Læsetid: 3 min.

’Vi bliver nødt til at se data som en naturressource’

Revolutionen i sensorer og den hastige udvikling af datamarkeder gør det nødvendigt at gentænke vores forhold til vores data. De skal i højere grad ses som en naturressource og vristes ud af de private firmaers hænder, siger teknologikritikeren Evgeny Morozov
Fra filmen Rebel Geeks på Al Jazeera

Rebel Geeks på Al Jazeera

8. december 2015

Ejerskabet og kontrollen med vores data er en af de væsentlige moderne konflikter. Men vi er stadig langt fra at forstå både problemets omfang, og hvordan vi skal håndtere det politisk. 

»Vi bliver nødt til at se data, ligesom vi ser mange naturressourcer. Vi bliver nødt til at se det som noget, der ikke kan sælges,« siger den hviderussiske teknologi-kritiker Evgeny Morozov. I et nye afsnit af Al Jazeera's serie Rebel Geeks følger man revolutionen i sensorer og de forandringer, det skaber på områder som sundhed, biometri og datamarkeder. De store datasæt er på private firmaers hænder, og det gør dem ifølge Morozov i stand til at bestemme de betingelser som udviklingen foregår på.

»Der er en revolution i nye sensorer, der kommer ud,« fortæller Joseph Kvedar vicepræsident i firmaet Connected Health i programmet. 

»Dataen bliver en måde at personificere dig. Hvis jeg kender dit aktivitetsniveau, og fra din telefon kan få adgang til din lokation, ved jeg, hvornår du var mest aktiv, hvad du lyttede til på din Spotify, jeg kan kombinere alle de ting, og skabe en meget unik profil af dig, som gør mig i stand til via software, at give dig beskeder om forskellige overbevisende måder, du kan forbedre dit helbred på,« siger han.

»Når du går hen mod dit smarte køleskab, vil det give dig anvisninger til, hvad der vil være det næste sunde måltid. Når du er på vej på McDonalds vil din mobiltelefon give dig anvisninger til, hvad der vil være et sundt valg der. Vi vil se en forbundethed mellem køleskabet, blodtryksmåleren og en virtuel coach, som vil kunne hjælpe dig med alt det,« siger han og tilføjer at denne teknologi ikke er mere end 5-7 år ude i fremtiden.

 

Selvom det sunde liv lyder besnærende, så er det ifølge Evgeny Morozov ikke noget, vi kan forvente bliver et frit valg. For den samme logik, man bruger i overvågningsdebatten, kan også overføres til selv-tracking, så snart en stor nok del af befolkningen bliver en del af det. Hvis du ikke har noget at skjule, hvorfor så nægte at bruge sensorerne.

»Jeg har meget svært ved at forestille mig, at de mennesker, der nægter at selv-tracke eller nægter at putte en sensor i deres bil, der registrerer, hvor sikker en bilist de er, vil få fortrinsret hos forsikringsselskaberne, så snart mere end halvdelen af befolkningen bruger selv-tracking,« siger Evgeny Morozov til Al Jazeera.

»Fordi den almindelige antagelse hos forsikringsselskaberne vil være, at hvis du nægter at bruge sådan en gadget, er det fordi, du har noget at skjule. Du vil måske komme til at betale mere, fordi du udgør en større risiko for samfundet. Og det er på denne måde, at Silicon Valley udfører en stor kontrol uden fysisk at tvinge os til noget som helst. Det er en meget mere diskret form for kontrol, men det sker alligevel«.  

De fattige taber

Dataindsamlingen og dens indtræden på det frie marked betyder, at alle facetter af vores økonomiske og sociale liv kan blive til en vare. Som det ser ud nu er det de store dataindsamlere som Google, Facebook og Axciom der vinder der – og ifølge Morozov bliver det de fattige og knap så sunde der taber.

I et længere interview i New Left Review fra tidligere i år ridser han udfordringen op til at handle om politisk at udvikle en model, hvor man hiver dataen væk fra de private firmaer, der nu kontrollerer dem, og i stedet opbevarer dem andre steder, hvor udviklere og programmører så kan få adgang til datasæt på organiserede vilkår.

Hvis private firmaer skal bruge data som del af en udvikling, kan de købe sig til delvise datasæt, men aldrig til helheden: »Det er et spørgsmål om hvorvidt alle disse sensorer, filtre, profiler og algoritmer kan bruges af borgere og fællesskaber til at frigøre sig fra bureaukratier og firmaer,« siger Morozov. At vende den nuværende model på hovedet er ifølge Morozov den eneste vej ud af den nuværende dystopi:

»Hvis den nuværende økonomiske, sociale og politiske trend fortsætter, kan vi forestille os at ende op med med data-dreven automatisering for de fattige – så al deres tid kan blive brugt på arbejde – mens de rige kan nyde kultiveringen af deres sanser, lære sprog, kunst og studier. Det er, hvad jeg frygter,« siger han til New Left Review.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Jongberg
  • Martin Karlsson Pedersen
  • odd bjertnes
Per Jongberg, Martin Karlsson Pedersen og odd bjertnes anbefalede denne artikel

