Læsetid: 2 min.

Sverige indfører grænsekontrol

Den midlertidige grænsekontrol kommer til at gælde Øresundsbroen og færgetrafikken fra Danmark og Tyskland og vil træde i kraft torsdag klokken 12
Flygtninge fra Irak, som er nået til Centralstationen i Malmø. Fra i morgen klokken 12 vil Sverige indfører midlertidig grænsekontrol på grund af det store pres fra flygtninge og migranter.

Ulrik Hasemann

12. november 2015

Ifølge Sveriges indenrigsminister, Anders Ygeman, vil den svenske regering indføre midlertidig grænsekontrol fra torsdag klokken 12. Det skyldes det store pres fra flygtninge og migranter, som er nået til Sverige i den seneste tid. Sverige forventer at modtage op mod 190.000 alene i år.

Beslutningen blev præsenteret på et pressemøde onsdag aften.

»Sverige er det land i Europa, som har taget største ansvar under flygtningekrisen. Nu er det på tide, at andre lande tager ansvar. Danmark tog fattet imod beskeden. Det er en ny situation for dem,« sagde den svenske indenrigsminister.

Det fremgår endnu ikke, hvad der skal ske med dem, som bliver afvist ved grænsen.

Anders Ygeman præsenterede det sammen med Migrationsverket, der svarer til Udlændingestyrelsen i Danmark. Migrationsverket er under et ekstremt pres, sagde indenrigsministeren på pressemødet, og ifølge ham har Migrationsverket anmodet om grænsekontrollen. Den midlertidige grænsekontrol kommer til at gælde Øresundsbroen og færgetrafikken fra Danmark og Tyskland og vil træde i kraft torsdag klokken 12.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu