Læsetid: 3 min.

Vil terrorangrebene ændre den politiske holdning til kryptering?

Fortalere for begrænsning af stærk kryptering har lidt politiske nederlag i den seneste tid. På trods af terrorfrygt har de ikke for alvor kunnet komme igennem med politiske restriktioner. Spørgsmålet er, om angrebet i Paris vil ændre på den situation, eller om myndighederne forsøger at arbejde sig udenom krypteringen på andre måder
17. november 2015

Det politiske miljø er fjendtligt over for lovgivning om kryptering.

Det skrev Robert S. Litt, der er en af de højest placerede rådgivere for det amerikanske efterretningsvæsen i en e-mail i august i år.

»Men det kan ændre sig i tilfælde af et terrorangreb eller en forbrydelse, hvor man kan påvise, at stærk kryptering har været en forhindring for myndighederne,« forudsagde rådgiveren i en intern e-mail, som Washington Post kunne referere i september.

Om det netop er, hvad er der er ved at ske efter fredagens terrorangreb i Paris, er endnu uklart. Der er stadig ingen pålidelige offentlige oplysninger om, hvorvidt gerningsmændene har gjort brug af kryptering. Men som Information beskrev mandag, så fremhæver både tidligere og nuværende efterretningsfolk altså efter angrebene, at udbredelsen af kryptering gør det svært at opdage terrorangreb, før de sker.

Den amerikanske debat har kørt i længere tid, og det amerikanske forbundspoliti FBI er en af hovedaktørerne i krypteringsdebatten.

Direktøren for FBI, James Comey, har flere gange sagt, at myndighederne famler i mørke på grund af stigende brug af kryptering.

»Kryptering er ikke noget nyt,« sagde James Comey i en tale i sidste år. Men udfordringen »er markant forværret,« sagde han og henviste til, at kryptering nu er blevet en standard-indstilling i flere meget udbredte teknologiprodukter.

Trods udfordringerne har FBI og det, der bliver kaldt anti-krypteringsbevægelsen, mødt stor modstand.

Et hold af velestimerede it-sikkerhedsfolk har blandt andet skrevet en rapport, hvori de argumenterer for, at hverken britiske eller amerikanske myndigheder kan kræve adgang via en såkaldt teknisk ’bagdør’ til krypteret kommunikation, uden at det vil få alvorlige konsekvenser.

»En sådan adgang vil åbne døre, som kriminelle og ondsindede stater kan bruge til at angribe de selvsamme mennesker, som myndighederne forsøger at forsvare,« står der i rapporten.

Obama-administrationen har da også – i strid med FBI’s ønsker – opgivet at tvinge teknologiselskaber til at give myndighederne adgang til krypteret via lovgivning.

Men det udelukker ikke, at myndighederne lægger pres på selskaberne for at samarbejde under mere frivillige former.

Britisk krypteringsproblem

I Storbritannien har man ligesom USA i et godt stykke tid lagt op til, at der skulle gøres noget ved krypteringsproblemet, og selv premierminister David Cameron kom med udtalelser om det helt principielt uacceptable ved stærk kryptering.

»Vil vi i vores land tillade en måde, folk kan kommunikere på, hvor vi selv i yderste konsekvens med en underskrevet kendelse fra indenrigsministeren ikke kan læse den,« sagde Cameron efter angrebet på Charlie Hebdo og svarede selv: »Mit svar på det spørgsmål er: Nej, det må vi ikke«.

Men da det kom til stykket og regeringen tidligere på måneden skulle fremlægge et omfattende forslag til en ny overvågningslovgivning, var der ikke meget om, hvordan man skulle forhindre firmaer i at implementere stærk kryptering i deres produkter.

Firmaer kan ifølge lovforslaget i særlige tilfælde blive pålagt at fjerne kryptering, så myndighederne kan læse indholdet – men ved end-to-end kryptering er hele pointen, at det slet ikke er muligt for firmaet at dekryptere indholdet.

I det britiske lovforslag er der dog i stedet en række nye beføjelser til, at myndighederne kan hacke både individuelle computere og hele tekniske systemer netop for at komme udenom krypteringen.

»Indgreb i udstyr (hacking, red.) spiller en vigtig rolle i at afhjælpe tabet af efterretninger, der nu ikke længere kan opsnappes igennem andre teknikker – som aflytning – på grund af sofistikeret kryptering,« står der i lovforslaget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu