Læsetid: 3 min.

COP21 på vej i overtid

Klimamødets nøglelande kan ikke enes om aftalens ambitioner, ansvarsfordeling og finansiering af u-landenes indsats
Aktivister fra ngo’en Ingen vold COP21 brød ud i sang under klimatopmødet i Paris.

Christophe Ena

11. december 2015

Nu møder franskmændene modstand på klimatopmødet. Hele første halvdel af dagen i går fastholdt COP21-formanden, den franske udenrigsminister Laurent Fabius, sin ambition om kl. 15 at præsentere forhandlerne for et bud på en næsten-færdig klimaaftale. Men da tidspunktet oprandt, måtte man meddele, at fremlæggelse af teksten var udskudt, og endnu ved Informations deadline trillede de mange hundrede journalister i mediecentret tommelfingre og drak kaffe.

Forsinkelserne afspejler, at franskmændene har svært ved at presse nøglelande til kompromis på de afgørende punkter: Hvad skal en klima-aftales ambitionsniveau være, hvem skal forpligte sig til hvad, og hvordan sikres en acceptabel finansiering af u-landenes klimaindsats?

Lige siden COP17 i 2011 har verdens lande skubbet opgøret om disse spørgsmål foran sig, og her i Paris har Frankrig tilsvarende holdt konflikten åben til klimamødets allersidste fase. Kalkulen har antagelig været, at Fabius ville lade parterne køre hinanden trætte, så de til sidst blev modne til at bede Frankrig skære igennem. Altså lægge en tekst på bordet, hvor syndfloden af konkurrerende formuleringer i kantede parenteser var skyllet bort og erstattet af én konkret tekst, som ville tvinge parterne til at tage stilling.

Så langt var det endnu i går aftes ikke lykkedes franskmændene at komme. Den tekst, som forventedes fremlagt efter redaktionens slutning, indeholder ifølge Informations oplysninger stadig konkurrerende formuleringer på de afgørende strækninger.

Det får nu mange i COP21-centret til at opgive drømmen om en afslutning af klimamødet til bebudet tid, det vil sige i aften, fredag, kl. 18.

Ambitionerne

Når det gælder aftalens ambitionsniveau, ved alle, at de annoncerede nationale klimamål ikke kan sikre FN-grænsen på højst to graders opvarmning, endsige de 1,5 grad, som et flertal af lande nu vil have omtale af i aftalen. Derfor står slagsmålet om, hvordan man løbende kan opstramme de nationale mål.

Set fra EU’s synsvinkel er det i den hidtil kendte tekst en svækkelse, at beskrivelsen af, hvordan landenes klimamål skal revideres, er flyttet om bag i teksten til den ikkejuridisk bindende del.

Dertil er der betydelig uklarhed om, hvornår målene skal revideres.

»Det eneste logiske vil være, at man træder sammen og ser på målene i 2018, så man kan nå at revidere og opstramme dem, inden den ny globale klimaaftale træder i kraft i 2020,« siger Troels Dam Christensen, koordinator for 92-gruppen, de danske ngo’ers netværk.

EU-landene har i dag et fælles klimamål for 2030 til ikrafttræden fra 2020, og klimamedarbejder hos Greenpeace, Jens Mattias Clausen, påpeger, at hvis ikke EU forpligtes til en opstramning i 2018, så vil mål, som i dag vides at være for svage, være låst fast de kommende 15 år.

Det hidtil kendte aftaleudkast taler om at kigge på målene i 2018-19 og først revidere dem i 2020-21 eller 2023-24.

Pengene

Når det gælder klimabistanden, er kravet fra bl.a. EU, at også velstående udviklingsøkonomers bidrager, blevet til en mulig formulering i onsdagens tekst om, at sådanne lande skal yde bistand, »når de er i stand til det«. En elastisk formulering, som ikke desto mindre er for stærk for nogle.

»Det er noget, kineserne har vanskeligt ved at sluge. Et kompromis kan muligvis blive ’lande som er villige til det’, hvilket er langt blødere,« siger den danske forhandler Mercan-Ellen Nielsen. For u-landene handler det om i-landenes vilje til at yde den nødvendige bistand. En centralt placeret forhandler fra den afrikanske gruppe siger til Information:

»Alt det, vi fra udviklingslandenes side forventer af en aftale, er uafklaret: finansiering, men også kapacitetsopbygning og teknologioverførsel. For os er det helt centralt, at en Paris-aftale er eksplicit på disse punkter. Vi vil vide hvor meget, hvornår og hvorfra støtten skal komme. Uden det er en klimaaftale bare papir for os.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Fredsted
John Fredsted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så må det hele jo siges at være spil for galleriet - skuespil som det kun kendes alt for godt i dansk politik og et ansvarsnkveau på linje med : hvis vi gjorde det, gjorde vi det ik' med vilje
Og så er ingen skyldige i det univers selvom uvidenhed for loven ikke frikender borgere for straf.

Der er brug for et andet økonomisk system, der forholder sig realistisk til ressourcer og arbejde - så er der nemlig slet ikke noget problem med hverken byrdefordeling eller gevinster i en verden med masser af ledig arbejdskraft og allerede forbrugte ressourcer, der kan genbruges.

Carsten Mortensen

Som almindelig borger er det noget overraskende at høre hvor meget 'børnehave' der er i disse formuleringer. Det er ikke dem vi er udsat for i en dagligdag!
I mine øjne er det spild af tid og penge - aller højest, cirkus for folket og for de lande (og folk) som tror det fører nogen steder hen.