Læsetid: 3 min.

COP21: Deadline udskudt til lørdag

Torsdag aften kom et nyt udkast til en tekst forud for en endelig Paris-aftale. Der er fortsat mange knaster, som forhandlerne har fredag til at få løst
11. december 2015

Torsdag aften kl. 21:07 præsenterede den franske udenrigsminister og COP-præsident, Laurent Fabius, et udkast til en ny tekst, som de 195 landes forhandlere efterfølgende har arbejdet med natten til fredag.

Selv om den fremlagte tekst er renset for mange af de kantede parenteser, der sættes om alt det uafklarede, står en række af de sværeste spørgsmål i en kommende aftale fortsat vidt åbne, og der venter derfor fortsat mange og lange forhandlinger. 

Læs også: COP21 på vej i overtid

Fredag morgen måtte det franske formandskab da også erkende, at en færdig aftale umuligt kan nås inden den oprindelige tidsfrist fredag kl. 18:00. Ny deadline er derfor lørdag, hvor Laurent Fabius forventer at kunne præsentere formandskabets bud på en endelig Paris-aftale. 

Lidt ros, mest ris

Flere kommentatorer peger på, at teksten stadig er alt for svag, men at der dog også er forbedringer at spore i forhold til tidligere udkast. 

»Overordnet er teksten et godt stykke fra målet. Ambitionerne er for lave og det store problem er, at der ikke er indlagt nogle midler for at sikre, at ambitionerne bliver hævet løbende og hurtigst muligt. Verden går mod tre graders temperaturstigning, og som teksten er nu, vil der ikke være nogen muligheder for at rette skuden op inden 2030. Det er altså alt for sent,« siger klimapolitisk rådgiver i Greenpeace, Jens Mattias Clausen, der især peger på, at det langsigtede mål i teksten er alt andet end ambitiøst.

I et tidligere udkast til en aftale fra onsdag var der fortsat flere mulige langsigtede mål. Det mest ambitiøse lød 70-95 procent reduktion i 2050 (målt i forhold til 2010), mens den svageste mulige formulering lød at verdens lande skal gå mod »klimaneutralitet i løbet af dette århundrede«. 

I det nye udkast til en aftale fra torsdag aften er det langsigtede mål blevet reduceret til den absolut svageste formulering: At landenes udledninger skal toppe »så tidligt som muligt« og derefter reduceres »med henblik på at nå drivhusgasudlednings-neutralitet i anden halvdel af århundredet.«

Den danske energi- klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V), mener, at det er alt for uambitiøst.

»Til trods for positive fremskridt er aftalen set med danske og europæiske øjne stadig ikke ambitiøs nok. Dels mangler der et langsigtet reduktionsmål, hvor EU arbejder for at verdens globale CO2-udledninger skal halveres i 2050 i forhold til 1990. Det er nødvendigt med en klar milepæl,« siger ministeren, der samtidig peger på, at aftalen skal være meget klarere på, hvordan det sikres, at landene også lever op til de frivillige reduktionsmål, de har sat: 

»Derudover mangler der også en stærkere ambitionsmekanisme, så der gradvist kan skrues op for landenes indsatser i årene der kommer. Begge dele vil være afgørende for at nå det langsigtede mål om at begrænse temperaturstigningerne til under 2 grader.«

Fremgang på finansiering

På et af de mest kritiske punkter – finansiering – peger flere ngo´er på, at der er klare forbedringer i den nye tekst. 

»Den positive overraskelse handler om klimafinansiering. Her er teksten stærk og præcis og konkretiserer, at de rige lande regelmæssigt skal lægge klare mål i kroner og øre på bordet til grøn omstilling og klimatilpasning i de fattige lande,« siger Jens Mattias Clausen, klimarådgiver i Greenpeace. 

Ifølge kilder tæt på forhandlingerne er flere af de store udviklingslande, særligt Kina og Indien, utilfredse med at aftalen ikke i tilstrækkelig grad respekterer det hidtidige princip om skelnen mellem rige og fattige lande. De rige lande ønsker, at de bedst stillede udviklingslande – der i COP-sammenhæng tæller lande som Qatar, Saudi-Arabien og Kina – også skal bidrage til at finansiere grøn omstilling og klimatilpasning i de fattigste og svageste udviklingslande. 

Udviklingslandene,  herunder Kina, vil ikke forpligtes til at skulle bidrage, og peger på, at de rige lande forsøger at løbe fra de løfter, der tidligere er givet.  

Den danske energi- og klimaminister ser dog anderledes på samme spørgsmål:

»Afsnittet om klimafinansiering er meget ubalanceret. Her lægges op til nye forpligtelser for ilandene udover de 100 mia. dollar, som ilandene har forpligtet sig til at mobilisere fra 2020. Det står vi selvfølgelig ved. Men verden er en anden nu, og de rigeste ulande bør også bidrage til klimafinansiering i fremtiden.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer