Læsetid: 6 min.

Kæmpe sultkatastrofe på vej på Afrikas Horn

Etiopien har i år oplevet den værste tørke i 50 år. Hvis ikke FN’s nødhjælpsappel på 9,5 mia. kr. bliver opfyldt inden februar, står mindst 12 millioner mennesker i Etiopien til at miste livet af underernæring og tørst. Årets store humanitære kriser har indtil videre gjort det svært at finde støtte til sultkatastrofen på Afrikas Horn
Det var kun tilbage i 2011, at Østafrika og Afrikas Horn sidst oplevede alvorlig hungersnød. Denne gang er der fare for, at andre kriser, særligt krigen i Syrien, vil gøre det endnu sværere at skaffe hjælp til de millioner af nødlidende mennesker.

Farah Abdi Warsameh

28. december 2015

Den værste tørke i Etiopien i 50 år har medført, at flere millioner mennesker på Afrikas Horn har mistet adgang til vand og mad. I øjeblikket mangler 10,2 millioner mennesker akut fødevarehjælp som følge af tørken, der er forårsaget af vejrfænomenet El Niño. Hvis ikke verdenssamfundet træder til med nødhjælp nu, vil millioner af mennesker dø af underernæring omkring begyndelsen af næste år, advarer nødhjælpsorganisationer og FN.

»Det her er vores sidste chance for at nå at reagere og forhindre en humanitær katastrofe,« siger Charlie Mason, Red barnets humanitære chef i Etiopien.

FN udsendte den 11. december en nødhjælpsappel på 9,5 milliarder kroner, som skal dække omkostningerne til fødevarehjælp, rent drikkevand, kost og sundhedshjælp til de mest sårbare. Før det udsendte FN en appel om at skaffe 1,6 milliarder kroner til at gennemføre de nødvendige indsatser frem til juni næste år. Der indløb støtte fra flere internationale donorer, men i slutningen af november havde man kun nået syv procent af beløbet ifølge WFP (World Food Programme).

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Henrik Højbjerg

det undrer mig til stadighed.

der bliver aldrig (mig bekendt) skrevet om hvor mange dyr og planter der er truede eller døde i forbindelse med katastrofer.

Jørn Stjerneklar

Det er da forfærdeligt trist, at de igen skal sulte på Hornet, men måske der er en sammenhæng mellem befolkningstilvækst og antallet af folk der står overfor sult? I 1984 da vi alle sang 'We are the World' og samlede ind til etioperne boede der 34,5 millioner i det enorme land. I dag er tallet knap 100 millioner, næsten tre gange så mange, så det kan vel ikke undre, at der en mange mennesker der nu står overfor sulten. NGO'erne bør måske satse lidt mere på familieplanlægning, altså undervisning i skoler osv. fremover? For vi har jo fået ørerne tudet fulde i de seneste år om, hvor godt det går i Etiopien. Tilsyneladende har vi så ikke fået hele sandheden at vide fra både journalister og NGO'er. Eller hvad?

Finn Thøgersen, Per Torbensen, erik mørk thomsen, Kim Houmøller, Jens Falkenberg, Flemming Berger, Lars Jensen, Nic Pedersen og Jonathan Smith anbefalede denne kommentar

@Jørn Stjerneklar
Du knækker her det store tabu blandt NGOer. De lande der har den dårligste forudsætning for at brødføde sig selv, og som har fået mest nødhjælp gennem de sidste årtier, har haft den største befolkningstilvækst.
I 1950 boede der 200 millioner i Afrika, i 2050 vil der bo 2500 millioner - en 12 x fordobling og dermed 4 gange så mange som der bor i Europa. Inden dette århundrede er ovre vil der, alt andet lige, bo flere i Afrika end der bor i hele verden i dag. Jo mere vi hjælper jo større vil tragedien i sidste ende blive.

