Læsetid: 1 min.

Belgisk politi har forpurret formodet nytårsangreb

En svært bevæbnet belgisk betjent i Bruxelles i går.

En svært bevæbnet belgisk betjent i Bruxelles i går.

Geert Vanden Wijngaert

30. december 2015

Belgiens politi har anholdt to personer i forskellige dele af landet søndag og mandag, som begge mistænkes for at have planlagt et angreb i Bruxelles nytårsaften, siger den føderale anklagemyndighed.

»Efter ransagninger af huse i Bruxelles, i naboprovinsen og i Liège er i alt seks personer blevet taget med til afhøring. Fire af dem er blevet løsladt igen,« oplyste de belgiske myndigheder i går.

Politiet har fundet militæruniformer og Islamisk Stat-propaganda, men ikke våben eller sprængstoffer.

Eftersøgningerne havde ingen relation til angrebene i Paris i november, hvor 130 blev dræbt og omkring 200 blev såret, siger den belgiske statsanklagemyndighed.

En af de anholdte er også mistænkt for at spille en vigtig rolle »i rekrutteringen af folk til terrorhandlinger,« sagde anklagemyndigheden i Bruxelles.

Den sigtede er en 30-årig belgisk statsborger, Abdoullah C, som blev anholdt i går.

»Vedkommende mistænkes for at have haft kontakt adskillige gange med Hasna Ait Boulahcen, Abdelhamid Abaaouds fætter, i perioden mellem terrorangrebet og begivenhederne i Saint-Denis i Paris,« hed det. Boulahcen og Abaaoud blev begge dræbt, da politiet stormede en lejligheden i Paris-bydelen Saint-Denis.

Det skete få dage efter massakren i den franske hovedstad.

En undersøgelsesdommer i Belgien har afgjort, at den 30-årige skal tilbageholdes på mistanke om terrormord og medlemskab af en terrororganisation.

Politiet i den belgiske hovedstad anholdt i sidste uge en mand i forbindelse med angrebet i Paris. Det bragte antallet af anholdte i Belgien, der sættes i forbindelse med angrebet i den franske hovedstad, op på ni.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu