Nyhed
Læsetid: 3 min.

Venezuela er ude efter Guyanas olie

I en territorialstrid, fra 1800-tallet, kræver Venezuelas præsident tilbagegivelse af et område, der svarer til 2/3 af Guyanas territorium
Udland
21. november 2015

Venezuelas præsident Nicolás Maduro ynder at fremstille sit land som David og kæmpen mod nord, USA, som Goliat. Ofte beskylder han ’los yankis’ for at yde støtte til kræfter i ind- og udland, der skulle lægge kupplaner mod det socialistiske styre i Caracas.

Men i de sidste par måneder er der blevet lavet om på rollerne. Nu er det Venezuela, der bliver beskyldt for imperialistisk optræden og offeret skulle være det lille og fattige naboland Guyana, en tidligere britisk koloni.

Striden mellem de to lande – petrostaten Venezuela og lilleputlandet Guyana – er af territorial art, men drejer sig i virkeligheden om ejerskabet af offshoreoliereserver og ædle metaller i det vestlige område af Guyana, der støder op til Venezuela.

I maj meddelte det amerikanske olieselskab Exxon-Mobil, at boringer i guyansk havterritorium havde afdækket rige oliereserver. I september udstedte Maduro et dekret, der i lodret strid med havretskonventionen ensidigt udvidede Venezuelas havterritorium til at omfatte den del af havet nord for Guyana, hvor olien blev fundet.

Efter internationale protester trak Maduro dekretet tilbage, men han havde sendt et klokkeklart signal til Guyana. I september afholdt Venezuela store millitærøvelser i en østlig provins op til grænsen mod Guyana.

Guyanas præsident David Granger kaldte øvelserne for »aggressive og fjendtlige« og mobiliserede sin lille hær. Men den militære magtbalance mellem de to lande er ulige.

Venezuelas hær er med sine 120.000 soldater den næststørste i Sydamerika. Landet råder over tanks, kamphelikoptere og krigsskibe. Guyanas forsvar består kun af en bataljon, der råder over fire pansrede køretøjer. Flyvevåbnet har to transportfly og transporthelikoptere, og flåden otte patrujebåde.

FN griber ind

Forholdet mellem de to lande forværredes i en sådan grad, at FN’s generalsekretær Ban Ki-moon måtte gribe ind. Han fik Maduro og Granger til at mødes i oktober, men de to ledere bleve kun enige om at genoptage afbrudte diplomatiske forbindelser.

Venezuela kan næppe siges at være fattig på naturressourcer. Det sidder inde med de største kendte oliereserver i verden. Ikke desto mindre kræver Maduro, at det lille engelsktalende naboland med kun 735.000 indbyggere og kontinentets laveste nationalindtægt pro capita, skal afgive et territorium, der svarer til to tredjedele af dets landområde. Det vil betyde tab af miner med ædle metaller og olieforekomster.

Indtil opdagelsen af olie syntes forholdet mellem de to lande ikke særligt anstrengt. Guyana er blandt de sydamerikanske lande, der køber olie fra Venezuela til en favorabel pris. Men den ordning har præsident Maduro nu ophævet.

Maduros politiske modstandere hævder, at det er i hans interesse at fiske i rørte vande, da en ekstern konflikt kan styrke ham politisk. Ved parlamentsvalget den 9. december spås hans socialistparti at tabe stort.

Gammel strid

Striden om territoriet går tilbage til 1800-tallet, hvor USA og Storbritannien kivedes om kontrol med det sydamerikanske kontinents naturressourcer.

Dengang var USA Venezuelas tro allierede i en territorialstrid med den britiske kolonimagt i Guyana om ejerretten til amazonskoven og savannaerne, der ligger mellem de to sydamerikanske lande i et område kaldt Essequibo. I 1899 blev Venezuelas allierede, USA, enig med Storbritannien om at nedsætte en voldgiftsdomstol. Den bestod af to amerikanske dommere, to britiske og en russisk, der samtidig tjente som formand for domstolen. Venezuelas hovedadvokat var USA’s tidligere præsident Benjamin Harrison.

Den britiske kolonimagt vandt sagen med 3 mod 2 stemmer. I 1949 afdækkedes et memo fra en af Venezuelas amerikanske advokater, hvori det hævdes, at briterne havde indgået en hemmelig aftale med den russiske dommer. Det genoplivede den gamle strid.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her