Per Torbensen, Kim Houmøller, Lars Jensen, Troels Ingvartsen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Ole Vagn Christensen

Nej det forfærdelige er at de gør som mange danskere, da vi i enevældens tid havde sult og nød, valgte at flygte til forjættede lande som USA Canada i troen på en bedre tilværelse.
Hvis de her millioner føler, at de må gøre det samme flygte til Europa. På grund af at vi Euopærer har hentet og brugt de værdier deres lande skulle bruge til at bygge deres lande op med.
Hvad ser de så, at de samme lande nu skærer i deres støtte til deres lande.
Hvorfor flere og flere føler, for at undgå sult og nød, at de må, som jeg fik påskrevet, da jeg var i Tanzania, af præsidenten, at forstår i ikke jeres ansvar, så må i finde jer i, at vi stemmer med fødderne, og dermed bevæger os mod jeres lande.
Her er det nu kommet til det er det forfærdelige der er sket med sult og nød i Afrika skabt af koloniherrerne.

Jørn Stjerneklar

@ Ole Vagn Christensen
Etiopien har aldrig været underlagt en kolonimagt. Det er landets indbyggere meget stolte af med god grund. Men det betyder vel, at du ikke kan trække kolonikortet denne gang? Eller skal vi gøre det for en god ordens skyld, når nu selveste præsidenten i Tanzania belærer os om virkeligheden? Præsidenten for det land der har modtaget mest dansk bistand gennem tiderne (det kan ikke ses, iøvrigt).

Per Torbensen, erik mørk thomsen, Flemming Berger, Troels Ingvartsen, Nic Pedersen og Jonathan Smith anbefalede denne kommentar
Torben - Nielsen

En lille historie, ca 40 år gammel, godt nok fra Tanzania, men rummer lidt af den samme problemstilling, som er aktuelt i Etiopien lige nu.

Det handler om en organisation en gang i 70’erne, Værløse-gruppen, tror jeg at den hed.

Her var formålet at få bygget små vindmøller til brug for landbrugets overrisling af markene. Og så bygget af forhånden værende materialer, som det burde være muligt at finde på en hvilken som helst skrotplads i Afrika.

Gruppen brugte meget tid her i landet, til at finde ud af et simpelt og effektivt design, som kunne bygges med et minimum af værktøj og resurser.

Fulde af idealisme og færdigheder drog gruppen af sted, til et tørt sted i Tanzania, hvor der var stort behov for kunstvanding.

Her lykkedes det også at få bygget et par velfungerende vindmøller med tilhørende pumper, som virkeligt betød noget for de lokale bønder. Samtidigt blev udvalgte medlemmer af landsbyen oplært i, selv at kunne bygge flere vindmøller til de øvrige bønder.

Således opfyldt af tilfredshed med veludført arbejde, kunne gruppen så drage af sted, i forventning om at landsbyen fremover ville ikke alene kunne brødføde sig selv, men også kunne sælge flere landbrugs produkter, så velstanden kunne forøges.

Da et par medlemmer af gruppen et par år senere var på besøg i landsbyen for at se, hvor mange vindmøller der var blevet bygget.

De fandt de to oprindelige møller og et enkelt påbegyndt forsøg.

På spørgsmålet om, hvorfor landsbyen ikke havde bygget flere vindmøller når, nu de ellers havde brug for det vand som møllerne kunne pumpe op, svarede landsbyens ældste: at de stadig ventede på, at de mennesker oppe nordfra, kom og byggede nogle flere vindmøller til dem!!!

erik mørk thomsen, Kim Houmøller og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar
Ole Vagn Christensen

Torben en god historie du her giver os.
Jeg kender en anden Historie fra Folkecentert i Thy. Her bad en trainestuderende(ung forsker) fra Burkina Faso om at komme til Folkecentert fordi han gerne ville bruge solens energi til at få skabt lys i skolen ved hjælp af solceller. Først var han med til at få opbygget en prøvestation for solceller, dernæst satte han sig ind i at en solcelle måtte kunne bruges til at skabe lys i skolen om aftenen hvis den blev tilsluttet til en batteri teknologi. Når det var nødvendigt at få lys i skolen om aftenen skyldes det at de voksne så også kunne få mulighed for at komme ud af deres analfabetisme, og hvad bedre var at de voksne som havde lært at læse og skrive samt regne nu også kunne gennem folkeoplysning sætte fokus på at skabe sig selv en forbedret tilværelse for dem selv og deres landsby og land. Det var han ikke i tvivl om det ville han gerne have med sig hjem den teknologi det lykkedes ved hjælp af donationer at få skabt mulighed for at når han kom hjem var han i stand til at sætte de donorerede solceller op. Dermed skaffe lys i skolen og opbygge voksen undervisning som at få skabt folkeoplysning. For 1000 euro pr skole. Der udover børnenes skolegang betyder at 300 kan benytte skolen om aftenen til voksen undervisning og voksenoplysning. Donationerne der er kommet ind har foreløbig resulteret i at den unge trainestuderende med hans viden har instaleret sol lys om aftenen i 20 skoler. Pris 20.000 Euro.
Hvilket har betydet at yderligere 6000 har kunnet løftes ud af analfabetismen.
I de her tider hvor regeringen skærer ned på hjælpen til Afrika var det måske i en god sags tjeneste at løfte landene ud af analfabetismen mørket som jeg vil kalde det ved at bede danskerne om at donere penge til et projekt som vi kunne kalde løft Afrika ud af mørket ved at skaffe lys i deres skoler.

