Læsetid: 5 min.

Olieproducenternes overlevelseskamp er indledt

Stagnerende efterspørgsel, overproduktion, styrtdykkende priser og nyt klimafokus skærper krigen mellem amerikanske olieselskaber og saudierne
I North Dakota har man oplevet oliefeber de seneste par år. For fem år siden satte USA for alvor   fart på produktionen af olie fra de amerikanske skiferlag.

Jacob Ehrbahn

21. december 2015

Hvis man er ude efter et lærestykke i, hvordan markedskræfterne konkurrerer om profit og overlevelse, så bør man følge den aktuelle udvikling på det internationale oliemarked. En priskrig og overlevelseskamp er i fuld gang mellem de toneangivende markedsaktører, med en del collateral damage til følge.

Krigen kan aflæses på olieprisen. Nordsøolien nåede fredag ned på 36,5 dollar pr. tønde, tæt på det laveste siden 2005 og et fald på næsten 70 pct. siden forrige sommer. Den amerikanske råolie dykkede til godt 34 dollar og har ikke været billigere i 11 år. Selskaberne i branchen taber penge, fyrer medarbejdere i tusindtal eller går fallit. Et udskilningsløb er i gang – til kortsigtet glæde for bl.a. alverdens bilister, til skade for bl.a. klimaet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Fredsted
  • Jørgen Steen Andersen
  • Aksel Gasbjerg
  • Flemming Berger
  • Ejvind Larsen
  • Ernst Enevoldsen
  • Mihail Larsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Torben Arendal
  • Torben Selch
  • Torben Skov
  • Per Jongberg
John Fredsted, Jørgen Steen Andersen, Aksel Gasbjerg, Flemming Berger, Ejvind Larsen, Ernst Enevoldsen, Mihail Larsen, Niels-Simon Larsen, Torben Arendal, Torben Selch, Torben Skov og Per Jongberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eller måske har de olieproducerende lande indset, at verden er ved at bevæge sig væk fra fossile brændstoffer, og i et sidste desperat forsøg på at udnytte sine ressourcer, prøver man at pumpe så meget op som muligt inden vinduet lukker i.
Ved samtidigt at udkonkurrere de vedvarende energikilder, kan man måske forlænge den fossile æra en smule.

Ernst Enevoldsen, Herman Hansen og Torben Selch anbefalede denne kommentar

Som man kan læse på Bloomberg idag, så har Rusland desuden hostet nogle gamle borebrønde igang igen med lidt nye teknikker, og har før kunne få det til at køre rundt for 9 doll/barrel.
Udgifterne har de i ruble og indtægter i en steget dollar.

I diamentral modsætning til Costa Rica der slutter 2015 af med 99% Renewerable Energi og ud over det har Costa Rica heller ingen militær. Suk man længes ...

Flemming Berger, Carsten Mortensen, Dennis Berg og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Hvis ikke det var så alvorligt er det næsten til at grine af. COP21 klimaaftalen kan ende med at accellererer afbrænding af fossile brændstoffer i en sådan grad, at det stik mod hensigten forsegler en uundgåelig klimakatastrofe.

...Kapitalisme og markedskræfter når det er aller bedst. Ha ha ha

John Fredsted, Flemming Berger, Anders Kristensen, Ejvind Larsen, Jes Enevoldsen, Janus Agerbo og Dennis Berg anbefalede denne kommentar
Arne Kruse Nielsen

Vi skal da også LIGE huske andedammen ... gøder fossile brændstof marked ... seneste årtier ... først med modvilje mod små EL-selskabers tilbud om vindmøllle projekter havmøller - hertil modvilje med private Solfangere anlæg - og ISÆR større anlæg. Nu ses skoler og instititoner - overklistret med solpaneler ... Og Ding Dong Dynamolygte overtaget "ide'en" med vindmølle parker. Husk også at DONG ombyggede stort kraftværk fra gas - til billig russer-kul fyr (Svanemølle værket eller var det Amagerværket) - Nu trues danskere at være interesse land for vores store øst-nabo, med GAS ledning gennem vores teritotale farvande. Fordi Russerne vil omgå Baltisk landbaseret rørføring.

