Læsetid: 3 min.

Kurs mod en Paris-aftale i alles smag

Alle leder efter formuleringer, der redder æren, men ikke nødvendigvis klimaet
10. december 2015

Slutspillet er i gang i Paris, og onsdag præsenterede de franske værter et udkast til den endelige aftale. Teksten er reduceret med en tredjedel siden lørdag, og størstedelen af kantede parenteser – der sættes om alt det, man ikke enige om – er fjernet. Alligevel er der stadig ingen afklaring om de mest afgørende punkter i det, der skal blive klimaaftalen, der redder kloden fra katastrofe.

Eller som Jens Mattias Clausen, klimapolitisk rådgiver i Greenpeace, siger: »Den friske tekst rummer både godt, skidt og grusomt. Vi kan stadig være på vej til en reel historieskrivning i Paris, men for at bevare muligheden for en happy ending længere ude i fremtiden, skal aftalen styrkes markant, før verdens lande sætter pennen til papiret.«

Deadline nærmer sig hastigt, og de kommende døgn vil blive præget af de store uløste stridigheder. Det handler især om ansvarsfordeling, finansiering og aftalens langsigtede klimamål, som også er de emner, der reelt afgør, om en aftale er brugbar eller sender klimakampen ud i mørket.

Som den franske COP-præsident, Laurent Fabius, sagde ved præsentationen af værternes udkast til en aftale: »Nu må vi i sandhed finde de kompromiser, der vil lede os til en juridisk bindende aftale. Vi er næsten ved vejs ende.«

Mange fortolkninger

Men »vejs ende« kan altså blive hvad som helst. Ender Paris-aftalen eksempelvis med at have en tekst, der siger, at alle skal arbejde for en »klimaneutral« verden? Det er en mulighed, der optræder i udkastet, selv om ingen rigtig kan forklare, hvad klimaneutral betyder.

Eller ender aftaleteksten i stedet med at sige, at det langsigtede mål er »70-95 procent reduktion i 2050«? Forskellen er enorm. Det første er en fribillet til at gøre, hvad man vil. Det andet er i høj grad det, der ifølge klimaforskerne er behov for.

Et andet udtryk, der gentages flere steder i teksten, er, at alle lande skal yde, »hvad de er i stand til«. Men hvad betyder det?

Som Michael Jacobs, tidligere ansat i FN’s klimasekretariat – nu på London School of Economics – sagde til Information tirsdag på spørgsmålet, om det ikke er en meget elastisk formulering: »Jo, det er tvetydigt, og derfor kan det accepteres af alle.«

Elastik i metermål

Og det er netop pointen: At teksten skal være så elastisk, at alle uden problemer kan skrive under. Både rige og fattige lande, oliestater og de store udledere som USA og Kina skal kunne vende hjem og fortælle deres befolkninger, at de har sikret en aftale, der ikke kompromitterer nationens interesser. Alle vil kunne erklære succes, eller som en garvet diplomat har sagt: »FN-forhandlinger ender pr. definition med en succes, spørgsmålet er alene, om det bliver en stor eller en lille succes.«

Men netop med de mange elastiske formuleringer risikerer aftalen at blive så slap, at den hverken gør fra eller til i forhold til de klimaudfordringer, der skal tackles.

Ligegyldigt hvordan den endelige Paris-aftale falder ud, er kloden stadig på vej mod temperaturstigninger på et sted mellem 2,7 og 3,5 grader. Det er resultatet af de nationale handlingsplaner, som 186 af 195 lande har meldt ind. Og dem bliver der ikke rokket ved i denne omgang i Paris.

Det, som en Paris-aftale derfor skal sikre, hvis den skal leve op til videnskabens anbefalinger snarere end nationale særinteresser, er, at dette scenarie ikke fastlåses. Det er altafgørende, at teksten ender med formuleringer om det langsigtede mål, der ikke overlader noget til den fri fortolkning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
  • John Fredsted
Niels-Simon Larsen og John Fredsted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er på tide at skrotte verdens ledelse og tage sagen i egen hånd i vores alles hverdag - Lige fra køkkenbordet til koncern bestyrelser. Verdens ledelse er kun interesseret i, hvordan de tager sig ud på i nyhedsmedierne og facebook.

Helene Kristensen

Penge, penge, penge. At tage fremtiden i egen hånd er håbløst. Tænk hvis folk skulle undvære det daglige brusebad, ferie-flyveturen, shoppeturen til London, nix, miljø er ok, miljøkamp er ok, så længde det bare foregår med likes og delte gode tanker på de sociale medier.

"Ligegyldigt hvordan den endelige Paris-aftale falder ud, er kloden stadig på vej mod temperaturstigninger på et sted mellem 2,7 og 3,5 grader. Det er resultatet af de nationale handlingsplaner, som 186 af 195 lande har meldt ind."

Og det temperaturinterval på mindst 1,8 til 2,6 grader Celsius over den nuværende globale temperatur (der er mellem 0,8 og 0,9 grader Celsius over før industrielt niveau, se http://www.co2.earth/global-warming-update) sammenholder vi så lige med følgende udtalelse af James Hansen: "The paleo-climate record shows sea-levels were six to eight metres higher than current levels when global temperatures were less than two degrees warmer than they are now." [min kursivering]

Jordens palæoklimatiske historie antyder altså, at med de frivillige mål, som landene har meldt ind, så er vi på vej mod en verden med et 6-8 meter højere havniveau.

Jeg er enig i, at vi civile borgere må tage sagen i egen hånd i vores hverdag. Det handler jo ikke om ikke at tage et brusebad..men det handler om at drosle ned på vores forbrug af fossile brændsler, vores indtag af kød..og i det hele taget prøve at sætte hælene i i forhold til den del af vores materielle forbrug, som trækker på jordens resurser og bidrager til mere CO2 i vores atmosfære. Det mest absurde er jo, at det er noget vi som forbrugere kan begynde at gøre noget ved i dette øjeblik! Vi er nødt til at tage en del af den politiske magt tilbage fra den politiske elite og selv handle mere ansvarligt med tanke på vor egen og vor børns fremtid.

Vores regering er jo godt i gang med at få dele af befolkningen til at sænke forbruget ved at skabe en ny underklasse, som dør før pensionsalderen, hvis forbrug begrænses til det basale og levn fra de velbjergede. Alt i mens resten fester ufortrøden videre.

...Der findes mangeartede løsninger på en og samme udfordring. Ikke :-(