Paris-aftalen i hus: ’Et historisk vendepunkt’

Eufori på COP21 over forpligtende global klima-aftale, der sender signal til regeringer byer, virksomheder, investorer og civilsamfund om at realisere den grønne omstilling, som aftalen nu lægger de overordnede rammer for
12. december 2015

Efter fire års nedtælling og fjorten udmattende forhandlingsdage i Le Bourget-centret uden for Paris har alverdens lande vedtaget en bindende global klima-aftale.

I en proces, hvis forløb fremstår som en opsigtsvækkende succes for fransk diplomati, har ministre og forhandlere fra 196 nationer bøjet viljerne mod hinanden og nået enighed om en tekst, som vil kunne forankre verden på en fastere kurs mod omstilling til en mere grøn økonomi, hvis den bliver efterlevet i praksis.

»Et historisk vendepunkt« var det udtryk, der gik igen i kommentarer fra politikere, forskere, erhvervsfolk og mange ngo’er på COP21-mødet i Paris.

»Vi har nu en seriøs chance for at lykkes,« sagde Greenpeace Internationals direktør Kumi Naidoo efter at have læst den globale klima-aftalen forud for den endelige godkendelse lørdag aften.

 

 

De internationale ngo’er modtager den31 sider lange aftale med lettelse og optimisme, men også med nogen ærgrelse over, at landene ikke går hele vejen og på flere områder efterlader usikkerhed om, hvad nationerne konkret vil præstere for at bremse de klimaændringer, som ifølge forskere her i Paris kræver radikale og hurtige indgreb i anvendelsen af fossil energi.

Fra en række erhvervsrepræsentanter på COP21 lyder der en klar anerkendelse af forhandlernes indsats og af resultatet, der ses som et vigtigt signal til handling i alle sektorer af det internationale samfund.

»Dette er en bemærkelsesværdig diplomatisk aftale og en historisk økonomisk katalysator. Verdens regeringer har sent et beslutsomt signal til virksomheder og investorer, som vil accelerere skiftet til en velfungerende, grøn global økonomi,« siger i Paris Nigel Topping, talsmand for netværket af store, klimaambitiøse virksomheder, We Mean Business.

Også flere af de forskere, som fredag kritiserede et tidligere aftaleforslag for at mangle konkrete handlingskrav og præcise mål for CO2-reduktioner, hilser Paris-aftalen velkommen.

»Denne aftale er et vendepunkt for en global omstilling,« siger Johan Rockström, direktør for Stockholm Resilience Centre.

»Paris er et globalt begyndelsespunkt. Nu har vi behov for handling, der er i overensstemmelse med videnskabens bud om at nå decarbonisering i 2050,« understreger han og sigter med begrebet ’decarbonisering’ til en afvikling af brugen af fossile brændsler.

Fabius’ triumf

Paris-aftalen, hvis bebudelse på et plenummøde tidligt lørdag blev mødt med stående ovationer af de udmattede forhandlere, er resultatet af hårde armlægninger natten til lørdag som kulmination på de sidste to ugers intense forhandlinger.

»Vores ansvar over for historien er umådeligt. Ingen her ønsker en gentagelse af det, der skete i København. Hvis vi fejler, hvordan skulle vi så nogensinde kunne genopbygge håbet,« sagde COP21-formanden, Frankrigs udenrigsminister Laurent Fabius, da han varslede tekstens fremlæggelse lørdag aften.

Fabius, tydeligt træt, men også bevæget, sluttede sin appel om aftalens godkendelse med at citere Nelson Mandela for udsagnet: »Det synes altid umuligt, indtil det er gjort.«

Da udenrigsministeren slog sin lille hammer i bordet og erklærede lørdagens første plenarmøde for afsluttet, brød salen ud i jubel. Alle rejste sig og klappede – også Fabius og den franske præsident Francois Hollande og FN’s generalsekretær Ban Ki-moon, der flankerede ham på podiet. Lettelsen, endnu inden tekstens faktiske fremlæggelse og godkendelse, var til at tage at føle på. Man vidste, at den var hjemme.

Klimaforkæmpere har været på gaden i Paris under hele COP21 – og i særdeleshed denne historiske lørdag, hvor aftalen faldt på plads.

Matt Dunham

De historiske scener gentog sig så kl. 17.45, da Fabius ankom til COP21’s afsluttende møde i plenarsalen. Klapsalver og hyldestråb hele vejen op til podiet og undervejs kram og håndtryk til Kinas chefforhandler, Xie Zhenhua, der med sine hårde positioner har voldt franskmændene mange vanskeligheder undervejs. Også USA’s udenrigsminister John Kerry udvekslede håndtryk med sin kinesiske modpart. På forreste række, klar til at overvære Paris-aftalens godkendelse, sad bl.a. Al Gore, USA’s tidligere vicepræsident og manden, der i 2006 satte fart på klimakampen med sin film An Inconvenient Truth.

I timerne mellem det første plenarmøde med Fabius’ appel til landene og det afsluttende møde, blev teksten fordøjet af de 196 nationers delegationer, og efter nogen ventetid i plenarsalen kunne Laurent Fabius kl. 19.27 erklære Paris-aftalen vedtaget.

Minutlange klapsalver og jubelscener skyllede gennem salen. Fire års rejse mod global klimakonsensus var slut. Efter opstandelsen huskede Fabius endog at slå i bordet med FN’s lille hammer og erklære forhandlingen for afsluttet.

Klimamålene

Paris-aftalen rummer en juridisk forpligtende del samt et ledsagende sæt af beslutninger, som ikke har juridisk kraft og netop derfor  har kunnet accepteres af bl.a. USA’s regering uden frygt for senere at få den afvist af den amerikanske kongres.

Aftalens styrke er, at den definerer klare klimamål. Dens svaghed er, at den ikke forpligter til modsvarende klare indsatser for at nedbringe CO2-udledningerne.

I den bindende del af teksten hedder det, at aftalen skal styrke kampen mod klimatruslen ved at »holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur et godt stykke under to grader i forhold til det førindustrielle niveau samt gøre en indsats for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.«

De 1,5 grader ses som den grænse, der ikke må overskrides, hvis bl.a. de udsatte ø-stater skal have en rimelig chance for at overleve klimaændringerne. Ø-staterne har hele vejen under forhandlingerne presset på for at få de 1,5 grader medtaget og betonet i teksten, og med langt over 100 landes opbakning i forhandlingernes slutfase er dette lykkedes.

»Alt hvad regeringerne gør fra nu af, må måles i forhold til dette mål,« siger Samantha Smith, leder af WWF’s Global Climate and Energy Initiative. 

Imidlertid er en svaghed i teksten – som bl.a. EU’s forhandlere forsøgte at undgå under de natlige slutforhandlinger – at temperaturmålet ikke omsættes til et tilsvarende kvantitativt mål for nedbringelse af de globale drivhusgasudledninger.

Hvor EU ligesom bl.a. de små ø-stater havde ønsket en formulering om en bestemt procentuel reduktion af de globale CO2-udledninger i 2050 – både 40-70 pct. og 75-90 pct. har været på bordet – er aftalen landet på en formulering om, at man skal »stræbe efter at få de globale udledninger af drivhusgasser til at toppe så tidligt som muligt,« samt »gennemføre hurtige reduktioner derefter i tråd med den bedste, tilgængelige videnskab med henblik på at opnå en balance mellem udledningerne fra menneskeskabte kilder og optagelsen af drivhusgasser via dræn (skovene, havene m.m., red.) i anden halvdel af dette århundrede.«

Den sidste komplicerede del af sætningen er et alternativ og en forbedring opnået i sidste forhandlingsfase i forhold til det diffuse begreb ’drivhusgasudlednings-neutralitet’, som fredag blev stærkt kritiseret af klimaforskere for sin ugennemskuelighed.

Forskerne er stadig kritiske over for den manglende præcisering af, hvor meget udledningerne skal præciseres for at sikre 1,5-to graders-målet.

»Der sendes ikke noget klart signal om niveauet og tidsfristen for udledningsreduktioner, og der gives ingen anvendelig målestok til at vurdere fremskridt,« siger Steffen Kallbekken, forskningsdirektør ved det norske klimacenter CICERO.

»For at stabilisere klimaet må CO2-udledningerne nødvendigvisa toppe i god tid før 2030 og bør være helt standses snarest muligt efter 2050,« tilføjer Hans Joachim Schellnhuber, direktør for Potsdam Institute for Climate Impact Research.

Heller ikke udtrykket ’decarbonisering’ eller ’udfasning af de fossile brændsler’ klarede at komme med i slutteksten. Bl.a. Saudi-Arabien har på oliestaternes vegne kategorisk modsat sig denne formulering.

De nationale klimamål, som landene har indleveret til FN op til COP21, vil ifølge Steffen Kalbakken, indebære en global opvarmning på 2,7-3,7 grader og er derfor helt utilstrækkelige til at sikre Paris-aftalens 1,5-to graders-mål.

Det erkender aftalen og medtager derfor bestemmelser om løbende evaluering og revidering af de nationale mål.

Hvor en tidligere udgave af teksten blot »inviterede« landene til at revidere deres nationale mål hvert femte år, tales der nu om, at man »anmoder« og »opfordrer« landene til en sådan opdatering – det er ikke en forpligtelse, men i FN-sprog dog en skærpelse. Det siges også, at landene når som helst kan skærpe de nationale mål – underforstået: de må ikke svækkes.

Pengene

Det vanskeligste punkt under forhandlingerne har været koblingen mellem i-landenes vilje til at øge klimabistanden til de fattige lande og u-landenes vilje til også at forpligte sig på klimamålene.

Gruppen af u-lande, G77+Kina, har stået hårdt på, at i-landene ikke blot skal levere de 100 mia. dollar årligt fra 2020, som man lovede allerede på COP15 i København i 2009, men også forpligte sig til gradvist at hæve dette beløb efter 2020.

På det punkt er den endelige formulering blevet, at man skal »sætte et nyt kollektivt, kvantificeret mål fra et udgangspunkt på 100 mia. dollar om året.«

Altså et tilsagn fra i-landene om en – endnu uspecificeret – forøgelse af klimabistanden fra 2020. Til gengæld er denne formulering – på krav fra bl.a. EU – blevet flyttet fra den del af Paris-aftalen, der er juridisk bindende, til den ikke-bindende del. EU’s forhandlere kunne ikke leve med en juridisk forpligtelse til i princippet at lade klimabistanden vokse i det uendelige.

De internationale bistandsorganisationer er ikke tilfredse med aftaleteksten på dette punkt.

»Denne aftale tilbyder kun verdens fattigste og mest sårbare befolkninger en flosset livline. Der er kun givet vage løfter om et nyt fremtidig mål for klimabistand, alt mens aftalen ikke tvinger landene til at reducere udledningerne hurtigt nok til at forebygge klimakatastrofer. Det betyder blot, at omkostningerne ved klimatilpasning vil stige i fremtiden,« siger Helen Szoke, direktør for Oxfam.

Der er dog tilfredshed blandt bistandsorganisationer med, at aftalen rummer en bestemmelse om ’loss and damage’, dvs. en anerkendelse af, at u-lande, der allerede er ramt af klimaændringer, skal hjælpes, herunder når antallet af klimaflygtninge begynder at vokse.

»Det er første gang nogensinde, at en bestemmelse om loss and damage er blevet medtaget i en global aftale,« understreger Mohamed Adow, klimarådgiver hos Christian Aid.

USA’s uskønne manøvre

En af de mere uskønne tildragelser under forhandlingerne har ifølge en række kilder været en handel mellem USA og de små-østater, hvor USA’s støtte til 1,5 graders-målet angiveligt blev betinget af, at de sårbare nationer i bl.a. Stillehavet gav afkald på at rejse krav om placering af juridisk ansvar eller erstatning over for i-lande, hvis udledninger historisk har forårsaget klimaændringerne, herunder de havstigninger, som truer de sårbare ø-riger.

Der står således direkte i Paris-aftalen, at den »ikke omfatter eller giver grundlag for nogen form for ansvarspådragelse eller kompensation.«

En anden svaghed er, at det ikke lykkedes EU at få udledningerne fra den hastigt voksende internationale luftfart og skibstrafik med i aftalen.

Trods begrænsninger kommenteres aftalen af stort set alle aktører og iagttagere i Paris som et historisk skridt, der sender det afgørende og længe ventede signal til verdens myndigheder, virksomheder, investorer og civilsamfundsorganisationer om, at vendepunktet er nået, og at det globale samfund nu starter udstigningen af den fossile æra og bevæger sig mod en grønnere økonomi.

»Om end aftalen i sig selv er historisk, vil de udfordringer, der ligger forude i bestræbelsen på at opfylde den, komme til at dominere det 21. århundrede,« siger klimaforskeren Bill Hare, chef for forskningscentret Climate Analytics.

»Historiens hjul drejer langsomt, men i Paris har det drejet. Denne aftale placerer den fossile industri på den forkerte side af historien,« betoner Greenpeaces Kumi Naidoo.

»Nationale og lokale regeringer, byer og virksomheder må nu forstærke deres indsats for at leve op til ambitionerne i denne aftale. Sammen med FN’s Bæredygtighedsmål bør denne aftale kunne gøre det muligt for lande at håndtere både klimaændringer og fattigdom, vor generations to afgørende udfordringer,« håber klimaøkonomen Lord Nicholas Stern, London School of Economics.

»Med regeringernes løfter om at bruge milliarder på at omstille deres egne økonomier og hjælpe u-landene  til en klimavenlig vækst står internationale investorer klar til at sætte billiner af dollar i spil for at accelerere bevægelsen mod en fossilfri verden,« vurderer Anthony Hobley, direktør for Carbon Tracker Initiative.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

klimatopmøde cop21 paris

COP21: Vejen til en Paris-aftale på klimatopmødet

Klimatopmødet COP21 i Paris er sidste chance for at få en global klimaaftale. Information er med frem til mødet lukker og slukker den 11. december

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Rasmus Knus

“It’s a fraud really, a fake,” he says, rubbing his head. “It’s just bullshit for them to say: ‘We’ll have a 2C warming target and then try to do a little better every five years.’ It’s just worthless words. There is no action, just promises. As long as fossil fuels appear to be the cheapest fuels out there, they will be continued to be burned.”

http://www.theguardian.com/environment/2015/dec/12/james-hansen-climate-...

Brugerbillede for Bill Atkins

Under det samme fotomotiv skriver Børsen:
Erhvervsliv jubler over historisk klimaaftale

...det kan selvfølgelig skyldes at verdens Stater går ind og tvinger CO2 begrænsninger ned over hele verdensproduktionen, hvilket erhvervslivet aldrig selv ville kunne blive enige om på grund af "konkurrencens tyranni".

Dog kom skibsfarten ikke ind under de statslige reguleringer og Mærsk ærgrer sig, da de sviner lidt mindre end de fleste i brancen ...skibsfarten må altså stadig være underlagt sig konkurrencens tyranni, da en aftale blandt kapitalister er utænkelig. Stof til eftertanke.

Brugerbillede for Anders Eriksen

Lad os håbe at aftalen er et skridt i den rigtige retning. Men når samtlige danske aviser roser den, må den være fuldstændig ligegyldig. Her er hvorfor:

Ingen er forpligtede til noget som helst. Det er kun en hensigsterklæring. Ergo der sker absolut ingenting.

Vores helt igennem overdimensionerede forbrug er ikke nævnt. Vi skal bare fortsætte med at købe alt muligt ligegyldigt ragelse. Og tror mig om samtlige politikere ikke snakker om Vækst, vækst og atter vækst fra i morgen og fremover.

Herhjemme sænker vi afgiften på biler og er et af de mest forurende lande på planeten. Vi fyrer også med kul i stor stil og har et intensivt landbrug, som er noget af det værste der findes i forhold til miljøet. Samtidig har vi en regering, som gør alt for at ødelægge vores natur og hindrer omstilling. Behøver jeg skrive mere.

I USA fracker de olie på liv og løs. I Kina og Indien bygger de et kulkraftværk om ugen eller deromkring. I resten af verden sker der absolut ingenting ligeså. Det er som om, at mange mennesker tror at du kan ændre verden ved at tale 'positivt' om den og dermed undgå at rent faktisk ændrer adfærd. Håbløst naivt.

