedre til at undgå madspild. Danmark har slået EU-rekord: De seneste fem år har vi mindsket vores madspild med 25 pct. Vi forbrugere er blevet bedre til at udnytte al maden og handle mere fornuftigt, hvorfor de fleste danske supermarkeder i dag sælger datovarer til nedsatte priser. Det både mindsker madspild, hjælper os med at få god mad til billige penge og samtidigt sørger for lidt mere indtjening til supermarkederne.

Vores nye ressourceeffektiviserede forbrug er i den grad med til at påvirke industrien – også på den kloge måde. Vi forbrugere kan skabe efterspørgsel på nye og bæredygtige produkter og løsninger, som industrien kan efterkomme. Så ja, din biksemad af gode rester er et skridt mod en bedre verden.

Selina Juul er stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for winnie gade
    winnie gade
Niels Nielsen og winnie gade anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for winnie gade

Som næstformand i Landsorganisationen for udsatte (LOFU) oplever jeg at især mennesker der ikke har ret meget at gøre med, er rigtig gode til at være ressourceeffektive, og fortsat holder fast i det, når livet vender og det ser lysere ud. Her kan resten af samfundet virkelig lære noget. Her bliver byttet og givet væk, istedet for at kassere. Her er genbrug sat sammen med kreativitet i høj kurs, og der kommer nogle fantastiske løsninger ud af det, og folk kommer hinanden ved og får skabt nye relationer.

I LOFU tænker vi bæredygtighed og grøn omstilling. Vi arbejder lokalt, med fokus på lokale ressourcer.

Niels Nielsen, Selina Juul og Niels Peter Petersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune Rasmussen

Det enkleste enhver kan gøre, der virkelig er effektivt, er at blive veganer. Det er et godt, empatisk valg, der gavner synet på andre dyr som værende alt andet end menneskers ejendom, en uhyggelig skik i sig selv, miljøet i høj grad på grund af langt færre midler til produktionen af fødevarer samt en generel afstandtagen til vold og drab på forsvarsløse individer, der burde respekteres som sig selv. Det er antropocentrismen, vi skal væk fra, da den ikke gavner nogen.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Jeg er ret ligeglad med om folk vælger emballage-begrænsning, plastik-afgrænsning, vegetar/veganer, olie-antiforbruger og/eller andet eller det hele på een gang.
Bare de GØR noget ud fra et aktivt valg.
:)

Brugerbillede for Niels Peter Petersen
Niels Peter Petersen

Faktisk var der en amerikansk professor der vovede hele sit omdømme ved at sige til kongressen allerede i midten af 80’erne, at klima forandringerne er menneskeskabte. Det er 30 år siden! Processen i jordens almindelige cyklus er speedet gevaldigt op. Her kan man evt. se Al Gore’s foredrag om klima forandringer, hvor han kommer med grafer, der viser den eksplosive stigning i temperaturen indenfor de sidste få år i forhold til jordens historie og cyklus.
Vi kan gøre rigtig meget i hjemmet, også uden at det bliver for besværligt. Vi skal bare prøve, at have en anden bevidsthed omkring vores forbrug - mad og materielt. Genbrug er meget vigtigt her, for så forbruger vi ikke bare igen. Det er her der virkelig er ressourcer OG penge at spare. Køb efter årstiden og lokalt. Det er vigtigt i ressourcebalancen, men i den grad også for vores helbred. Årstidens frugt og grønt passer til det behov vi har i forhold til vejret i form af vitaminer og mineraler. Der er begyndt at skyde fødevarefællesskaber op, som handler hos lokale økologiske producenter. Her kan man så bestille friske grøntsager en gang om ugen. Prøv at tænk over at købe vare produceret så tæt på din hoveddør som muligt, når du handler ind. Spørg dig selv til jul f.eks. når der skal være julefrokost, om det virkelig er nødvendigt at der skal være druer. På den årstid er de vanvittig dyre, og de kommer fra et sted rigtig langt væk. Jordbær kunne vi måske nøjes med at spise når der er sommer over landet.
Vi kan prøve at undgå, at blive overbevist om, at vi har brug for det nyeste og det hurtigste. Der er et kæmpe brugtmarked for alt til hjemmet fra bøger over møbler til elektronik. Hvis du ikke selv synes, at du f.eks. har forstand nok til at skulle købe brugt elektronik, så kender du helt sikker en der kan hjælpe dig.
Det er et faktum at verdenshavene vil være steget med omkring en meter om ca. 50 år, nogle beregninger viser, at det faktisk bliver før. Det er ikke et spørgsmål om religion, altså om man tror på det eller ej, det vil ske. Det går ud over verdens fattigste områder (i vores optik), kystområderne og vores drikkevand. Når havene stiger, vil det nogle steder betyde, at havvand vil blande sig med højtliggende drikkevandsdepoter, så vores tilgang til rent ferskvand vil blive mindre. Mindre vand til direkte at kunne drikke og producere fødevare af.
Vi kan faktisk være med til at bremse effekten af klimaforandringerne op. Vi kan gøre det ved at hjælpe hinanden. Vi kan, hvis vi vil!
Og så svært er det heller ikke. Vi skal bare prøve at tænke lidt anderledes.