Flemming Berger, Benjamin Bach, Troels Ingvartsen og Marianne Rasmussen anbefalede denne kommentar

Sagen er jo at der ikke altid er tørke og hungersnød dernede. I de år der er mad, og især de år der er rigeligt med mad, så vil en befolkning vokse.

Simpek biologi: så længe en befolkning har madforsyning, så længe vil den vokse.

Undervisning, familieplanlægning, bekæmpelse af korruption og nepotisme m v er vejen frem - men det kan være svært for udenforstående at få lov til at gøre en effektiv indsats ( - man skal jo som udgangspunkt "respektere" gamle traditioner samt lokale religiøse og kulturelle normer for at kunne arbejde i landet, og så bliver det besværligt ).

Skaf noget nødhjælp og knyt almen skolegang samt undervisning om familieplanlægning m v til denne indsats - så begynder det vel så småt at gå den rigtige vej ?

hold da op en masse kyniske kommentarer.. etiopien må godt nok være langt væk, når man kan være så ligeglad med andre menneskers lidelse.

Og hvor er det pinligt og latterligt, at det skulle være et problem at få indsamlet sølle 10 mia blandt alle verdens lande!
Det er vel hvad der bliver brugt på våben på et par timer eller tre.

Eller på et par enkelte landes fyrværkeriforbrug..

Lars Peter Simonsen, John Andersen, Benjamin Bach, Hans Larsen og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar

Helene Kristensen. "Når alle så er vandret hertil, kan vi der tidligere boede i de nordiske lande trampe mod syd og med vore effektive landbrugsmekanismer få de tidligere så frodige lande på højkant igen."

Hvilke 'effektive landbrugsmekanismer' er det at vi har, der kan dyrke landbrug uden vand.
Er du så overbevist om vores overlegne kultur, at alle problemer kunne løses, bare folk ville være mere som os.

Nu er det her en undtagelsessituation. Ethiopien er normalt et landbrugseksportland, især kaffe og kvæg.

Så køb lige ekstra ind af de brune bønner, der kommer til at mangle på verdensmarkedet.

Torben - Nielsen

En anden historie, denne gang fra Zimbabwe.

Zimbabwe, det som førhen hed Rhodesia, var engang kendt som Afrikas kornkammer og kunne eksportere fødevarer til de andre lande i regionen.

En dansk farmer bosat i Zimbabwe fortæller:

Oprindeligt havde han 1100 ha under plov, i forbindelse med regimeskiftet i firserne skulle han afstå halvdelen af jorden til deltagere i frihedskrigen.

For 5-6 år siden blev han af regimet under Mugabe afkrævet yderligere en halvdel af jorden.
Som farmeren udtalte: De fik 600 ha for 30 år siden, de ligger stadigvæk brak, og nu vil de have halvdelen af resten.

Zimbabwe, som førhen eksporterede fødevarer til andre lande, lever nu af nødhjælp.

Fra artiklen:
»De fleste regeringer, især i Europa, siger, at al humanitær hjælp skal bruges steder, der er tæt på dem selv for at undgå flygtningebølger. Etiopien er langt væk, så det vil naturligt nok ikke være i fokus,« siger Ian Christoplos.

Det er et mystisk udsagn.

Torben - Nielsen

Som Tomas Holm ovenfor udtaler, at når der er rigelig med madforsyning, så vokser befolkningen.

Det er jo simpel biologi.

Den anden side af simpel biologi er, når der så er mangel på mad, så skulle befolkningen falde.
Det er det der sker lige nu.

Det er bare ikke særligt kønt at se på en befolkning, som bliver færre og færre på grund af fødevaremangel.

Kynisk eller ej, - men det er simpel biologi!!

Når man nu ved det, kunne verdenssamfundet så ikke lige så godt begynde at forberede sig på situationen med klargøring af massiv nødhjælp før katastrofen bliver en realitet?

Nu har Indien som ligger på den anden side af oceanen så meget hvede på lager at det begynder at rådne væk. Så mon ikke der kan købes af deres overskudslagere?

erik mørk thomsen

Hvis Indien har så meget hvede på lager, som Thomas Holm skriver, må det være på tide, at de giver noget af det væk, som nødhjælp.
De har jo selv fået meget hjælp.

erik mørk thomsen

Benjamin Bach
Alt nødhjælp skal vil købes af de forskellige stater, så staten Indien kan vel også købe hveden.
I øvrigt er det på tide, at der bliver lagt pres på alle de lande, der ikke giver nødhjælp, eller vil modtage flygtningen.

Ole Vagn Christensen

Torben hvad tror du der fik os ud af mørket da vi reddede vores land fra at alle måtte udvandre da vi ikke kunne brødføde os selv på grund af korrumperede magthavere og deres lakajer havde udsultet vores land.
Det gjorde at stavnsbåndet blev ophævet, at frigjorte bønder gik i krig med at få en fødevare produktion op at stå i form af andelsbevægelser, og ikke mindst ved folkeoplysning gennem højskoler mm.
Jeg kender godt historien om Zimbabwe jeg hørte på den lige fra at det startede hver morgen når bondens far kom forbi og fortalte hvordan det gik med hans søn samarbejde med Diktatoren Mugabe som de var vældig stolt over nu bragte fremgang til det gamle Rhodesia. Men efterhånden det gik med det nye styre som det gik med enevælden i Danmark at styret blev korrupt ikke mindst på grund af at Mugabe overdrog det til brutale krigsveteraner at plyndre de hvides ejendomsbesiddelser for at skaffe Mugabe styret og dets administrative lakajer krigsveteranerne som fik ret til at tage magten over de hvides ejendom for at mannifistere magt over befolkningen. For at Mugabe kunne beholde magten i Zimbabwe. Den hvide bonde som havde haft et eksemplarisk samarbejde med styret i Zimbabwe betød ikke noget for Mugabe mere. Krigsveteranernes brutalitet over hvide farmere havde han mere brug for for at kunne beholde magten i Zimbabwe. Hvorfor de hvide farmere måtte flygte ud af landet efter først at have opbygget landet dernæst havde forsøgt at beskytte sine interesser. For til sidst at måtte opgive det da brutaliteten fra krigsveteranerne blev værre og værre. Dette er den historie jeg fik fortalt gennem en længere årrække og til sidst kunne dele med en af de flygtede farmer som fandt tilbage til Thy.

Torben - Nielsen

Allerøverst i artiklen ude til venstre under titlen: relaterede artikler, er den første overskrift: Værste tørke i 6o år. Artiklen er 5 år gammel og dækker over en tilsvarende situation i Etiopien.

Prøv engang at læse kommentarsporet til denne artikel. Der er ikke sket ret meget siden sidste tørke.

Band Aid koncerterne i firserne var også til for at skaffe midler til en til tilsvarende situation.

Wikipedia omtaler en tørke i 1972–74, 1984–85, 1991–92, 1994, 1999 og 2003, Information tilføjer selv årstallene: 1951, 1965, 2011 og nu 2015.

Det betyder at der har været 10 tørke perioder i de sidste 65 år.

Geografisk består Etiopien mest af højland, men her er en billedserie fra det nordøstlige Danakil sænkningen. Danakil er det næstdybeste område efter det døde hav, og det varmeste område på kloden. Og er derfor også mit favorit område til at opføre et heliohydroelektrisk kraftværk i, - hvis ellers der var aftagere nok til elektriciteten.

http://www.dailymail.co.uk/news/article-2326079/Danakil-Depression-Incre...

