Læsetid: 4 min.

Frankrig i chok over FN’s regionsvalgsejr

Med knap 30 pct. af stemmerne til Front National på landsplan og op til 40 pct. i visse regioner, var det et Frankrig i chok, der i går stod op efter første valgrunde til 13 franske regioner
Tredje generation i Le Pen-dynastiet, Marion Marechal-Le Pen, opnåede 42 pct. af stemmerne i Provence-Alpes-Côte d’Azur.

Claude Paris

8. december 2015

Det er uhyre sjældent, at de to store franske dagblade på hver sin politiske yderfløj, yderst til venstre L’Humanité og den borgerlige Le Figaro, er enige om at tolke udfaldet af et valg. »Chokket« kunne man læse på begge forsider i går efter første omgang af regionsvalget. Et rødt chok og et blåt chok, for alle fik voldsomme knubs af Front National (FN), mens de grønne nærmest helt forsvandt ud i mørket.

Skønt alle meningsmålinger havde vurderet Front National til at samle endnu flere stemmer end ved departementsvalget i marts, havde ingen forestillet sig søndagens jordskred.

Da resultaterne forelå søndag aften, lå FN klart i spidsen i hele seks ud af 13 regioner. De to medlemmer af Le Pen-familien, henholdsvis datter og barnebarn til partiets stifter Jean-Marie le Pen, blev partiets absolutte topscorere. Sydpå i Provence-Alpes-Côte d’Azur twittede barnebarnet Marion Marechal-Le Pen: »Tak for de 42 pct.«. Nordpå kvitterede datteren, Marine le Pen, med et strålende smil og med et slag i ansigtet til de store gamle partier for sine 40 pct.: »Front National er den eneste virkelige republikanske front«.

Valget synes at være vundet på baggrund af terrorangreb og flygtningestrømme. Men ikke mindst følger succeskurven for Front National arbejdsløshedskurverne i regionerne. Kun Paris-regionen, Île de France, modstod den mørkeblå bølge med en stor sejr til republikanerne og 16 pct. til FN.

Det var med et nytegnet kort over Frankrigs regioner, der søndag blev stemt. I en bestræbelse på at gøre fransk administration mindre omfattende, er flere regioner netop slået sammen til én større, så officielt fra den 1. januar 2016 er der 13 i stedet for nu 22. Valgresultatet kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med sidste regionsvalg, men tendensen er klar. FN er nu Frankrigs absolut største parti med en tilslutning omkring de 30 pct. og har med Marine le Pen ved roret tredoblet sit resultat siden 2010 på landsplan.

Republikanerne, det omdøbte borgerlige parti UMP, med Nicolas Sarkozy i spidsen måtte se sin rolle som vigtigste oppositionsparti skrumpe ind til omkring 27 pct.

Sarkozy var ellers efter eget udsagn netop vendt tilbage til politik for et år siden for at imødegå FN’s fremmarch. Navneforandringen synes ikke at have båret frugt, republikanernes liste endte kun i spidsen for fire regioner. Socialisterne (PS) undgik den helt store forsmædelse og fik flertal i tre regioner.

Med et valg fordelt på to omgange går kampen nu nærmest vanemæssigt i gang med at ’bygge dæmning’ mod flodbølgen FN. I de fleste regioner stemmer to tredjedele fortsat på de klassiske partier. Der er derfor mulighed for at skabe en »republikansk front«, som det blev døbt i 2002, da et næsten samlet Frankrig valgte Jacques Chirac i stedet for Jean-Marie le Pen ved præsidentvalget.

Men i 2015 ser situationen anderledes ud. Der er langtfra enighed om at danne front, da flere på begge sider af det politiske spekter vil undgå at spille på politisk manipulation og det, som FN med foragt kalder »UMPS« – en sammentrækning af UMP og PS.

Sarkozy udtalte allerede på valgaftenen, at han ikke ville anbefale republikanske kandidater at trække sig i de regioner, hvor de ligger på en tredjeplads med credoet »Hverken fusion eller tilbagetrækning«.

Gør front mod Front National

Men der opstod øjeblikkelig uenighed hos Republikanere, da tidligere premierminister og konkurrent til Sarkozy, Jean Pierre Raffarin anbefalede det stik modsatte: »Når man kan skabe barriere mod FN, gør man det«.

Også hos Socialisterne er der splittelse. Mens partiets leder Jean-Pierre Cambadélis anbefalede at gøre republikansk front mod FN ved at lade socialistiske kandidater trække sig, havde Jean Pierre Masseret, socialistisk kandidat for den nye kæmperegion Alsace-Lorraine-Champagne-Ardenne, endnu ikke overgivet sig. Han ligger med blot 16 pct. langt efter både Republikanerne og ikke mindst Front National-kandidaten Florain Phillippot, der fik hele 36 pct.

Phillippot er FN’s strateg og ligeledes medlem af Le Pen-klanen som Marine le Pens partner. Den socialistiske kandidat lovede under kampagnen udtrykkeligt ikke at trække sig: »Der kan ikke være tale om, at der ikke er en socialistisk kandidat i anden omgang,« insisterede Masseret i går over for partilinjen .

Socialisternes strategi om at trække sig, de steder hvor FN ligger i spidsen, har ifølge Le Monde været aftalt fra højeste sted for flere måneder siden. På selve valgaftenen glimrede både den socialistiske præsident François Hollande og premierminister Manuel Valls da også ved mangel på udtalelser.

FN’s fremgang betyder ifølge de fleste iagttagere, at Socialisternes valgnederlag i sidste ende begrænses. Trods partiets knap 23 pct. forbliver socialistiske kandidater i spil i ni regioner med mulighed for at vinde mellem syv og ni mod de stærkt svækkede Republikanere.

Hvad der er enighed om på begge fløje, er, at vælgerne må mobiliseres.

»Det er ekstremt vigtigt at alle, der ikke gik til urnerne, finder vej til dem i anden omgang,« understregede Sarkozy. »Næste søndag tæller hver stemme.«

Eneste mulighed for at vinde over FN, om det er republikanerne eller socialisterne, ligger da også hos de fraværende vælgere. Kun 48,8 pct. mødte op for at stemme søndag, hvilket er bedre end bundrekorden i 2010. Uden vælgermobilisering, ser det ud til, at FN og ikke mindst Le Pen-familien næste søndag står med en historisk sejr i helt op til tre regioner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen M. Mollerup

Demokratiets styrke ligger i, at folket også har en stemme, at det ikke kun er eksperternes stemme, som vi hører. Det så vi ved den netop afholdte folkeafstemning, og det ser vi nu i Frankrig.

Vibeke Rasmussen

Det er ret uheldigt – for ikke at nævne ganske misvisende! – at benytte forkortelsen FN for Front National. Det sender nogle helt forkerte, ufortjente – men forhåbentlig utilsigtede? – signaler.