Læsetid: 5 min.

FN-rådgiver: Klimaaftalen bliver ingen grøn køreplan

Mens forhandlingerne spidser til på COP21 i Paris, forudser den amerikanske FN-rådgiver Jeffrey Sachs en uklar aftale, hvor de store lande holder ambitionerne nede
11. december 2015

Verden er på vej til en løs klimaaftale, der ikke vil kunne fungere som køreplan for omstillingen til en fossilfri, klimavenlig økonomi.

Det mener økonomiprofessor Jeffrey Sachs, direktør for Earth Institute ved Columbia University og særlig rådgiver for FN’s generalsekretær om de globale Millennium-mål.

Jeffrey Sachs er i Paris for at deltage i en række arrangementer i forbindelse med COP21-forhandlingerne om en forpligtende, global klimaaftale. Han følger forhandlingerne tæt.

»Alle store lande gør mindre, end de bør gøre,« siger han.

»Jeg tror, denne uge vil ende med noget, der sikkert kan bidrage til at understøtte omstillingen, men som bestemt ikke vil tvinge den forandring igennem, som vi er nødt til at have. Vi taler om et temmelig åbent dokument, som vil have anstændige mål og et sæt af anstændige, men meget løse rammer.«

»Verden er nødt til at bevæge sig meget hurtigt og beslutsomt mod decarbonisering, det vil sige afvikling af det fossile energiforbrug. Men på nuværende tidspunkt ved vi ikke engang, om det ord kommer med i den endelige aftale her i Paris.«

Ifølge Jeffrey Sachs er der videnskabelig konsensus om, at et stabiliseret klima forudsætter fuld decarbonisering samt stop for drivhusgasudledninger omkring 2070.

Han henviser til, at selv G7-lederne sidste år i deres topmødedeklaration erkendte, at FN’s to graders grænse for den globale opvarmning forudsætter »decarbonisering af den globale økonomi i løbet af dette århundrede.«

I det udkast til en klimaaftale, som endnu var på bordet i går eftermiddag, er ’decarbonisering’ stadig nævnt som én formuleringsmulighed, men i konkurrence med svagere og mere diffuse begreber som ’klimaneutralitet’.

Ikke mindst de olieproducerende golfstater, men også andre, modsætter sig kategorisk begrebet ’decarbonisering’ i Paris-aftalen, fordi det betyder den fossile æras endeligt, og de færreste tror, at det overlever som klimamål i den endelige aftale.

»Der er stadig modstand mod selv den grundlæggende kendsgerning, at vi er nødt til at bevæge os mod nul udledninger. Derfor er der al mulig grund til at forvente, at det bliver en langtrukken affære at gennemføre det,« siger Jeffrey Sachs.

Han tror ikke på, at den amerikanske regering for alvor kan blive en leder i processen, ej heller selv om USA onsdag meldte sig som deltager i den såkaldte ’Koalition for høje ambitioner’, der er dukket op her på klimamødet som en alliance mellem EU, de lavtliggende østater, de mindst udviklede lande og nu også USA.

»USA har et splittet politisk system, et system, der er gået i stykker. Jeg mener faktisk, at dele af kongressen er korrumperet og i hænderne på olieindustrien. Det betyder, at den amerikanske forhandlingsposition her i Paris er stærk på nogle punkter og svag på andre.«

Selv om den amerikanske udenrigsminister John Kerry onsdag på COP21 bebudede en fordobling af det amerikanske bidrag til u-landenes klimatilpasning – fra 400 til 800 mio. dollar pr. år – så er det langt fra nok i forhold til behovet og i forhold til u-landenes krav under forhandlingerne.

»USA er et meget lidt generøst land. Det vil ikke lægge markante beløb til klimabistand på bordet,« mener Sachs. »Kina og Indien vil selvfølgelig under forhandlingerne fastholde retten til deres manøvrerum, så de vil ikke forpligte sig særlig markant. Selv EU, som traditionelt anses for den stærkeste politiske aktør på dette felt, har sin egen indre splittelse delvist defineret af, hvem i Europa der har kul, og hvem der ikke har. De centraleuropæiske lande er ikke særlig interesserede i denne aftale og holder ambitionerne nede.«

»Men det største ansvar for, at vi i Paris ender med et resultat, der ikke bliver godt nok, hviler på USA, Kina, Indien, Rusland og de olieproducerende golfstater,« siger Jeffrey Sachs.

Derfor vil det ifølge den amerikanske økonom være op til andre aktører at sikre, at den globale økonomi omstilles og bliver fossilfri og klimavenlig.