Og med handelsaftaler som TTIP, der synes at komme i en lind strøm, hvor store amerikanske virksomheder (og den ene procent) får det sidste ord i klimaspørgsmål og kan sagsøge lande, som indfører strengere lovgivning på området, mens samtidlige politikere hepper på TTIP, ja så lyder det altså hult, når der snakkes om en 'historisk aftale'. Der er absolut intet nyt under solen.

Og sidst men ikke mindst, når alle forhandlere, erhverslobbyister, medier og politikere nu sætter sig ind i deres private fly/rutefly og brænder uanede mængder CO2 af på vej hjem, samtidig med at både luft- og skibsfarts udledning slet ikke er med i aftalen, kan jeg kun sige: der kommer til at ske ingenting overhovedet.

mvh
Anders

Brugerbillede for Michael Borregaard

De internationale investorer som står parate og på spring til at sætte og investere billioner af dollar i spil for at accelerere bevægelsen mod en fossil fri verden, kommer dette til at ske med - eller uden, ISDS-fundamentet, når man nu for “alvor” skal omstille til den grønne økonomis æra, hvis tredje bølge, man fraktalt og politisk har ignoreret siden midt 1970’erne.

Derudover, består “aftalen” af en masse hensigtserklæringer, herunder ordene “anmoder” og “opfordrer”, er klassiske hensigtserklæringer m.fl., som gør, at det er alt for tidligt, at kalde det, for Fabius‘ triumf og et vendepunkt, specielt når ordlyden falder på, at genopbygge håbet.

Endvidere, når nu EU - og i særdeleshed medlemsstaterne skal til at bidrage til en - endnu uspecificeret - forøgelse af klimabistanden fra 2020, hvilken indflydelse vil dette have på stabilitetspagtens konvergenskrav for de enkelte medlemslande når “kasseeftersynene“ falder på det offentlige forbrug.

I et historisk perspektiv, frem til 1940'erne, hvor "New Welfare Economics" blev fremherskende i mange økonomiske kredse, var der generelt enighed blandt økonomer om, at diskontering var uetisk, og man havde den opfattelse, at der kunne begås alvorlige samfundsmæssige fejl ved i udpræget grad at lægge vægt på nutiden frem for fremtiden. Ganske interessant er det, at der på den økonomiske front herefter skete et etisk skred i netop tankegangen, lad os kalde det for en stiltiende aftale, på lige linje med denne klimaaftales hensigtserklæringer.

I dag anvender vi eksempelvis i Danmark en høj diskonteringsrente, også kaldet kalkulationsrente. Resultatet af økonomiske beregninger påvirkes i høj grad af, hvilken rente – såkaldt diskontering - man anvender. Og her er det sådan, at diskonteringsrenten udtrykker hvor højt vi vægter vores efterkommeres livsvilkår sammenholdt med vores egne. Jo højere rente, jo lavere vægter vi efterkommernes levevilkår.

Igen, hvordan vil en nødvendig ændring, ”aftalen” skal jo sikre den grønne økonomis æra, af diskonteringsrenten, betyde for beregninger af det offentlige forbrug i forhold til stabilitetspagten, da investeringer i harmoni hermed er langsigtet i modsætning til de kortsigtet man indtil videre, målt på sidste konference i København kom frem til.

Det hele lyder nok skeptisk, krydser derfor fingre, men, der er godt nok mange spørgsmål - specielt af økonomisk karakter, og ikke mindst længe til såvel 2020, 2030 og 2050. Derfor vil jeg ikke citere Nelson Mandela, men, Storm P: ”Til enhver løsning findes et problem”.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

Hvis det her virkelig lykkedes og de værste konsekvenser af menneskeskabt klimaforandring kan reduceres, hvornår går vi (læs menneskeligheden) så i gang med at afskaffe ulighed, samt krig og ufred på kloden? Hvornår stopper vi med at bruge absurd enorme ressoucer på magt og ødelæggelse frem for at bruge alle disse ressource på at skabe gode livsvilkår med nok til alle?

...Det kan nemlig godt lade sig gøre - Hvis det er det vi virkelig vil.

Brugerbillede for Mikael Nielsen

en handel mellem USA og de små-østater, hvor USA’s støtte til 1,5 graders-målet angiveligt blev betinget af, at de sårbare nationer i bl.a. Stillehavet gav afkald på at rejse krav om placering af juridisk ansvar eller erstatning over for i-lande, hvis udledninger historisk har forårsaget klimaændringerne, herunder de havstigninger, som truer de sårbare ø-riger.

Der står således direkte i Paris-aftalen, at den »ikke omfatter eller giver grundlag for nogen form for ansvarspådragelse eller kompensation.« goddaw

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

Anders Eriksen
12. december, 2015 - 21:25

Ja. Jeg vil nu også først se det ske før jeg satser en krone på det. Der er fortsat virkelig store penge og magt i det fossile svineri. Og det vil der være i flere årtier frem endnu.