Prøv engang at lægge mærke til teksten under billedet af kamelerne som spiser.
Her frygter man for fremtiden, - at blot en nyopført vej truer hele salt industrien på livet.

Så er det bedre at gøre på samme måde, som man altid har gjort, i århundreder. Og man kan jo se på billederne at arbejdet med saltproduktion ikke har ændret sig i århundreder. Kun en enkelt lastbil og pumpe samt lidt plasticdunke, har sneget sig med på billederne.

For hundrede år siden var der også tørke perioder, dem hørte man bare ikke om før de var overstået, og man tilførte heller ikke nødhjælp på samme måde som nu, for hundrede år siden.

Det betød at folk døde i de tørre perioder.

Det betød også, at befolkningstallet blev holdt på et stabilt niveau, som svarede arealernes fødevareproduktion.

Tilførsel af regelmæssig nødhjælp betyder, at befolkningstallet bliver holdt på et kunstigt højt niveau, som er højere end arealernes fødevareproduktion.

Det betyder groft sagt, at det er nødhjælpen som skaber befolkningstilvæksten.

Og befolkningstilvæksten er den største årsag til den næste sultkatastrofe om 5-7 år.

Herregud... sikken klogskab der fremvises her... eksemplificeret.....
det er befolkningstilvæksten skyld at det ikke regner.!
det er fødevarehjælpens skyld at der er befolkningstilvækst..
iøvrigt ved vi hvad der går galt og det er ikke vores skyld de kan bare ikke finde ud af noget befolkningerne i afrika.. selv ikke den mest simple teknologi.. men de hvide farmere ja de producerede masser af hvede.
Desværre spiser befolkningerne i Afrika ikke hvede, men hvem producerede de så til...?
jo og de kunne finde ud at dyrke uden vand... sikken en gang vandrehistorier...
alt dette på baggrund af en tørke i Ethiopien og et ønske om hjælp til de mennesker der bor der ..
Godt Nytår - med håb.

Torben - Nielsen

@ Jens Falkenberg, nogen……………. - det er nok mig, der menes!!!

Jeg plejer normalt at sige at personen på stedet er den, som har det bedste overblik over sin egen situation. Forstået på den måde at manden på stedet er bedst til at vurdere, om man skal gå i den ene eller den anden retning.

Det betyder også, at jeg som fremmed udlænding, ikke skal komme her og fortælle hvad andre skal gøre hjemme hos sig selv.

Men som jeg ser på situationen i Etiopien lige nu, så er det noget med fra centralt hold, at når der er gode vækstbetingelser og rigeligt med afgrøder, så spiser vi det hele, uden at lægge noget op til dårligere tider. Og når der så kommer dårligere tider, så satser vi på at omverdenen tilfører nødhjælp nok til at vores befolkning overlever.

Sagt på en anden måde: hver eneste voksen i den fødedygtige alder har som minimum overlevet 2 gange ved hjælp af nødhjælp udefra, inden de er gamle nok til selv at få børn.

Har de slet ikke noget ansvar for selv, for at kunne skaffe de fødevarer de har brug for at overleve.

Hvorfor er det lige pludseligt blevet mit ansvar at skaffe fødevarer nok til at de kan overleve.

Ole Vagn Christensen

Torben du rører ved problemet, at når sult driver en, og der så er mad nok ja så vil du spise dig mæt.
Det burde være logik for perlehøns.
Når det er sådan skyldes det at alt for mange holdes i anfalbetismen som i Ethiopia udgør 49 % af befolkningen.
Tænk på vores egen situation da Danmark ikke kunne brødføde sig selv. Hvor mange tusinde danskere der blev flygtninge i den periode.

Torben - Nielsen

@ Jørgen Rink, når du skriver: ”det er befolkningstilvæksten skyld at det ikke regner.!”, - ja, så har du nok mere ret, end jeg fornemmer, at du selv er klar over.

I de sidste 50 år er mere end 60% af skovene i Etiopien forsvundet.

Det skyldes i langt overvejende grad skovrydning i forsøg på at udvide det dyrkbare landbrugs areal.

