Læsetid: 7 min.

En ny æra kan begynde

Forhandlingerne risikerede at gå i stå, indtil USA og EU spillede et trumfkort. Efter tre nætters forhandlinger blev der så sat punktum for årtiers fiaskoer og indgået en historisk aftale
Al Gore lytter med til præsentationen af Paris-aftalen, der faldt på plads lørdag. Kort efter faldt alle forhandlere, sikkerhedsfolk, advokater og politikere hinanden om halsen i glæde over aftalen. Der blev hujet, klappet og piftet.

Francois Mori

14. december 2015

»Der er vist ingen indvendinger,« sagde den udtryksløse franske udenrigsminister Laurent Fabius og løftede knap nok blikket mod rækkerne af delegerede fra de forskellige lande, inden han slog hammeren hårdt i bordet. Der var et øjebliks stilhed, som om ingen helt kunne tro det, og så brød jublen ud, lettelsens tårer flød, og der var scener af stor følelsesmæssig intensitet i den anonyme konferencesal i en nordlig forstad til Paris. Tusindvis af delegerede begyndte at klappe ad hinanden. De havde klaret det.

Al Gore omfavnede FN’s klimachef Christiana Figueres, der greb fat om FN’s generalsekretær Ban Ki-moon, som udstrålede en enorm lettelse. Advokater klappede diplomater på ryggen, aktivister gav high fives til sikkerhedsvagter, der trykkede hænder med mediefolk fra hele verden. Der blev fløjtet og jublet.

Læs også: Leder: Vendepunktet

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben R. Jensen
Torben R. Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Mortensen

Igen er det som springer øjnene, manglen på indhold og en retorik som er hylende skinger og ved at springe skalaen for forherligelse!
Det fortæller alt.

USA, Kina og Indien vil ikke være med til en forpligtelse, - ja Indien vil helst ikke være med til noget som helst.

Og når man nærlæser selve "konstruktionen", tror jeg faktisk trods dette, der er god grund til at tro, at denne plan vil føre til noget positivt for klimaet, men nok ikke 1½ graders grænse.

Men der vil være tilbageslag, for der vil være lande, hvor nye politikere ikke har deltaget, og ikke føler sig forpligtigede - tænkt blot på f.eks. Australien og Canada. Og så er der jo USA, hvor man kan fastslå med næsten 100% sikkerhed, at næste regering ikke vil noget som helst omkring klima.

Giv nu håbet en chance! Politik er det muliges kunst og at 196 lande overhoved har kunne enedes om noget så vidtgående er meget opløftende. Selvfølgelig er aftalen på mange punkter uklar og ufærdig - hvad havde man ventet? Men den er en start på noget nyt - forhåbentlig. Om det skal føre til det ønskede resultat afhænger af den politiske vilje.
Håbet er en stærk politisk kraft som kan forandre tingene så lad os ikke kvæle det i sin spæde start . Selvfølgelig må vi stadig være bekymrede og skeptiske for om det vil lykkedes -men med et lille håb denne gang

Torben R. Jensen, Trond Meiring, Michael Finn Jørgensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Der er såmænd sikkert mange af deltagerne i Paris, som ærligt, i øjeblikket, føler, at de stort set har reddet klodens fremtid i de sidste par uger, men når man læser de forskellige referater, får man indtryk af et (dygtigt iscenesat) spil hvor brikkerne er faldet på plads, så det ikke gør for meget ondt på nogen af deltagerne. Euforien nåede så til sidst uanede højder under fjernsynskameraernes bevågenhed og de dygtige talers dæmagogi. Venezuelas chefforhandler gik fra sur modstander til at snakke om "håb og liv". Hun har sikkert været så træt, at hun ville være gået med til hvad som helst. - Saudierne fik sløjfet, at "de fossile" blev nævnt som roden til alt ondt, men kunne så godt gå med til 1,5 grad. Tror vi lige på at oliesheikerne skynder sig hjem og sætter en revolutionerende lovgivning i gang? Eller at de retter ind, når der om nogle år er nogen, som siger "fy" til dem? Tror vi at den danske regering går hjem og retter i finansloven, så bilafgifterne ikke sættes ned alligevel, men til gengæld sørger for, at elbilerne beholder en favorabel beskatning.
Tror vi at den blå regering i sin regeringstid vil forslå :
En bil per familie eller max. 10.000 km. per år eller brandskatning af oksekød eller måske rationering af samme eller max. to flyveture per år eller mobiltlf. udskiftning højest hver 5. år eller noget i samme stil? - For hvis jeg har forstået noget af, hvad 1,5 grad vil sige, er det på det niveau vi skal arbejde.
Det er også nævnt, at 1,5 grad betyder, at 90% af de kendte fossile reserver skal forblive i jorden. Hvis man for alvor troede på at aftalen vil føre til max. 1,5 grad, burde det betyde, at Essos og Shells aktier burde miste haldelen af deres værdi på èn dag. - De bygger jo deres værdi på at garantere, at de kan blive ved med at hente op, og at de har sikret sig de nøvvendige reserver.