...Men et eller andet sted skal en verdensomspændende forandring til bæredygtighed begynde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Colding

Det er ikke uden grund, at klimaflagellanterne jubler. Den indgåede aftale betyder nemlig ingenting, absolut ingenting for klimaet ud over et ufatteligt antal milliarder til ingen verdens nytte, som kunne bruges meget bedre. Men aftalen vil give anledning til, at man fortsat vil kunne mobilisere grædekonerne, når de efter få år vil kunne konstatere, at der intet er sket i Co2 udledningerne udover, at de blevet højere eller måske mindre, men det har intet med menneskelig aktivitet at gøre, men klimaets uforklarlige luner, som har fundet sted i uhistorisk tid som i historisk tid

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

Før det sidste benzin og diesel køretøj ånder ud vil der sikkert gå flere årtier. Og lidt tragikomisk vil dagens aftale sikkert medføre, at der sættes fuld tryk på alle verdens oliekilder for at presse den sidste krone ud før lukketid - Så der vil sikkert være masser af billig benzin og diesel at brænde af de kommende mange år. Det samme gælder kul for den sags skyld.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren  Johannesen

Same procedure as last time Miss Sophie?
Yes indeed James, We sold Them on a 2c scheem, its brilliant!

But how does that make us stop burning coal and oil?
It doesnt, thats the beauty of it, I told you its brilliant!

But James, make sure they know its a succes, make a Big show of it,
You know,cheers, clapping and maybe even somre emotional tears.
They lilke it so when we tell them what to Think
"C'est ne pas une Pipe" kind of thing, you know

Time to celebrate James, We turned the dirty smelly Elephant in the room into
A cute white polar Bear

Brugerbillede for Leo Nygaard

Den varme luft og overdrevne festrus bliver tydelig, når de betydelige landes regeringer ikke formår at regulere de kræfter, der vil modarbejde dem, der er bundet af deres egen griske hensyn.
Det kræver en solidaritet, et offer og et mod langt ud over, hvad man kan forestille sig.
Næsten som at forestille sig en verdensomspændende fred.

Brugerbillede for Mikkel Nielsen

Klimaaftalen er det rene varme luft og hensigtserklæringer og vil nok hurtigt vise sig ikke at være mere værd end det papir hvorpå det er skrevet, der er behov for en klimadomstol og bindende indsatser, regler mm. ligesom menneskerettighedsdomstolen er der behov for at man holde politikerne på deres fine ord.

Ellers viser al erfaring det hurtigt sylter til.

En andet problemstik er at det ikke rykker en my ved at den gennemsnitlige forbruger i den vestlige verden forbruger flere gange det tilladte forbrug skal vi holde os under to grader. Det er utopi og naivitet at tro vi kan bibeholde det nuværende forbrugs mani og kødfrås skal vi holde os under 1,5 grader. Men held og lykke med at overbevise de konservative vestlige forbruger og virksomhederne i nødvendigheden i at skære ned i overforbruget - det er dømt til at fejle

Brugerbillede for Søren Fosberg

Aftalen er ikke bindende og der er ingen mekanismer til gennemtvingelse af de erklærede mål. Heldigvis. Det ville i sagens natur være helt umuligt at opnå enighed om en bindende aftale som efterfølgende skal ratificeres af hvert lands valgte eller ikke valgte parlamenter. Hvilken myndighed skulle i givetfald håndhæve en sådan aftale. Det er jo nonsens.

Mao det er en hensigtsaftale og det er nu op til landene at finde deres egne veje og strategier til at gennemføre den. Det bliver selvfølgelig svært og dere r jo altid uendelige mængder af idioter som finder selvtilfredsstillelse i at stå på sidelinjen og råbe duer ikke, se bare ovenfor.

Det er som det hele tiden har været op til os selv at ændre retningen. Aftalen er et signal om at der er mange der ønsker at være med. Det er det vigtige. Og dem der ikke vil være med kan bare klappe i og skrubbe af, vi gider ikke høre på deres umusikalske støj.

Brugerbillede for Søren Fosberg

Aftalen er ikke bindende og der er ingen mekanismer til gennemtvingelse af de erklærede mål. Heldigvis. Det ville i sagens natur være helt umuligt at opnå enighed om en bindende aftale som efterfølgende skal ratificeres af hvert lands valgte eller ikke valgte parlamenter. Hvilken myndighed skulle i givetfald håndhæve en sådan aftale. Det er jo nonsens.

Mao det er en hensigtsaftale og det er nu op til landene at finde deres egne veje og strategier til at gennemføre den. Det bliver selvfølgelig svært og dere r jo altid uendelige mængder af idioter som finder selvtilfredsstillelse i at stå på sidelinjen og råbe duer ikke, se bare ovenfor.

Det er som det hele tiden har været op til os selv at ændre retningen. Aftalen er et signal om at der er mange der ønsker at være med. Det er det vigtige. Og dem der ikke vil være med kan bare klappe i og skrubbe af, vi gider ikke høre på deres umusikalske støj.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benjamin Bach

Fra aftalens indledning:

Emphasizing with serious concern the urgent need to address the significant gap
between the aggregate effect of Parties’ mitigation pledges in terms of global annual
emissions of greenhouse gases by 2020 and aggregate emission pathways consistent with
holding the increase in the global average temperature to well below 2 °C above pre-
industrial levels and pursuing efforts to limit the temperature increase to 1.5 °C,

Hvordan sikrer man sig, at hvert land tager individuelt ansvar, så den samlede udledning holder temperaturen ned?

Senere i aftalen:

17. Notes with concern that the estimated aggregate greenhouse gas emission levels in
2025 and 2030 resulting from the intended nationally determined contributions do not fall
within least-cost 2 ̊C scenarios but rather lead to a projected level of 55 gigatonnes in
2030, and also notes that much greater emission reduction efforts will be required than
those associated with the intended nationally determined contributions in order to hold the
increase in the global average temperature to below 2 ̊C above pre-industrial levels by
reducing emissions to 40 gigatonnes or to 1.5 ̊C above pre-industrial levels by reducing to
a level to be identified in the special report referred to in paragraph 21 below;

...

