Læsetid: 5 min.

Appel fra truet østat: Stop nye kulminer

Stillehavsnationen Kiribatis præsident Tong har på COP21 lanceret en global kampagne for at få bremset nye kulminer såsom den gigantiske australske Carmichael-mine. Den danske regering har også fået brev fra Kiribati, men holdningen synes uklar. Enhedslisten rykker for svar
En pige og hendes lillesøster leger i en lagune ved Kiribati, der en af verdens mest truede ønationer.

Vlad Sokhin

9. december 2015

Når klimaforskerne siger, at 80 pct. af de kendte fossile energireserver bør blive i undergrunden, så betyder det, at nogle må holde fingrene fra de underjordiske forekomster af kul, olie og gas, som de ejer.

Og når en afbrænding af de kendte reserver vil få den globale temperatur til at stige langt over to grader, få verdenshavene til at stige med flere meter og få en lavtliggende østat som Kiribati i Stillehavet til at forsvinde i bølgerne, så er det ikke så mærkeligt, hvis denne lille stat gerne vil have et globalt moratorium for nye kulminer.

Det er netop, hvad Kiribatis præsident, Anote Tong, appellerer til her i Paris. På et møde mandag aften på et af byens hoteller henstillede den lille gråhårede mand til verdens øvrige ledere om at stoppe projekter for nye kulminer og udvidelse af eksisterende kulminer.

Læs også: Ngo’er i hård kritik af EU’s rolle ved COP21

»Her i Paris hører jeg statsledere sige, at hvis de reducerer deres CO2-udledninger for meget, så vil det gøre ondt på deres erhvervsliv eller hæmme væksten i deres BNP. Det gør mig meget opbragt. For os handler det om overlevelse. Hvordan kan de i fuld alvor sætte deres vækst i BNP over vores overlevelse?« spurgte præsidenten.

»Vi hører verdens ledere tale om at forpligte sig, men ingen har forpligtet sig i forhold til de værste kilder til problemet. Kulmineselskaberne er de mest oplagte syndere.«

Kiribatis appel, ’No New Coal Mines’, forsøger at balancere mellem, hvad der er klimamæssigt nødvendigt, og hvad der har en chance for at vinde internationalt gehør.

»Vi prøver ikke at få indført et forbud mod brug af kul eller mod eksisterende kulminer, men at få opbakning til et moratorium for nye kulminer. Åbningen af enhver ny mine undergraver både ånden og indholdet i enhver klimaaftale, vi måtte indgå,« sagde præsident Tong.

Gigantisk mine

I fokus for aktionen er bl.a. den planlagte Carmichael-mine i Queensland, Australien, der vil strække sig over et gigantisk areal på næsten 450 kvadratkilometer og producere op til 60 millioner ton kul om året eller 2,3 milliarder ton over minens 60-årige levetid. Når minen kører for fuld kapacitet, vil dens kulproduktion ifølge beregninger lavet af Greenpeace give anledning til CO2-udledninger på næsten tre gange Danmarks årlige udledninger. Og Carmichael er kun én af et større antal nye miner på tegnebrættet i Australien. Foruden planlagte miner i Indonesien, Indien …

Den planlagte Carmichael-mine i Queensland, Australien, vil strække sig over et areal på næsten 450 kvadratkilometer. Kortet her, som The Australia Institute har lavet, viser, hvor stor minen er i forhold til København og Nordsjælland.

Kiribatis appel har fra begyndelsen fået opbakning fra en række af verdens ledende miljø- og klimaeksperter: Lord Nicholas Stern, James Hansen, Johan Rockström, Katherine Richardson, Hans Joachim Schellnhuber, Mathis Wackernagel og omkring 50 andre. Appellen er gået til regeringer i hele verden, men foreløbig går det trægt med solidariteten med Kiribati og dets klimatruede befolkning. 11 andre ø-stater i Stillehavet stiller sig bag appellen, men ellers er der endnu mest tavshed.

»Den australske regering støtter ikke forslaget. Den danske regering støtter ikke forslaget, andre regeringer støtter heller ikke forslaget, selv om de alle kommer til Paris og erklærer, at de vil bringe CO2-udledningerne ned. Det er, som om de opfatter udledninger som et abstrakt begreb, for hvordan kan man bringe udledningerne ned, hvis man ikke gør noget for at hindre væksten i kilderne til de alvorligste udledninger: kulminerne,« siger Richard Denniss, cheføkonom ved det uafhængige Australia Institute, der bistår præsident Tong med kampagnen.

Hvad mener regeringen?

Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) kunne ikke inden deadline i går give svar på, om den danske regering har reageret officielt på henvendelsen fra Kiribati, endsige om Danmark støtter et moratorium for nye kulminer.

Enhedslistens klimaordfører, Maria Reumert Gjerding, har forleden spurgt ministeren, om regeringen tilslutter sig Kiribatis appel om et moratorium.

