Læsetid: 4 min.

Ngo’er i hård kritik af EU’s rolle ved COP21

EU har historisk været den mest klimaambitiøse region. Men nu er det ved at være slut, mener flere ngo’er, der efterlyser langt mere forhandlingsvillighed fra europæerne
9. december 2015

EU-landene er kommet til Paris med en målsætning om at reducere CO2-udslippet med 40 procent i 2030, og det kan der ikke forhandles om. Hverken nu eller fremover. Det siger den danske energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), der understreger, at EU’s 2030-mål allerede er tilstrækkeligt ambitiøs, og at der derfor ikke er nogen grund til at ændre det.

»Det er udelukket, at der bliver ændret ved det. EU’s målsætning er meget høj sammenlignet med alle andre, derfor ligger EU’s mål fast,« siger den danske minister, der understreger, at det ikke er nogen nem opgave, EU tager på sig.

»Det vil være en rigtig stor mundfuld for mange lande.«

Men det er en skræmmende position, EU indtager, mener Troels Dam Christensen, koordinator for sammenslutningen af danske miljøorganisationer, 92-gruppen.

»Det er både nyt og chokerende, hvis det er den danske EU-strategi. Det er åbenlyst for alle, at vi er nødt til at hæve ambitionerne, og derfor kan EU naturligvis ikke sige, at det vil vi ikke. Det holder simpelthen ikke,« lyder kritikken fra Troels Dam Christensen, der frygter, at andre lande med meget svage handlingsplaner nu kan trække en fribillet i EU’s skygge: »Hvis EU melder ud, at de ikke vil forhandle egne reduktionsmål før 2030, så vil andre lande jo heller ikke. Og så er vi på vej mod tre graders opvarmning eller mere.«

Danmarks position?

John Nordbo, klima- og miljøchef i Verdensnaturfonden, WWF, er lige så forundret.

»Når man fra EU’s side siger, at vi skal holde fast i eget mål, giver det fribillet til de lande med rigtig håbløse handlingsplaner,« siger John Nordbo, der efterhånden har svært ved at se, hvad EU skal bruges til i forhandlingerne.

Han mener, at EU denne gang har misforstået sin egen rolle.

»EU tror, de er førende på klima, fordi de historisk har været de mest ambitiøse. Men det her er en proces, der skal række fremad, og det hjælper EU ikke med til med den position,« siger John Nordbo og fortsætter:

»Så EU bør forklare, hvordan vi så kan øge presset på de mest fodslæbende lande, når nu de ikke selv vil presse på, men tværtimod lukker muligheden for at øge egne ambitioner før 2030.«

John Nordbo forstår heller ikke, hvorfor den danske position er at fastholde EU på en 40 procent reduktion uden udsigt til at skrue op for målet undervejs.

»Vi lægger stemmer til at fastholde en EU-målsætning, vi tidligere har kritiseret for ikke at være ambitiøs nok. Men det var selvfølgelig under den tidligere regering.«

Men er det ikke, fordi målet om 40 procent reduktion egentlig er godt nok?

»Nej. Følger vi det spor, giver det EU-landene en reduktion på 80 procent i 2050, og det er ikke nok. Det skal altså være de rige og bedst udviklede lande, der giver mest på det her, ellers ryger momentum i forhandlingerne. Og det er vel også mest fair, at de stærkeste går forrest.«

»Men lige nu er EU på den forkerte side, fordi EU er med til at gøre det vanskeligt at øge ambitionerne,« siger John Nordbo.

Alle skal, bare ikke EU

EU og Danmark kæmper ellers i øjeblikket for, at der skal indføres en revision af de nationale handlingsplaner hvert femte år med henblik på at øge de samlede ambitioner, så de gennemsnitlige temperaturstigninger ikke overstiger to grader.

»EU skal have ros for, at de kæmper for en revision hvert femte år, men det klinger da noget hult, hvis EU samtidig holder fast i, at der ikke kan blive tale om at ændre egne mål,« siger Mattias Söderberg, klimapolitisk rådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, og tilføjer: »EU’s målsætninger er bedre, men ikke meget bedre end det, visse andre lande melder ind.«

Han mener samtidig, at EU’s position er besynderlig, set i lyset af at den teknologiske udvikling fra 2015 til 2030 vil betyde, at der er helt andre muligheder for at være klimaambitiøs allerede om få år.

»Teknologiudviklingen går så hurtigt, at det i sig selv taler for løbende at justere forventningerne til det mulige.«

–Men mange af udviklingslandene, der har lavet ambitiøse handlingsplaner, har betinget dem af, at andre finansierer dem. Er det ikke en gratis omgang?

»Ja, det er rigtigt, at de fattige lande ikke selv har midlerne til at gennemføre deres handlingsplaner og derfor afhænger af finansiering fra anden side. Men skal det være et argument for, at EU ikke vil øge egne ambitioner fra nu og frem til 2030? Hvordan skal vi forklare den pointe til vores børn?«

Wendel Trio, der er Europa-direktør i det internationale ngo-netværk Climate Action Network, CAN, synes, den danske udmelding er besynderlig.

»Jeg tror ikke, at andre lande regner med, at EU vil hæve ambitionerne her og nu. Men det er vigtigt for både processen og presset på andre lande, at EU ikke allerede nu udelukker muligheden for at øge ambitionerne frem mod 2030,« siger Wendel Trio, der heller ikke tror, at den danske position gælder for hele EU:

»Det må man da ikke håbe.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Curdt-Christiansen
Christian Curdt-Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese, vil dit synspunkt 9:53 ikke fastlåse - tilbagerulle - udviklingen for en 2-3 mia, fattige mennesker i Indien, Kina, Sydøstasien og Indonesien?

Helene Kristensen

Det er da utroligt, at folk fortsætter med at tro, at EU er noget godt for mennesker. EU er godt for pengene, det er en konstruktion udelukket lavet med det formål at sørge for at Europa's rigeste bliver endnu rigere. Europas rigeste er også blevet rigere, og de fattige fattigere og der er blevet endnu flere fattige i alle EU-lande.

EU står pt for 8% af verdens CO2 udledning og det falder til 5% i 2020. Ngo krav om yderligere nedskæring, mens Kina og Indien hæver deres udledning år for år til mindst 2030, viser med al tydelighed at dette intet har at gøre med videnskab.
Det postuleres lidt at planeten og klimaet kan kende forskel på den onde CO2 udledning fra Vesten og den rimelige og retfærdige udledning fra resten af verden.