21. Invites the Intergovernmental Panel on Climate Change to provide a special report in
2018 on the impacts of global warming of 1.5 °C above pre-industrial levels and related
global greenhouse gas emission pathways;

Så altså, der kommer en rapport i 2018 fra UNFCCC, som skal fortælle om udfaldet af en best-case 1,5 ̊C stigning, men den erkender man, at man er langt fra!?

Så hvad skal der egentlig ske? Mangler landene dermed ikke at mødes og aftale nogle konkrete løfter for mitigering, som kan sikrer dette fald i udledningen!?

http://unfccc.int/resource/docs/2015/cop21/eng/l09.pdf

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

Man har altså indgået en aftale om, at Jordens temperatur ikke må stige mere end to grader celcius. Har Jorden også skrevet under på denne aftale?

Der er ikke fremlagt overbevisende videnskabelige argumenter for at den menneskelige udledning af CO2 er en væsentlig årsag til den globale opvarmning. Hvad konsensus måtte være blandt de få klimaforskere, som har valgt at svare på spørgsmål derom, er irrelevant. Det afgørende er at IPPCs egne modeller ikke kunne forudsige den opbremsning i atmosfærens opvarmning, som sattelitmålinger har observeret gennem de sidste 16 år. At man så ex post faktum har opstillet nogle ad hoc argumenter med det formål at forklare modellernes manglende forklaringskraft viser kun, at klimaforskning ikke er underlagt de samme falcificationskrav, som benyttes indenfor rigtig videnskab.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sabine Behrmann

I stedet for at sidde foran skærmen og nedgøre aftalen, kunne I jo også tage den som en mulighed for at stramme de folkelige krav til regeringen.

Vi får ingenting foræret i kampen for at bevare kloden som nogenlunde duelig habitat for mennesket som art.

Arbejdet er lige begyndt. Men vi har da trods alt fået et værktøj til - hvis vi tør bruge det i en tid med stigende chauvinisme.

Brugerbillede for Bjarne  Bisballe

Hvad vil man måle aftalens succes på i årene fremover? Vil man måle CO2-indholdet i atmosfæren, må aftalen betegnes som en fiasko, for det vil stige i mange, mange år endnu. Måler man i stedet den globale temperaturstigning, vil aftalen kunne kaldes en succes, for temperaturstigningen vil givet vise sig at blive ganske moderat, måske endda nul. Politikerne vil sole sig i den sidste forklaring og sige: Se det virkede, det vi besluttede.
En stor tilfredsstillelse er dog, at der globalt kommer mere fokus på energibesparelser og smarte løsninger, samt at vi nu får færre katastrofeudmeldinger om Jordens undergang allerede på fredag, da klimaalarmisterne nu tilsyneladende er blevet enige om, at de har fået hvad de længe har ønsket sig - hvad skal de nu tage sig til? Den forhøjede energipris jeg fremover må betale for, vælter nok ikke mit budget med mit moderate energiforbrug, men mange, ikke så heldige verden over, har det sikkert helt anderledes.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for arne lund

Der er pt. ikke så mange halmstrå, at klynge sig til, så vi er jo nødt til at give aftalen en chance. Hvis da ellers aftalepartnerne selv vil det, og det kan man jo godt tvivle på. Hør fx LArs Chr. Lilleholdts selvrosende kommentarer på div. kanaler fra lørdag aften. Han brugte lejligheden til at skamrose den danske indsats, og til endnu en gang at fortælle, hvor meget DK gør på området - underforstået, at så gør det ikke noget, at han hjemme skærer lystigt ned på miljø- og naturområdet, at reg.afgifterne lige er blevet sænket, at bønderne kan få lov til at svine endnu mere end de allerede gør - og hvad der ellers måtte komme i den tid ridefogedregeringen får lov til at husere.
Tvivler på, at V-regeringen vil anerkende begrebet klimaflygtninge. Dem har Europa ellers fået en del af på det sidste, bl.a. fra Syrien, og det er derfor helt hen i vejret, når der i aftaleteksten tales om "når antallet af klimaflygtninge begynder at vokse".
Jeg frygter, at aftalen vil blive brugt som undskyldning for ikke at foretage sig yderligere, til at sætte processen i stå. Lilleholdt er ikke den, der fremmer noget som helst. Og mon det står ret emget bedre til hos Sosserne?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Lerdorf

Og skulle vi så ikke lade isbjørne bestanden være i fred, for den stortrives. Der er i hver tilfælde 4-5 gange så mange af dem end for 50 år siden, selvom det nok kun kan blive bekræftet af nogle ganske få pensionerede klima forskere, der ikke kan blive fyret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune Aa. Hansen

Flot at 195 nationer kan blive enige, og lad os nu se hvor meget det kommer til at gavne klimaet, endsige fællesskabet. For mig viser aftalen meget konkret, at politisk lederskab ikke kan vise vejen frem. Dertil er det alt for involveret i hele problemfeltet.

Lad os få de første indikationer om mulige forandringer når vi får tallene for julesalget. Projektioner fra Dansk Erhverv spår en samlet juleomsætning på DKK 8,6 mia (+200 ift. Sidste år).

Vi, folket, er den udløsende faktor i de nødvendige forandringer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Balling

@Michael Kongstad Nielsen

"man kan jo altid sige, at alting er bullshit.".