»Det handler om masser af hårdt arbejde, politisk vilje, teknisk talent – men uden garanti for noget.«

– Er der ikke tegn på, at den globale omstilling fra sort til grøn energi har fået sin egen dynamik og drivkraft drevet af investeringsstrømme, der flytter sig?

»Det, mener jeg ikke, er helt rigtigt. Den fossile energi har også sine advokater og sit eget momentum. Der er masser af kendte reserver af kul, olie og gas, der er masser af anledning til at bruge af dem, der er en stigende energiefterspørgsel, som kan stimulere øget fossilt forbrug. Prognoser taler om adskillige hundrede millioner flere biler på verdens veje i løbet af de kommende 15 år – det er et åbent spørgsmål, hvor mange af dem, der f.eks. bliver elektriske.«

»Når man er på et klimamøde som dette, bruger man to uger sammen med mennesker, der er optaget af det samme. Man hører mange opmuntrende ting, og man ser mange eksempler på fremskridt. Men man kan stable en lignende konference på benene for kulselskaber, olieselskaber, traditionelle bilfirmaer, og der vil man få en helt anden oplevelse af, hvad der sker, og hvad der er muligt,« påpeger Jeffrey Sachs.

»Der er ingen tvivl om, at det er teknisk muligt at bremse den globale opvarmning inden to grader, men det er på ingen måde sikkert, at det lykkes.«

Regeringern følger efter

– Så hvor er håbet?

»Selv om landene ikke vil stille sig beslutsomt i spidsen for en succesrig omstilling, så spærrer de heller ikke for den. Derfor må vi sætte vores lid til folkene med de tekniske løsninger, til de grønne virksomheder, de lokale myndigheder og civilsamfundet. Tag København, der har vedtaget at blive CO2-neutral i 2025 – det er et meget inspirerende mål for verden. Stockholm vil udlede nul CO2 i 2040,« siger Jeffrey Sachs.

»Skandinavien kan opretholde sit traditionelle lederskab og signalere til verden, at det faktisk kan lade sig gøre. Hvis Californien kan fastholde sin progressive linje, hvis min egen by, New York, kan vise lederskab, og hvis vi kan fremme de rigtige teknologier, ja, så kan det lade sig gøre. Regeringerne vil ikke stille krav om, at det sker – de er ikke ledere, de følger efter, hvad der sker i offentligheden, i den teknologiske udvikling og hos særinteresser.«

»Derfor kommer det til at tage tid. Mit håb er, at vi bliver stedse bedre til at organisere os som dem, der faktisk handler og ikke bare venter på, at regeringerne finder ud af alting,« siger den amerikanske FN-rådgiver.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Act now!

800 mio. USD/år, det kan Suckerburgs Facebook og Apples pengetanke trumfe, så let som ingenting. Så sæt igang - der er ingen tid at spilde.

God fredag der ude

Philip B. Johnsen

Fra artikel:
»Der er ingen tvivl om, at det er teknisk muligt at bremse den globale opvarmning inden to grader, men det er på ingen måde sikkert, at det lykkes.«

Fossilbrændstof afbrænding i det omfang 'verden har', skaber global opvarmning på over 2 grader, med fatale klimakatestrofer til følge, handelsværdien af fossilebrændstof er derfor irrelevant, det må ikke længere betaler sig, at handle fossilbrændstof, sektoren må derfor ikke være børsnoteret længere, der er tale om nationale sikkerheds interesser, der ikke må varetages af private.

Ole Vagn Christensen

Verden bevæger sig hvis Danmark bevæger sig ved at få solgt sine udviklede teknologi fremskridts muligheder så enkelt er det 99 % af økonomien tjener sig selv ind. Ved at omstille til fossilfri energi.
Det har vi bevist i Danmark hvor vi nok understøtter med PSO i omstillingen men alligevel stiger energiprisen ikke. En 3 MW mølle får i 22000 fuldlasttimer et garanti beløb på 50 øre. Hvilket betyder at møllen i garantiperioden får 33 mio kr. i indtægt på en mølle som koster 30 mio.kr. I den resterende tid med en mølles levetid på 20 år bliver der yderligere en indtægt med en års produktion på 13 mio. KW bliver det ca 15 år a 13 mio. KW 195 mio. KW til markedspris. ER det 20 øre vi snakker om bliver det 39 mio.kr. Samlet set bliver El produceret til en pris med PSO tilskuddet på 21 øre. Som er en konkurrence dygtig pris til forbruger segmentet. Hvilket betyder Danmark kan være forbillede hvis møllerne placeres på land og endnu stærkere vil det være hvis overskudsmidlerne fra vindmøllerne kommer lokal befolkningen til gode.