Problemet i Etiopien er at geografien er meget bjergrig med dybe kløfter, i de områder hvor klimaet er velegnet til landbrug.

Det betyder, at der ofte forekommer jorderosion, fordi landbrugsafgrøder ikke holder så godt på jorden, som den oprindelige skov gjorde.

Resultatet er mange steder at ørkenen breder sig ind i områder som før var dækket af skov. Og den regn som trods alt falder, løber lynhurtigt væk da der ikke er nogen vegetation eller jordlag til at holde på regnvandet.

Når du fælder skovene, forsvinder habitaterne også for den naturlige fauna, herunder også de insekter eller bier, som bønderne har brug for at bestøve deres afgrøder.

Det resulterer igen, at høstudbyttet på de gamle landbrugsarealer falder, da der ikke sker så stor bestøvning, som da der var skov i nærheden.

Uden bestøvning kan man vande, sprøjte, eller gøde alt det man kan, - der kommer alligevel ikke afgrøder ud af det.

Så jo, befolkningstilvæksten er medvirkende til, at det ikke regner så meget mere.

Og så har vi slet ikke set på de problemer, der er med co₂ indholdet i atmosfæren efter at man fælder skovene.

@ Ole Vagn Christensen. Det var lige præcis den modsatte løsning vi gjorde, da vores landbrug ikke længere rakte.

Christian VII, eller var det mon Struense?, fik i slutningen af syttenhundrede tallet, tilkaldt den tyske forstmand Johan von Langen, til at sætte skik på de danske skove, som på det tidspunkt var i miserabel forfatning. Fra da af holdt man landbrug for sig og skov for sig.

Siden er de skovbærende arealer herhjemme steget fra 5-6% for 250 år siden til nu omkring 13-15%.

Herhjemme fik vi også en stigende landbrugsproduktion, i takt med at befolkningen steg op gennem attenhundrede tallet, ja faktisk steg landbrugsproduktionen mere end vi selv kunne bruge, og siden da har Danmark været et fødevare eksporterende land.

I Danmark ejer bønderne selv den jord de dyrker, i Etiopien ejer staten al jorden.

Altså, spørgsmålet er: skal vi sende nødhjælp af sted, for at redde den del af befolkningen, som aktuelt sulter?? Og dermed fastholde HELE befolkningen i udsigtsløs fattigdom.

Eller skal vi undlade at sende nødhjælp, for ikke at gøre situationen værre??

Ole Vagn Christensen

Torben hvem ejede jorden indtil stavnsbåndets ophævelse var det ikke statsmagten og dens lakajer som ejede jorden. Kan ikke se der er nogen forskel her i forhold til hvordan det er i Etiopien.
Men efter de danske bønder fik stavnsbåndet ophævet så måtte de også eje den jord de nu havde overtaget. Når det skete at stavnsbåndet og enevælden statsmagt og dens lakajer havde spillet fallit.
Ja så tog de frigjorte bønder over og igennem andelsbevægelser og folkeoplysning via højskoler ja så viste de at vi godt kunne brødføde os selv. Er det forkert Torben sådan mener jeg i historien er ud fra at have læst om hvorfor opstod andelsbevægelsen og kravet om folkeoplysning.

Torben - Nielsen

@ Ole Vagn Christensen. Jeg mener, at kunne huske, at det var adelen og godsejerne, som havde det meste af jorden inden de store jordreformer. Statsmagten i form af kongehuset havde også jord, men det var ikke om deres jord kampen stod. Kongehuset og bønderne var på samme side i processen med at få udført de store jordreformer.

Da reformerne var gennemført i midten af attenhundredetallet, var de store tabere husmænd og andre jordløse. Der var i stort omfang ikke brug for denne arbejdskraft, da bønderne nu kunne dyrke jorden mere effektivt og med mindre arbejdskraft.

Det er også denne befolkningsgruppe der udvandrer i stor stil. Udvandring før stavnsbåndets ophævelse var ikke særlig stor. Det er bemærkelsesværdigt, at udvandringen sker på et tidspunkt med meget stigende landbrugsproduktion.

Om der kan ske noget lignende i Etiopien er uvist, men der ingen tvivl om at der skal ske nogen reformer snarest muligt.