Det tankevækkende er, om man så vil have ret i over 50% af tilfældene... ;)

@Frank Hansen

"klimaforskning ikke er underlagt de samme falcificationskrav, som benyttes indenfor rigtig videnskab."

Det er jo det der er hele pointen her. Den videnskabelige metode har jeg nærmest hængende broderet i korssting over min seng, og min månedlige bøn består i at se Richard Feynman snakke om metoden på Youtube (may he RIP).

Når det er sagt ved jeg også, at grunden til at jeg sidder her i dag, formentlig er at en af mine forfædre tænkte:

"Det kan godt være at den der kat med de kæmpestore tænder, som kommer løbende imod mig, bare vil lege, og Hopper siger at jeg ikke kan være 100% sikker på noget som helst andet end at der sorte svaner, men jeg vil, helt på mavefornemmelsen, alligevel tage benene på nakken".

Vi har simpelthen, ligesom med ebola vaccinen ikke tid til at følge alle principperne 100% slavisk her. Ikke hvis den konsensus undersøgelse du formentlig henviser til er nogenlunde i overensstemmelse med virkeligheden.

Kan den være forkert? Absolut. Det ved både du og jeg godt, men den kan i høj grad også undervurdere et endnu større problem. Methanen i tundraen, f.eks.

Apropos methan. Hvorfor er der ikke nogen som snakker om røde bøffer her? ;)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lilli Wendt

Det lyder ikke umiddelbart til at der er andet en varm luft i aftalen, men det positive er naturligvis at de mødes, taler sammen og sætter deres navn på et stykke papir, som måske engang i fremtiden kan danne grundlag for en senere reel aftale.

Dog fatter jeg ikke, hvordan Kina, Saudi Arabien og Indien er havnet under udviklingslande. Kina har i årtier nappet vore arbejdspladser, forurenet ad helvede til og skidt i egen rede, tjent buler med penge på salg af deres varer samt investerer nu worldwide for at tjene endnu flere penge. Saudi Arabien har levet af deres olie i flere generationer og er så rige, at de har guldvandhaner på badeværelserne og ungerne går på Harvard, og Indiens overklasse bør lære at dele deres rigdom og velstand med resten af Indiens indbyggere, velstand som også dækker over alle de jobs, som de har nappet fra vesten. Det er en hån mod verdens udviklingslande, at disse tre lande indgår i samme kategori, og en fuck up finger til vesten, som åbenbart skal betale flere gange for samme varer, produceret af dem.

Håber at den næste aftale kan blive mere forpligtende, og håber at man til den tid har bedre styr på regulering af finanssektoren og skattelylande, samt at verdens indbyggere begynder at drosle ned på forbruget. Håber også at der worldwide kan skabes forståelse mennesker imellem om hvorfor vi skal passe på vores lille blå planet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Nielsen

Ganske simpelthen fordi det er en øm tå, ikke mange politikere der ønske at blive genvalgt tør at sige at røde bøffer i de mængder de bliver konsumret i, i den vestlige verden er et problem for klimaet og miljøet

For bøffen er blevet hverdagsæde, status symbol etc. og er der noget dansken ikke vil så er det skære ned på kød, franskmanden ditto. Derfor bliver målene heller aldrig realiseret

Bare noget øv med al det metan der ligger som en tikkende bombe under tundraen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Marianne Bjerg

@ Morten Balling

"man kan jo altid sige, at alting er bullshit.".
Det tankevækkende er, om man så vil have ret i over 50% af tilfældene... ;)

He he he he ... fantastisk kommentar - der fik du lige aflivet NPM samt den positive psykologis positivitetshelvede og i stedet legaliseret retten til at se verden helt nøgternt ..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg

" At man så ex post faktum har opstillet nogle ad hoc argumenter med det formål at forklare modellernes manglende forklaringskraft viser kun, at klimaforskning ikke er underlagt de samme falcificationskrav, som benyttes indenfor rigtig videnskab."
Tværtimod: når klimaforskeren står overfor resultater der afviger fra hans models forudsigelse, tvinger det ham til at granske og forbedre modellen, i overensstemmelse med underprioriterede eller uopdagede faktorer.
Dét er den rolle falsifikationskravet spiller i forskning, at teste om modellen indeholder tilstrækkelige forudsætninger til at predicere noget fornuftigt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

I morgen er det mandag, så begynder hverdagen igen, personlig holder jeg mest af hverdagen, det er ligesom virkeligheden er mere virkelig, når alle passer deres arbejde og realiteterne bliver håndgribelige, når opgaverne skal løses, hvis ikke vokser de sig automatisk større.

Som f.eks. Europas krigs/klimaflygtninge der nu ankommer i million antal, som aldrig kan vende hjem, vandknaphed, ørkendannelser etc. underminere levegrundlaget i et omfang, så det ikke betaler sig, at opbygge f.eks. Syrien igen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

Jens Thaarup Nyberg,

Det har været kendt i mere end hundrede år, at hvis har en model har tilstrækkelig mange parametre, så kan man fintune den til at passe med en vilkårlig given dataserie. En model bliver først troværdig, når man uden at snyde på vægten kan benytte den til forudsige resultater, som ikke var kendt på det tidspunkt modellen blev konstrueret.

I øvrigt er modelbygning ikke overbevisende videnskab.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benjamin Bach

@Jens Lerdorf
Og skulle vi så ikke lade isbjørne bestanden være i fred, for den stortrives. Der er i hver tilfælde 4-5 gange så mange af dem end for 50 år siden, selvom det nok kun kan blive bekræftet af nogle ganske få pensionerede klima forskere, der ikke kan blive fyret.