Kommentarer

Godt indlæg og sandt, grådighed har stjålet vores digitale frihed og privatliv.
Helt sporings frie søgemaskiner vil snart få mere og mere udbredelse, ligesom en fælles folkelig data solidaritet er et indlysende behov og et nyt begreb vi skal til at vende os til. F.eks. dertil link designet flagstangs knopper, er faktisk nok til at kunne linke lyn hurtigt trådløst bredbånd med hinanden, så stat og teleudbyder skal passe på, at vi ikke får lyst til at springe dem over og begynder at flage i data frihedens navn, for teknologien til at kunne organisere os andels lokalt og lands bredt ude i bredbåndet, er tilgængelig.
Udviklingen går hurtigt og det er kun 20 år siden dotcom feberen rasede, hvor en tom html forside, med lidt baggrunds farve og lidt tekst om at denne hjemmeside er under konstruktion, var nok til at folk investerede millioner i tomme luftkasteller, så vi er selv uden om det når vi nærmest skriger efter at blive digitalt bøffet. Og tro mig om højst 20 år vil vi alle sammen igen grine lidt af os selv og vores nuværende store behov for at have en face-book profil med en, lad os nu være helt ærlige, ret så latterlig og temmelig upersonlig og primitiv tommelfingeren op/ned fælles kommunikation. Så det er helt klart ikke Google, Face-book og lignende datapakke indsamlings firmaer jeg vil anbefale en langsigtet investering i, for de er glemt og helt væk om 20 år.

P.S. Når ingen andre har tid eller lyst til at snakke med i dette indlæg gør jeg det.
Hav venligst i tankerne, at data pakker er nødt til at være pakket ind i en pyramide lignende hierarki forsendelse og modtagelse identitet, for ikke at fare vildt ude i bredbåndet.
Eks. Du vil se vejrudsigten og klikker på DMI søgningen, der så lynhurtigt på en brøkdel af et sekund filtrerer ned igennem pyramidens kontrol betingelser, for at kontakten kan linkes sammen og du kan se hvordan vejret bliver i morgen. I toppen af pyramiden spørger din IP adresse til, om der findes en IP adresse med navnet DMI, hvis ja filtrerer processen videre ned igennem 5–6 andre nødvendige forespørgsler, der skal bekræftes af modtageren, for til sidst at nå ned til bunden af pyramiden, som så som sidste funktion i hierarkiet aktivere kontakten begge veje, mellem disse to IP adresser.
Denne grund viden er man altså nødt til at have på plads, hvis man vil forstå begrænsningerne og ikke mindst hvordan vi får sikret et data frit bredbånd. Hvis vi ikke konsekvent gør det jamen så bliver vi jo overvåger i hoved og røv og mange vil nok gå tilbage til at sende håndskrevne breve, når det handler om forretnings hemmeligheder eller noget privat og fortroligt, der ikke ved kommer andre og det var jo ikke meningen med den fagre nye digitale verden vel!
Nu må vi godt begynde at sige det; "Glædelig Jul".

En lidt for typisk "venstrefløjs" tilgang til en kompliceret problemstilling. "Hvor man hiver dataen væk fra de private firmaer, der nu kontrollerer dem, og i stedet opbevarer dem andre steder, hvor udviklere og programmører så kan få adgang til datasæt på organiserede vilkår". Det lyder så demokratisk og almenvellet-agtigt, men har i virkeligheden intet på sig. Hvordan skulle man dog kunne håndtere disse PetaBytes af fuldstændig uorganiserede mængder af data? Hvorfor skulle en privat virksomhed stille sine data til rådighed til noget offentlig efter de har betalt mange penge for at udvikle software og IOT dimser der samler data til specifikke formål ?

Der findes allerede store offentlige registre der har data til rådighed der kan anvendes af forskere mv til statistiske analyser og andet godt.

Man må se på de gode muligheder der er i indsamling af data til fx sundhedsformål, trafikstyring, fraud detection osv. Samtidig må man sikre at informationer behandles fortrolige. Sikkerhed bliver det alt afgørende når informationer kører rundt i skyen. Der skal skabes tillid til data. Der skal skabes sikkerhed for at ens informationer ikke misbruges af kriminelle.

Jeg køber idéen, hvis det også indebærer miljøafgifter for dem, der 'sviner med data', og spammer os med uønskede e-mails.

/O

Stat og kommune skulle selv have udviklet kommunikationsværktøjer mellem dem og borgerne. At bruge Facebook er for ringe.

@twan manders, Jeg ser ingen letkøbte "venstreorienterede synspunkter i ovenstående. Evgeny Morozov har da en åbenlys "venstreorienteret" pointe, nemlig: at Big Data er ulighedsskabende. At Big Data kan bruges til at udskille de risikobærende kunder.

Slutresultatet bliver jo eksv. at hvis du kan få en sundhedsforsikring så er der ingen - eller kun meget lidt grund - til at få den. Det bør selvfølgelig betyde faldende priser på forsikringer. Men vil alt andet lige udgøre et brud med solidaritetsprincippet i forsikringer og underbygge argumenter for at etablere en socialstat med et skattefinancieret sundhedssystem (se Obama care).

Og selvfølgelig kan en nationalstat håndtere Big Data og lave lovgivning der forhindre anvendelsen af Big Data - men nok ikke indsamlingen (...heller ikke selv om den gøres ulovlig.)

Anne-Marie Krogsbøll

"Man må se på de gode muligheder der er i indsamling af data til fx sundhedsformål, trafikstyring, fraud detection osv. Samtidig må man sikre at informationer behandles fortrolige. Sikkerhed bliver det alt afgørende når informationer kører rundt i skyen. Der skal skabes tillid til data. Der skal skabes sikkerhed for at ens informationer ikke misbruges af kriminelle."

Dette er ikke muligt i praksis, hvis man slipper data ud til private. Det er helt umuligt at holde Big Data anonyme og ikke-personhenførbare pga. omfattende muligheder for samkøring af data. Der har været indgående debatter vedr. dette, f.eks. mellem fagfolkene på version2.dk.

Sundhedsdata og personfølsomme data i øvrigt bør ikke kunne opsamles af private firmaer uden samtykke og omfattende offentlig kontrol, og det offentliges indsamling og anvendelse af personfølsomme data bør også begrænses til det, der er nødvendigt for, at samfundet kan fungere.

Sebastian Gjerding

@twan manders: Såvidt jeg forstår Morozov, så vil han have, at vi helt ændrer den juridiske status for data. Det skal ikke være firmaets/Googles bare fordi vi bruger deres tjeneste som nu - men i stedet skal det være ens eget, som man så kan overgive til nogle databaser, som dem der udvikler nye teknologier eller apps så kan få adgang til efter nogle fastsatte regler. Der er altså ikke tale om at private firmaer skal stille deres data til rådighed for offentligheden - men at man slet ikke skal gøre det muligt for dem at eje den data i første omgang.

I stedet for at skelne mellem "privat" og "offentlig" bør man udarbejde generelle love for håndtering af følsomme data i en globaliseret verden. Det private er ikke nødvendigvis de "onde" som jeg synes artiklen bærer præg af. Der er allerede ret præcise regler der håndterer samkørsel af data der indeholder fx. sundhedsdata. Det må i privat regi kun bruges til forskningsformål og ikke administrative formål. Skal den enkelte godkende sine data før de må bruges, vil det svække validiteten af de data der bruges til forskning. Det er en høj pris at betale synes jeg. Den reelle udfordring med data er ikke private virksomheder vs det offentlige men snarere kriminelle's omgang med fortrolige oplysninger, og her hjælper det ikke at skelne mellem offentlige / private data.

Anne-Marie Krogsbøll

twan manders:

Alle private firmaer er ikke skurke - det giver jeg dig ret i. Men man kan efter min mening ikke være FOR paranoid overfor medicinalindustrien - det har hundreder af dokumenterede historier om korruption og misbrug af forskningsresultater vist utallige gange. www.laegerudensponsor.dk

At give medicinalindustrien ret til at få private sundhedsdata uden samtykke, er at sætte ræven til at vogte gæs, og det bør ikke forekomme, for selv om ikke alle private firmaer er uærlige skurke, så er der rigtigt mange medicinalfirmaer, der ER uærlige skurke. http://videnskab.dk/kultur-samfund/industrisponsorerede-forskere-lyver-o...

Der er desuden flere gange påvist, at mange af disse angiveligt værdifulde data ikke er af tilstrækkelig kvalitet til at sikre god forskning.

Og det er umuligt at sikre anonymitet og forhindre personhenførbarhed, når man lader disse data slippe ud til private - det er utallige gange slået fast af fagfolk på it-området. Man kan f.eks. følge debatten på version2.dk og hos IT-politisk forening https://itpol.dk/.

Senest har Novo anskaffet IBM's "Dr. Watson Health", som netop er målrettet samkøring af enorme sundhedsdatamængder, som sandsynligvis vil gøre reel anonymisering stort set umulig. Citat: "også komplette journaldata, der omfatter både måledata og tekst, der ikke er beregnet til at skulle fortolkes af en computer."
http://www.version2.dk/artikel/novo-vil-bruge-ibms-watson-til-knuse-diab...
http://www-05.ibm.com/innovation/uk/watson/watson_in_healthcare.shtml

Goobye privacy! Tænk, at vi finder os i det!

Du mener, at det vil være ærgerligt for forskningen at gå glip af disse data - jeg er mere bekymret for mit og andres privatliv, end for, at det ikke skulle være muligt at lave ordentlig forskning på anden måde end ved at krænke privatsfæren på totalitær vis. Man kan købe den af medicinalindustrien finansierede illusionen om den perfekte medicin for dyrt!