For 80 år siden var verden knap nok begyndt at bruge olie i noget større omfang. Træ og kul var de dominerende energiformer. Jeg stiller mig derfor meget tvivlende overfor artiklens påstand om, at de amerikanske lagre af råolie udgjorde 490,7 millioner tønder olie for 80 år siden. Det virker lidt som om artiklen er skrevet med hovedet under armen. Det anføres fx at de lunere vintre har ført til et mindre olieforbrug om vinteren, men det omtales ikke, at varmere somre har ført til et øget energiforbrug til airconditionering. Der er faktisk ganske mange lande, som bruger mere energi til afkøling end til opvarmning.

Hvis der virkelig sker en flugt fra investeringer i kul, som man nok kan tvivle lidt på, så vil markedet gå igennem en række svingninger, hvor kulaktier oversælges og prisen derefter retter sig. Der bliver mange penge at tjene i et volatilt marked for dem som kan holde tungen lige i munden.

På lang har verden brug for stabile forsyninger af kul også selvom man går bort fra at benytte kul til energifremstilling. Stål er fx en legering af jern og kul, der benyttes i vindmølletårne. Uden kul - ingen stål - ingen vindkraft. Hvis graphene og diverse nanomaterialer holder hvad de lover og fx kan benyttes til at afsalte havvand, vil det forbruge kul i store mængder. Hele plastikindustrien samt kvindernes forbrug af kosmetik benytter sammen med tøjindustrien også kulbrinter i større mængder.

Kul og brint er de vigtigste stoffer i biologien. Det er derfor man kalder kemi, som bygger på kulforbindelser, for organisk kemi, medens kemi uden kul kaldes for uorganisk kemi.

Mihail Larsen, John Bødker, Jørgen M. Mollerup og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

Det er en dødskamp, ikke en overlevelseskamp.
Hvem kan få temperaturen maksimalt i vejret?
Penge i bank og aktier er den potensielle gevinst for vinderen.
Så lenge det varer...

Der er et navn for det artiklen og flere af kommentarerne her er inde på: "Det grønne paradoks" - den situation hvor udsigt til skrappere klimapolitik i fremtiden og dermed dårligere muligheder for at tjene penge på de fossile reserver i fremtiden får resurseejerne til at øge udvindingen i dag. Den større fokus på at begrænse udledningerne kan derfor ligefrem skabe større udledninger i den nære fremtid!
Bl.a. den tyske professor Hans-Werner Sinn har beskæftiget sig med dette fænomen, således her i en oversat kommentar i Børsen fra 2007:

http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/12/3019805/artikel.html

Niels-Simon Larsen

Det er giganternes kamp det her. Det kunne se ud som om forudsigelserne om at 2016 bliver sammenbruddets år er inden for synsvidde.

Der findes kun én menneske skabt kraft, som kan regulære situationen.

...Og det er politisk styring. Det er faktisk det vi har politikere til.

”Nu står en del af skiferolieselskaberne i fare for at producere sig selv ihjel.” står der i artiklen.

Ifølge flere analyser kunne Fracking industrien med nød og næppe få regnskabet til at balancere da priserne lå i intervallet 60-80 dollars per tønde (afhængig af hvor man bomber olie ud af jorden), hvilket betyder, at alle inklusive de store spiller der bliver nævnt har lidt tab i over et år.

Det der holdt dem over vandet var delvis de lave renter som efter al sandsynlighed vil forblive hvor de har været til trods for FEDs annoncering om et 0,5% mål .

Men det der virkeligt holdt Fracking industrien i live var Wall Street og de diverse finansielle instrumenter, fortrinsvis futures, som er ved at udløbe. Det skaber et voldsomt pres på investeringsbankerne, som skønnes vil blive nødt til at afskrive et beløb der er meget større end det der fik sparket finanskrisen i 2008 i gang. Mon der snart bliver hastet en QE4?

Det største problem på sigt er nok den manglende efterspørgsel, som har flere årsager og indtil videre har jeg ikke set en analyse som viser hvilken af årsagerne er størst. Det nærliggende at tænke er, at det skyldes tilstanden som de store verdens økonomier har været i de sidste 7-8 år - Japan recession, USA og EU blanding af recession, lav vækst og deflation, Kina opbremsning af høj vækst – er hovedårsagen.