Ingen har snakket om isbjørne i denne artikel eller kommentarerne før du nævnte det? :)

1. Please læs det her

2. Det er ikke klimaforskere, der tæller isbjørne.

3. Isen forsvinder. Har du overvejet, at det er en del af bjørnens habitat, og at det ikke giver mening at tro, at bestanden vokser helt upåagtet, at habitatet forsvinder!?

Fra US Fish & Wildlife Service:

Myth: Polar bear populations are doing fine. The species should not have been listed. There is little evidence that polar bears are threatened with extinction now or in the future.

Fact: Of the 19 subpopulations of polar bear, 6 are decreasing and 8 have an unknown trend. Only 1 is increasing in size, and 4 are stable. Loss of sea ice, now and in the future, is a threat to the species that we expect will put the species at risk of extinction as sea ice loss accelerates.

Kan du acceptere det? Li'som isbjørnene står konspirationsteoretikerne på tynd is i denne sag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tommy Jensen

Isbjørne er et rovdyr der kan gå i 1-3 måneder uden at kunne finde føde og derfor gerne æder dine børns øjne som var det bolsjer.
Spørgsmål 1: Er Isbjørne søde ?
Spørgsmål 2: Skal Isbjørne beskyttes mod mennesker eller skal mennesker beskyttes mod Isbjørne ?
Spørgsmål 3: Kan Isbjørne ikke tage vare på sig selv når naturændringer finder sted ?

En lille historie: Et hold danske forskere i Østgrønland skød en Isbjørn med bedøvelse, borede en GPS ind i skallen, bragte den med helikopter ud på en isflage for at forske i hvordan man kan redde Isbjørnen.
Isbjørnen vågnede bedøvet, ragede rundt på Isflagen, faldt i vandet og druknede. Forskerne fra Danmark skrev en lang afhandling om de havde gjort det i den bedste mening for at redde Isbjørnen.

Danmarks tvangssterilisering af grøndlandske kvinder var i den bedste mening.
Tvangsfjernelse og tvangsflytning af grøndlandske børn til Danmark var i den bedste mening.
Danmarks spredning af syfilis, gonorré, sprut og atomaffald i Grønland var i den bedste mening.
Opbygning af Grønland efter danske forbillede fra 100% selvforsørgende til 60% offentlige ansatte og 20% sociale klienter der venter på danske fiskekvote tilladelser sker i den bedste mening fordi Danmark er grøn klima omstilling noget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Odd Norbom

Aftalen er lidet værd bortset fra gode hensigter og hygge under de mange møder.
Putin trækker allerede på skuldrene, Rusland er også verdens største olieproducent og tror ikke at Rusland, med den nuværende økonomiske krise er i landet, vil overanstrenge sig for at overholde aftalen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for niels henrik højbjerg

der er mere energi i en fis i en hornlygte end i den aftale.

det er nogen hensigtserklæringer nedfældet på papir af en masse mennesker som har brugt en masse energi på at mødes i paris.

lur mig om det her får nogen som helst virkning på klimaet.

det er rent til grin og pressen er af uransaglige grunde med på bølgen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gunner Boye Olesen

Det er fantatisk som mange af Informations læsere, der er aktive her op bloggen, kan blive enige om at en af verdens mest vidtrækkende aftaler ingen betydning har. Aftalen er det bedste som verdens 196 lande kan blive enige om på klimaområdet, og et godt fundament for at begrænse klimaforandringerne til et tåleligt niveau for vore efterkommere.
Aftalen er ikke direkte bindende for landene; men den er styrende for rigtig meget internationalt samarbejde. Den har også givet anledning til at næsten alle lande ved forberedelserne har lavet nationale klimaplaner, som generelt indeholder mange forslag til energibesparelser, vedvarende energi, skovbevarelse mm., for at holde drivhusgasudslippene nede. Disse planer får nu med aftalen FNs blå stempel, og er dermed mere oplagte investeringsemner for de mange pensionskasser oa. der bliver presset af medlemmerne til at skifte sorte energiinvesteringer ud med grønne. Det er når i lyset af disse sekundære effekter at Paris-aftalen bliver vigtig. En aftale mellem alle verdens lande bliver aldrig som en dansk lov.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

De færreste klimaforskere har forstand på at vurdere de matematiske begrænsninger og usikkerheder af forskellig art, som er knyttet til massive modelberegninger af Jordens klima. Lad mig blot nævne sådan en detalje som at den benyttede gitterstørrelse i den lattice, som efter sigende skulle simulere en kontinuert model, er på 100 km.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Frank Hansen
Personlig syntes jeg at, det burde vække stof til eftertanke, for den mikroskopisk lille del af fagkundskaben for, hvem fakta ikke matematisk kan konfirmeres, kunne det tænkes at, når et stort flertal af fagfolk regner sig frem til et andet resultat, end det mikroskopisk mindretal, at det så rent faktisk er det mikroskopiske lille mindretal, der tager fejl?

Det er muligt at, du kan regne dig frem til et eller andet, du og andre mener, er overset i den menneske skabte klimaforandring, som resultat af fossilbrændstofafbrænding, hvilket ikke tillægges nogen særlig værdi længere, årsagen er meget enkel, verdens ledere kan ikke sidde befolkningens krav om handling overhørig længere, det er klogskab, sund fornuft og den fælles konsensus der opstår, når alle ser og oplever det samme, så skal der handles, det er et sikkerhedsspørgsmål Frank Hansen.

anbefalede denne kommentar

Sider