Ministeren siger i et skriftligt svar til Enhedslisten bl.a.: »Jeg har stor sympati for præsident Tongs lederskab på klimadagsordenen. Kiribati er særligt sårbar i forhold til havstigninger som følge af klimaforandringer (…) Udbygning med kulbaseret el- og energiproduktion bør derfor minimeres for at modvirke en mangeårig fastlåsning af en høj CO2-udledning pr. energienhed. Det vil også have implikationer for mineproduktion (…) Det er dog samtidig regeringens opfattelse, at kul ikke forsvinder fra det globale energimix i en overskuelig fremtid. Regeringens tilgang til kulprojekter i en international sammenhæng er derfor, at anvendelsen af kul bør foregå på den mest effektive og miljørigtige måde, således at CO2-udledningen begrænses mest muligt.«

Det var ikke muligt inden deadline at få en mere præcis melding fra energi- og klimaministeren.

Maria Reumert Gjerding ser ikke ministerens svar som en officiel dansk opbakning til Kiribatis initiativ, og Enhedslisten har derfor nu fremsat et beslutningsforslag »om at Danmark tilslutter sig initiativet om et globalt moratorium om stop for åbning af nye kulminer og udvidelse af eksisterende kulminer, som fremsat af Stillehavets små østater«.

»Jeg håber, at et grønt folketingsflertal vil sikre Danmarks støtte. FN’s klimapanel er meget tydeligt i sine meldinger: Hovedparten af de kendte lagre af fossile brændsler skal blive i jorden, hvis vi skal undgå farlige klimaforandringer. Derfor skal vi omgående stoppe med at investere i udvinding af kul,« siger Maria Reumert Gjerding.

Australien fortsætter med kul

Christine Milne, indtil for nylig senator og leder af partiet De Grønnes gruppe i det australske parlament, er ikke i tvivl om, at Australien vil afvise østaternes appel om et moratorium.

»Og Australien vil sikkert true dem med at skære i udviklingsbistanden. For præsident Tong er det for sent at være forsigtig – han har allerede højt og tydeligt sagt, hvad han mener,« siger Christine Milne.

Hun påpeger, at den faldende kulpris og -efterspørgsel allerede har ført til opgivelse af en stribe planlagte kulminer rundt omkring i verden. De seneste data taler om et fald i det globale kulforbrug på to-fire pct. i år.

»Men den australske regering er fast besluttet på at subsidiere vor kulmineindustri. De vil samtidig betale de jernbaner og havne, som Carmichael-minen får brug for. Hvis man skulle basere sig på de reelle omkostninger, ville ingen af de nye kulmineprojekter i Australien blive til noget. Det ville ikke give økonomisk mening,« siger Christine Milne.

Ifølge Richard Denniss er den australske regerings støtte til mineindustrien udtryk for panik før lukketid.

»Vi har hundreder af milliarder ton kul i undergrunden, som man havde tænkt sig skulle sælges gennem de næste århundreder. Nu har man fået travlt med at holde brandudsalg, fordi verden er ved at vende sig bort fra kul, og kulpriserne falder.«

Greenpeace Internationals direktør, Kumi Naidoo, kalder appellen om et kulminemoratorium et moralsk valg:

»Vil vi gøre noget seriøst ved klimatruslen, eller vil vi fortsat leve i fornægtelse? Prøv at overveje dette spørgsmål: Hvis Europa stod over for havstigninger med konsekvenser som dem, menneskene på stillehavsøerne imødeser, eller hvis USA og Canada stod over for samme grad af klimaskabt tørke og ørkendannelse, som folk i Afrika oplever i dag, ville vi så have denne diskussion?«

»Vi kan ikke tolerere en situation, hvor de stærkeste magter på kloden sælger de mest sårbare landes interesser – lande, som er helt uden ansvar for klimatruslen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Curdt-Christiansen
  • Niels-Simon Larsen
Christian Curdt-Christiansen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Oversvømmer havet dem, oversvømmer de os. Det må enhver kunne sige sig selv.
Lars Lilleholts svar er noget af det giftigste, man kan læse inden for nutidig (eller utidig) argumentationskunst. Begriber ikke, hvordan noget sådant kan brede sig. Det er bare at sige: "I har ret, men I får ikke ret".

Poul Anker Sørensen og Christian Curdt-Christiansen anbefalede denne kommentar

I Paris har 4-6 arbejdsgrupper de seneste 3 dage forsøgt at finde kompromis'er inden for hver deres afsnit af det 21 sider lange og helt afgørende dokument, der skal blive til den endelige aftale på fredag.

Kl 13 i dag offentliggøres næste udkast af dokumentet, der indtil nu har indeholdt alt for mange uløste kantede parenteser, afspejlende de mange modsatrettede interesser.

Det er selv sagt essentielt, at der kan spores fremdrift og at dokumentet er blevet væsentligt frontforkortet uden samtidig at blive intetsigende. En svær øvelse i 11. time, hvor hele verden venter i spænding på grundlaget for klimaets fremtid.

Kl 17 i dag diskuteres dokumentet i plenum blandt alle 195 landes ministre.

Følg diskussionen live:
http://unfccc6.meta-fusion.com/cop21/

Niels-Simon Larsen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar

Seneste nyt:
I stedet for kun eet møde kl 17 i dag (jf. Min kommentar ovenfor) er den seneste udvikling, at der nu i stedet afsættes to møder i plenum i dag: kl 15 og kl 19.30.

Lad os håbe, at det er udtryk for at der er momentum i forhandlingerne......