Ole Vagn Christensen

Hvem var Adelen og godsejerne var det ikke kongens lakajer, hvordan var det de udøvede deres rettigheder var det ikke efter kongeloven.
Var det ikke Valdemar Sejrs jyske lov som gav dem rettigheder til at udøve magten, og prøvede de ikke selv at tage magten, sammen med kirken, i form af håndfæstninger over for kongen.
Var det ikke det der fremkaldte enevælden i Danmark. Hvor Adel og godsejerne blev pålagt lakaj opgaver for statsmagten sådan mindes jeg den danske historie. Torben

Ole Vagn Christensen

Angående flygtningestrømmen fra ikke bare Danmark men hele Europa så var det sult og nød og elendige opvækstforhold for børnene som drev dem til at blive flygtninge. ligesom du i dag kan se parraleller i Afrika. Men den sult nød og elendighed blev der gjort op med da bønderne blev frigjort af stavnsbåndet men selvfølgelig gik der nogen år fra frigørelsen fra Stavnsbåndet og til at de var stærke nok til at kunne kræve enevælden afskaffet, men de frigjorte bønder viste gennem årene med egen udvikling af andelsselskaber at de kunne forbedre forholdene så Danmark kunne brødføde sig selv for ingenting kan komme ud af ingenting. Eller ikke i Etiopien. Torben ting tager tid. Det lærte vi danskere på den hårde måde men det har vi forkælede efterkommere desværre glemt hvor vi tror det er noget større der smider føden til os ned i reden, eller kommer og tager føden fra os når det er nødvendig at udvise had og intolerance over for flygtningene.

Torben - Nielsen

@ Ole Vagn Christensen, der er ingen tvivl om at Danmark var i en sørgelig forfatning i slutningen på syttenhundrede tallet, med udbredt hungersnød og armod.

Men på en periode på, hvad der svare til et par generationer fik vi vendt udviklingen, vi gennemførte stavnsbåndets ophævelse, landsbyfællesskabets ophævelse, landbrugets udskiftning, bøndernes selveje.

En af årsagerne til at så gennemgribende reformer kunne gennemføres så relativt uproblematisk, som de trods alt blev, var at, resultaterne viste sig med det samme, så da de første reformer var udført, var man ikke bange for de næste.

Det som man skal lægge mærke til, er at den danske landboreform blev gennemført uden tilførsel af resurser udefra, det er det samme landbrugsareal og de samme bønder, men med større variation af afgrøder og udvikling af nye redskaber.

Det vil sige, at Danmark er gået fra at have hungersnød, til at være fødevare eksporterende nation, udelukkende ved at gøre tingene anderledes.

En tilsvarende proces kan vi så forlange af de lande, som modtager vores nødhjælp.

Hvis vi ikke havde gennemført de omfattende reformer, havde vi heller ikke været i stand til at yde andre lande nødhjælp.

@ Ole Vagn Christensen, når du siger, at ingenting kommer af ingenting, - den sætning vil jeg omskrive til: hvis du gør tingene på samme måde, som altid, så bliver resultatet også, som det plejer.

Det er derfor at jeg forventer, at det Etiopiske styre iværksætter reformer, som skal gøre landet selvforsynende med fødevarer.

Men, fortsætter man på samme som altid, bare mere af det samme, så er resultatet bare flere børn. Og det er i deres situation, det samme som langsomt selvmord!!!

Ole Vagn Christensen

Lige et par tal Stavnsbåndet blev ophævet i 1788.
Danmarks første grundlov som gav de besiddende magten fik vi i 1849.
Men det politiske demokrati fik vi i 1901
Men hele Danmarks grundlov som gav alle borgere stemmeret over en vis alder fik vi i 1915.
Hvor alle danskere gennem parlamentarisme kunne bestemme den politiske magts udøvelse.
Fra 1788 - 1915 er der jo kun 127 år det tog for os danskere. Kan ikke huske hvor mange år det er siden Etiopien blev hvis de er frie at det skete i 1974

Ole Vagn Christensen

Angående mange børn Torben så var det meget almindeligt i min barndom jeg er selv ud af en søskende flok på 7 børn og min barndom og begyndende ungdom var i 1957 hvor familiens yngste blev født.