John Fredsted, uffe hellum, Niels-Simon Larsen, Flemming Berger og Thomas Barfod anbefalede denne kommentar

Artiklen mangler dette vigtige geopolitiske perspektiv.

The Saudis had another trick up their sleeve. Not only did the US refuse to overthrow Assad, but they then opened negotiations to loosen the oil embargo on Iran. The prospects of Iran coming back to the international oil market would heighten the growing over-supply of crude oil. Usually in these situations, OPEC was expected to cut its production to reduce oversupply in the oil market and make oil production profitable for all the other countries in the world. Saudi production quotas so exceed those of all the other OPEC nations that no production cut would be meaningful if the Saudis refused to cooperate.

The Saudis came up with a new strategy that would punish Russia for their intervention in Syria, stall Iran from retooling its oil industry and cripple America's fracking production. They increased oil production and aggressively offered low oil prices to grab market share. The oil price fall conveniently stymied all the parties involved in keeping Assad in power.

http://www.oil-price.net/en/articles/oil-prices-and-syrian-civil-war.php

Det er ikke kun olie- og kulindustrien, som forsøger at presse den sidste dråbe før lukke tid.

For når man betragter verden sådan lidt fra oven i disse år ser det ud til alt og alle forsøger at presse den sidste dråbe ud af kloden. På verdensplan udkæmper USA, Rusland og Kina om magten som klodens førende militære og økonomiske magt. På vores eget kontinent er EU i splittelse i øst/vest og syd/nord og alle medlemmer synes kun at se sine egne interesser frem for fællesskabet i et EU som kun tjener kapitalen med total mangel på en social og fælles dimension.

I vores egen andedam gør magt eliten alt for at trække tæppet væk under velfærdsstaten for at fremme kapitalen og egen interesser frem for fællesskabet.

Og sådan kan man i princippet forsætter med eksempler på den menneskelige elendighed.

Med murens fald i 1989 og med handlingerne årene frem ødelagde mennesket en historisk chance for at opbygge en verden i fred og fordragelighed til hele menneskelighedens fordel og ikke kun de få. Men den militante hardcore med mennesker som vores egen Anders Fogh Rasmussen tog føringen. Og vi (vælgerne) tillod det i vores bekvemme magelighed . Det kommer vi til at betale prisen for i de kommende årtier. Vi ligger som redt.

Alle klodens tråde ser ud til at ende i egoisme og aggressioner frem for diplomati og fornuft. Den ene handling griber den næste og en konflikt synes mere og mere uundgåelig.

Lige præcis, Herman.

Aggressionen er stort set allestedsnærværende. Et menneske, der er optaget af at komme til at fylde mere, end vedkommende allerede gør, er grundlæggende et aggressivt menneske. For i en begrænset verden vil ethvert menneske, der ekspanderer, medføre, at andre er nødt til at indskrænke sig. Det er denne åndelige umodenhed af manglende evne til at tøjle sig selv, hvad enten det er individuelt eller som gruppe, der velsagtens er alle konflikters moder.

Eller som den indiske, nu afdøde, filosof Krishnamurti så passende skriver i sin bog 'Frihed i nuet': "Læg engang mærke til, hvad der virkelig sker inden i Dem selv og udenfor Dem selv i den konkurrencekultur, hvori De lever, med dens begær efter magt, anseelse, prestige, berømmelse, succes og alt det andet - læg mærke til Deres bedrifter, som De er så stolt af, hele dette område, som De kalder at leve og hvor der i ethvert menneskeligt forhold er konflikt, som avler had, fjendskab, brutalitet og krige i det uendelige."

Når alt overflødig fedt af kunst, kultur, filosofi, teknologi, økonomi, politik og alverdens andre store tanker (Listen er lang med al den klogskab den menneskelige mangelfulde intelligens har frembragt) koges væk står der kun sandheden tilbage. Og ligegyldigt hvad ender mennesket uomgængeligt det samme sted igen og igen. Historien taler sit tydelige sprog.

...Og sandheden? Ja den er meget simpel - Mennesket er som alt andet liv underlagt naturens overlevelses instinkt.