Tilsyneladende er der mange, som er blevet mere eller mindre "omvendt" i Paris (inkl. Information), men når der er snakket om "ny æra", håb,"fremtiden ser lys ud", tilføjer de fleste også, at der intet er i aftalen, som kan tvinge regeringerne til lave den politik, som kan sikre de 1,5 grad (hvis det overhovedet er muligt?).
Selvfølgelig havde ingen ventet at Paris kunne sikre eller garantere, det der skal til, men deltagerne har præsenteret resultatet som det store vendepunkt og det er en stor løgn. Vendepunktet kommer når de nøvvendige dramatiske politikker (se ovenfor) er i værk. Og ikke et øjeblik før.

anne bach, Trond Meiring, Thomas Barfod og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar

Der er ikke nogen verifikationsprocedurer i aftalen og en række lande, herunder Kina, modsætter sig monitorering. Hvert land skal selv stå for egne tal uden indblanding udefra. På en eller anden måde minder det mig om Grækenlands selvrapportering af sine budgettal inden optagelse i Euroen. Der var nok et udtalt behov for at komme videre. Nu kan denne debat så lukkes ned.

Jeg glæder mig for resten til at læse den bog, Global Ecology, som Amazon er ved at aflevere på min adresse. Den ene af forfatterne er præsident Obamas klimarådgiver, og bogen handler om risikoen for en ny istid.

Kan kun bakke 100% om omkring Jes Enevoldsens udlæg af resultatet af COP21.
Hvis ikke statslederne, kan indkorporere tiltag, der direkte begrænser virksomheders og individ personers skadelige adfærd på klimaet, med skatter, afgifter eller andre hæmmende foranstaltninger, så vil vi overhovedet ikke se de Co2 reduceringer der skal til, for at komme ned på 1.5 grad temperaturstigning i forhold til 1850 eller hvornår udgangapunktet er.
Er der et loft for ppm niveua ? der er flere der tidligere snakkede om 350, men det ligger i øjeblikket over 400 nu. Er ppm helt ude af billedet, idet den er forholdsvis nem at måle og styre efter. Kan man ikke styre efter at den kommer ned på 350 ppm igen.
Der skal vel være en slags målsætning om udledning af Co2 pr indbygger. Indtil videre har der været en direkte korrelation mellem stigende energiforbrug og BNP vækst. Det er de store udledere som USA, Kina, Rusland, japan, Korea og EU som skal gå forrest.
De store økonomier skal vise de kan vise BNP fremvækst ved samtidig at reducerer deres samlede CO2 udledning.

Hvorfor skal vi, på død og liv, have vekst i BNP?
'Grøn vækst' (økologisk vækst) = fotosyntese + gødning (ikke kunstig sådan, og ikke forurenet gylle!)
+ nulvækst + (ny) tid.

"Mot en akkumulation af eksponentielt tiltagende, tilnærmelsesvis eller totalt irreversible miljøforringelser eller -ødelæggelser, fremkaldt af en dybt forankret produktions- og forbrugs-
ideologi og -praksis." (Arne Næss.)

Gul jod og god jul.
Og et stadigt bedre og nyere, nyt år ønskes.

"Skatter, afgifter eller andre hæmmende foranstaltninger", bliver, som Thomas Barfod skriver,
uomgængelig nødvendige - men, langt fra tilstrækkeligt.
Produktion, forbrug, transport og generel udbytning og ødelæggelse af natur og miljø, skal reduceres til et minimum. Det gælder selvfølgelig i første række, de rige og industrialiserede lande, inklusive Kina, Indien, Brasil, de tidligere lande i Sovjetunionen og "Øst-blokken" og OPEC-lande (lande med stor produktion og eksport af olje og andet petroleum.)
Fremtiden ser ikke entydigt lys ud. Der er store blygrå skyer og orkan forud.
Efter regn kommer sol. Og efter os kommer bakterierne og edderkoppene.

Artikel 4, paragraf 1 er interessant. Det var vist den, der kom ind i stedet for et mål om nul udledninger fra fossile brændsler:
Art. 4.1: In order to achieve the long-term temperature goal set out in Article 2, Parties aim to reach global peaking of greenhouse gas emissions as soon as possible, recognizing that peaking will take longer for developing country Parties, and to undertake rapid reductions thereafter in accordance with best available science, so as to achieve a balance between anthropogenic emissions by sources and removals by sinks of greenhouse gases in the second half of this century, on the basis of equity, and in the context of sustainable development and efforts to eradicate poverty. 


Det vil sige vi kan blive ved med bl.a. at bruge fossile brændsler også efter 2050, hvis bare planters optag af CO2 er af en tilsvarende størrelse. Det burde betyde, at man politisk vil prioritere bæredygtig skovbrug samt forvaltning af andre økosystemer meget højere end i dag.

Stephanie Bofinger og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar